Jørgen Henrik Pagh Barfod

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,51

Notater:

Jørgen Henrik Pagh Barfod begyndte at studere historie ved Københavns Universitet, men afbrød dette for at blive værnepligtig soldat fra maj 1942, blev kornet maj 1943 og interneredes den 29/8 1943 ved tyskernes angreb på de danske kaserner. Da soldaterne blev løsladt den 13/10 blev han straks medlem af sabotageorganisationen Holger Danske indtil han i foråret 1944 blev overført til militærgrupperne, hvor han blev delingsfører i Gentofte. På grund af en stikker blev han arresteret den 5/12 1944 af Gestapo, da han var ved at instruere en gruppe og under arrestationen blev et gruppemedlem dødeligt såret. Efter forhør i Shellhusetblev han den 11/1 1945 ført til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg, hvorfra han førtes til udekommandoen Dessauer Ufer i Hamburgs frihavn i en bomberamt lagerbygning og senere til Bullenhuser Damm indtil den 11/4, da han sammen med de andre danskere førtes tilbage til Neuengamme og den 21/4 kørte med "De hvide busser" hjem til Danmark. I 1944 udarbejdede han et skrift "Partisankrigen", der blev trykt illegalt.

Han var aktivt medlem af partiet Dansk Samling fra 1938 og deltog i "Landsforeningen Frivillig Dansk Arbejdstjeneste"s arbejdslejre i 1939 og 40 og blev formand for landsforeningen 1945-47. Han fuldførte sit studium efter krigen og blev cand.mag. i historie januar 1947, hvorefter han var ansat som voluntør ved Tøjhusmuseet fra 1/2 til 1/9 1947, og den 1/6 1947 blev han ansat som marinehistoriker under Forsvarsministeriet indtil den 1/12 1953. I juni 1945 til oktober 1950 kompagnichef i Hjemmeværnet, hvorefter han blev flotillechef i Det maritime Hjemmeværn fra 1/11 1950 til 1/9 1961. Den 1/4 1959 fik han som en af de første tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn.

Den 5/3 1951 var han initiativtager til oprettelsen af "Marinehistorisk Selskab" og har siden da været medlem af styrelsen. Desuden fik han genoprettet slægtsforeningen "Barfod-Barfoed" i 1952 og har siden været formand for denne. Den 1/8 1954 blev han timelærer ved Lyngby Statsskole, den 1/7 1956 adjunkt og den 22/4 1961 lektor. 1959 til 61 var han medlem af styrelsen for Lyngby Private Skole, og fra 1964 til 69 censor ved Handelshøjskoleni København samt censor ved universiteterne i København, Århus og Odense fra 1969 til 88, og bestyrelsesmedlem i Gymnasieskolens Historielærerforening fra 1963 til 67. Samtidig var han formand for Landsforeningen Gestapofangerne fra 1963 til 68 og medstifter af og formand for "Sammenslutningen af danske fanger fra Frihedskampen 1945-45" fra 1967 til 74. Endvidere var han medstifter af og bestyrelsesmedlem i "Foreningen til gamle skibes bevarelse" fra 1963 til 78.

I 1971 blev han opfordret til at blive leder af "Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945" og var her indtil sin pensionering i 1987. Han var initiativtager til oprettelsen af "Foreningen Frihedsmuseets Venner" 1972 og "Frihedsmuseets Venners Fond" 1975. Ved et besøg af Yogoslaviens præsiden, marskal Tito, i 1974 fik han tildelt den yuogoslaviske Zastava Orden. Desuden var han medstifter og bestyrelsesmedlem af Bernadottefonden 1970-77, hvis opgave det var at indsamle penge til opførelse af plejehjem for tidligere modstandsfolk. Han stod for opførelsen af disse plejehjem, Bernadottegården i Roskilde og i Hadsund, i samarbejde med Foreningen Frihedskampens Beteraner. De indviedes henholdsvis den 29/8 1976 og den 5/5 1977. I 1973 var han initiativtager til stiftelsen af "Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning" og har 1973-92 været formand for dette, der fra 1980 har udsendt en række værdifulde skrifter under navnet "Maritim kontakt". Den 27/10 1982 blev han Ridder af Dannebrog, og ved hans 70-årsdag 2/3 1988 fik han tilegnet et festskrift "Maritim Kontakt til Jørgen H.P.Barfod" skrevet af kolleger. 1991 blev han æresmedlem af Foreningen Frihedsmuseets Venner.

Han har skrevet en række artikler i faglige og populære tidsskrifter og udgivet en række bøger, hvoraf de væsentligste er "Slaget i Køge Bugt den 1. juli 1677" 1952, "Danmark under 2. verdenskrig I-II" 1959 sammen med rektor Edele Kruchow. Den anvendtes i gymnasiet og udkom i flere oplag. Slægsbogen "19 generationer" udkom 1960 og "19 generationer i billeder" udsendtes i hæfter af slægtsforeningen 1963-80. "Danmark i 60-erne", en samfundslære i samarbejde med lektor P. Askgaard og redaktør Carl Kauffeldt udkom 1964 og kom ligeledes i flere oplag. "Danmarks-Norges Handelsflåde 1648-99" udkom 1967, "I kamp for friheden" 1966, "Helvede har mange navne" 1969, der omtaler alle de lejre og fængsler i Tyskland, hvor der har siddet danske modstandsfolk under krigen, "Et centrum i periferien" 1976, om Bornholm under besættelsen, "Niel Juel, liv og gerning" 1983, "København kampklar" 1988, "Flådens Fødsel 1414-1530" 1990 og "Folkets oprør, modstandskamp på Amager" 1991. De har børnene XVIII,43-46.

Jørgen blev gift med Sigrun Sams den 27 apr. 1947 i Hellerup kirke. Sigrun (datter af Helge Sams og Anna Sofie Marie f. Hvidkjær) blev født den 31 jan. 1921 i Hørve; døde den 6 nov. 2015 i Lyngby; blev begravet den 17 nov. 2015 i Lyngby Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Halfdan Sams Barfod blev født den 3 maj 1948; døde den 17 okt. 1985.
2. Gunner Sams Barfod
3. dødfødt pige blev født den 30 jun. 1955.
4. Troels Sams Barfod

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,67

Notater:

Halfdan Barfred Barfod tog i 1895 præliminæreksamen i Magleby på Møen. Han blev derefter lærling i søværnet og søkadet i 1899. Den 15/9 1903 blev han sekondløjtnant, den 1/4 1905 premierløjtnant og var 1907-09 på Søværnets Officersskole. I 1916 var han næstkommanderende på krydseren Hejmdal som kadetskib og blev den 10/4 1917 kaptajn og var 1917-18 chef for 4. torpedobådsdivision i Store Bælt og fra maj 1918 til krigens slutning var han chef for 2. torpedobådsdivision i Sundet, hvorefter han fra 28/2 til 25/6 1919 var stationschef i Lillebælt. I vinteren 1919-20 var han skoleofficer ved Søofficersskolen, 1920 i kystforsvarsskibet Peder Skram og 15/4 1921til 13/5 1922 adjudant hos viceadmiralen og blev den 29/1 1922 Ridder af Dannebrog. I 1922 og 1923 var han chef for inspektionsskibet Diana og fiskeriinspektionen i danske farvande. Han indsendte da forslag til fiskeriauktioner og fiskeindustri med statsforsøgstation efter norsk mønster.

Den 1/1 1923 blev han orlogskaptajn og var 1924 og 25 chef for inspektionsskibet Fylla til Island. Her modtog han den 14/12 1925 en anerkendelse fra det britiske admiralitet for udvist mod ved eftersøgningen af nogle savnede britiske trawlere i storm under Island i februar 1925. I 1926 var han skoleofficer ved kadetskolen og samme år chef for torpedobåden Havørnen. I 1926 var han medstifter af og til sin død formand for Mortorbådsforeningen. Fra oktober 1926 til april 1927 fulgte han undervisningen på Kungl. Sjökrigshögskolan i Stockholm, hvorefter han fra oktober 1927 til marts 1932 var lærer i taktik ved Søværnets Officersskole og i den forbindelse har han udarbejdet 8 bind foredrag i taktik, der blev udgivet på Marineministeriets foranstaltning.

I 1928 var han chef for krydseren Hejmdal som kadetskib og gjorde fra august 1928 til maj 1930 tjeneste ved marinestaben. I 1930 og 31 var han chef for kongeskibet Dannebrog og udnævntes den 6/4 1931 til kommandørkaptajn og den 2/4 1932 til Dannebrogsmand. 1932 var han chef for kadetskoledelingen og udnævntes den 1. juli til kommandør, hvorefter han den 1/9 1932 til den 7/5 1937 var kommandant for Søværnets kaserne og den 1/10 1932 - 15/10 1933 tillige chef for kvartermester- og underkvartermesterskolerne. Desuden var han i 1933 medstifter af og til sin død formand for Dansk Motorbådsunion. Den 9/5 1936 udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

Den forringelse af det danske forsvar, som var en følge af den socialdemokratisk-radikale regering, optog ham meget og hans kamp for at vække forståelse af sømagtens betydning for Danmark gav sig udslag i talrige artikler i dagblade og tidsskrifter samt i foredrag i mange foreninger. Han udgav derfor i 1936 bogen "Sømagt og dens indflydelse på Danmarks historie". Den 1/8 1937 blev han H.M.Kongens jagtkaptajn og chef for Kongens adjudantskab af søværnet samtidig med, at han fra 1937 til 1942 var formand for Søofficersforeningen.

I 1941 udgav han et to-bindsværk "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og fik kong Christian X til den 5. februar 1941 at give ordre til at landets flag på Holmen skulle sættes på halv stang, da regeringen udleverede nogle torpedobåde til tyskerne. Den 31/7 1942 fik han sin afsked p.gr. af alder og samme dag blev han udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 1. grad og den 26/9 1942 blev han kammerherre. I 1943 fik han udgivet som et illegalt skrift "Hvorfor England vinder krigen" og han lod sig opstille som kandidat for modstandspartiet "Dansk Samling" i 1943. Den 5/6 til den 21/7 sad han arrasteret af Gestapo i Vestre Fængsel og familien måtte efter denne tid leve "under jorden". I 1945 fik han tildelt Christian X.s Frihedsmedalje. I 1943 til 1947 var han medlem af Sø- og Handelsretten og 1947 medlem af Overskibssynet. Desuden nåede han i 1947 at få udgivet bogen "England blev verdensmagt".

Udover de ovennævnte ordener blev han den 6/6 Ridder af den russiske Stanislausorden, den 28/8 1912 fik han Kong Frederik VIII.s Mindemedaille og den 31/1 1919 blev han Ridder af den Kgl. Svenske Sværdorden af 1. kl., den 24/9 1924 Ridder af Islands Falk, den 28/1 1927 Søetatens Hæderstegn og den 15/5 1928 blev han kommandør af Finlands Hvide Rose af 2. kl. samt fik den 25/6 1947 den belgiske Leopoldorden. Endvidere fik han den 27/1 1939 tildelt Motorbådsforeningens Ærestegn i guld.

Halfdan blev gift med Helga Pagh den 25 apr. 1912 i Esbjerg. Helga (datter af Henrik Pagh Mortensen og Sophie Caroline Michelsen) blev født den 5 sep. 1889 i Esbjerg; døde den 23 jan. 1976. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,36

Notater:

Student fra Schneekloths Skole i 1867. Den 23. juni 1873 blev han cand. theol. og oprettede den 2.9.1873 Frederiksberg Højere Pigeskole, som han imidlertid solgte den 18.12.1877. Samtidig var han fra 1875 til 1877 uordineret medhjælper hos pastor C.I. Brandt ved Vartov Kirke. Den 17.11.1877 blev han personlig kapellan i Reerslev og Ruds Vedby og ordinere den 21.11.
Den 26.7.1874 blev han gift i Køge med Anna Marie Barfred, der var født i Køge den 18.7.1850 som datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge. Hun gik på N. Zahles privatlærerindekursus 1865-66 og var lærerinde på Lolland 1867-68, hvorefter hun oprettede privatundervisning for piger i sit hjem i Køge. Efter sit bryllup deltog hun i inspektion og undervisning i Frederiksberg højere Pigeskole.
I 1881 oprettede han som den anden på landet en sygeplejeforening i Ruds Vedby, men blev den 30.3.1881 sogenpræst til Flade og Sønder Draaby, hvor han i 1883 stiftede en sognesparekasse, men han måtte imidlertid på grund af sygdom søge forflyttelse herfra til en mildere egn og blev den 2.2.1884 sognepræst til Hjørlunde og kom den 27.12.1900 til Gelsted og Rørup.
I Gelsted oprettede han en sygeplejeforening og virkede på Fyn og Jylland flere steder for lignende foreningers dannelse. Både i 1885, 1897 og i 1910 afslog han tilbud om provstestillinger. Den 16.10.1911 var han medstifter af Kirkeligt Landsforbund af 1911 og forblev medlem af hovedbestyrelsen indtil 1920, da han af helbredshensyn trak sig tilbage. I maj 1919 var han medstifter af Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København og idtil oktoer 1926 medlem af hovedbestyrelsen. Desuden var han i flere år formand for Sønderjysk forening for Frederikssund og Omegn, i 1910 formand for Sønderjysk Forening for Aarup og Omegn og i 1921 blev han æresmedlem af Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København.
Han har skrevet mange artikler angående kirkelige spørgsmål samt en del digte og fik endvidere udgivet "Malthe Konrad Bruun" i 1871, "Fire foredrag med babtistsekten Adventisterne" i 1879, "Luther og Grundtvig" et lejlighedsskrift i 1881 samat "Kristelig Lærebog" i 1890 med 2. udg. i 1898 og "Den tålsomme Folkekirke" i 1912.
Den 1.7.1916 tog han sin afsked og bosatte sig i Køge indtil han i 1920 flyttede til Urup ved Horsens og den 1.5.1922 til Farum, hvor han i 1924 fejrede guldbrullup i Villa Rosendal. Han var medvirkende ved stiftelse af en slægtsforening ved en sammenkomst den 18.9.1920 og på grundlag af egne og sin fars slægtsforskning fik han i 1925 udgivet slægtsbogen "Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed fra 1455 til 1925". Hans kone døde den 20.3.1926 i Farum og han den 14.1.1928. De havde ni børn. (XVI,64-72).

Nikolaj blev gift med Anna Marie Barfred den 26 jul. 1874 i Køge. Anna (datter af Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth Winge) blev født den 18 jul. 1850 i Køge; blev døbt den 25 sep. 1850 i Skt. Nikolaj Sogn, Ramsø Herred, Københavns Amt; døde den 20 mar. 1926 i Farum; blev begravet den 25 mar. 1926 i Frederiksberg Kirkegård, Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge.

Begravet:
Hendes mand forestod selv bisættelsen.

Notater:

Sammen med vennen J. Quist-Pedersen startede Henrik Pagh grossererfirma i Esbjerg den 2. april 1889. Begyndelsen var svær, men gradvis blev vanskelighederne overvundet. I 1890 fik Esbjerg "kreditoplagsret", hvorved det blev billigere at sejle varer direkte til Esbjerg. 1891 købte firmaet skonnerten "Helga" til sejlads på Esbjerg, og gradvis blev firmaets skibe udskiftet til større tonnage, og i 1895 til et dampskib.

"Pagh og Quist-Pedersen" blev efterhånden et af Danmarks største kolonial engros firmaer. Henrik Pagh blev medlem af sognerådet og herefter byrådet, som erstattede sognerådet i 1899. Udnævnt til konsul for Portugal i 1894, Ridder af Dannebrog 1899.

Henrik Pagh tog del i og initiativ til oprettelsen af en række erhvervsvirksomheder i Esbjerg samt medstifter til gymnasiet og Foreningen til unge handelsmænds uddannelse.

Familien boede på Havnegade 1, bygget af arkitekt C.H. Clausen.

Henrik blev gift med Sophie Caroline Michelsen den 18. okt. 1888 i Gjesing kirke. Sophie blev født den 18 mar. 1864; døde den 14 nov. 1933. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,28

Notater:

Poul Frederik Barfod mistede sin mor knap 5 år gammel. Året efter giftede hans far sig igen, og den nye mor blev til stor trøst for ham. Hun havde tidligere været gift, og drengene fra dette tidligere ægteskab P.C. la Cour og Carl la Cour havde Poul Frederik megen glæde af. Som dreng var han en vil krabat, og han ville helst være gået til søs, og halvbroderen Holger la Cour, der var sømand, forøgede hans lyst ved sine raske historier fra sølivet. Han tiggede og bad faderen om at få lov, men denne ville ikke høre på ham. Frederik var et godt hoved og havde ”anlæg for bogen”, så han skulle studere.

Selvom faderen i 1822 flyttede til Fakse som sognepræst, følte Frederik sig stadig som jyde. Han blev undervist hjemme af forskellige og sidst af P.C. la Cour, der tog med ham til København, hvor han blev student ved eksamination ved Universitetet den 22/10 1828. I 1829 blev han cand.phil. og tog sammen med Carl la Cour, efter at have sejlet med en jagt fra Fakse til Kiel, en vandretur rundt i Holsten, og de opretholdt livet med Carl som silhuettør og Frederik som hans reklamemand. I foråret 1830 bestod han sin anden eksamen i de 4 fag: Fysik, psykologi, moral og astronomi, hvorefter han fra oktober 1830 blev huslærer hos kammerråd Dorph på Gjorslev til den 1/7 1832.

I København blev Frederik Barfod snart repræsentant for Det forenede Velgørenhedsselskab, der indsamlede og uddelte penge til trængende. I forbindelse hermed kom han ofte i hjem, hvor børnene drev ”omkring for lud og koldt vand”, og sammen med en anden student N. Callesen sammenkaldte han den 28. oktober til et repræsentantskabsmøde, hvor han foreslog oprettelse af en drengeskole. På Frederik VI.s fødselsdag, den 28. januar 1834 blev skolen indviet og i et lokale på hjørnet af Gammel Mønt og Regnegade begyndte skolen den 4. marts med 21 drenge og 8 lærere, der alle var frivillige og ulønnede, og Frederik Barfods skole, som han selv bestyrede til oktober 1837, eksisterer stadig.

Fra 1833 til 1835 fik han det Moltkeske legat og det følgende år uden ansøgning en understøttelse af konferensråd N.A. Holten, men i øvrigt levede han indtil 1837 hovedsagelig af undervisning i engelsk. Desuden deltog han i oprettelsen af ”Sprogforeningen” og sad i bestyrelsen fra 1834 til 1836. Han var på alle måder optaget af det danske og nordiske og navnlig i årene 1834 til 47 foretog han adskillige fodvandringer rundt i landet for at indsamle personalhistoriske oplysninger. I 1836 var han medstifter af ”Selskabet for en forbedret retskrivnings udbredelse”, og i 1837-38 medredaktør af selskabets ”Nordisk Ugeskrift” indtil han endelig fik virkeliggjort et længe næret ønske om udgivelsen af et dansk og nordisk tidsskrift, der så dagens lys i 1839 under navnet ”Brage og Idun”, som han var redaktør for indtil 1842.

Fra den 3/2 1838 til den 18/12 1839 var han ammanuensis ved Universitetsbiblioteket og fra 1839 repræsentant for Bornholm i Trykkefrihedsselskabet. Samme år var han medstifter af "Dansk Samfund" og bestyrelsesmedlem og kasserer her de første år og deltog i 1839 desuden i stiftelsen af Den akademiske Forening og samme år i mødet i Gøteborg, hvor de skandivaviske naturforskeres selskab stiftedes, hvorefter han om sommeren rejste videre til Christiania for at udvide sine skandinaviske forbindelser. I 1840 var han en af Studentersamfundets sidste bestyrere.

Mens Frederik Barfod, så længe kong Frederik VI levede, helt affandt sig med den enevældige styreform, så skiftede han helt om efter Christian VIII.s tronbestigelse i 1839, og han erklærede at nu - efter 180 års enevælde - skulle man have en forfatning. Da han aldrig skjulte sine meninger, men ofte udtalte dem offentligt eller skrev dem i artikler, så varede det ikke længe, før alt hvad han skrev blev censureret og ofte forbudt. Således skete det da også, at han umiddelbart efter sit bryllup fik en dom på et års censur samt en bøde på 200 rdl.

1842 var Frederik Barfod den egentlige leder fra dansk side af det nordiske studentermøde i København og i 1843 deltog han i Uppsalatoget. Den 9/10 1844 til den 26/5 1847 var han redaktør af ”Almuevennen” og 1844-45 tillige redaktør af Kjøbenhavns Amts Landcommunal-Tidende og foretog i den anledning en rejse til Jylland og Fyn, men hindredes adskillige steder af politiet. Den 7/10 1845 var han medstifter og bestyrelsesmedlem af ”Den borgerlige Læseforening” og han fik ideen til og gennemførte det første store bondemøde den 22/10 1846 i Ringsted i forbindelse med øernes stændervalg.

Han har skrevet talrige artikler i blade og tidsskrifter og udgav i 1835 ”Poetisk Læsebog for børn og barnlige sjæle”, der blev genudgivet 1836, 1841 og en 2. udgave 1850. I 1837 udgav han ”Vennernes Højtid”, 1841 ”105 dagbogsblade” og ”En samling smådigte”, i 1842 ”Skandinavisk Atlas” og ”Politisk Visebog”, den sidstnævnte sammen med F.L. Liebenberg og Carl Ploug. Endvidere udgav han også i 1842 ”Den danske sag i den slesvigske stænderforsamling”. Derefter udgav han i 1844 ”Thorvaldsensk Album” og i 1845 ”Tolv sange fra Det forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole” og ”65 stambogsblade fra 40 nulevende danske digtere” samt ”Udvalgte stykker af den svenske litteratur”.

Den flittige forfatter fik derefter i 1846 udgivet ”En dansk hverdagshistorie” og ”Gengældelsens Bog”, men denne sidste blev dog beslaglagt og han blev den 14/8 1846 sat under tiltale og idømtes 5 års censur. Samme år havde han også fået udgivet ”Prinsen af Augustenborgs 254 aner”. Den 22. november 1846 blev han bibliotekar ved Det skandinaviske Selskab og havde stillingen indtil den 1/7 1856.

I det bevægede år 1848 var han altid med, hvor der skete noget. Allerede den 24. januar var der udgået en forordning om, at alle, der var idømt censur, nu blev fritaget for denne, og dermed var et mareridt for ham til ende. Den 20. marts kom Orla Lehmann ind til ham og ved Barfods pult skrev han de krav, som han ville forelægge på Casinomødet om aftenen. Han var desuden med blandt de knapt 20.000 mennesker, der hørte om afskedigelsen af ministrene, og da der skulle vælges til den grundlovgivende rigsforsamling fik han opfordring fra både Næstved, Holbækegnen og Langeland, men afslog indtil en delegation fra Møen fik ham overtalt, og den 23. oktober åbnedes Rigsforsamlingen.

I 1848 fik han udgivet ”Under Dannebrog, nogle Fædrelandsdigte”, og et andet værk, ”Danmarks Gejstlighed”, kom i to dele indtil 1850. Samtidig skrev han ”Den grundlovgivende Rigsforsamlings historie” i 1849 og ”Ny fortegnelse over Det skandinaviske Selskabs bogsamling” med tillæg 1852. 1848-50 udgav han i to bind ”Uddrag af Den grundlovgivende rigsforsamlings forhandlinger” og 1848-52 ”Ambrosius Stubs samlede digte”. ”Fortællinger af Fædrelandets historie” udkom 1853, og i den anledning modtog han en med brillanter besat brystnål af kong Oscar af Sverige og Norge og desuden en guldring af ”en kreds af venner i Sønderjylland”. I 1853 udgav han også et ugeblad ”Dannebrog” for Den danske Forening samt ”Danmarks historie i udtog”.

Han var en af hovedmændene i det nordiske folkemøde i Ramløsa den 4/7 1858 og udgav samme år det nordiske tidsskrift ”Folke” samt i 1860 ”Den nordiske Kæmpebog”. I 1862 deltog han som æresgæst i det nordiske studentermøde i København og fik samme år et rejselegat på 800 rdl. for hvilket han foretog en rejse i Sverige. Ved afstemningen i Folketinget den 9/11 1864 om freden i Wien var han blandt de 21, der stemte imod, mens der var 75 for. Han udgav i 1869-74 ”Kong Christian IX.s regeringsdagbog 1863-68” ligesom han tidligere havde udgivet ”Frederik VII.s kongegerning” og var i 1867 en af hovedstifterne af ”Foreningen til lærerinders understøttelse”. I årene 1869-71 forelæste han på Københavns Universitet over Nordens historie og foretog i 1871 og 1872 foredragsrejser rundt i landet. 1874 udgav han ”Billeder af Nordens historie” og i 1876 ”Seks forelæsninger over Nordens oldtid” samt omredigerede ”Fortællinger af Nordens historie” med 3. udg. 1869 og 4. udg. 1876.

Fast embedsvirksomhed synes ikke at have ligget for ham, og han sad altid i usikre økonomiske kår. En fast understøttelse, som han fra 1872 fik på finansloven, ændrede ikke dette forhold, så han kunne skrive: ”Fra jeg var barn (1826) til nu, da jeg er 83, har jeg aldrig været uden gæld”.

På sine gamle dage tog han ivrigt del i den frivillige selvbeskatning til fædrelandets forsvar ligesom også højskolesagen havde hans store kærlighed. Ved sin svigersøn Jørgen la Cours landbrugsskole ved Kongens Lyngby var det ham en glæde at samtale med eleverne om folk og land og kærligheden til de rige fortidsminder og om det store håb om Sønderjyllands hjemkomst til fædrelandet. Han og hans kone var alvorlige kristne og sluttede sig helt til Grundtvig, hvilket prægede deres hjem, som i mange år var samlingssted for den store families mange unge.

På sin 70-årsdag modtog han en deputation med 300 underskrifter og 2000 kr. til en nordisk rejse. Desuden lod venner hma male af kunstmaler H. Siegumfeldt og portrættet blev skænket itl museet på Frederiksborg Slot. I sine sidste år skrev han ”Danmarks historie 1884 til 1893”. Under Frederik VII havde han afslået at modtage Ridderekorset, ligesom han senere afslog titlerne professor eller justitsråd, men den 8/4 1888 tildelte Christian IX ham Ridderkorset uden at spørge.

De havde seks børn (XV,34-39).

Poul blev gift med Emilie Birkedal den 11 sep. 1841. Emilie (datter af Ludvig Harboe Birkedal og Agathe Johanne Husum) blev født den 18 okt. 1813 i Aalebækgård på Møen; døde den 3 okt. 1897 i Lyngby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård. Gravsted eksisterer 2008:
http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederikbarfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand i Køge

Notater:

1870: Købmand i Køge. Vestergade 48, forhuset.
1885: Bor i København (Staden)
1910: Boede ved sin død Bjerregårdsvej 4, Valby, København

Adolf blev gift med Margrethe Elisabeth Winge den 25 sep. 1849 i Sct. Nicolaj sogn, Køge, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Margrethe (datter af Andreas Winge og Regine Cathrine Egeriis) blev født den 21 feb. 1827 i Sct. Nicolaj Sogn, Køge, Ramsø herred, Roskilde Amt; blev døbt den 25 apr. 1827 i Sct. Nicolaj Sogn, Køge, Ramsø herred, Roskilde Amt; døde den 9 apr. 1898 i Valby, Hvidovre Sogn; blev begravet den 15 apr. 1898 i Assistens Kirkegård, Køge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Flyttede efter faderens død i 1940 fra Nysted til Køge, hvor hun i 1845 boede Broegade matr.nr.283, sammen med sin mor og sin søster.

Morten blev gift med Pouline Kirstine Pagh. Pouline blev født i 1. nov.1836 i Herslev, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]