Lene Barfod

Lene blev gift med Peter Roos [Gruppeskema] [Familietavle]

Elvin blev gift med Vibeke Pagh Barfod Vibeke (datter af Halfdan Barfred Barfod og Helga Pagh) blev født den 25 maj 1922; døde den 3 maj 2002. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,53

Notater:

Vibeke Pagh Barfod tog pigeskoleeksamen fra Ingrid Jespersens Skole i 1939. Under den tyske besættelse tog hun aktivt del i Densk Samlings illegale arbejde bl.a. som kurer mellem landsdelene, og var fra foråret 1944 "under jorden", men rejste i foråret 1945 illegalt til Sverige for at deltage i forberedelserne af det legale blad "Morgenbladet", hvis første nr. udkom den 5. maj 1945. Hun udgav den 9/4 1991 bogen "Kurer til Aalborg 1944", der på en meget sympatisk måde fortæller om hendes oplevelser under krigen.

De har en søn Søren og to døtre Lene og Lisbeth. Lene har taget navnet Barfod.

Notater:

Søren Pedersen var købmand.

Søren blev gift med Ane Katrine Marie. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,67

Notater:

Halfdan Barfred Barfod tog i 1895 præliminæreksamen i Magleby på Møen. Han blev derefter lærling i søværnet og søkadet i 1899. Den 15/9 1903 blev han sekondløjtnant, den 1/4 1905 premierløjtnant og var 1907-09 på Søværnets Officersskole. I 1916 var han næstkommanderende på krydseren Hejmdal som kadetskib og blev den 10/4 1917 kaptajn og var 1917-18 chef for 4. torpedobådsdivision i Store Bælt og fra maj 1918 til krigens slutning var han chef for 2. torpedobådsdivision i Sundet, hvorefter han fra 28/2 til 25/6 1919 var stationschef i Lillebælt. I vinteren 1919-20 var han skoleofficer ved Søofficersskolen, 1920 i kystforsvarsskibet Peder Skram og 15/4 1921til 13/5 1922 adjudant hos viceadmiralen og blev den 29/1 1922 Ridder af Dannebrog. I 1922 og 1923 var han chef for inspektionsskibet Diana og fiskeriinspektionen i danske farvande. Han indsendte da forslag til fiskeriauktioner og fiskeindustri med statsforsøgstation efter norsk mønster.

Den 1/1 1923 blev han orlogskaptajn og var 1924 og 25 chef for inspektionsskibet Fylla til Island. Her modtog han den 14/12 1925 en anerkendelse fra det britiske admiralitet for udvist mod ved eftersøgningen af nogle savnede britiske trawlere i storm under Island i februar 1925. I 1926 var han skoleofficer ved kadetskolen og samme år chef for torpedobåden Havørnen. I 1926 var han medstifter af og til sin død formand for Mortorbådsforeningen. Fra oktober 1926 til april 1927 fulgte han undervisningen på Kungl. Sjökrigshögskolan i Stockholm, hvorefter han fra oktober 1927 til marts 1932 var lærer i taktik ved Søværnets Officersskole og i den forbindelse har han udarbejdet 8 bind foredrag i taktik, der blev udgivet på Marineministeriets foranstaltning.

I 1928 var han chef for krydseren Hejmdal som kadetskib og gjorde fra august 1928 til maj 1930 tjeneste ved marinestaben. I 1930 og 31 var han chef for kongeskibet Dannebrog og udnævntes den 6/4 1931 til kommandørkaptajn og den 2/4 1932 til Dannebrogsmand. 1932 var han chef for kadetskoledelingen og udnævntes den 1. juli til kommandør, hvorefter han den 1/9 1932 til den 7/5 1937 var kommandant for Søværnets kaserne og den 1/10 1932 - 15/10 1933 tillige chef for kvartermester- og underkvartermesterskolerne. Desuden var han i 1933 medstifter af og til sin død formand for Dansk Motorbådsunion. Den 9/5 1936 udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

Den forringelse af det danske forsvar, som var en følge af den socialdemokratisk-radikale regering, optog ham meget og hans kamp for at vække forståelse af sømagtens betydning for Danmark gav sig udslag i talrige artikler i dagblade og tidsskrifter samt i foredrag i mange foreninger. Han udgav derfor i 1936 bogen "Sømagt og dens indflydelse på Danmarks historie". Den 1/8 1937 blev han H.M.Kongens jagtkaptajn og chef for Kongens adjudantskab af søværnet samtidig med, at han fra 1937 til 1942 var formand for Søofficersforeningen.

I 1941 udgav han et to-bindsværk "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og fik kong Christian X til den 5. februar 1941 at give ordre til at landets flag på Holmen skulle sættes på halv stang, da regeringen udleverede nogle torpedobåde til tyskerne. Den 31/7 1942 fik han sin afsked p.gr. af alder og samme dag blev han udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 1. grad og den 26/9 1942 blev han kammerherre. I 1943 fik han udgivet som et illegalt skrift "Hvorfor England vinder krigen" og han lod sig opstille som kandidat for modstandspartiet "Dansk Samling" i 1943. Den 5/6 til den 21/7 sad han arrasteret af Gestapo i Vestre Fængsel og familien måtte efter denne tid leve "under jorden". I 1945 fik han tildelt Christian X.s Frihedsmedalje. I 1943 til 1947 var han medlem af Sø- og Handelsretten og 1947 medlem af Overskibssynet. Desuden nåede han i 1947 at få udgivet bogen "England blev verdensmagt".

Udover de ovennævnte ordener blev han den 6/6 Ridder af den russiske Stanislausorden, den 28/8 1912 fik han Kong Frederik VIII.s Mindemedaille og den 31/1 1919 blev han Ridder af den Kgl. Svenske Sværdorden af 1. kl., den 24/9 1924 Ridder af Islands Falk, den 28/1 1927 Søetatens Hæderstegn og den 15/5 1928 blev han kommandør af Finlands Hvide Rose af 2. kl. samt fik den 25/6 1947 den belgiske Leopoldorden. Endvidere fik han den 27/1 1939 tildelt Motorbådsforeningens Ærestegn i guld.

Halfdan blev gift med Helga Pagh den 25 apr. 1912 i Esbjerg. Helga (datter af Henrik Pagh Mortensen og Sophie Caroline Michelsen) blev født den 5 sep. 1889 i Esbjerg; døde den 23 jan. 1976. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,36

Notater:

Student fra Schneekloths Skole i 1867. Den 23. juni 1873 blev han cand. theol. og oprettede den 2.9.1873 Frederiksberg Højere Pigeskole, som han imidlertid solgte den 18.12.1877. Samtidig var han fra 1875 til 1877 uordineret medhjælper hos pastor C.I. Brandt ved Vartov Kirke. Den 17.11.1877 blev han personlig kapellan i Reerslev og Ruds Vedby og ordinere den 21.11.
Den 26.7.1874 blev han gift i Køge med Anna Marie Barfred, der var født i Køge den 18.7.1850 som datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge. Hun gik på N. Zahles privatlærerindekursus 1865-66 og var lærerinde på Lolland 1867-68, hvorefter hun oprettede privatundervisning for piger i sit hjem i Køge. Efter sit bryllup deltog hun i inspektion og undervisning i Frederiksberg højere Pigeskole.
I 1881 oprettede han som den anden på landet en sygeplejeforening i Ruds Vedby, men blev den 30.3.1881 sogenpræst til Flade og Sønder Draaby, hvor han i 1883 stiftede en sognesparekasse, men han måtte imidlertid på grund af sygdom søge forflyttelse herfra til en mildere egn og blev den 2.2.1884 sognepræst til Hjørlunde og kom den 27.12.1900 til Gelsted og Rørup.
I Gelsted oprettede han en sygeplejeforening og virkede på Fyn og Jylland flere steder for lignende foreningers dannelse. Både i 1885, 1897 og i 1910 afslog han tilbud om provstestillinger. Den 16.10.1911 var han medstifter af Kirkeligt Landsforbund af 1911 og forblev medlem af hovedbestyrelsen indtil 1920, da han af helbredshensyn trak sig tilbage. I maj 1919 var han medstifter af Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København og idtil oktoer 1926 medlem af hovedbestyrelsen. Desuden var han i flere år formand for Sønderjysk forening for Frederikssund og Omegn, i 1910 formand for Sønderjysk Forening for Aarup og Omegn og i 1921 blev han æresmedlem af Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København.
Han har skrevet mange artikler angående kirkelige spørgsmål samt en del digte og fik endvidere udgivet "Malthe Konrad Bruun" i 1871, "Fire foredrag med babtistsekten Adventisterne" i 1879, "Luther og Grundtvig" et lejlighedsskrift i 1881 samat "Kristelig Lærebog" i 1890 med 2. udg. i 1898 og "Den tålsomme Folkekirke" i 1912.
Den 1.7.1916 tog han sin afsked og bosatte sig i Køge indtil han i 1920 flyttede til Urup ved Horsens og den 1.5.1922 til Farum, hvor han i 1924 fejrede guldbrullup i Villa Rosendal. Han var medvirkende ved stiftelse af en slægtsforening ved en sammenkomst den 18.9.1920 og på grundlag af egne og sin fars slægtsforskning fik han i 1925 udgivet slægtsbogen "Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed fra 1455 til 1925". Hans kone døde den 20.3.1926 i Farum og han den 14.1.1928. De havde ni børn. (XVI,64-72).

Nikolaj blev gift med Anna Marie Barfred den 26 jul. 1874 i Køge. Anna (datter af Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth Winge) blev født den 18 jul. 1850 i Køge; blev døbt den 25 sep. 1850 i Skt. Nikolaj Sogn, Ramsø Herred, Københavns Amt; døde den 20 mar. 1926 i Farum; blev begravet den 25 mar. 1926 i Frederiksberg Kirkegård, Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge.

Begravet:
Hendes mand forestod selv bisættelsen.

Notater:

Sammen med vennen J. Quist-Pedersen startede Henrik Pagh grossererfirma i Esbjerg den 2. april 1889. Begyndelsen var svær, men gradvis blev vanskelighederne overvundet. I 1890 fik Esbjerg "kreditoplagsret", hvorved det blev billigere at sejle varer direkte til Esbjerg. 1891 købte firmaet skonnerten "Helga" til sejlads på Esbjerg, og gradvis blev firmaets skibe udskiftet til større tonnage, og i 1895 til et dampskib.

"Pagh og Quist-Pedersen" blev efterhånden et af Danmarks største kolonial engros firmaer. Henrik Pagh blev medlem af sognerådet og herefter byrådet, som erstattede sognerådet i 1899. Udnævnt til konsul for Portugal i 1894, Ridder af Dannebrog 1899.

Henrik Pagh tog del i og initiativ til oprettelsen af en række erhvervsvirksomheder i Esbjerg samt medstifter til gymnasiet og Foreningen til unge handelsmænds uddannelse.

Familien boede på Havnegade 1, bygget af arkitekt C.H. Clausen.

Henrik blev gift med Sophie Caroline Michelsen den 18. okt. 1888 i Gjesing kirke. Sophie blev født den 18 mar. 1864; døde den 14 nov. 1933. [Gruppeskema] [Familietavle]