Wilhelm Ferdinand Barfoed

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand, skibsreder
• Referencenummer: XIV,42

Notater:

(XIV,42) Født 1823 i Haderup og gik i Horsens Latinskole, hvorefter han i 1838 kom i handelslære hos sin onkel Johan Valentin Barfoed (XIII,30) i Christiania og fra 1842 hos dennes efterfølger Grøtting. Siden blev han handelsbetjent hos P. Petersen jun. og gik på handelsskole i Christiania. Han blev gift i 1856 og flyttede 1857 til Horten og slog sig ned som købmand og skibsreder. Han døde hér i 1875. Har tre børn.

Wilhelm blev gift med Anne Ryen den 28 apr. 1856. Anne (datter af Holm Knudsen Ryen og Karen f. Nerdrum) blev født den 14 jan. 1827 i Skedsmo; døde den 19 aug. 1891 i Christiania. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Karen Alberta Barfoed blev født den 28 sep. 1859 i Horten; døde den 7 dec. 1886 i Christiania.
2. Johan Valentin Barfoed blev født den 21 maj 1861 i Horten; døde den 6 apr. 1925.
3. Elise Birgitte Barfoed blev født den 31 jan. 1864 i Horten; døde den 10 okt. 1942 i Oslo.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIII,28

Notater:

(XIII,28) Født 1786 i Nakskov og blev student i 1804. I det latinske borgerbrev fra Københavns Universitet af den 11/11 1804 kaldes han iøvrigt Johannes Petrus Barfoed. Den 20/4 1812 blev han cand. theol. og i de første år var han huslærer på hovedgården Overgaard. Hér bliver han gift i 1816 og forloverne var kammerherre von Arenstorff til Overgaard og løjtnant von Poulsen til Fuglsøe. Den 15/6 1818 blev han sognepræst til Haderup og den 7/6 1827 til Nørre Snede og Elstrup. Han havde fem børn.

Hans blev gift med Georgine Dorothea Albertine von Bentzon den 26 mar. 1816 i Overgaard hovedgård. Georgine (datter af Hans Peter Bentzon og Antoinette Charlotte Christiane von Arenstorff) blev født den 11 feb. 1788 i Jordbjerggaard; døde den 27 maj 1844 i Frederiks Hospital i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hun får fem børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker, købmand
• Referencenummer: XII,25
• Døbt: 14 dec. 1741, Assens

Notater:

(XII,25) Ved dåben 14/12 1741 i Assens blev han opkaldt efter geheimeråd, stiftamtmand og greve Christian Rantzau og han blev båret til dåben af grevinde Eleonore Hedevig Rantzau. Han studerede til farmaceut og var nogle år hos apoteker Jessen i Nakskov, men den 19/2 1777 er han slået over i en anden branche, idet han får borgerbrev som købmand i Nakskov. Han bliver gift i 1783, men dør allerede i 1791, hvorefter Anna Margrethe gifter sig igen. De havde fem børn (XIII,27-31), og fra dem udgår en linie af akademikere med blot et par præster. Den nulevende gren af linien bor i Norge.

Christian blev gift med Anna Margrethe Bech den 28 nov. 1783 i St. Nikolaj kirke i Flensborg. Anna (datter af Bech) blev født den 19 maj 1763 i Flensborg; døde den 10 nov. 1814 i Sæby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Anne Margrethe Bech var en del yngre end sin mand, Christian Barfoed, og de levede da også kun ret få år sammen før han døde i 1791. Hun giftede sig igen den 20/12 1793 med kammerjunker og senere oberstløjtnant Hans Benzon til Aalegaard ved Limfjorden. Han var dengang told- og konsumptionsforvalter i Nakskov.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kammerjunker, oberstløjtnant, told- og konsump.

Notater:

Kammerjunker, oberstløjtnant, told- og konsumptionskasserer i Nakskov.

Hans blev gift med Antoinette Charlotte Christiane von Arenstorff. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Smed

Notater:

Efter at Hans Pedersen i 14 år havde været brugt i embedsforretninger, blev han den 26. november 1728 kongelig udnævnt borgmester i Assens og blev indsat her den 8. januar 1729. Embedet var blot af ringe indkomst, og han søgte derfor i 1730 yderligere herredsfogedstjeneste i Bogense. Da Else Cathrines stedfar Pastor Jørgen Bang døde i 1738, meddelte Hans Pedersen, at han ikke havde fået fyldest for sin kones fødrenearv, "men vel tid efter anden var blevet foræret noget bohave og sengeklæder samt høns, slagtekræ og andet, som han havde modtaget ikke alene som gave med han kæreste, da han med hende kom i ægteskab, men også i betaling for en del af hans forretninger for den salig mand i København og herudi landet, hvorom den salig mand og en del havde antegnet og takseret hans forretninger, som velbemeldte borgmester ikke tilstår siden han formener sig tredobbelt mere at have fortjent." Med sin svoger Hans Christian Bangs og enkens samtykke fik han dog udbetalt sin hustrus fædrenearv, men uden renter.
Han døde i 1743 og blev begravet den 4. april i den nordre gang ved kordøren i Assens kirke, og han fik efter stiftamtmandens og biskoppens ordre ringning med alle klokker og frit lejersted.

Hans blev gift med Else Cathrine Barfod den 9 dec. 1726 i København. Else (datter af Christen Clausen Barfod og Karen Pedersdatter Vinding) blev født i 1700; døde den 20 apr. 1776 i Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,7

Notater:

Else Cathrine Barfod kom som ung pige til København, hvor hun tjente hos generalfiskal kancelliråd Troels Smith. Her mødte hun sin tilkommende mand, Hans Pedersen, der da var fuldmægtig samme sted. Hendes bror, cand.theol. Thomas Barfod, lod trykke en hyldest til dem hos P:J.Phønixberg på Ulfelds Plads. Der stod:
Så parres Hjerterne, hvem Himlen selv vil bøje, (a)
Og lenke sammen ved sit Forsyyns Raad og Øje, (b)
To Hjerter bliver nu til eet (c) ved Egte-Baand
som fordum Træerne udi Prophetens Haand. (d)
I Troo-Foreenede, Jeg eder ynsker Lykke:
Gud med Velsignelser i Mengde Eder smykke. (e)
Hand lade alt sit Got for Eders Ansigt gaae, (f)
Indtil I Methed ved Hands Ansigts Lyys skal faae. (g)
(a) Prov.21.1 - (b) Psalm.32.8 - (c) Gen.2:24 - (d) Ezecb.37.17 - (e) Psalm 84.7 - (f) Exod.33.19 - (g) Psalm.17.15.

Da Hans Pedersen døde i 1743 havde de den 22/3 1743 fået bevilling for den længslevende til uskiftet bo og skifte med samfrænder, men Else Cathrine og hendes børn sad dog i trange kår. Den 20/9 samme år fik hun forundt i fæste den indhegnede have som hendes mand havde haft liggende norden for vejen, som løber fra provstegården til Kaals mølle og for den nordre ende af hr. krigsråd Ludvigsens Toft. Den havde efter jordebogen nr. 31. Hun havde pension af postkassen og opholdt sig sine tre sidste leveår hos sin datter Else Catharina og hendes mand Hans Broholm, der var kirkeværge i Assens, men også en kort tid hos sin søn Peder, da denne som dr.med. var flyttet til Mølleknap ved Assens, hvor hun døde 1776 og blev begravet i Kjerte kirke den 29/4. Hun skal i de sidste år have været vanskelig at omgås og været misfornøjet og klagende. De fik elleve børn, hvoraf de tre døde som små (XII,16-26). Som det var sædvane på denne tid, blev de opkaldt efter slægtninge.
Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præsteslægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver generation siden reformationen, men alligevel er det meget koncentreret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og Sneum, og fra præsten i Sneum, Claus Barfod, går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation foruden 3 præster i slægten i Skåne, mens XI generation havde 5 præster, hvoraf de 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de første to led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.



Da hendes far, Christen Barfod (X,7), døde allerede i 1707 blot 42 år gammel, var alle hans børn ganske små. Den ældste Else Cathrine var 7 år og den yngste Knud var knapt et år gammel. Christen Barfods yngre søster Valborg, der netop var blevet gift i 1706 med forpagteren af Sanderumgård, Jacob Rasmussen, tog sig herefter af de 4 børn. Sanderumgård ligger ikke langt fra Fraugde og børnene forblev således på deres hjemegn.