Theofilus Eliesar Trolle Barfoed

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIV,33

Notater:

(XIV,33) Gennem ham levede slægtens poetiske åre videre og kom til rig udfoldelse i familien. Han var født 1831 i Fakse og blev 1851 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn. Den 25/1 1858 blev han cand. theol. og derefter huslærer hos proprietær Dorph-Petersen på Barfredshøj samt hos greve Reventlow på Pederstrup. Året efter, den 22/8 1859, blev han lærer ved Borgerdydskolen i Nykøbing Falster. Den 2/7 1869 ordineredes han til sognepræst på Anholt og den 25/8 1873 til Nautrup, Sæby og Vile, hvor han blot var fire år indtil den 10/10 1877, da han blev sognepræst til Aars og Haubro, hvorefter han fra den 11/8 1886 sluttede som sognepræst til Tommerup. Det blev sagt om ham, at "det hjertelige og hjertensgode var ejendommeligt for ham og han var tillige, hvad jyderne kalder "en kunstig mand"; han var fuld af indfald, som han fremførte på en jævn og fornøjelig måde, og der var ingen personanseelse hos ham; han var jævn over for alle". Han døde efter en operation på Amtssygehuset i Århus 1896. Han havde fire børn.

Theofilus blev gift med Nielsine Margrethe Møller den 17 maj 1861 i Thoreby. Nielsine (datter af Hans Ulrik M?ller og Marie Louise Hulda f. Sidenius) blev født den 23 sep. 1835 i Radsted sogn, Maribo amt; blev døbt den 13 MAJ 1836 i Radsted sogn, Maribo amt; døde den 6 jun. 1918 i ?lborg sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Hans Ulrik Møller Barfoed blev født den 19 sep. 1862 i Nykøbing Falster; døde den 6 okt. 1922.
2. Louise Christiane Møller Barfoed blev født den 12 mar. 1865 i Nykøbing Falster; døde den 3 maj 1865 i Nykøbing Falster.
3. Theofilus Christian Møller Barfoed blev født den 30 nov. 1866 i Nykøbing Falster; døde den 11 jul. 1933 i København.
4. Ludvig Nicolaj Møller Barfoed blev født den 7 jan. 1869 i Nykøbing Falster.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst, seminarieforstander
• Referencenummer: XIII,20

Notater:

Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter).

I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen.

Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult."

Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred.

Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn (XIV,22-35), af dem blev de 4 præster.

Hans blev gift med Christine Elisabeth Priergaard den 8 aug. 1827 i Halsted. Christine (datter af Peter Trolle Priergaard og Else Cathrine Dorthea Barfoed) blev født den 5 aug. 1800 i Lille Løjtofte; døde den 11 mar. 1887 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XII,18

Notater:

Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev.
Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis.
Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden.
Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756.
Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende:
O, lille søde glut og yndige Christiane.
Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane
hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig.
O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave,
I dig jeg mere får, end som jeg burde have,
Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan,
det viser visselig min Gud og Skabermand.
I øvrigt må de vist forsikre dig om dette,
at du og ingen mer skal eje mig med rette,
så jeg af Hjertet skal dig elske redelig
så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig.
Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster".
Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild.
De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke.
Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.

Christen blev gift med Christiane Elisabeth Kruuse den 15 jun. 1762 i Segeberg, Schleswig-Holstein. Christiane (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen) blev født den 21 jan. 1736; døde den 17 jul. 1777 i Tirstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Handel, sømand, landmand

Notater:

Peter Trolle Priergaard var ved sit giftermål købmand og skipper og blev senere godsforvalter på Søllestedgaard.

Peter blev gift med Else Cathrine Dorthea Barfoed den 18 dec. 1792 i Madame Barfoeds hus i Nakskov. Else (datter af Christen Hansen Barfoed og Christiane Elisabeth Kruuse) blev født den 11 jul. 1768 i Sønder Onsild; døde den 7 feb. 1842 i Fakse præstegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,19

Notater:

Da hendes mor døde i 1777, kom hun i pension i København det samme sted, hvor hendes mor havde været, men da hun skulle konfirmeres, kom hun atter hjem og derefter omkring 1792 i huset hos sin farbror, købmand Christian Barfoed i Nakskov. Samme år blev hun gift i Madame Barfoeds hus i Nakskov med Peter Trolle Priergaard. Hun fik den 9/3 1792 bevilling til, at en under Århus stifts gejstlige overformynders indestående arv på 136 rdl. måtte flyttes til Lollands Nørre Herreds gejstlige overformynderi. Efter hendes mands død flyttede hun til sin bror i Fakse præstegård, hvor hun døde 1848.

Notater:

De får 3 sønner og 5 døtre

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Smed

Notater:

Efter at Hans Pedersen i 14 år havde været brugt i embedsforretninger, blev han den 26. november 1728 kongelig udnævnt borgmester i Assens og blev indsat her den 8. januar 1729. Embedet var blot af ringe indkomst, og han søgte derfor i 1730 yderligere herredsfogedstjeneste i Bogense. Da Else Cathrines stedfar Pastor Jørgen Bang døde i 1738, meddelte Hans Pedersen, at han ikke havde fået fyldest for sin kones fødrenearv, "men vel tid efter anden var blevet foræret noget bohave og sengeklæder samt høns, slagtekræ og andet, som han havde modtaget ikke alene som gave med han kæreste, da han med hende kom i ægteskab, men også i betaling for en del af hans forretninger for den salig mand i København og herudi landet, hvorom den salig mand og en del havde antegnet og takseret hans forretninger, som velbemeldte borgmester ikke tilstår siden han formener sig tredobbelt mere at have fortjent." Med sin svoger Hans Christian Bangs og enkens samtykke fik han dog udbetalt sin hustrus fædrenearv, men uden renter.
Han døde i 1743 og blev begravet den 4. april i den nordre gang ved kordøren i Assens kirke, og han fik efter stiftamtmandens og biskoppens ordre ringning med alle klokker og frit lejersted.

Hans blev gift med Else Cathrine Barfod den 9 dec. 1726 i København. Else (datter af Christen Clausen Barfod og Karen Pedersdatter Vinding) blev født i 1700; døde den 20 apr. 1776 i Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,7

Notater:

Else Cathrine Barfod kom som ung pige til København, hvor hun tjente hos generalfiskal kancelliråd Troels Smith. Her mødte hun sin tilkommende mand, Hans Pedersen, der da var fuldmægtig samme sted. Hendes bror, cand.theol. Thomas Barfod, lod trykke en hyldest til dem hos P:J.Phønixberg på Ulfelds Plads. Der stod:
Så parres Hjerterne, hvem Himlen selv vil bøje, (a)
Og lenke sammen ved sit Forsyyns Raad og Øje, (b)
To Hjerter bliver nu til eet (c) ved Egte-Baand
som fordum Træerne udi Prophetens Haand. (d)
I Troo-Foreenede, Jeg eder ynsker Lykke:
Gud med Velsignelser i Mengde Eder smykke. (e)
Hand lade alt sit Got for Eders Ansigt gaae, (f)
Indtil I Methed ved Hands Ansigts Lyys skal faae. (g)
(a) Prov.21.1 - (b) Psalm.32.8 - (c) Gen.2:24 - (d) Ezecb.37.17 - (e) Psalm 84.7 - (f) Exod.33.19 - (g) Psalm.17.15.

Da Hans Pedersen døde i 1743 havde de den 22/3 1743 fået bevilling for den længslevende til uskiftet bo og skifte med samfrænder, men Else Cathrine og hendes børn sad dog i trange kår. Den 20/9 samme år fik hun forundt i fæste den indhegnede have som hendes mand havde haft liggende norden for vejen, som løber fra provstegården til Kaals mølle og for den nordre ende af hr. krigsråd Ludvigsens Toft. Den havde efter jordebogen nr. 31. Hun havde pension af postkassen og opholdt sig sine tre sidste leveår hos sin datter Else Catharina og hendes mand Hans Broholm, der var kirkeværge i Assens, men også en kort tid hos sin søn Peder, da denne som dr.med. var flyttet til Mølleknap ved Assens, hvor hun døde 1776 og blev begravet i Kjerte kirke den 29/4. Hun skal i de sidste år have været vanskelig at omgås og været misfornøjet og klagende. De fik elleve børn, hvoraf de tre døde som små (XII,16-26). Som det var sædvane på denne tid, blev de opkaldt efter slægtninge.
Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præsteslægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver generation siden reformationen, men alligevel er det meget koncentreret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og Sneum, og fra præsten i Sneum, Claus Barfod, går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation foruden 3 præster i slægten i Skåne, mens XI generation havde 5 præster, hvoraf de 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de første to led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.



Da hendes far, Christen Barfod (X,7), døde allerede i 1707 blot 42 år gammel, var alle hans børn ganske små. Den ældste Else Cathrine var 7 år og den yngste Knud var knapt et år gammel. Christen Barfods yngre søster Valborg, der netop var blevet gift i 1706 med forpagteren af Sanderumgård, Jacob Rasmussen, tog sig herefter af de 4 børn. Sanderumgård ligger ikke langt fra Fraugde og børnene forblev således på deres hjemegn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kommandant på Færø

Johan blev gift med Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XII,18

Notater:

Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev.
Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis.
Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden.
Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756.
Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende:
O, lille søde glut og yndige Christiane.
Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane
hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig.
O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave,
I dig jeg mere får, end som jeg burde have,
Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan,
det viser visselig min Gud og Skabermand.
I øvrigt må de vist forsikre dig om dette,
at du og ingen mer skal eje mig med rette,
så jeg af Hjertet skal dig elske redelig
så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig.
Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster".
Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild.
De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke.
Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.

Christen blev gift med Christiane Elisabeth Kruuse den 15 jun. 1762 i Segeberg, Schleswig-Holstein. Christiane (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen) blev født den 21 jan. 1736; døde den 17 jul. 1777 i Tirstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]