Anna Johanne Prior Barfod

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,90
• Beskæftigelse: 1914; Lærerinde

Notater:

(XVI,90) Født 1892 i Øland og tog 1910 præliminæreksamen fra N. Zahles Skole, hvorefter hun tog lærereksamen i Silkeborg i 1914. Har tre sønner, der alle har taget navnet Barfod.

Anna blev gift med Evald Christensen den 14 maj 1919 i Raarup. Evald (søn af Rasmus Christensen og Eline f. Hansen) blev født den 4 feb. 1892 i Overby i As sogn; døde den 25 nov. 1969. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Torkild Barfod blev født den 14 mar. 1920; døde den 30 aug. 2002.
2. Hans-Ove Barfod blev født den 6 sep. 1922; døde den 23 maj 1994 i Denman Island i Canada.
3. Knud Barfod blev født den 22 dec. 1923; døde den 6 sep. 1979.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XV,51

Notater:

(XV,51) Født 1854 i Sørup i Angel og blev privat student 1874. Han kom derefter til landvæsenet indtil 1880; studerede senere teologi og blev cand. theol. den19/6 1885 og samme år den 22/10 blev han personlig kapellan i Vaabensted hos sin far. Den 21/7 blev han sognepræst til Øland ved Limfjorden, og den 23/5 1893 til Hvilsager og Lime, og endelig 31/10 1905 til Raarup. Han har skrevet "Bidrag til Øklosters og Oxholms Historie" i 1891 i Samlinger til jysk Historie og Topografi, og har desuden udgivet "Slægten Barfod" (Faxelinien) i 1898, samt i 1906-07 et par kirkelige taler. Han har seks børn.

Andreas blev gift med Ingeborg Prior den 24 okt. 1888 i København. Ingeborg (datter af Hans Vilhelm Prior og Anna Marie f. Wormer) blev født den 5 maj 1865 i København; døde den 7 mar. 1938 i Gentofte; blev begravet i Raarup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hun har seks børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIV,31

Notater:

(XIV,31) Da Immanuel Barfod var 6 år døde hans mor. Han blev herefter undervist af sin halvbror, den senere sognepræst Peter Chr. la Cour, indtil han i oktober 1836 blev elev i Vordingborg skole, hvorfra han blev student i 1838. Han var som sine brødre stærkt optaget af frihedsideerne i 1840-erne og af den gryende skandinavisme. Han deltog således i studenteroptoget til Uppsala i 1843, inden han den 26/10 1843 blev cand.theol.

Han levede de første år af at undervise og blev den 1/1 1844 huslærer hos justitsråd Wolff på Engelsholm og derefter den 3/7 1845 andenlærer ved Borger- og Friskolen i Nykøbing Falster. Den 16. juni 1851 blev han sognepræst til Oversø i Flensborg provsti og den 3. marts 1854 præst i det nærliggende Sørup. Samme år om sommeren konstitueredes han som provst og den 22/11 1860 blev han suppleant i den slesvigske stænderforsamling valgt af gejstligheden i 2. distrikt i Flensborg. Han var en "fortrinlig begavet og overordentlig praktisk mand til hvem embedsbrødre, lærere og sognebørn ofte fandt vej for at søge råd og støtte". I kirkelig henseende blev han dog uden ensidighed stærkt påvirket af Grundtvig. Som personalhistoriker udfoldede han flittigt og grundigt et næppe tilstrækkeligt værdsat forfatterskab. Hans presbyterologi "Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie", der udkom i to bind 1851 og 1854 er ikke mindst - når datidens arbejdsmetoder og muligheder tages i betragtning et mønstergyldigt værk, der efterfulgtes af enkelte bidrag til "Kirkehistoriske Samlinger" og flere udmærkede stamtavler.

Krigen i 1864 forårsagede, at han den 3. marts 1864 suspenderedes og den 15. marts blev afsat af prøjserne, hvorfor han måtte flytte til kongeriget. Den 6. maj 1864 blev han da sognepræst til Herredskirke og Lille Løjtofte, der ligger nord for Nakskov på Lolland, og siden den 3. august 1874 sognepræst til Vaabensted og Engestofte indtil han den 31/1 1884 blev provst for Musse herred. Han tog virksom del i debatten og ydede bidrag til dagblade ligesom han var dygtig til at udforme lejlighedsdigte. Endvidere deltog han i stiftelsen af Personalhistorisk Samfund og han var da også dén, der indledte det første bind af "Personalhistorisk Tidsskrift" i 1880 med en velformet og vækkende artikel om "Genealogen og hans arbejde". Som medlem af Genealogisk Institut fik han en ikke ringe indflydelse på indførelsen af forbedrede kirkebøger. Også navnesagen omfattede han med en stadig usvækket intereesse. Han blev Ridder af Dannebrog i 1888. Han afgik som provst den 1. maj 1894, og døde i 1896. De havde sammen 9 børn (XV,48-56)

Immanuel blev gift med Johanne Christiane Frederikke Thomsen den 18 apr. 1846 i Fuglebjerg. Johanne (datter af Andreas Thomsen og Frederikke Anna Gertrud Birkedal) blev født den 9 feb. 1825 i Sandrupgård, Tikøb Sogn, Frederiksborg Amt; blev døbt den 25 jun. 1825 i Tikøb Kirke; døde den 11 jan. 1892 i Våbensted Sogn, Maribo Amt; blev begravet i Våbensted Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kgl. Hofboghandler i København

Hans blev gift med Anna Marie f. Wormer. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst, seminarieforstander
• Referencenummer: XIII,20

Notater:

Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter).

I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen.

Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult."

Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred.

Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn (XIV,22-35), af dem blev de 4 præster.

Hans blev gift med Charlotte Christine Guldberg den 25 mar. 1817 i Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt. Charlotte blev født den 10 jun. 1777 i Skagen Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt; blev døbt den 20 jul. 1777 i Skagen Kirke, Horne Herred, Hjørring Amt; døde den 28 feb. 1826 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt,; blev begravet den 8 mar. 1826 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Forpagter af Fuglebjerggaard

Notater:

Andreas Thomsen var forpagter af Fuglebjerggaard.

Andreas blev gift med Frederikke Anna Gertrud Birkedal. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederikke Anna Gertrud Birkedal var søster til den kendte Vilhelm Birkedal.