Aage Barfoed

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Forfatter
• Referencenummer: XVI,39

Notater:

Aage Barfoed tog i 1896 første del af artium fra Schneekloths Skole. 1897 til 1907 var han asssistent ved Statsbanernes hoved kassererkontor og han tog derefter med to års orlov på rejse i Italien, Frankrig, England, og schweitz og opholdt sig et halvt år i Afrika. Desuden studerede han engelsk klassisk litteratur ved Universitetet i Oxford samt kunst og litteratur i Italien og Frankrig. Han har udgivet: Viljer (1904), Væven (1905), Asta Kanning (1906, Det kgl Teater), Skyggen (1907), Blodet (1908), Søfolket (1908), Jørgen Gylling (1909, Det kgl Teater), Ovnen (1910), Mørkets kontrakt (1912), Granatæblet (1913), Madonnas ansigt (1916), Duen og Slangen (1923), Under Ørnens Vinger (1925), Storhedstid i Danmark, en cyklus historiske romaner i Herremanden på Kaas (1915), Den Store Bryllupsfest (1922), Den udvalgte Konge (1923), Staden falder (1924), Leonora Christina (1926, Det kgl Teater), Duen og Slangen (1926), Ivar på Storfangst (1933), Tempelherrene (1934), Madonnas ansigt (1935, Det kgl Teater), Tyge Brahe (1938, opført i radio 1940), Guds Stemme (1939, under pseudonym: Victor Fabricius), Aandelige Sange (1939), Leonora Christina i Maribo (1943).

Til "Nordisk Film" har han skrevet manuskripter til : De evige Flammer (1916), Troen, der frelser (1917), Synd, der skal sones (1917), Kvinden med de smukke øjne (1917), Under kærlighedens Aag (1917), Glædens Dag (1918), Fattigdrengen (1919), og desuden foretaget flere oversættelser og skrevet talrige filmtekster. Derudover var han redaktør i 1919 af Kino Revyen. Han var ugift.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Ritmester, hovedkasserer, bibliotekar
• Referencenummer: XV,24

Notater:

Victor Henrik Valdemar Barfoed blev student fra Nykøbing Falster i 1862. Han meldte sig som frivillig til krigen 1864 og blev reserveofficersaspirant ved 6. dragonregiment. Den 31/12 1864 blev han officersaspirant ved kavalleriets reserve ved 3. dragonregiment, og fra den 19/7 1867 blev han med anciennitet fra 31/12 1864 sekondløjtnant i kavalleriets krigsreserve og den 26/12 1867 overført til 2. drogonregiment. Den 28/1 1869 blev han cand.polyt. og fra 1869 assistent i de sjællandske jernbaners hovedkontor. Den 15/2 1872 overførtes han til forstærkningen som løjtnant ved rytteriet. Samme år blev han fuldmægtig ved Statsbanernes hovedkassererkontor og tillige bibliotekar ved Sjællandske Statsbanepersonales Bibliotek. I 1890 blev han ritmester og 1901 hovedkasserer ved statsbanerne. Han blev Ridder af Dannebrog 1905. De havde to børn (XVI,38-39).

Victor blev gift med Frederikke Andersen den 30 apr. 1875 i Frederiksberg kirke. Frederikke (datter af Peter Andersen og Marianne f. Fabricius) blev født den 28 apr. 1852 i Mundelstrupgaard, Fårup sogn; blev døbt den 10 maj 1852 i Hjemmedøbt, fremstillet 20 okt. 1852 i Fårup kirke; døde den 11 maj 1924. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst
• Referencenummer: XIV,23

Notater:

I 1818 blev Hans Christian Theodor Barfoed student fra Århus, og allerede fire år senere i 1822 cand.theol. og huslærer. Han var så heldig, at han allerede den 29/9 1824 blev ordineret som kateket i Korsør og det gav baggrund for, at han kunne blive gift med Anna Emilie f. George. Han blev senere den 15/6 1832 sognepræst til Borum og Lyngby og den 31/10 1834 til Klovborg, Tyrsting og Græstrup med præstegård i Skade, hvor de var i en lang række år. Den 13/4 1851 blev han sognepræst til Kippinge og Brarup, hvor han forblev til sin afsked den 16/12 1865. De fik 9 børn (XV,17-25)

Hans blev gift med Anna Emilie George den 17 nov. 1824 i København, Trinitatis sogn. Anna (datter af Hugh George og Anna Elisabeth Fuller) blev født den 29 nov. 1799; døde den 29 nov. 1877; blev begravet den 5 dec. 1877 i Frederiksberg, Assistens kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Proprietær

Peter blev gift med Marianne f. Fabricius. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst, seminarieforstander
• Referencenummer: XIII,20

Notater:

Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter).

I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen.

Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult."

Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred.

Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn (XIV,22-35), af dem blev de 4 præster.

Hans blev gift med Marie Catharine Hjort den 24 jun. 1797 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Marie (datter af Jørgen Hansen Hjorth og Dorethea Marie Ørsland) blev født den 31 dec. 1776 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt den 7 jan. 1777; døde den 17 jan. 1816 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet den 24 jan. 1816 i Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 24/6 1797 på Christianshavn og viet af svogeren pastor Ferslev til Linnerup. Det var betegnende for Marie Catharines karakter, at hun for at drive sine yngre brødre frem havde lært sig både latin og græsk som en student og derved kunne støtte dem i deres studier, "men dog ikke taget skade på sin kvindelighed".
Maleriet af Marie er muligvis problematisk, da Ove Kann mener at, portrættet skulle vise An(n)e Marie Hof(f)gaard gift med Frederik Matthias Barfred (?). Pr. 20-11 2012 har vi fjernet billedet og lagt det under Barfred.

Notater:

Hugh George var restauratør.

Hugh blev gift med Anna Elisabeth Fuller. [Gruppeskema] [Familietavle]