Birgitte Barfod

Birgitte blev gift med Klaus Roos [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Naja Roos
2. Jakob Pontus Roos
3. Rikke Elise Roos

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,49

Notater:

Egil Pagh Barfod tog i 1928 mellemskoleeksamen fra Metropolitanskolen. 1929-35 var han ansat i Østasiatisk Kompagni i København og tog samtidig afgangseksamen fra Købmandsskolens aftenskole i tysk, engelsk og fransk. 1935-36 var han ansat hos Brdr. Friis-Hansen, i 1937 hos Grue og Co. samt 1938-46 ved Carlsberg Bryggerierne og i 1938 tog han bogholdereksamen fra Translatørskolen.

Han deltog særdeles aktivt i illegalt arbejde under den tyske besættelse fra 1940 som medlem af hovedledelsen af partiet Dansk Samling. Han blev arresteret som politisk gidsel den 29. august 1943 indtil oktber 1943, hvorefter han af Frihedsrådet blev sat til som repræsentant for Dansk Samling sammen med en kommunist og en repræsentant for faldskærmsfolkene at stifte den illegale militære Københavnsledelse. En overgang i vinteren og foråret 1944 var han tillige leder af sabotageorganisationen Holger Danske, men den 6. december 1944 arresteredes han af Gestapo og førtes den 12. december til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg, hvor han var indtil han i april førtes hjem med "De hvide busser". Efter befrielsen indtrådte han atter i Københavnsledelsen og fik af Kirkeministeriet pålagt opgaven at organiserer begravelsen af frihedskæmperne i Mindelunden, hvis indvielse han også forestod den 29/8 1945.

I 1946 blev han medlem af landsledelsen af Hjemmeværnsforeningerne indtil oprettelsen af det statslige frivillige hjemmeværn. Den 2. april 1947 stiftede han sit eget firma: Egil Barfod & Co. A/S, der eksporterede til de fleste lande i Europa og Amerika, og i 1950 var han medstifter af Atlantsammenslutningen. Desuden overtog han udgivelsen af "Forsvarsbroderen", der er organ for De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaer. I tidsskriftartikler og i læserbreve apellerede han til en styrkelse af forsvaret og han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1962. Fra 1965 til 1973 var han hovedkasserer i Danmarks Samfundet og som sådan med til at organisere festlighederne ved Dannebrogs 750-årsdag i 1969. Samme år modtog han Forsvarsbrødrenes Fortjenstmedalje samt i 1973 forsvarsbrødrenes Æreskors, og i 1974 fik han Hjemmeværnets Fortjenstmedalje. Da Holger Danske statuen på Kronborg var ved at forvitre, skaffede han i 1985 den halve million, der skulle til for at sikre det nationale symbol. De har tre børn XVIII,37-39.

Egil blev gift med Gunvor Elisabeth Larson den 28 aug. 1937 i Marmorkirken i København. Gunvor (datter af Anders Pontus Larson og Elise Kristina Karlberg) blev født den 6 jul. 1911 i Malmø; døde den 1 sep. 2003 i Hørsholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gunvor Elisabeth Barfod tog realeksamen fra Aurehøj Gymnasium, hvorefter hun var på husholdningsskole på Øland i 1928/29. Som elitegymnast deltog hun på det danske hold ved gymnastikstævnet i Stockholm 1929. I 1931 tog hun eksamen som Gymnastik- og Svømmelærerinde fra Statens Gymnastikinstitut. Herefter har hun undervist i Gymnastik på Torben brix' Skole, Det kgl. Døvstumme-Institut og i Kvindelig Idrætsforening samt i svømning på Charlottenlund Badeanstalt og i Østerbro og Frederiksberg Svømmehal.

Med begge forældre svenske blev hun opdraget på svensk, døbt og konfirmeret i den svenske Gustavs Kirke i København. Hun og den øvrige familie fik dansk statsborgerret omkring 1920. Al tale, husførelse og skikke i hjemmet var svensk. Man gik i den svenske kirke hver søndag. Alle ferier blev holdt i Sverige, som regel hos familien i Gøteborg, dvs den svenske skærgård.

Familien boede i en stor 9-værelses lejlighed på Strandvejen ved Onsgårdsvej med 2 tjenestepiger og kørte i en stor åben Oldsmobile. Familien fejrede svensk jul, som krævede store forberedelser. Man lavede selv alle slags pølser, skinke og det specielle svenske grise-hoved, som blev pyntet med et rødt æble i munden, grønkål i ørene og svesker i øjnene. Juleaften spiste man Lutfisk, som blev forberedt 6 uger i forvejen, lagt i soda-lud i store baljer på en af altanerne. Der skulle skiftes vand i baljen hver dag, og det lugtede fælt. Juledag - den 25 dec. - var man til gudstjeneste i den svenske kirke kl 7 om morgenen, hvor præstegård og kirke var oplyst kun med levende lys. Juletræet hos familien stod altid til den 13. januar, og man var til julefester næsten hver eneste dag fra juleaften til den 13. januar.

Det her beskrevne liv ændredes brat, da Gunvors far, Anders Pontus, døde i 1926, hvor Gunvor var kun 15 år.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,67

Notater:

Halfdan Barfred Barfod tog i 1895 præliminæreksamen i Magleby på Møen. Han blev derefter lærling i søværnet og søkadet i 1899. Den 15/9 1903 blev han sekondløjtnant, den 1/4 1905 premierløjtnant og var 1907-09 på Søværnets Officersskole. I 1916 var han næstkommanderende på krydseren Hejmdal som kadetskib og blev den 10/4 1917 kaptajn og var 1917-18 chef for 4. torpedobådsdivision i Store Bælt og fra maj 1918 til krigens slutning var han chef for 2. torpedobådsdivision i Sundet, hvorefter han fra 28/2 til 25/6 1919 var stationschef i Lillebælt. I vinteren 1919-20 var han skoleofficer ved Søofficersskolen, 1920 i kystforsvarsskibet Peder Skram og 15/4 1921til 13/5 1922 adjudant hos viceadmiralen og blev den 29/1 1922 Ridder af Dannebrog. I 1922 og 1923 var han chef for inspektionsskibet Diana og fiskeriinspektionen i danske farvande. Han indsendte da forslag til fiskeriauktioner og fiskeindustri med statsforsøgstation efter norsk mønster.

Den 1/1 1923 blev han orlogskaptajn og var 1924 og 25 chef for inspektionsskibet Fylla til Island. Her modtog han den 14/12 1925 en anerkendelse fra det britiske admiralitet for udvist mod ved eftersøgningen af nogle savnede britiske trawlere i storm under Island i februar 1925. I 1926 var han skoleofficer ved kadetskolen og samme år chef for torpedobåden Havørnen. I 1926 var han medstifter af og til sin død formand for Mortorbådsforeningen. Fra oktober 1926 til april 1927 fulgte han undervisningen på Kungl. Sjökrigshögskolan i Stockholm, hvorefter han fra oktober 1927 til marts 1932 var lærer i taktik ved Søværnets Officersskole og i den forbindelse har han udarbejdet 8 bind foredrag i taktik, der blev udgivet på Marineministeriets foranstaltning.

I 1928 var han chef for krydseren Hejmdal som kadetskib og gjorde fra august 1928 til maj 1930 tjeneste ved marinestaben. I 1930 og 31 var han chef for kongeskibet Dannebrog og udnævntes den 6/4 1931 til kommandørkaptajn og den 2/4 1932 til Dannebrogsmand. 1932 var han chef for kadetskoledelingen og udnævntes den 1. juli til kommandør, hvorefter han den 1/9 1932 til den 7/5 1937 var kommandant for Søværnets kaserne og den 1/10 1932 - 15/10 1933 tillige chef for kvartermester- og underkvartermesterskolerne. Desuden var han i 1933 medstifter af og til sin død formand for Dansk Motorbådsunion. Den 9/5 1936 udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

Den forringelse af det danske forsvar, som var en følge af den socialdemokratisk-radikale regering, optog ham meget og hans kamp for at vække forståelse af sømagtens betydning for Danmark gav sig udslag i talrige artikler i dagblade og tidsskrifter samt i foredrag i mange foreninger. Han udgav derfor i 1936 bogen "Sømagt og dens indflydelse på Danmarks historie". Den 1/8 1937 blev han H.M.Kongens jagtkaptajn og chef for Kongens adjudantskab af søværnet samtidig med, at han fra 1937 til 1942 var formand for Søofficersforeningen.

I 1941 udgav han et to-bindsværk "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og fik kong Christian X til den 5. februar 1941 at give ordre til at landets flag på Holmen skulle sættes på halv stang, da regeringen udleverede nogle torpedobåde til tyskerne. Den 31/7 1942 fik han sin afsked p.gr. af alder og samme dag blev han udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 1. grad og den 26/9 1942 blev han kammerherre. I 1943 fik han udgivet som et illegalt skrift "Hvorfor England vinder krigen" og han lod sig opstille som kandidat for modstandspartiet "Dansk Samling" i 1943. Den 5/6 til den 21/7 sad han arrasteret af Gestapo i Vestre Fængsel og familien måtte efter denne tid leve "under jorden". I 1945 fik han tildelt Christian X.s Frihedsmedalje. I 1943 til 1947 var han medlem af Sø- og Handelsretten og 1947 medlem af Overskibssynet. Desuden nåede han i 1947 at få udgivet bogen "England blev verdensmagt".

Udover de ovennævnte ordener blev han den 6/6 Ridder af den russiske Stanislausorden, den 28/8 1912 fik han Kong Frederik VIII.s Mindemedaille og den 31/1 1919 blev han Ridder af den Kgl. Svenske Sværdorden af 1. kl., den 24/9 1924 Ridder af Islands Falk, den 28/1 1927 Søetatens Hæderstegn og den 15/5 1928 blev han kommandør af Finlands Hvide Rose af 2. kl. samt fik den 25/6 1947 den belgiske Leopoldorden. Endvidere fik han den 27/1 1939 tildelt Motorbådsforeningens Ærestegn i guld.

Halfdan blev gift med Helga Pagh den 25 apr. 1912 i Esbjerg. Helga (datter af Henrik Pagh Mortensen og Sophie Caroline Michelsen) blev født den 5 sep. 1889 i Esbjerg; døde den 23 jan. 1976. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Anders Pontus Larsson var direktør for korkfabriken Danmark.

Anders blev gift med Elise Kristina Karlberg den 6 dec. 1906 i Göteborg. Elise (datter af Carl Persson Karlberg og Elna Trulsdotter) blev født den 7 mar. 1879 i Högseröd; døde den 8 jan. 1957. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,36

Notater:

Student fra Schneekloths Skole i 1867. Den 23. juni 1873 blev han cand. theol. og oprettede den 2.9.1873 Frederiksberg Højere Pigeskole, som han imidlertid solgte den 18.12.1877. Samtidig var han fra 1875 til 1877 uordineret medhjælper hos pastor C.I. Brandt ved Vartov Kirke. Den 17.11.1877 blev han personlig kapellan i Reerslev og Ruds Vedby og ordinere den 21.11.
Den 26.7.1874 blev han gift i Køge med Anna Marie Barfred, der var født i Køge den 18.7.1850 som datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge. Hun gik på N. Zahles privatlærerindekursus 1865-66 og var lærerinde på Lolland 1867-68, hvorefter hun oprettede privatundervisning for piger i sit hjem i Køge. Efter sit bryllup deltog hun i inspektion og undervisning i Frederiksberg højere Pigeskole.
I 1881 oprettede han som den anden på landet en sygeplejeforening i Ruds Vedby, men blev den 30.3.1881 sogenpræst til Flade og Sønder Draaby, hvor han i 1883 stiftede en sognesparekasse, men han måtte imidlertid på grund af sygdom søge forflyttelse herfra til en mildere egn og blev den 2.2.1884 sognepræst til Hjørlunde og kom den 27.12.1900 til Gelsted og Rørup.
I Gelsted oprettede han en sygeplejeforening og virkede på Fyn og Jylland flere steder for lignende foreningers dannelse. Både i 1885, 1897 og i 1910 afslog han tilbud om provstestillinger. Den 16.10.1911 var han medstifter af Kirkeligt Landsforbund af 1911 og forblev medlem af hovedbestyrelsen indtil 1920, da han af helbredshensyn trak sig tilbage. I maj 1919 var han medstifter af Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København og idtil oktoer 1926 medlem af hovedbestyrelsen. Desuden var han i flere år formand for Sønderjysk forening for Frederikssund og Omegn, i 1910 formand for Sønderjysk Forening for Aarup og Omegn og i 1921 blev han æresmedlem af Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København.
Han har skrevet mange artikler angående kirkelige spørgsmål samt en del digte og fik endvidere udgivet "Malthe Konrad Bruun" i 1871, "Fire foredrag med babtistsekten Adventisterne" i 1879, "Luther og Grundtvig" et lejlighedsskrift i 1881 samat "Kristelig Lærebog" i 1890 med 2. udg. i 1898 og "Den tålsomme Folkekirke" i 1912.
Den 1.7.1916 tog han sin afsked og bosatte sig i Køge indtil han i 1920 flyttede til Urup ved Horsens og den 1.5.1922 til Farum, hvor han i 1924 fejrede guldbrullup i Villa Rosendal. Han var medvirkende ved stiftelse af en slægtsforening ved en sammenkomst den 18.9.1920 og på grundlag af egne og sin fars slægtsforskning fik han i 1925 udgivet slægtsbogen "Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed fra 1455 til 1925". Hans kone døde den 20.3.1926 i Farum og han den 14.1.1928. De havde ni børn. (XVI,64-72).

Nikolaj blev gift med Anna Marie Barfred den 26 jul. 1874 i Køge. Anna (datter af Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth Winge) blev født den 18 jul. 1850 i Køge; blev døbt den 25 sep. 1850 i Skt. Nikolaj Sogn, Ramsø Herred, Københavns Amt; døde den 20 mar. 1926 i Farum; blev begravet den 25 mar. 1926 i Frederiksberg Kirkegård, Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge.

Begravet:
Hendes mand forestod selv bisættelsen.

Notater:

Sammen med vennen J. Quist-Pedersen startede Henrik Pagh grossererfirma i Esbjerg den 2. april 1889. Begyndelsen var svær, men gradvis blev vanskelighederne overvundet. I 1890 fik Esbjerg "kreditoplagsret", hvorved det blev billigere at sejle varer direkte til Esbjerg. 1891 købte firmaet skonnerten "Helga" til sejlads på Esbjerg, og gradvis blev firmaets skibe udskiftet til større tonnage, og i 1895 til et dampskib.

"Pagh og Quist-Pedersen" blev efterhånden et af Danmarks største kolonial engros firmaer. Henrik Pagh blev medlem af sognerådet og herefter byrådet, som erstattede sognerådet i 1899. Udnævnt til konsul for Portugal i 1894, Ridder af Dannebrog 1899.

Henrik Pagh tog del i og initiativ til oprettelsen af en række erhvervsvirksomheder i Esbjerg samt medstifter til gymnasiet og Foreningen til unge handelsmænds uddannelse.

Familien boede på Havnegade 1, bygget af arkitekt C.H. Clausen.

Henrik blev gift med Sophie Caroline Michelsen den 18. okt. 1888 i Gjesing kirke. Sophie blev født den 18 mar. 1864; døde den 14 nov. 1933. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anders blev gift med Kristina Elisabeth Breding. Kristina blev født den 17 okt 1850 i Göteborg; døde den 19 nov. 1929. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Snedker

Carl blev gift med Elna Trulsdotter. Elna (datter af Truls Nilsson og Elna Pehrsdotter Lundgren) blev født den 4 maj 1857 i Hammerlunda; døde i maj 1939 i Malmö. [Gruppeskema] [Familietavle]