Bent Hammer Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Overkirurg
• Referencenummer: XVII,30

Notater:

Bent Hammer Barfod (i831), 1918 – 1995.
Notat om tegninger.

Når Bents fader læste højt for Jørgen og Bent (af Ingemann, Aarestrup og andre nationalromantikere), sad i hvert fald Bent og illustrerede fortællingerne, inspireret af de tegninger, som faderen Aage selv havde udført.
Som medicinsk student bidrog Bent med vignetter og karikaturer til studenterbladet ”Bugpressen”. Når emnet ikke var strengt fagligt, var signaturen en bar fod.
Han blev kandidat januar 1944 og som ung læge arbejdede han på et københavnsk hospital hvor børn var indlagt sammen med voksne (der var ingen børneafdelinger den gang), og han blev der frustreret over at der ingen beskæftigelse var til børnene. Han og kollegaen Lass Sonne (1917 – 1992) fandt på at skrive en bog om papirfoldning, som de selv bekostede trykningen af. Ifølge Dansk origamiforening er det den ældste egentlige foldebog i Danmark. Forordet i Folderier fra 1944 er ’signeret’ med en vignet, der forestiller en smilende sol forsynet med en bar fod. Grunden til at de unge læger er anonyme er, deres overlæger næppe vil se med milde øjne på, at de ansatte læger beflittede sig med sådan noget pjat!
Da hans første søn Jesper fyldte 6 år (dvs. i 1952) forfattede han en fødselsdagsbog, som var en kærlig beskrivelse af fødselsdagsbarnet og årets hændelser. Denne gave blev efterhånden en tradition, som også de næste sønner Sverre (f. 1949) og Bo (f. 1955) nød godt af, og indholdet var altid afpasset fødselsdagsbarnets alder.
Måske var anledningen til disse bøger, at Bent pga. sit sygehusarbejde jævnligt var forhindret i at være med til fejringen af fødselsdagen, men fødselsdagsbogen stod højt på ønskesedlen, og hvis den kom med posten, måske endda som søndagsbrev, som var ekstra festlig med et stort rødt kryds på kuvertens forside, fra hjørne til hjørne.
Traditionen genoptoges i en vis grad, da han fik børnebørn, men udførslen blev efterhånden præget af hans aftagende syn, der skyldtes grøn stær.
Inden da var han af Sverre provokeret til at digte og tegne sin egen ABC, idet han havde kommenteret Halfdan Rasmussens udgave med: Det kan enhver da lave!
Som overkirurg på Århus Amtssygehus fra 1960 til 1980. brugte han sit tegnetalent på tavlen i undervisning af studenter og læger, til faglige artikler, på lysbilleder til foredrag, idet han underviste i specialistuddannelsen af håndkirurger. Dette fik mere udbredelse gennem hans lærebog i håndkirurgi: Primær behandling af håndlæsioner fra1967, især som hjælp til unge skadestuelæger. (3. udg. kom i 1976, sidst genoptrykt 1981).
Det er tanken at ABC-bogen med tiden kan ses på denne stamtavle, men indtil da kan man studere tegningerne i Folderier. http://papirfoldning.dk/historie/folderier_da.html

Februar 2016, Jesper, Sverre og Bo.



Død:
Begravet på Tibirke Kirkegård

Bent blev gift med Elsebeth Malm den 22 jan. 1944 i København. Elsebeth (datter af Sverre Malm og Karen Margrethe f. Gammeltoft) blev født den 12 jun. 1919 i Helligånds Sogn København; blev døbt den 4 okt 1919 i Frihavns Kirke; døde den 8 mar. 2013 i Humlebæk Plejehjem; blev begravet den 16 mar. 2013 i Tibirke Kirke, urne i familiegravsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Jesper Malm Barfod
2. Sverre Malm Barfod
3. Bo Aage Malm Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Departementschef
• Referencenummer: XVI,45

Notater:

Aage Immanuel Tang Barfod blev student 1896 fra Ålborg Katedralskole. Den 10/6 1902 blev han cand.jur. og indtil 1919 var han fuldmægtig hos højesteretssagfører Chr. Shaw, hvor han allerede havde arbejdet i 4 år i sin studietid. I juni 1906 blev han tillige vikar i kultusministeriet, 1907 assistent og i 1914 konstitueret fuldmægtig og 1916 fuldmægtig. 1919 udnævntes han til ekspeditionssekretær, og 1921 konstitueredes han som kontorchef og blev 1923 kontorchef i Undervisningsministeriet. Han havde desuden fra 1912 til 1921 været sekretær ved Tandlægeskolen og 1919-23 sekretær for skolekommissionen og fra den 1/4 - 30/9 var han konstitueret administrator ved Det kgl. Akademi for de skønne Kunster. Fra 1921 til 1933 var han formand for styrelsen for Statens og Hovedstadskommunernes Kursus til Studentereksamen, mens han fra den 1/10 1933 til 1/4 1950 var administrator for Det kgl. Akademi. I 1925 blev han Undervisningsministeriets repræsentant i bestyrelsen for de private eksamenskolers pensionskasse af 1925. Fra 1925 til 1932 var han sekretær for Rosenborgsamlingens bestyrelse og i 1932 medlem af Rosenborgsamlingens revisionsudvalg. Endelig var han 1931-32 medlem af dobbeltscenens kontrolkomite.

Han udgav i 1930 sammen med fuldmægtig Hegermann-Lindencrone og Paludan-Müller den 3. udg. af "Håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" og i 1938 kom et tillæg hertil samt i 1950 en ny udgave. Han studerede svensk skolelovgivning i Stockholm 1930, norsk i Oslo 1933 og islandsk i Reykjavik i 1938. I 1927-28 konstitueredes han som departementschef og den 1/1 1933 blev han departementschef i Undervisningsministeriet, hvilket førte ham til en betydningsfuld position under Danmarks besættelse 1940-45, specielt efter regeringen fra den 19/8 1943 var ophørt med at fungere. Som medlem af departementschefstyret ydede han en væsentlig indsats, og den 28/2 1949 tog han sin afsked. Han var 1942 medlem af Foreningen Nordens repræsentantskab og var iøvrigt ivrig for et nært samarbejde med ministerierne i de andre nordiske lande og har deltaget i flere nordiske skolemøder og i tre nordiske undervisningsministermøder, nemlig i København 1938, i Stockholm 1946 og i Oslo 1948.

Den lidt reserverede, stilfærdige embedsmand havde en evne til at gøre sig fortrolig med sine arbjedsområder og lede deres udvikling ind i sunde og naturlige baner. Han var en dygtig embedsmand med en klar og skarp hjerne og en usædvanlig arbejdsevne. Ingen sag er nogensinde blevet syltet i bunker på hans arbejdsbord, for her lå der nemlig ingen. Han tjente under ialt 14 ministre og ført i pennen de mange forskellige love, der prægede Borgbjergs og Jørgen Jørgensens ministertid og arbejdet med deres gennemførelse. Som følge af sin indsats blev han 1922 Ridder af Dannebrog, 1923 Ridder af den svenske Nordstjerneorden, 1925 Officier de l'instruction publique, 1926 Ridder af 1. grad af Finlands Hvide Rose, 1928 Dannebrogsmand og i 1935 Kommandør af 2. grad af Dannebrog, 1937 Kommandør af 1. grad af den svenske Nordstjerneorden samt i 1943 Kommandør af 1. grad af Dannebrog. Efter krigen blev han i 1948 Kommandør med stjerne af den norske Sct. Olavsorden og den 1. maj 1950 fik han tildelt Storkorset af Dannebrog og han valgte som motto på sit skjold, der blev hængt op i Frederiksborg Slotskirke, ordene "Semper tiro", hvilket betyder "altid begynder", dvs aldrig udlært. De havde to sønner (XVII,29-30).

Død:
Begravet på Tibirke Kirkegård

Aage blev gift med Inger Marie Hammer den 15 sep. 1915 i Holmens kirke. Inger (datter af Rørd Regnar Johannes Hammer og Fanny Eleonora f. Hedemann) blev født den 28 jul. 1884 i København; døde den 22 jul. 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Begravet på Tibirke Kirkegård

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Hospitalsforstander
• Referencenummer: XV,27

Notater:

Hans Peter Barfod blev 1854 exam.jur. og året efter ansat som fuldmægtig hos justitsråd Svanenskjold i Nykøbing Sjælland og i 1861 blev han skriver i Indenrigsministeriets sekretariat. Samme år oprettede han "Aalborg Posten", som han tillige var redaktør af indtil 1865. Dette år blev han ammanuensis hos biskop Kierkegaard i Aalborg og senere hos bisperne Lind og Schousboe, og desuden blev han samme år også stiftskasserer i Aalborg. I 1875 blev han hospitalsforstander. Han var meget optaget af tidens problemer og udførte et stort arbejde som hospitalsforstander, og da han desuden havde en digterisk åre skrev han mange vers. Omkring 1860 foretog han en rejse gennem Tyskland og Schweitz til Italien. Han skrev en bog om sine indtryk fra rejsen: "Efter en rejse", som blev udgivet i 1861.

Han døde 1896 i Ålborg, hvorefter hans enke i 1896 flyttede til København, og siden alle sønnerne havde fået eget hjem flyttede hun i 1912 sammen med døtrene Anna og Molly på Frederiksberg, hvor hun døde i 1928. De havde otte børn (XVI,40-47).

Hans blev gift med Marie Cathrine Tang den 24 sep. 1868 i Ulfborg. Marie (datter af Andreas Evald Meinert Tang og Molly Elise Fenger) blev født den 9 mar. 1840 i Nørre Vosborg; døde den 2 mar. 1928 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kommandør

Notater:

Fulgte i faderens spor og gik ind i marinen, hvor han blev sekondløjtnant 1875, premierløjtnant 1876, kaptajn 1890 og kommandør 1903. Var chef for Søværnets Officerskole 1903-10 samt ekvimagemester og stabschef ved Orlogsværftet 1910-15. I sommeren 1879 deltog Hammer sammen med J.A.D. Jensen og A. Kornerup i kortlægningen af strækningen Holsteinborg-Kangatsiak og foretog vinteren efter på slæderejser alene en opmåling af Jakobshavn isfjord, der fik stor betydning for kendskabet til isens bevægelser og temperatur. Ledede i 1883 en ekspedition, som havde til formål at opmåle kyster og fjorde fra 68 grader til 70 grader nordlig bredde (et areal på 1000 km2). Dermed blev Egedesmindes, Kristianshåbs og Ritenbergs distrikter kortlagte. Med sine grundlæggende leksiografiske oversigter har Hammer ydet væsentlige bidrag til Grønlands geografi og historie. Var 1910-21 formand for Grønlandsk Selskab. Også i vore farvande foretog Hammer søopmålinger, som blev vigtige bidrag til nye søkort. Var 1899-1901 chef for søopmålingerne og fiskeriundersøgelserne omkring Island og Færøerne. Hammers humanitære indstilling kom til udtryk som næstformand i Dansk Røde Kors fra 1917. Skrev bøgerne "Danmarks Søfart og Hanel II og en biografi om sin far, "Kaptajnløjtnant O.C. Hammer, en Livsskildring".

Rørd blev gift med Fanny Eleonora f. Hedemann. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Handelsbetjent og købmand
• Referencenummer: XIV,25

Notater:

Christian Severin Barfoed var i handelslære fra 1819 til 1826 og blev den 1. maj 1827 handelsbetjent hos tobaksspinder Kastrup i København, indtil han fra den 1/101833 til 1838 blev købmand i Køge. I 1840 blev han atter handelsbetjent i København og i 1845 konstitueret toldbetjent i København, men kaldes samme år også købmand. I 1846 kom han til Rødby, hvor han var toldbetjent indtil 1851, da han flyttedes til Maribo, hvor han døde 1857. De havde fem børn (XV,27-31), hvoraf de 4 bortkastede "e" i Barfoed og skrev sig Barfod.

Christian blev gift med Johanne Marie Grouleff den 26 mar. 1834 i Fakse. Johanne (datter af Jens Grouleff og Anne Marie f. Smollerup) blev født den 20 sep. 1810 i Pedersborg ved Grenå; døde den 30 apr. 1874 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johanne Marie fik som enke i 1860 fribolig i Treschows Stiftelse på Christianshavn, men flyttede senere til sin datter Anna på Frederiksberg, hvor hun døde i 1874.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Etatsråd og ejer af Nørre Vosborg

Notater:

Ejer af Nørre Vosborg, landvæsenskommissær, medlem af Viborg Stænderforsamling, medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, landstingsmand 1850-66.
(Se iøvrigt Dansk Biografisk Leksikon og wikipedia - link: http://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Evald_Meinert_Tang)
(Om hans forslægt, se også: http://stamtavle.poulsteen.dk/extrastree.php?personID=I27&tree=Poul&showall=1)

Andreas blev gift med Molly Elise Fenger. Molly blev født den 16 apr. 1807 i Christianshavn, København; døde den 5 feb. 1885 i Nørre Vosborg; blev begravet i gravhøjen på Ulfborg kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Søkadet 1837, sekondløjtnant i marinen 1843. Deltog i et togt til Nordafrika og Vestindien 1845-46 og var derefter styrmand på et handelsselskab til Brasilien 1847-48. Under Treårskrigen tjeneste på fregatten "Thetis" på blokadevagt i Nordsøen. Næstkommanderende for en flådestyrke til forsvar af Vesterhavsøerne 1850. Efter krigens afslutning udnævnt til premierløjtnant og konstitueret som inspektør for Krydstold-,Fyr- og Vagervæsenet på Slesvigs vestkyst. I 1854 fastansat i denne stilling og afgik samtidig fra marinen. Indtrådte igen i tjenesten ved udbruddet af krigen i 1864, nu med grad af kaptajnløjtnant. På grund af sit indgående kendskab til Vesterhavsøerne og farvandet omkring dem fik han ledelsen af øernes forsvar. Denne opgave udførte Hammer med en dygtighed, som også vakte beundring for den preussisk-østrigske modstander, men den 19. juli 1864 måtte han overgive sig. Modtog efter krigen en æressabel fra Vesterhavsøernes dansksindede befolkning som tak for sin indsats. Oprettede 1865 "Det danske Fiskeriselskab", som drev hval- og sælfangst i Nordatlanten. Selskabet måtte dog indstille sin virksomhed 1871. I sine senere år drev Hammer et savværk i Sverige. Kommandør af Dannebrogsordenen 1864.

Otto blev gift med Henriette Jacobine Hastrup. [Gruppeskema] [Familietavle]