1803 - 1868 (65 år)
Generation: 1
1. | Andreas Evald Meinert Tang blev født den 26 maj 1803 i Nørre Vosborg; blev døbt den 4 jul. 1803 i Ulfborg kirke; døde den 12 aug. 1868 i Nørre Vosborg; blev begravet i gravhøjen på Ulfborg kirkegård. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Etatsråd og ejer af Nørre Vosborg
Notater:
Ejer af Nørre Vosborg, landvæsenskommissær, medlem af Viborg Stænderforsamling, medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, landstingsmand 1850-66.
(Se iøvrigt Dansk Biografisk Leksikon og wikipedia - link: http://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Evald_Meinert_Tang)
(Om hans forslægt, se også: http://stamtavle.poulsteen.dk/extrastree.php?personID=I27&tree=Poul&showall=1)
Familie/Ægtefælle/Partner: Molly Elise Fenger. Molly blev født den 16 apr. 1807 i Christianshavn, København; døde den 5 feb. 1885 i Nørre Vosborg; blev begravet i gravhøjen på Ulfborg kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 2. Marie Cathrine Tang blev født den 9 mar. 1840 i Nørre Vosborg; døde den 2 mar. 1928 i Frederiksberg.
|
|
Generation: 2
Generation: 3
5. | Molly Elise Birgitte Tang Barfod (2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 1 feb. 1873 i Ålborg; døde den 28 jul. 1929 i Ringkøbing. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Husbestyrerinde
- Referencenummer: XVI,42
Notater:
Molly Elise Birgitte Tang Barfod blev i 1889 ansat på faderens kontor, indtil hun i årene 1892 til 96 lærte husholdning på landet. I 1897 blev hun husbestyrerinde hos medaillør og billedhugger Harald Conradsen indtil dennes død i 1905. Derefter styrede hun huset for sin mor og sine søskende og fra 1912 for sin mor og søsteren Anna. Under deres sædvanlige sommerophold på "Vosborglille" i nærheden af Nørre Vosborg døde hun i 1929 på Ringkøbing Sygehus af en ondartet halsbetændelse.
|
6. | Anna Tang Barfod (2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 1 jan. 1875 i Ålborg; døde den 13 sep. 1957. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Skoleinspektør
- Referencenummer: XVI,43
Notater:
Anna Tang Barfod gik først i A. Mørcks Skole i Ålborg, men siden blev hun i 1891 elev på Tegneskolen på Frederiksberg og derefter i 1892 på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder i København, hvorpå hun i 1894 tog gymnastiklærereksamen. I 1894 til 96 var hun lærerinde i Ålborg og i sommeren 1896 elev på Askov Højskole. Senere i maj 1900 tog hun lærerindeeksamen fra N.Zahles Seminarium og fortsatte som lærerinde ved N.Zahles Skole fra 1900 til 1903.
I maj 1903 overtog hun sammen med svigerinden Marie Barfod f. Lønborg (gift med XVI,44) Pauline Lønborgs Pigeskole på Frederiksberg som medejer og leder, og da den i 1907 flyttede til Amicisvej, fik den navnet Anna Barfods Skole og udvidedes samtidig til en Mellem- og Realskole. Ifølge lov af 1918 overtog kommunen den 1/8 1918 skolens øverste klasser, nemlig Mellem- og Realskolen, og i 1919 fik Anna Barfod da udnævnelse til skoleinspektør. Den 31/3 1940 fratrådte hun og døde i 1957.
|
7. | Peter Christian Kierkegaard Tang Barfod (2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 9 okt. 1876 i Ålborg; døde den 29 jan. 1967. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Farmaceut, apoteker
- Referencenummer: XVI,44
Notater:
Peter Christian Kierkegaard Tang Barfod blev cand.pharm. 1898. Allerede samme år blev han ansat på Vesterbro Apotek, hvor han var indtil 1907. Efter forskellig anden ansættelse blev han 1910 apoteker på Rigshospitalet, hvor han var begyndt at arbejde med præparater mod overfølsomhed og reagenser derfor. Han var fra 1912 til 30 konsulent ved Hærens Sanitetsdepot og blev 1917 chef for lazaretlejrenes apoteker. I 1928 forlod han Rigshospitalet, da han den 1. oktober oprettede Frihavns apoteket, hvor han startede et alergologisk laboratorium. I den anledning blev han inviteret til Stockholm og Helsingfors for begge steder at holde foredrag om sin virksomhed. Han foretog under 1. verdenskrig indkøb til fangelejrene i Horserød og Hald, hvorfor han for sit store arbejde for fangerne blev dekoreret med udenlandske Røde Kors ordener. I 1919 fik han Mindetegnet for danske krigsfangelejre, 1922 for Polsk Røde Kors og for Østrigs Røde Kors samt i 1926 Ungarns Røde Kors og i 1928 for Tysk Røde Kors. 1928 blev han Ridder af Dannebrog og i 1948 Dannebrogsmand. Han havde Frihavns Apoteket indtil 1962 og var i øvrigt i mange år censor ved Den farmaceutiske Læreanstalt og medlem af bestyrelsen for børneinstitutionen "Saxoly". Med sin 1. kone havde de fire børn (XVII,25-28).
Peter blev gift med Marie Frederikke Charlotte Lønborg den 7 feb. 1903 i Vartov kirke. Marie (datter af Christian Adolph Barfod Lønborg og Conradine f. Hansen) blev født den 27 nov. 1875; døde den 13 aug. 1924. [Gruppeskema] [Familietavle]
Peter blev gift med Elly Johanne Woidemann den 4 mar. 1934 i Marmorkirken i København. Elly (datter af Johannes Woidemann og Kathrine Margrethe f. Kuhr) blev født den 11 mar. 1888 i Viborg; døde den 12 maj 1954. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
8. | Aage Immanuel Tang Barfod (2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 2 feb. 1878 i Ålborg; døde den 6 maj 1956. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Departementschef
- Referencenummer: XVI,45
Notater:
Aage Immanuel Tang Barfod blev student 1896 fra Ålborg Katedralskole. Den 10/6 1902 blev han cand.jur. og indtil 1919 var han fuldmægtig hos højesteretssagfører Chr. Shaw, hvor han allerede havde arbejdet i 4 år i sin studietid. I juni 1906 blev han tillige vikar i kultusministeriet, 1907 assistent og i 1914 konstitueret fuldmægtig og 1916 fuldmægtig. 1919 udnævntes han til ekspeditionssekretær, og 1921 konstitueredes han som kontorchef og blev 1923 kontorchef i Undervisningsministeriet. Han havde desuden fra 1912 til 1921 været sekretær ved Tandlægeskolen og 1919-23 sekretær for skolekommissionen og fra den 1/4 - 30/9 var han konstitueret administrator ved Det kgl. Akademi for de skønne Kunster. Fra 1921 til 1933 var han formand for styrelsen for Statens og Hovedstadskommunernes Kursus til Studentereksamen, mens han fra den 1/10 1933 til 1/4 1950 var administrator for Det kgl. Akademi. I 1925 blev han Undervisningsministeriets repræsentant i bestyrelsen for de private eksamenskolers pensionskasse af 1925. Fra 1925 til 1932 var han sekretær for Rosenborgsamlingens bestyrelse og i 1932 medlem af Rosenborgsamlingens revisionsudvalg. Endelig var han 1931-32 medlem af dobbeltscenens kontrolkomite.
Han udgav i 1930 sammen med fuldmægtig Hegermann-Lindencrone og Paludan-Müller den 3. udg. af "Håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" og i 1938 kom et tillæg hertil samt i 1950 en ny udgave. Han studerede svensk skolelovgivning i Stockholm 1930, norsk i Oslo 1933 og islandsk i Reykjavik i 1938. I 1927-28 konstitueredes han som departementschef og den 1/1 1933 blev han departementschef i Undervisningsministeriet, hvilket førte ham til en betydningsfuld position under Danmarks besættelse 1940-45, specielt efter regeringen fra den 19/8 1943 var ophørt med at fungere. Som medlem af departementschefstyret ydede han en væsentlig indsats, og den 28/2 1949 tog han sin afsked. Han var 1942 medlem af Foreningen Nordens repræsentantskab og var iøvrigt ivrig for et nært samarbejde med ministerierne i de andre nordiske lande og har deltaget i flere nordiske skolemøder og i tre nordiske undervisningsministermøder, nemlig i København 1938, i Stockholm 1946 og i Oslo 1948.
Den lidt reserverede, stilfærdige embedsmand havde en evne til at gøre sig fortrolig med sine arbjedsområder og lede deres udvikling ind i sunde og naturlige baner. Han var en dygtig embedsmand med en klar og skarp hjerne og en usædvanlig arbejdsevne. Ingen sag er nogensinde blevet syltet i bunker på hans arbejdsbord, for her lå der nemlig ingen. Han tjente under ialt 14 ministre og ført i pennen de mange forskellige love, der prægede Borgbjergs og Jørgen Jørgensens ministertid og arbejdet med deres gennemførelse. Som følge af sin indsats blev han 1922 Ridder af Dannebrog, 1923 Ridder af den svenske Nordstjerneorden, 1925 Officier de l'instruction publique, 1926 Ridder af 1. grad af Finlands Hvide Rose, 1928 Dannebrogsmand og i 1935 Kommandør af 2. grad af Dannebrog, 1937 Kommandør af 1. grad af den svenske Nordstjerneorden samt i 1943 Kommandør af 1. grad af Dannebrog. Efter krigen blev han i 1948 Kommandør med stjerne af den norske Sct. Olavsorden og den 1. maj 1950 fik han tildelt Storkorset af Dannebrog og han valgte som motto på sit skjold, der blev hængt op i Frederiksborg Slotskirke, ordene "Semper tiro", hvilket betyder "altid begynder", dvs aldrig udlært. De havde to sønner (XVII,29-30).
Død:
Begravet på Tibirke Kirkegård
Aage blev gift med Inger Marie Hammer den 15 sep. 1915 i Holmens kirke. Inger (datter af Rørd Regnar Johannes Hammer og Fanny Eleonora f. Hedemann) blev født den 28 jul. 1884 i København; døde den 22 jul. 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 19. Jørgen Hammer Barfod blev født den 11 jul. 1916 i København; døde den 20 feb. 2007; blev begravet i Nivå kirke.
- 20. Bent Hammer Barfod blev født den 16 maj 1918 i København; døde den 26. Jul. 1995 i Tisvilde.
|
|
9. | Poul David Tang Barfod (2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 20 mar. 1881 i Ålborg; blev døbt den 11 apr. 1881 i Helligåndsklosteret i Aalborg; døde den 26 mar. 1968 i Holte; blev begravet den 31 mar. 1968 i Søllerød. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Tømrermester, vurderingsmand
- Referencenummer: XVI,46
Notater:
Poul David Tang Barfod tog præliminæreksamen i Ålborg 1896. Fra 1896 til 1900 var han i tømrerlære i Vinding ved Vejle. Efter en afbrydelse, hvor han i 1902 fik sekondløjtnanteksamen ved Søbefæstningen og udnævnelse ved genindkaldelse den 12/9 1903, arbejdede han som tømrersvend i København og i England 1901 og 1904-06 i Tyskland og Schweitz. I 1905 tog han afgangseksamen fra Teknisk Skole i København og blev den 1/1 1909 løntnant i Forstærkningen. 1906 til 1928 var han bygningskonduktør i København i forskellige entreprenørvirksomheder. Den 17/3 1914 fik han borgerskab som tømrermester i København og fra 1928 til den 31/12 1952 var han medindehaver af tømrermesterfirmaet Julius Nielsen og Søn. I september 1933 blev han vurderingsmester for Københavns Brandforsikring og magistrats vurderingsmand samt siden vurderingsmand for Bikuben og undervisningsministeriet ved vurderingen af seminarier, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, og desuden medlem af Bro- og Bolværkskommissionen i København, medlem af kommissionen vedr. boligtilsyn og sanering af usunde boliger. Fra 1914 var han medlem af bestyrelsen for Københavns Tømrerlaugs Understøttelsesforening, 1925 skuemester ved svendeprøver og æresmedlem af Københavns Tømrerlaug samt Ridder af Dannebrog. De havde 5 børn (XVII,31-35).
For Poul Tang Barfods forslægt, se i øvrigt: http://stamtavle.poulsteen.dk/extrastree.php?personID=I79&tree=Poul&showall=1&generations=6
Poul blev gift med Anna Elisabeth Raffenberg den 10 nov. 1910 i Hillerød Slotskirke. Anna (datter af Johan Peter Raffenberg og Marie Elisabeth f. Giersing) blev født den 4 dec. 1880. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
10. | Peter Noe Andreas Tang Barfod (2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 1 jun. 1883 i Ålborg; døde den 9 jun. 1952 i Kgs. Lyngby. Andre begivenheder:
Notater:
Peter Noe Andreas Tang Barfod tog præliminæreksamen i 1898 samt afgangseksamen fra de Brockske Handelskolers Højskole i 1900. Derefter var han fra 1900 til 1908 ansat på margarinefabrikant Otto Mønsteds kontor, og blev samme år overbogholder hos Erith Oilworts Ltd. i London. Han blev senere sekretær hos Erith Oilworths Ltd. indtil 1923, da han sammen med søsteren Anna (XVI,43) overtog sin mors fødegård Nørre Vosborg og fra marts 1924 forestod han gårdens drift. Han lod med Nationalmuseets hjælp hovedbygningen istandsætte og restaurere i 1937, og fik i 1942 ved hjælp af Hedeselskabet afvandet 173 tdr. land eng, men han måtte på grund af svigtende helbred sælge gården, som han forlod den 22/5 1947 og flyttede til Kgs. Lyngby.
Peter blev gift med Julie Marie Zander den 12 sep. 1912 i København. Julie (datter af Christian Zander og Hanne Marie Hansine f. Møller) blev født den 24 jan. 1883; døde den 30 maj 1982. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 4
16. | Ida Margrethe Tang Barfod (7.Peter3, 2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 5 apr. 1907 i København; døde den 20. jan. 1992. Andre begivenheder:
Notater:
Ida Margrethe Tang Barfod var 1923-24 i London og tog i 1928 lærerindeeksamen fra N.Zahles Seminarium og i 1929 blev hun gymnastik- og svømmelærerinde fra Statens Gymnastikinstitut og derefter ansat ved Frederiksberg Skolevæsen. De havde én søn og to døtre.
Ida blev gift med Kai Aage Larsen den 11 nov. 1934 i Kastelskirken i København, og blev skilt i 1953. Kai (søn af Niels Larsen og Marie f. Olsen) blev født den 16 maj 1905 i Køge; døde den 31 jan. 1985. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
18. | Hans Peter Tang Barfod (7.Peter3, 2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 13 feb. 1913 i Frederiksberg; døde den 4. jun. 1990. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: cand.mag. i fysik
- Referencenummer: XVII,28
Notater:
Hans Peter Tang Barfod blev i 1931 student fra Frederiksberg Gymnasium. I 1938 blev han cand.mag. med fysik som hovedfag og ansattes som assistent ved Magnetisk Observatorium i Godhavn på Grønland. Dagen efter sit bryllup i 1938 rejste de nygifte til Grønland, hvor det blot var meningen, at de skulle være et år, men krigen gjorde, at han måtte forblive der, og i 1942 blev han da lærer ved efterskolen i Egedesminde indtil krigens slutning. Efter hjemkomsten til Danmark blev han i 1945 adjunkt ved Randers Statsskole og lektor her den 1/7 1959. Han underviste i fysik og kemi og blev iøvrigt påskønnet for oprettelsen af et skolehistorisk arkiv. Han var også kendt som stifteren af foreningen Visens Venner, som han en tid var formand for og af hvilken han blev æresmedlem. De havde seks børn (XVIII,15-20)
Hans blev gift med Gudrun Annalise (Lise) Olrik den 3 jun. 1938 i Helligåndskirken i København. Gudrun (datter af Jørgen Christian Fenger Olrik og Anna Sofie Amalie f. Borup) blev født den 29 jul. 1910 i København; døde den 15 dec. 1990 i Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
19. | Jørgen Hammer Barfod (8.Aage3, 2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 11 jul. 1916 i København; døde den 20 feb. 2007; blev begravet i Nivå kirke. Andre begivenheder:
Notater:
Jørgen Hammer Barfod blev i 1934 student fra Østre Borgerdydskole. I 1940 blev han cand.jur. og fungerende sekretær i Indenrigsministeriet i 3 måneder, hvorefter han fortsatte fra juni til december i Justitsministeriet. Fra februar 1941 atter i Indenrigsministeriet, hvor han endelig blev fast sekretær den 1/4 1944 og fem år senere, den 1/4 1949 fuldmægtig samme sted. Fra oktober 1941 var han tillige sekretær for rigsadvokaten og fra februar 1947 til januar 1948 konstitueret fuldmægtig hos statsadvokaten i Sønderborg. 1949 blev han fuldmægtig og i 1958 ekspeditionssekretær. I 1956 blev han sekretær for og medlem af Indenrigsministeriets vandforsyningskommission og siden har hans virke ligget på dette område. Han har således deltaget i udarbejdelsen af vandforsyningsloven af 1969. I 1971 flyttede han til Miljøministeriet som ekspeditionssekretær og var her indtil pensionering i 1986. Han har desuden været halvdagssekretær hos rigsadvokaten 1941-70 og medlem af Jægersborg sogns menighedsråd 1957-77. I 1976 blev han Ridder af Dannebrog. De har to børn (XVIII,21-22).
Jørgen blev gift med Kirsten Lunn den 13 feb. 1953 i Ordrup. Kirsten (datter af Gustav Lunn og Ellen Johanne Marie Emilie f. Krüger) blev født den 22 apr. 1915 i København; døde den 06 dec. 2005; blev begravet i Nivå kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
20. | Bent Hammer Barfod (8.Aage3, 2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 16 maj 1918 i København; døde den 26. Jul. 1995 i Tisvilde. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Overkirurg
- Referencenummer: XVII,30
Notater:
Bent Hammer Barfod (i831), 1918 – 1995.
Notat om tegninger.
Når Bents fader læste højt for Jørgen og Bent (af Ingemann, Aarestrup og andre nationalromantikere), sad i hvert fald Bent og illustrerede fortællingerne, inspireret af de tegninger, som faderen Aage selv havde udført.
Som medicinsk student bidrog Bent med vignetter og karikaturer til studenterbladet ”Bugpressen”. Når emnet ikke var strengt fagligt, var signaturen en bar fod.
Han blev kandidat januar 1944 og som ung læge arbejdede han på et københavnsk hospital hvor børn var indlagt sammen med voksne (der var ingen børneafdelinger den gang), og han blev der frustreret over at der ingen beskæftigelse var til børnene. Han og kollegaen Lass Sonne (1917 – 1992) fandt på at skrive en bog om papirfoldning, som de selv bekostede trykningen af. Ifølge Dansk origamiforening er det den ældste egentlige foldebog i Danmark. Forordet i Folderier fra 1944 er ’signeret’ med en vignet, der forestiller en smilende sol forsynet med en bar fod. Grunden til at de unge læger er anonyme er, deres overlæger næppe vil se med milde øjne på, at de ansatte læger beflittede sig med sådan noget pjat!
Da hans første søn Jesper fyldte 6 år (dvs. i 1952) forfattede han en fødselsdagsbog, som var en kærlig beskrivelse af fødselsdagsbarnet og årets hændelser. Denne gave blev efterhånden en tradition, som også de næste sønner Sverre (f. 1949) og Bo (f. 1955) nød godt af, og indholdet var altid afpasset fødselsdagsbarnets alder.
Måske var anledningen til disse bøger, at Bent pga. sit sygehusarbejde jævnligt var forhindret i at være med til fejringen af fødselsdagen, men fødselsdagsbogen stod højt på ønskesedlen, og hvis den kom med posten, måske endda som søndagsbrev, som var ekstra festlig med et stort rødt kryds på kuvertens forside, fra hjørne til hjørne.
Traditionen genoptoges i en vis grad, da han fik børnebørn, men udførslen blev efterhånden præget af hans aftagende syn, der skyldtes grøn stær.
Inden da var han af Sverre provokeret til at digte og tegne sin egen ABC, idet han havde kommenteret Halfdan Rasmussens udgave med: Det kan enhver da lave!
Som overkirurg på Århus Amtssygehus fra 1960 til 1980. brugte han sit tegnetalent på tavlen i undervisning af studenter og læger, til faglige artikler, på lysbilleder til foredrag, idet han underviste i specialistuddannelsen af håndkirurger. Dette fik mere udbredelse gennem hans lærebog i håndkirurgi: Primær behandling af håndlæsioner fra1967, især som hjælp til unge skadestuelæger. (3. udg. kom i 1976, sidst genoptrykt 1981).
Det er tanken at ABC-bogen med tiden kan ses på denne stamtavle, men indtil da kan man studere tegningerne i Folderier. http://papirfoldning.dk/historie/folderier_da.html
Februar 2016, Jesper, Sverre og Bo.
Død:
Begravet på Tibirke Kirkegård
Bent blev gift med Elsebeth Malm den 22 jan. 1944 i København. Elsebeth (datter af Sverre Malm og Karen Margrethe f. Gammeltoft) blev født den 12 jun. 1919 i Helligånds Sogn København; blev døbt den 4 okt 1919 i Frihavns Kirke; døde den 8 mar. 2013 i Humlebæk Plejehjem; blev begravet den 16 mar. 2013 i Tibirke Kirke, urne i familiegravsted. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
21. | Ove Tang Barfod (9.Poul3, 2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 26 jul. 1911 i Frederiksberg; døde den 02 nov. 2009 i England. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Chefingeniør, cand.polyt.
- Referencenummer: XVII,31
Notater:
Ove Tang Barfod blev student 1929 fra Schneekloths skole. I 1934 blev han cand.polyt. og aftjente derefter sin værnepligt 1934-35 og 1939. Fra 1935 til 1948 var han ansat hos forskellige entreprenørfirmaer og rådgivende ingeniører og var bl.a. konduktør ved Issefjordsværket. I juni 1948 blev han ansat i firmaet Peter Lind & Co. Ltd. i London og fra 1959 chefingeniør her. Han blev direktør i firmaet og gik på pension i 1976. De har to børn (XVIII,26-27).
Ove blev gift med Inger Regitze Hansen den 22 maj 1942 i København. Inger (datter af Gustav Nikolaj Hansen og Jenny Marie f. Marcussen) blev født den 4 jan. 1912; døde den 09 mar. 1988. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
22. | Anna Marie Elisabeth Tang Barfod (9.Poul3, 2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 27 feb. 1914 i Frederiksberg; døde den 28 feb. 2005. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Lærerinde i legemsøvelser
- Referencenummer: XVII,32
Notater:
Anna Marie Elisabeth Tang Barfod fik 1930 realeksamen fra Anna Barfods skole. I 1932-33 var hun lærerinde hos den danske gesandt i Stockholm, 1933-35 hos den danske gesandt i Moskva og gik derefter i 1935 på N.Zahles Seminarium, hvorfra hun tog afgangseksamen 1939 og blev umiddelbart herefter ansat som lærerinde under Frederiksberg skolevæsen. 1945-46 uddannede hun sig på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og fik eksamen herfra 1946. Fra 1946 til 1953 var hun lærerinde for prinsesse Margrethe på Amalienborg, og fortsatte herefter atter under Frederiksberg skolevæsen. I 1953 var hun på en 3 måneders rejse i USA for at studere forholdene i forskellige "Camps", hvor hun også holdt foredrag om Danmark og gav undervisning i børne- og kvindegymnastik. I 1959 blev hun gymanstiklærerinde ved Zahles Seminarium og på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og blev samme år udnævnt til vicegymnastikinspektør for øerne. Hun var medlem af slægtsforeningens bestyrelse indtil 1967. Denne periode varede en god halv snes år med megen kørsel rundt til skoler, mange kurser for studerende, for lærere og for seminariekolleger, og samtidig undervisning på Skolen på Duevej, Frederiksberg. Dertil deltagelse i mange kurser, indenlands samt udenlands, fortrinsvis i Frankrig i franskkurser på universiteter samt i England med studium af Rudolf von Labans teorier, der var et fremherskende emne i de kurser hun selv gav. Juni 1980 blev hun førtidspensioneret fra Skolen på Duevej, hvorefter hun havde aftenskoleundervisning i Søllerød og Farum kommuner med motionsgymnastik, bevægelseslære, afspænding og "hensyntagende specialundervisning".
Anna blev gift med Aage Vagn Schrøder Poulsen den 7 aug. 1959 i Søllerød Kirke. Aage (søn af Christian Poulsen og Valborg Sophie f. Schrøder) blev født den 20 jan. 1923 i København; døde den 28 apr. 1999. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
23. | uden navn (9.Poul3, 2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 26 feb. 1916 i Frederiksberg; døde den 29 feb. 1916. Andre begivenheder:
|
24. | Agnete Tang Barfod (9.Poul3, 2.Marie2, 1.Andreas1) blev født den 26 jul. 1917 i Frederiksberg; døde den 4 maj 2013 i Nærum; blev begravet den 10 maj 2013 i Søllerød Kirke. Andre begivenheder:
Notater:
Uddannet på Rigshospitalet i 1941, Marselisborg Hospital 1941-43, Rigshospitalet 1943-44; aftensygeplejerske på Håndværkerforeningens Plejehjem, "Håndværkerhaven", samt "Frydenholm" i Holte og "Hegnsgården i Nærum 1968-87.
Agnete blev gift med Knud Steen den 7 okt. 1944 i Frederiksberg kirke. Knud (søn af Knud Aage Petersen Steen og Karen Sofie Adelaide f. Nielsen) blev født den 31 dec. 1917 i Frederiksberg; døde den 28 jan. 2009 i Holte. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
|