Hans Peter Barfoed

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst, seminarieforstander
• Referencenummer: XIII,20

Notater:

Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter).

I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen.

Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult."

Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred.

Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn (XIV,22-35), af dem blev de 4 præster.

Hans blev gift med Marie Catharine Hjort den 24 jun. 1797 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Marie (datter af Jørgen Hansen Hjorth og Dorethea Marie Ørsland) blev født den 31 dec. 1776 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt den 7 jan. 1777; døde den 17 jan. 1816 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet den 24 jan. 1816 i Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Charlotte Christine Guldberg den 25 mar. 1817 i Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt. Charlotte blev født den 10 jun. 1777 i Skagen Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt; blev døbt den 20 jul. 1777 i Skagen Kirke, Horne Herred, Hjørring Amt; døde den 28 feb. 1826 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt,; blev begravet den 8 mar. 1826 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Christine Elisabeth Priergaard den 8 aug. 1827 i Halsted. Christine (datter af Peter Trolle Priergaard og Else Cathrine Dorthea Barfoed) blev født den 5 aug. 1800 i Lille Løjtofte; døde den 11 mar. 1887 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kancelliråd
• Referencenummer: XIV,22

Notater:

Christen Hansen Barfoed blev i 1820 exam.jur. og var derefter ansat som byfogedfuldmægtig i St. Heddinge fra den 9/11 1821 til den 1/5 1825, idet han den 13/6 1825 blev prøveprokurator og den 27/10 Strandingskommissionær i Stevns herred. Han nedsatte sig derefter i 1827 som stempelpapirforhandler og blev fra den 11/7 samme år prokurator ved underretten i Sjællands stift. Den 30/5 1829 blev han klasselotterikollektør og samme år grundejer i Stege. Det forårsagede, at han i 1831 blev konstitueret byfoged her. I april 1832 blev han arvefæster af Rengegaard ved Store Heddinge, hvor han bosatte sig og den 22/1 1863 udnævntes han til kancelliråd. Han døde i 1868 og hans kone i 1881. De havde ti børn (XV,7-16).

Døbt:
Hjemmedøbt og hans dåb i kirken konfirmeret. Hans far bar ham; faddere: Hr. Nislev i Agerskov, Møller P: Johansen fra Branderup Mølle, Frue Outzen fra Roest og Jfr: Woydemann fra Toftlund.

Christen blev gift med Caroline Elisabeth Ratjen den 2 mar. 1827 i Holtug Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt. Caroline (datter af Hans Henrik Ratjen og Anna f. Gjelstrup) blev født den 09 feb. 1802 i Stadager; døde den 9 mar. 1881 i Rengegaard, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt; blev begravet den 15 mar. 1881 i Store Heddinge Kirkegaard. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst
• Referencenummer: XIV,23

Notater:

I 1818 blev Hans Christian Theodor Barfoed student fra Århus, og allerede fire år senere i 1822 cand.theol. og huslærer. Han var så heldig, at han allerede den 29/9 1824 blev ordineret som kateket i Korsør og det gav baggrund for, at han kunne blive gift med Anna Emilie f. George. Han blev senere den 15/6 1832 sognepræst til Borum og Lyngby og den 31/10 1834 til Klovborg, Tyrsting og Græstrup med præstegård i Skade, hvor de var i en lang række år. Den 13/4 1851 blev han sognepræst til Kippinge og Brarup, hvor han forblev til sin afsked den 16/12 1865. De fik 9 børn (XV,17-25)

Hans blev gift med Anna Emilie George den 17 nov. 1824 i København, Trinitatis sogn. Anna (datter af Hugh George og Anna Elisabeth Fuller) blev født den 29 nov. 1799; døde den 29 nov. 1877; blev begravet den 5 dec. 1877 i Frederiksberg, Assistens kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIV,24

Notater:

Magnus Kruse Barfoed blev student fra Århus i 1820. Den 18/7 1825 blev han cand.theol., men fik ikke noget embede før han den 9/3 1827 på eget an- og tilsvar blev personlig kapellan i Magleby og Holtug på Stevns. Den 5/11 1828 blev han ansat hos faderen i Fakse, efter at han i 1828 blev gift med en datter af sin fars søster, Sophie Priergaard. Endelig den 4/6 1831 fik han imidlertid sit eget kald som sognepræst til Ryde og Handbjerg i det nordlige Jylland. Her var han, indtil han den 21/4 1848 blev sognepræst til Arninge, hvor han døde 1858. Hans kone overlevede ham til 1899. De adopterede ét barn (XV,26)

Magnus blev gift med Sophie Priergaard den 22 okt. 1828 i Søllested. Sophie (datter af Peter Trolle Priergaard og Else Cathrine Dorthea Barfoed) blev født den 1 nov. 1806 i Lille Løgtofte; døde den 7 dec. 1899 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Handelsbetjent og købmand
• Referencenummer: XIV,25

Notater:

Christian Severin Barfoed var i handelslære fra 1819 til 1826 og blev den 1. maj 1827 handelsbetjent hos tobaksspinder Kastrup i København, indtil han fra den 1/101833 til 1838 blev købmand i Køge. I 1840 blev han atter handelsbetjent i København og i 1845 konstitueret toldbetjent i København, men kaldes samme år også købmand. I 1846 kom han til Rødby, hvor han var toldbetjent indtil 1851, da han flyttedes til Maribo, hvor han døde 1857. De havde fem børn (XV,27-31), hvoraf de 4 bortkastede "e" i Barfoed og skrev sig Barfod.

Christian blev gift med Johanne Marie Grouleff den 26 mar. 1834 i Fakse. Johanne (datter af Jens Grouleff og Anne Marie f. Smollerup) blev født den 20 sep. 1810 i Pedersborg ved Grenå; døde den 30 apr. 1874 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,26

Notater:

Georg Laurits Barfoed kom i 1820 i bogtrykkerlære i Randers og blev i 1826 bogtrykkersvend, hvorefter han fik arbejde i København. Han blev i 1828 ansat på Amager Birks kontor og i maj 1830 exam.jur., hvorpå han den 30/10 1830 blev fuldmægtig på borgmester- og herredskontoret i Nakskov. Den 25/9 1848 blev han prøveprokurator og den 7/11 1850 prokurator ved underretten i Lolland-Falster stift med bopæl i Nakskov. Han ophørte med at praktisere i 1886 og flyttede til København, hvor han døde. De havde to børn (XV,32-33).

Georg blev gift med Caroline Erasmine Margrethe Hochland den 27 apr. 1838 i Nakskov. Caroline (datter af Christopher Severin Hochland og Hanne Birgitte f. Sievers) blev født den 24 dec. 1816 i Nakskov; døde den 16 maj 1889 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,27

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,28

Notater:

Poul Frederik Barfod mistede sin mor knap 5 år gammel. Året efter giftede hans far sig igen, og den nye mor blev til stor trøst for ham. Hun havde tidligere været gift, og drengene fra dette tidligere ægteskab P.C. la Cour og Carl la Cour havde Poul Frederik megen glæde af. Som dreng var han en vil krabat, og han ville helst være gået til søs, og halvbroderen Holger la Cour, der var sømand, forøgede hans lyst ved sine raske historier fra sølivet. Han tiggede og bad faderen om at få lov, men denne ville ikke høre på ham. Frederik var et godt hoved og havde ”anlæg for bogen”, så han skulle studere.

Selvom faderen i 1822 flyttede til Fakse som sognepræst, følte Frederik sig stadig som jyde. Han blev undervist hjemme af forskellige og sidst af P.C. la Cour, der tog med ham til København, hvor han blev student ved eksamination ved Universitetet den 22/10 1828. I 1829 blev han cand.phil. og tog sammen med Carl la Cour, efter at have sejlet med en jagt fra Fakse til Kiel, en vandretur rundt i Holsten, og de opretholdt livet med Carl som silhuettør og Frederik som hans reklamemand. I foråret 1830 bestod han sin anden eksamen i de 4 fag: Fysik, psykologi, moral og astronomi, hvorefter han fra oktober 1830 blev huslærer hos kammerråd Dorph på Gjorslev til den 1/7 1832.

I København blev Frederik Barfod snart repræsentant for Det forenede Velgørenhedsselskab, der indsamlede og uddelte penge til trængende. I forbindelse hermed kom han ofte i hjem, hvor børnene drev ”omkring for lud og koldt vand”, og sammen med en anden student N. Callesen sammenkaldte han den 28. oktober til et repræsentantskabsmøde, hvor han foreslog oprettelse af en drengeskole. På Frederik VI.s fødselsdag, den 28. januar 1834 blev skolen indviet og i et lokale på hjørnet af Gammel Mønt og Regnegade begyndte skolen den 4. marts med 21 drenge og 8 lærere, der alle var frivillige og ulønnede, og Frederik Barfods skole, som han selv bestyrede til oktober 1837, eksisterer stadig.

Fra 1833 til 1835 fik han det Moltkeske legat og det følgende år uden ansøgning en understøttelse af konferensråd N.A. Holten, men i øvrigt levede han indtil 1837 hovedsagelig af undervisning i engelsk. Desuden deltog han i oprettelsen af ”Sprogforeningen” og sad i bestyrelsen fra 1834 til 1836. Han var på alle måder optaget af det danske og nordiske og navnlig i årene 1834 til 47 foretog han adskillige fodvandringer rundt i landet for at indsamle personalhistoriske oplysninger. I 1836 var han medstifter af ”Selskabet for en forbedret retskrivnings udbredelse”, og i 1837-38 medredaktør af selskabets ”Nordisk Ugeskrift” indtil han endelig fik virkeliggjort et længe næret ønske om udgivelsen af et dansk og nordisk tidsskrift, der så dagens lys i 1839 under navnet ”Brage og Idun”, som han var redaktør for indtil 1842.

Fra den 3/2 1838 til den 18/12 1839 var han ammanuensis ved Universitetsbiblioteket og fra 1839 repræsentant for Bornholm i Trykkefrihedsselskabet. Samme år var han medstifter af "Dansk Samfund" og bestyrelsesmedlem og kasserer her de første år og deltog i 1839 desuden i stiftelsen af Den akademiske Forening og samme år i mødet i Gøteborg, hvor de skandivaviske naturforskeres selskab stiftedes, hvorefter han om sommeren rejste videre til Christiania for at udvide sine skandinaviske forbindelser. I 1840 var han en af Studentersamfundets sidste bestyrere.

Mens Frederik Barfod, så længe kong Frederik VI levede, helt affandt sig med den enevældige styreform, så skiftede han helt om efter Christian VIII.s tronbestigelse i 1839, og han erklærede at nu - efter 180 års enevælde - skulle man have en forfatning. Da han aldrig skjulte sine meninger, men ofte udtalte dem offentligt eller skrev dem i artikler, så varede det ikke længe, før alt hvad han skrev blev censureret og ofte forbudt. Således skete det da også, at han umiddelbart efter sit bryllup fik en dom på et års censur samt en bøde på 200 rdl.

1842 var Frederik Barfod den egentlige leder fra dansk side af det nordiske studentermøde i København og i 1843 deltog han i Uppsalatoget. Den 9/10 1844 til den 26/5 1847 var han redaktør af ”Almuevennen” og 1844-45 tillige redaktør af Kjøbenhavns Amts Landcommunal-Tidende og foretog i den anledning en rejse til Jylland og Fyn, men hindredes adskillige steder af politiet. Den 7/10 1845 var han medstifter og bestyrelsesmedlem af ”Den borgerlige Læseforening” og han fik ideen til og gennemførte det første store bondemøde den 22/10 1846 i Ringsted i forbindelse med øernes stændervalg.

Han har skrevet talrige artikler i blade og tidsskrifter og udgav i 1835 ”Poetisk Læsebog for børn og barnlige sjæle”, der blev genudgivet 1836, 1841 og en 2. udgave 1850. I 1837 udgav han ”Vennernes Højtid”, 1841 ”105 dagbogsblade” og ”En samling smådigte”, i 1842 ”Skandinavisk Atlas” og ”Politisk Visebog”, den sidstnævnte sammen med F.L. Liebenberg og Carl Ploug. Endvidere udgav han også i 1842 ”Den danske sag i den slesvigske stænderforsamling”. Derefter udgav han i 1844 ”Thorvaldsensk Album” og i 1845 ”Tolv sange fra Det forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole” og ”65 stambogsblade fra 40 nulevende danske digtere” samt ”Udvalgte stykker af den svenske litteratur”.

Den flittige forfatter fik derefter i 1846 udgivet ”En dansk hverdagshistorie” og ”Gengældelsens Bog”, men denne sidste blev dog beslaglagt og han blev den 14/8 1846 sat under tiltale og idømtes 5 års censur. Samme år havde han også fået udgivet ”Prinsen af Augustenborgs 254 aner”. Den 22. november 1846 blev han bibliotekar ved Det skandinaviske Selskab og havde stillingen indtil den 1/7 1856.

I det bevægede år 1848 var han altid med, hvor der skete noget. Allerede den 24. januar var der udgået en forordning om, at alle, der var idømt censur, nu blev fritaget for denne, og dermed var et mareridt for ham til ende. Den 20. marts kom Orla Lehmann ind til ham og ved Barfods pult skrev han de krav, som han ville forelægge på Casinomødet om aftenen. Han var desuden med blandt de knapt 20.000 mennesker, der hørte om afskedigelsen af ministrene, og da der skulle vælges til den grundlovgivende rigsforsamling fik han opfordring fra både Næstved, Holbækegnen og Langeland, men afslog indtil en delegation fra Møen fik ham overtalt, og den 23. oktober åbnedes Rigsforsamlingen.

I 1848 fik han udgivet ”Under Dannebrog, nogle Fædrelandsdigte”, og et andet værk, ”Danmarks Gejstlighed”, kom i to dele indtil 1850. Samtidig skrev han ”Den grundlovgivende Rigsforsamlings historie” i 1849 og ”Ny fortegnelse over Det skandinaviske Selskabs bogsamling” med tillæg 1852. 1848-50 udgav han i to bind ”Uddrag af Den grundlovgivende rigsforsamlings forhandlinger” og 1848-52 ”Ambrosius Stubs samlede digte”. ”Fortællinger af Fædrelandets historie” udkom 1853, og i den anledning modtog han en med brillanter besat brystnål af kong Oscar af Sverige og Norge og desuden en guldring af ”en kreds af venner i Sønderjylland”. I 1853 udgav han også et ugeblad ”Dannebrog” for Den danske Forening samt ”Danmarks historie i udtog”.

Han var en af hovedmændene i det nordiske folkemøde i Ramløsa den 4/7 1858 og udgav samme år det nordiske tidsskrift ”Folke” samt i 1860 ”Den nordiske Kæmpebog”. I 1862 deltog han som æresgæst i det nordiske studentermøde i København og fik samme år et rejselegat på 800 rdl. for hvilket han foretog en rejse i Sverige. Ved afstemningen i Folketinget den 9/11 1864 om freden i Wien var han blandt de 21, der stemte imod, mens der var 75 for. Han udgav i 1869-74 ”Kong Christian IX.s regeringsdagbog 1863-68” ligesom han tidligere havde udgivet ”Frederik VII.s kongegerning” og var i 1867 en af hovedstifterne af ”Foreningen til lærerinders understøttelse”. I årene 1869-71 forelæste han på Københavns Universitet over Nordens historie og foretog i 1871 og 1872 foredragsrejser rundt i landet. 1874 udgav han ”Billeder af Nordens historie” og i 1876 ”Seks forelæsninger over Nordens oldtid” samt omredigerede ”Fortællinger af Nordens historie” med 3. udg. 1869 og 4. udg. 1876.

Fast embedsvirksomhed synes ikke at have ligget for ham, og han sad altid i usikre økonomiske kår. En fast understøttelse, som han fra 1872 fik på finansloven, ændrede ikke dette forhold, så han kunne skrive: ”Fra jeg var barn (1826) til nu, da jeg er 83, har jeg aldrig været uden gæld”.

På sine gamle dage tog han ivrigt del i den frivillige selvbeskatning til fædrelandets forsvar ligesom også højskolesagen havde hans store kærlighed. Ved sin svigersøn Jørgen la Cours landbrugsskole ved Kongens Lyngby var det ham en glæde at samtale med eleverne om folk og land og kærligheden til de rige fortidsminder og om det store håb om Sønderjyllands hjemkomst til fædrelandet. Han og hans kone var alvorlige kristne og sluttede sig helt til Grundtvig, hvilket prægede deres hjem, som i mange år var samlingssted for den store families mange unge.

På sin 70-årsdag modtog han en deputation med 300 underskrifter og 2000 kr. til en nordisk rejse. Desuden lod venner hma male af kunstmaler H. Siegumfeldt og portrættet blev skænket itl museet på Frederiksborg Slot. I sine sidste år skrev han ”Danmarks historie 1884 til 1893”. Under Frederik VII havde han afslået at modtage Ridderekorset, ligesom han senere afslog titlerne professor eller justitsråd, men den 8/4 1888 tildelte Christian IX ham Ridderkorset uden at spørge.

De havde seks børn (XV,34-39).

Poul blev gift med Emilie Birkedal den 11 sep. 1841. Emilie (datter af Ludvig Harboe Birkedal og Agathe Johanne Husum) blev født den 18 okt. 1813 i Aalebækgård på Møen; døde den 3 okt. 1897 i Lyngby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst
• Referencenummer: XIV,29

Notater:

Peter Marius Barfod mistede sin mor knapt 3 år gammel, men fik en god erstatning i Charlotte Christine Guldberg, som faderen giftede sig med. Fra 1822 blev Fakse hans barndomshjem og han undervistes af forskellige huslærere sammen med sin ældre bror Frederik og de sidste år blev han undervist af sin ældre bror Magnus Kruse Barfoed, der dimitterede ham til Universitetet i 1830. I København blev han også undervist på sin ældste "sammenbragte bror" Peter la Cours Institut. I sine studenterår påvirkedes han ligesom sin bror Frederik af den "forbedrede retskrivning", som var udarbejdet af Rask og N.M.Petersen. Denne Rasks metode forårsagede, at de tre brødre Frederik, Peter Marius og Immanuel alle bortkastede det "overflødige e" i slægtsnavnet ligesom også nogle af de andre brødres sønner fulgte eksemplet.

Han blev cand.theol. den 30/11 1836. "Grundtvigs prædikener i Frederikskirken hørte han jævnligt, og han var desuden en stadig tilhører hos biskop Mynster. Det var vel nærmest den sidste, der blev hans åndelige vejleder, men Grundtvigs salmer elskede han. De var og blev for ham lige til hans død et åndeligt skatkammer og har vistnok bidraget væsentligt til at forme hans kristelige person." Den 12. maj, nogle dage efter at han var fyldt de 25 år, blev han udnævnt til kapellan hos sin far og ordineret den 27. juni i Frue Kirke af biskop Mynster.

Som kapellan blev han bl.a. af sin far sat til i provstens sted at være formand og leder i fattigkommissionens møder. "Min far følte sig noget trykket ved denne "overordnede" stilling og udtalte det overfor den gamle provst. "Gør du blot din pligt, min dreng, og bryd dig om ingen ting", fik han til svar. I 1840 blev han gift med sit næstsøskendebarn Elisa Catinka Petrea Ringsted.

Den 31. maj 1843 blev han ordineret kataket og førstelærer ved Borgerskolen i Næstved samt lærer ved Realskolen. Det var bevægende år i 40-erne med den vågnende nationale bevidsthed, der i disse år affødte et foreningsliv, som man ikke tidligere havde kendt. Næstved fik sit "Dansk Samfund", som vistnok væsentligt stiftedes og lededes af Peter Marius Barfod og Frederik Bojsen, der dengang var præst i Skørping. Her holdtes ofte foredrag af datidens ordførere og bl.a. af Grundtvig og Frederik Barfod. Han blev opfordret til at stille op til rigsdagsvalg, men da han så skulle tilslutte sig partiet "Bondevennerne" ville han ikke. Han var en hader af alt partivæsen.

Den 21. marts 1850 blev han sognepræst til Førslev et stykke vej fra Næstved. Her havde han som folkekirkens forsvarer en kamp med "de hellige" fra Holsteinsborg-bevægelsen. "En mand som min far måtte absolut blive genstand for disse folks særlige opmærksomhed. Hans kraftige, vækkende prædiken kunne man vel bruge til en tid, men da man ikke kunne få ham helt over på sin side, når særmeningerne kom frem, men tværtimod fik en ganske særlig klar forestilling om at præsten var af en anden mening, så var det ikke sjældent at det endte med et brud."

"Min far levede og åndede blandt sine sognefolk. Han var tidlig og silde på færde blandt dem. Han kunne ofte, ja undertiden flere dage i træk, gå hjemmefra om morgenen og gå fra hus til hus og vende hjem om aftenen efter at have besøgt alle de syge i særdeleshed og andre, som han følte sig tilskyndet til at gå ind til. På denne måde fik han et ganske usædvanligt nøje kendskab til sine sognefolk, især da han havde en ualmindelig god hukommelse og kunne huske navne, datoer og slægtskabsforhold."

I 9 år, fra 1854 til 1863, var han forligelseskommissær i Øster Flakkebjerg herred indtil han den 14/7 1863 blev sognepræst til Lille Lyngby og Ølsted syd for Frederiksværk, og her var han i 12 år medlem af sogneforstanderskabet. Den 3. maj 1888 blev han Ridder af Dannebrog. De fik sammen 8 børn (XV,40-47). Kun én af dem blev præst.

Peter blev gift med Elisa Catinka Petrea Ringsted den 11 jul. 1840 i Helligåndskirken i København. Elisa (datter af Jens Peter Ringsted og Inger Tofte Fischer) blev født den 1 okt. 1812 i København; døde den 2 feb. 1889. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,30

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIV,31

Notater:

(XIV,31) Da Immanuel Barfod var 6 år døde hans mor. Han blev herefter undervist af sin halvbror, den senere sognepræst Peter Chr. la Cour, indtil han i oktober 1836 blev elev i Vordingborg skole, hvorfra han blev student i 1838. Han var som sine brødre stærkt optaget af frihedsideerne i 1840-erne og af den gryende skandinavisme. Han deltog således i studenteroptoget til Uppsala i 1843, inden han den 26/10 1843 blev cand.theol.

Han levede de første år af at undervise og blev den 1/1 1844 huslærer hos justitsråd Wolff på Engelsholm og derefter den 3/7 1845 andenlærer ved Borger- og Friskolen i Nykøbing Falster. Den 16. juni 1851 blev han sognepræst til Oversø i Flensborg provsti og den 3. marts 1854 præst i det nærliggende Sørup. Samme år om sommeren konstitueredes han som provst og den 22/11 1860 blev han suppleant i den slesvigske stænderforsamling valgt af gejstligheden i 2. distrikt i Flensborg. Han var en "fortrinlig begavet og overordentlig praktisk mand til hvem embedsbrødre, lærere og sognebørn ofte fandt vej for at søge råd og støtte". I kirkelig henseende blev han dog uden ensidighed stærkt påvirket af Grundtvig. Som personalhistoriker udfoldede han flittigt og grundigt et næppe tilstrækkeligt værdsat forfatterskab. Hans presbyterologi "Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie", der udkom i to bind 1851 og 1854 er ikke mindst - når datidens arbejdsmetoder og muligheder tages i betragtning et mønstergyldigt værk, der efterfulgtes af enkelte bidrag til "Kirkehistoriske Samlinger" og flere udmærkede stamtavler.

Krigen i 1864 forårsagede, at han den 3. marts 1864 suspenderedes og den 15. marts blev afsat af prøjserne, hvorfor han måtte flytte til kongeriget. Den 6. maj 1864 blev han da sognepræst til Herredskirke og Lille Løjtofte, der ligger nord for Nakskov på Lolland, og siden den 3. august 1874 sognepræst til Vaabensted og Engestofte indtil han den 31/1 1884 blev provst for Musse herred. Han tog virksom del i debatten og ydede bidrag til dagblade ligesom han var dygtig til at udforme lejlighedsdigte. Endvidere deltog han i stiftelsen af Personalhistorisk Samfund og han var da også dén, der indledte det første bind af "Personalhistorisk Tidsskrift" i 1880 med en velformet og vækkende artikel om "Genealogen og hans arbejde". Som medlem af Genealogisk Institut fik han en ikke ringe indflydelse på indførelsen af forbedrede kirkebøger. Også navnesagen omfattede han med en stadig usvækket intereesse. Han blev Ridder af Dannebrog i 1888. Han afgik som provst den 1. maj 1894, og døde i 1896. De havde sammen 9 børn (XV,48-56)

Immanuel blev gift med Johanne Christiane Frederikke Thomsen den 18 apr. 1846 i Fuglebjerg. Johanne (datter af Andreas Thomsen og Frederikke Anna Gertrud Birkedal) blev født den 9 feb. 1825 i Sandrupgård, Tikøb Sogn, Frederiksborg Amt; blev døbt den 25 jun. 1825 i Tikøb Kirke; døde den 11 jan. 1892 i Våbensted Sogn, Maribo Amt; blev begravet i Våbensted Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,32

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIV,33

Notater:

(XIV,33) Gennem ham levede slægtens poetiske åre videre og kom til rig udfoldelse i familien. Han var født 1831 i Fakse og blev 1851 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn. Den 25/1 1858 blev han cand. theol. og derefter huslærer hos proprietær Dorph-Petersen på Barfredshøj samt hos greve Reventlow på Pederstrup. Året efter, den 22/8 1859, blev han lærer ved Borgerdydskolen i Nykøbing Falster. Den 2/7 1869 ordineredes han til sognepræst på Anholt og den 25/8 1873 til Nautrup, Sæby og Vile, hvor han blot var fire år indtil den 10/10 1877, da han blev sognepræst til Aars og Haubro, hvorefter han fra den 11/8 1886 sluttede som sognepræst til Tommerup. Det blev sagt om ham, at "det hjertelige og hjertensgode var ejendommeligt for ham og han var tillige, hvad jyderne kalder "en kunstig mand"; han var fuld af indfald, som han fremførte på en jævn og fornøjelig måde, og der var ingen personanseelse hos ham; han var jævn over for alle". Han døde efter en operation på Amtssygehuset i Århus 1896. Han havde fire børn.

Theofilus blev gift med Nielsine Margrethe Møller den 17 maj 1861 i Thoreby. Nielsine (datter af Hans Ulrik M?ller og Marie Louise Hulda f. Sidenius) blev født den 23 sep. 1835 i Radsted sogn, Maribo amt; blev døbt den 13 MAJ 1836 i Radsted sogn, Maribo amt; døde den 6 jun. 1918 i ?lborg sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,34

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,35

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,7

Notater:

Anna Marie Cathrine Charlotte Barfoed døde ugift i København.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,8

Notater:

Laura Henriette Adelaide Christiane Barfoed døde ugift i København.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,9

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,10

Notater:

Emma Elisabeth Julie Pouline Barfoed døde ugift i København.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand
• Referencenummer: XV,11

Notater:

Hans Peter Barfoed blev student fra Sorø i 1856 og den 17/1 1863 cand.jur. og året efter ansat som assistent i Landsover- samt Hof- og Stadsretten og blev senere fuldmægtig i Stiftsskriverkontoret. De havde et barn (XVI,4).

Hans blev gift med Marie Herløw den 15 nov. 1873 i Holmens Kirke, Holmens Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Marie (datter af Hans Ludvig Herløw og Bertha Maria Wilhelmine f. Lund) blev født den 19 okt. 1843 i Holmen Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev døbt den 1 dec. 1843 i Holmens Kirke, Holmen Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; døde den 17 jun. 1920 i Sankt Olai Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt; blev begravet den 23 jun. 1920 i Holmens Kirkegård, Holmens Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,12

Notater:

Henrik Ludvig Barfoed kom ulykkeligt af dage ved under et krampeanfald at drukne i et hjulspor på landevejen ved Regnegaard.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Dampmøller
• Referencenummer: XV,13

Notater:

Martin Vilhelm Barfoed blev den 30/10 1861 sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve og kom derfor til at deltage i krigen i 1864. Som minde er bevaret i familien et stykke af en tysk granat, der sårede ham og dræbte hans sidemand, ligesom man har bevaret hans "lommelærke". Han fik siden tildelt en erindringsmedalje i 1876. Han blev medhjælper hos sin svigerfar i Store Heddinge fra 1865 til 1869, hvorefter han blev dampmøller i Køge. Den 1/1 1870 udnævntes han til løjtnant i forstærkningen. I 1888 blev han godsinspektør i Københavns Frihavn. De havde seks børn (XVI,5-10).

Martin blev gift med Frederikke Nicoline Margrethe Catrine Sandberg den 7 jan. 1865 i Store Heddinge kirke. Frederikke (datter af Peter Olsen Sandberg og Christine f. Larsen) blev født den 23 aug. 1844 i Store Heddinge sogn, Steve Herred, Præstø amt; blev døbt den 25 sep. 1844 i Store Heddinge kirke; døde den 27 feb. 1912 i Livjægergade 1, Frihavn sogn, Sokkenlun herred, København; blev begravet den 3 mar. 1912 i Garnisons Kirkegaard, Sokkelund herred. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Gårdejer, vicevært
• Referencenummer: XV,14

Notater:

Magnus Kruse Ratjen Barfoed overtog Rengegaard som bestyrer i 1868, hvorefter han 1874 overtog gården som ejer. Han solgte Rengegaard i 1883 og havde derpå forskellig beskæftigelse i København. Fra 1896 til 1898 var han blomsterhandler i Frederiksberg Alle og derefter vicevært til sin død. De havde fire børn (XVI,11-14).

Magnus blev gift med Helge Anna Georgia Olsen den 8 maj 1874 i Store Heddinge. Helge (datter af Hans Olsen og Hansine f. Hjort) blev født den 14 mar. 1854; døde den 21 dec. 1923. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,15

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant
• Referencenummer: XV,16

Notater:

Ehler Nicolaj Barfoed blev 1867 student fra Borgerdydskolen i København. Den 30/7 1869 udnævntes han til sekondløjtnant, den 1/5 1872 til premierløjtnant ved fodfolket og den 1/11 1880 blev han tilkommanderet som udjudant hos generalinspektøren for fodfolket. Den 17/4 1882 udnævntes han til kaptajn og kompagnichef for 23. batl. 2. komp., den 19/10 1886 blev han depotkommandør for 4. batl. og den 14/10 1895 oberstløjtnant og chef for 4. batl. Den 27/6 1898 trådte han imidlertid uden for nummer i hæren og udnævntes samme dag til chef for 2. udskrivningskreds. Han tog sin afsked fra hæren den 25/8 1908 og som udskrivningschef den 25/10 1910. Han var fra 1891 til 1898 medlem af Det krigsvidenskabelige Selskab's bestyrelse og tildeltes 13/2 Ridder af Dannebrog og den 28/4 1898 Dannebrogsmand. De havde fire børn (XVI,15-18).

Ehler blev gift med Agnes Henriette Ratjen den 7 jun. 1876 i Tårbæk. Agnes (datter af Ehler Nicolaj Julius Ratjen og Eline Marie f. Johansen) blev født den 20 okt. 1855 i Klampenborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,17

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Herredsfoged
• Referencenummer: XV,18

Notater:

Adolph John Hugo Barfoed blev student 1846, hvorefter han læste jura og blev den 10/1 1853 og den 9/6 1859 cand.jur. Han fik stilling i 1853 som byfogedfuldmægtig i Nakskov, hvorefter han i 1854 blev gift med sin halvkusine. I 1857 blev han kopist i Landsover- samt Hof- og Stadsrettens skifteskriverkontor, indtil han 1861 blev birkedommer på Læsø og i 1870 herredsfoged og skriver i Bølling og Nørre herreder, hvor han boede i Skjern. 1878 blev han tillige bestyrer af de staten tilhørende Tipperenge i Ringkøbing fjord, og han blev den 21/7 1875 Ridder af Dannebrog. Efter sin kones død giftede han sig igen i 1888. Han havde ni børn med sin første kone (XVI,19-27) og tre børn med sin anden (XVI,28-30).

Adolph blev gift med Sophie Christiane Hansen den 8 sep. 1854 i Arninge. Sophie (datter af Hans Hansen og Nicoline Priergaard, datter af Magnus Kruse Barfoed og Sophie Priergaard) blev født den 4 jun. 1832 i Nykøbing Falster; døde den 30 sep. 1879 i Skjern. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adolph blev gift med Johanne Christensen Lildbæk den 17 jun. 1888 i Borris. Johanne (datter af Christen Nielsen Lildbæk og Ane Markussen) blev født den 23 apr. 1857; døde den 6 nov. 1942. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,19

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Pensionatejer
• Referencenummer: XV,20

Notater:

Ketty Elisa Caroline Barfoed var inspektrice i årene 1876 til 1885 på Sindsygeanstalten ved Århus, og havde derefter sammen med søsteren Emilie et pesionat i København.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,21

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Overretssagfører
• Referencenummer: XV,22

Notater:

Theodor Cæsar Emil Barfoed blev student fra Horsens i 1855 og den 18/1 1861 cand.jur. Både før og efter sin eksamen var han manuduktør og blev nu sagførerfuldmægtig og assistent i Sø- og Handelsretten, hvor han fra 1862 til 1865 var redaktør af Sø- og Handelsrets Tidende. Han belv overretssagfører i København 1868 og døde her i 1897. De havde syv børn (XVI,31-37).

Theodor blev gift med Henriette Sophie Elisabeth Blichfeldt den 10 feb. 1861 i I huset i Østergade 20, København. Henriette (datter af Vilhelm Christian Frederik Blichfeldt og Harriet Emilie f. Møller) blev født den 4 feb. 1839 i København; blev døbt den 27 mar. 1839 i Garnisonskirken; døde den 4 sep. 1923 i På Solitudevej 15; Hellig Kors Sogn, København; blev begravet den 7 sep. 1923 i Holmens kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,23

Notater:

Emilie Louise Augusta Barfoed havde sammen med søsteren Ketty pensionat i København.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Ritmester, hovedkasserer, bibliotekar
• Referencenummer: XV,24

Notater:

Victor Henrik Valdemar Barfoed blev student fra Nykøbing Falster i 1862. Han meldte sig som frivillig til krigen 1864 og blev reserveofficersaspirant ved 6. dragonregiment. Den 31/12 1864 blev han officersaspirant ved kavalleriets reserve ved 3. dragonregiment, og fra den 19/7 1867 blev han med anciennitet fra 31/12 1864 sekondløjtnant i kavalleriets krigsreserve og den 26/12 1867 overført til 2. drogonregiment. Den 28/1 1869 blev han cand.polyt. og fra 1869 assistent i de sjællandske jernbaners hovedkontor. Den 15/2 1872 overførtes han til forstærkningen som løjtnant ved rytteriet. Samme år blev han fuldmægtig ved Statsbanernes hovedkassererkontor og tillige bibliotekar ved Sjællandske Statsbanepersonales Bibliotek. I 1890 blev han ritmester og 1901 hovedkasserer ved statsbanerne. Han blev Ridder af Dannebrog 1905. De havde to børn (XVI,38-39).

Victor blev gift med Frederikke Andersen den 30 apr. 1875 i Frederiksberg kirke. Frederikke (datter af Peter Andersen og Marianne f. Fabricius) blev født den 28 apr. 1852 i Mundelstrupgaard, Fårup sogn; blev døbt den 10 maj 1852 i Hjemmedøbt, fremstillet 20 okt. 1852 i Fårup kirke; døde den 11 maj 1924. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, officer
• Referencenummer: XV,25

Notater:

Axel Julius Alfred Barfoed blev student og landmand. Fra den 8/1 til 20/4 1864 var han elev på reserveaspirantskolen for infanteriet og deltog som frivilig i krigen 1864 ved 8. regiment. Den 25/10 1864 blev han sekondløjtnant ved 8. batallion, men udvandrede i 1865 til USA. Den 15. april 1872 blev han i USA udnævnt til løjtnant ved 39. batalliion. Han var agent i USA.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,26

Notater:

Sophie Christiane Hansen kom den 25/9 1833 i huset hos sin mors søster og onkel pastor Magnus Kruse Barfoed (XIV,24) i Arninge og blev adopteret af dem i 1847.

Sophie blev gift med Adolph John Hugo Barfoed den 8 sep. 1854 i Arninge. Adolph (søn af Hans Christian Theodor Barfoed og Anna Emilie George) blev født den 12 aug. 1827 i Korsør; døde den 24 mar. 1895. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Hospitalsforstander
• Referencenummer: XV,27

Notater:

Hans Peter Barfod blev 1854 exam.jur. og året efter ansat som fuldmægtig hos justitsråd Svanenskjold i Nykøbing Sjælland og i 1861 blev han skriver i Indenrigsministeriets sekretariat. Samme år oprettede han "Aalborg Posten", som han tillige var redaktør af indtil 1865. Dette år blev han ammanuensis hos biskop Kierkegaard i Aalborg og senere hos bisperne Lind og Schousboe, og desuden blev han samme år også stiftskasserer i Aalborg. I 1875 blev han hospitalsforstander. Han var meget optaget af tidens problemer og udførte et stort arbejde som hospitalsforstander, og da han desuden havde en digterisk åre skrev han mange vers. Omkring 1860 foretog han en rejse gennem Tyskland og Schweitz til Italien. Han skrev en bog om sine indtryk fra rejsen: "Efter en rejse", som blev udgivet i 1861.

Han døde 1896 i Ålborg, hvorefter hans enke i 1896 flyttede til København, og siden alle sønnerne havde fået eget hjem flyttede hun i 1912 sammen med døtrene Anna og Molly på Frederiksberg, hvor hun døde i 1928. De havde otte børn (XVI,40-47).

Hans blev gift med Marie Cathrine Tang den 24 sep. 1868 i Ulfborg. Marie (datter af Andreas Evald Meinert Tang og Molly Elise Fenger) blev født den 9 mar. 1840 i Nørre Vosborg; døde den 2 mar. 1928 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Husbestyrerinde
• Referencenummer: XV,28

Notater:

Anna Marie Adelaide Barfod var 1860 til 1872 husbestyrerinde hos biskop N.F.S.Grundtvig, hvorefter hun fra 1872 til 1876 havde et pensionat på Frederiksberg. Derefter boede hun fra 1876 til 1892 hos broderen Hans Peter i Ålborg indtil dennes død, hvorefter hun fik ophold i "Trøstens Bolig" i Ålborg indtil 1909, da hun flyttede til sin broderdatter Johanne Ammitzbøl i København, hvor hun døde 1909.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kaptajn i handelsflåden
• Referencenummer: XV,29

Notater:

Jens Ivar Barfod gik straks efter sin konfirmation til søs. Han fortæller herom i en bog "Da jeg var matros", som han udgav i 1895. Han skriver bl.a.: "Det var midt i vinterens hjerte, nogle dage før Jul, da mine forældre indså, at de ikke kunne bøje min ubetvingelige lyst til søen, og derfor "lod drengen få sin vilje". De afsendte mig pr. post fra en af småøerne, måske med det stille håb i hjertet, at det barske vejrlig - vi havde nemlig det år en meget streng vinter - snart skulle få mig til at vende om igen og atter søge hjemmets kødgryder." Han fortæller videre om vanskelighederne ved at få hyre og om de barske forhold den unge dreng pludselig blev stillet overfor, men matros blev han da. I 1866 blev han styrmand på briggen Marie Augusta, hvor han var indtil 1874. Derefter blev han i 1875 ansat som styrmand i DFDS. Den 22/12 1881 fik han skipperborgerskab i København, i 1882 blev han kaptajn i DFDS. I 1888 blev han ansat som forvalter ved selskabets kontor i Esbjerg og flyttede 1895 til Fur og derfra til Fanø og Esbjerg. Han døde 1913 og han s kone 1918 i København. De havde fire børn (XVI,48-51).

Jens blev gift med Sophie Vilhelmine Mariane Nielsen den 26 apr. 1872 i Vor Frue, København. Sophie (datter af Hans Nielsen og Anna Carldine f. Petersen) blev født den 26 aug. 1847 i Christianshavn; døde den 2 aug. 1918 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,31

Notater:

Caroline Amalie Barfoed og Laurits Christian Clausen Barfod er tvillinger.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Manufakturhandler
• Referencenummer: XV,30

Notater:

Laurits Christian Blausen Barfod kom i handelslære i Kalundborg og blev kommis her i 1859. I 1868 aftjente han sin værnepligt og året efter blev han kommis i Roskilde. Allerede i 1870 fik han sin egen forretning som manufakturhandler i Helsinge. Fra 1885 til 1889 var han passiv deltager i en forretning i København, og den 1. maj 1893 belv han ansat i Københavns Magistrats 3. afdeling. De havde fem børn (XVI,52-56).

Laurits blev gift med Marie Augusta Ranfft den 31 aug. 1871 i Kalundborg. Marie (datter af Ferdinand Ranfft og Emilie Øvre) blev født den 21 maj 1842; døde den 9 feb. 1907. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,32

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,33

Notater:

Laura Caroline Sophie Petrea Barfoed og hendes mand fik seks sønner og tre døtre.

Laura blev gift med Christian Carl Gøtzsche den 7 jun. 1867. Christian (søn af Henrik Frederik Gøtzsche og Anna Charlotte f. Bendtsen) blev født den 8 jul. 1835 i Gjerslev præstegård ved Holbæk; blev døbt den 5 OKT 1835 i Gjerslev kirke ved Holbæk; døde den 30 MAJ 1908 i Vester Aaby ved Svendborg; blev begravet i Vester Aaby kirkegård ved Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,34

Notater:

Hans Peter Gote Birkedal Barfoed blev student privat efter forberedelse på Dahl og Nansens Kursus i 1863. Han blev lægestuderende og meldte sig som sådan under krigen 1864 som frivillig,hvor han gjorde tjeneste på lazarettet på Frederiksberg Slot. Den 28/6 1866 blev han reservelæge i hæren og i sommeren 1870 bestod han sin eksamen som cand.med.

Den 16/9 1870 blev han sessionslæge i 1. udskrivningskreds og i 1871 kandidat ved Almindeligt Hospital og ved Diakonisse-hospitalet, og fra 1871 til 1921 praktiserede han som læge på Frederiksberg. Her fik han en omfattende praksis og var navnlig i sine yngre dage en meget søgt fødselshjælper. Fra den 1. maj 1871 gjorde han tjeneste som læge ved elevskolen og officersskolen på Frederiksberg, men fra 14/9 1871 var han atter sessionslæge og blev hjemsendt den 30/4 1874. Han var i årene 1871-72 tillige læge ved borgervæbningen.

Fra maj 1874 til oktober 1876 var han læge ved den kommunale vaccinationsanstalt på Vesterbro og fra 1874 til juni 1878 bestyrer af poliklinikken for vanføre og lemlæstede børn. Derefter blev han ansat som læge ved Puggaards Børnehjem fra 1878 til 1916, Børnehjemmet på Vodroffsvej og ved Lindevangshjemmet for straffede piger. 1882 til 1912 var han udgiver og hovedredaktør af "Nordisk Lommebog for Læger" og i 1884 medstifter af "Selvbeskatningen til Fædrelandets Forsvar". Den 31/10 1885 blev han overlæge ved Kongens Livjægerkorps og den 7. maj 1894 dr.med. på en afhandling om gigtfeberens optræden og udbredelse i Danmark. Han var allerede da blevet udmærket den 15/11 1888 som Ridder af Dannebrog, den 6/1 1901 med den svenske Vasaorden og den 28/11 1903 med den norske St. Olavsorden.

I 1903 var han stifter af studierejser til nordiske kursteder. "Skønt han var en omhyggelig og kyndig læge og menneskekærlig i al sin gerning, er det som historisk forfatter, han mest vil mindes. Fra sit hjem fik han i arv en brændende kærlighed til historie". Han udgav allerede i 1864 "Kong Frederik VII.s Sangkrønike", der er et udvalg af digte til kongen i hans regeringstid og ved hans død. Siden udgav han i 1886 "Digte til Christian IX" og "Grundlovssange" og et tobindsværk "Kong Christian IX" blev udgivet 1888 og 1906.

I 1908 var han ophavsmand til forsvarsadressen og blev samme år medlem af Svenska Läkaresällskabet. Desuden var han bestyrelsesmedlem for De danske Våbenbrødres københavnsafdeling og i 1921 næstformand her. Den 12/6 1906 blev han Dannebrogsmand, og fik den 10/4 1909 Erindringsmedaillen samt den 18/10 1912 den svenske Nordstjerneorden. I 1909 fik han udgivet "Carl Hall og Forsvarssagen i 60 år" og i 1921 "Minder fra et langt liv". Som gammel mand udsendte han, der fra sin ungdom havde sit åndelige hjemsted i grundtvigske kredse, 6 bind "Minder fra grundtvigske Hjem" (1921-26) skrevne af forskellige mennesker indenfor disse kredse og ydede derved et værdifuldt bidrag til den grundtvigske retnings indre historie. Værket blev fortsat delvis på grundlag af Barfoeds forarbejder med 4 bind af Holger Begtrup i 1927 til 1930. De havde 7 børn (XVI,57-63).

Hans blev gift med Nielsmine Ostenfeld den 4 sep. 1868 i København. Nielsmine (datter af Peder Kristensen og Ane Kristine Andersdatter) blev født den 13 jul. 1841; døde den 7 mar. 1914 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,35

Notater:

Agathe Johanne Gote Birkedal Barfod foretog sammen med sin far en rejse i Dalarne. Hun blev gift med sin halvfætter Jørgen la Cour til Brede Ladegaard. Efter hans død boede hun som enke de første 9 år på landbrugsskolen i Lyngby, fra 1907 til 1915 på Brede Ladegaard og derefter i Lyngby. De havde 4 sønner og 2 døtre.

Agathe blev gift med Jørgen Carl la Cour den 20 sep. 1867 i Vartov kirke. Jørgen (søn af Laurits Ulrik la Cour og Ellen Kirstine f. Poulsen) blev født den 8 jun. 1838 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 10 OKT 1838 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; døde den 21 feb. 1898 i Diakonissestiftelsen Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev begravet den 25 feb. 1898 i Lyngby Gammel Kirkegård, Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,36

Notater:

Student fra Schneekloths Skole i 1867. Den 23. juni 1873 blev han cand. theol. og oprettede den 2.9.1873 Frederiksberg Højere Pigeskole, som han imidlertid solgte den 18.12.1877. Samtidig var han fra 1875 til 1877 uordineret medhjælper hos pastor C.I. Brandt ved Vartov Kirke. Den 17.11.1877 blev han personlig kapellan i Reerslev og Ruds Vedby og ordinere den 21.11.
Den 26.7.1874 blev han gift i Køge med Anna Marie Barfred, der var født i Køge den 18.7.1850 som datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge. Hun gik på N. Zahles privatlærerindekursus 1865-66 og var lærerinde på Lolland 1867-68, hvorefter hun oprettede privatundervisning for piger i sit hjem i Køge. Efter sit bryllup deltog hun i inspektion og undervisning i Frederiksberg højere Pigeskole.
I 1881 oprettede han som den anden på landet en sygeplejeforening i Ruds Vedby, men blev den 30.3.1881 sogenpræst til Flade og Sønder Draaby, hvor han i 1883 stiftede en sognesparekasse, men han måtte imidlertid på grund af sygdom søge forflyttelse herfra til en mildere egn og blev den 2.2.1884 sognepræst til Hjørlunde og kom den 27.12.1900 til Gelsted og Rørup.
I Gelsted oprettede han en sygeplejeforening og virkede på Fyn og Jylland flere steder for lignende foreningers dannelse. Både i 1885, 1897 og i 1910 afslog han tilbud om provstestillinger. Den 16.10.1911 var han medstifter af Kirkeligt Landsforbund af 1911 og forblev medlem af hovedbestyrelsen indtil 1920, da han af helbredshensyn trak sig tilbage. I maj 1919 var han medstifter af Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København og idtil oktoer 1926 medlem af hovedbestyrelsen. Desuden var han i flere år formand for Sønderjysk forening for Frederikssund og Omegn, i 1910 formand for Sønderjysk Forening for Aarup og Omegn og i 1921 blev han æresmedlem af Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København.
Han har skrevet mange artikler angående kirkelige spørgsmål samt en del digte og fik endvidere udgivet "Malthe Konrad Bruun" i 1871, "Fire foredrag med babtistsekten Adventisterne" i 1879, "Luther og Grundtvig" et lejlighedsskrift i 1881 samat "Kristelig Lærebog" i 1890 med 2. udg. i 1898 og "Den tålsomme Folkekirke" i 1912.
Den 1.7.1916 tog han sin afsked og bosatte sig i Køge indtil han i 1920 flyttede til Urup ved Horsens og den 1.5.1922 til Farum, hvor han i 1924 fejrede guldbrullup i Villa Rosendal. Han var medvirkende ved stiftelse af en slægtsforening ved en sammenkomst den 18.9.1920 og på grundlag af egne og sin fars slægtsforskning fik han i 1925 udgivet slægtsbogen "Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed fra 1455 til 1925". Hans kone døde den 20.3.1926 i Farum og han den 14.1.1928. De havde ni børn. (XVI,64-72).

Nikolaj blev gift med Anna Marie Barfred den 26 jul. 1874 i Køge. Anna (datter af Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth Winge) blev født den 18 jul. 1850 i Køge; blev døbt den 25 sep. 1850 i Skt. Nikolaj Sogn, Ramsø Herred, Københavns Amt; døde den 20 mar. 1926 i Farum; blev begravet den 25 mar. 1926 i Frederiksberg Kirkegård, Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,37

Notater:

Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod tog 1. del af studentereksamen i 1867 og var et par år elev af Gebauer i klaver og teori og spillede violincel hos Rüdinger, fra januar 1870 indtil december 1872 var han elev på Musikkonservatoriet, hvor han havde Gade, Hartmann, Gebauer, Helsted og Neupert som lærere. I 1873 blev han organist ved Metodistkirken i Rigensgade i København og samtidig ved Garnisons Sygehus. I 1877 blev han organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg og tillige musiklærer og koncertgiver der.

Da Frederikskirken i København (Marmorkirken) indviedes i 1894, blev han organist her indtil den 31/12 1925. 1909 blev han tillige musikanmelder ved "Kristeligt Dagblad" og fra 1906 til 1932 var han leder af Københavns Organistskole. Han var i en periode en søgt lærer, der desuden underviste i orgelspil og teori ved Wilhelm Maltheson-Hansens Musikkonservatorium og ved Statens lærerkursus. I 1903 rejste han for det Ancherske Legat i Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. Han har iøvrigt udgivet en del kompositioner især af pædagogisk natur, pedalstudier, etuder, harmoniumskole og desuden karakterstykker, sonate, fantasi for orgel, sørgemusik og sange. I 1912 fik han opfordring af biskopperne til at samle og udgive alt, hvad der blev benyttet af melodier i danske kirker og ved kirkelige møder, hvorved fremkom "Menighedens Melodier" I-II i 1914-15 med en 2. udg. i 1920. Den 3/6 1914 blev han Ridder af Dannebrog. Efter hans død boede hans enke hos sin ældste datter. De havde 3 børn (XVI,73-75).

Ludvig blev gift med Beate Ferdinandine f. Winther den 10 nov. 1877 i Frederiksberg. Beate (datter af Johan Wilhelm Egternach Winther og Christine Ferdinandine f. Klagenberg) blev født den 16 sep. 1854 i København; døde den 11 jan. 1940. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,38

Notater:

Moderen var Laugine Nielsen og faderen sergent A.C. Jensen. Hulda Christine Nielsen Birkedal Barfod blev adopteret ved kgl. bevilling den 25/8 1951. De har 2 sønner og 1 datter.

Hulda blev gift med Poul la Cour den 4 apr. 1873 i Askov. Poul (søn af Laurits Ulrik la Cour og Ellen Kirstine f. Poulsen) blev født den 13 apr. 1846 i Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; blev døbt den 5 jul. 1846 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Mols Herred, Randers Amt; døde den 24 apr. 1908 i Askovhus, Malt Sogn, Malt Herred, Ribe Amt; blev begravet den 30 apr. 1908 i Malt Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,39

Notater:

Kirstine Charlotte Gote Birkedal Barfod var 1871-73 lærerinde på N. Zahles skole og 1873-75 lærerinde på sin bror, Frederik Barfods Pigeskole. Hun var en dyb kristelig natur. Hun var gift med sin fætter.

Kirstine blev gift med Peter Holger Magarus Christian Dornonville de la Cour den 17 sep. 1875 i Vartov kirke, København. Peter (søn af Laurits Ulrik la Cour og Ellen Kirstine f. Poulsen) blev født den 21 apr. 1852 i Jægergaarden ved Århus, Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt; blev døbt den 29 apr. 1852 i Viby Kirke, Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt; døde den 4 jun. 1926 i Død under et møde på Nyborg Strand, Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt; blev begravet i Brandeslev Kirkegård, Brandeslev Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,40

Inger blev gift med Kristian Frank Henrik Sodemann den 1 aug. 1862 i Førslev. Kristian (søn af Hans Jacob Christopher Sodemann og Dorthea Catharina Marie f. Lietze) blev født den 12 sep. 1832 i Rostick; døde den 17 maj 1911 i Klemensker. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,41

Notater:

Hans Peder Faxe Barfod blev student privat i 1966 og den 8/6 1870 cand.polit., hvorefter han i 1871 blev ansat som assistent ved de jyst-fynske statsbaner. I 1876 kom han til de lolland-falsterske jernbaners hovedkontor, hvor han året efter blev fuldmættig.

I 1891 blev han godsforvalter ved baroniet Juel-linge, hvor han var indtil 1908, da han den 1. maj blev registrator i Rigsarkivet i København. På Lolland havde han været medstifter af Maribos Understøttelsesforening, ligesom han var sekretær og kasserer for Lolland-Falsters Stifts afdeling af den af pastor Kaae stiftede plejehjemsforening. Da han flyttede til Juellinge blev han sekretær og kasserer for baroniets sygeplejeforening.

Efter at han var afgået fra Rigsarkivet den 1/11 1912 boede han fortsat på Frederiksberg indtil han døde her i 1923. De havde ét barn (XVI,76).

Hans blev gift med Katrine Kirstine Johanne Andersen den 1 okt. 1875 i Lille Lyngby. Katrine (datter af Peter Andreas Andersen og Petra Marie f. Rostrup) blev født den 27 feb. 1849 i Stubbekøbing; døde den 10 dec. 1910 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,42

Notater:

Karl Vilhelm Laurits Barfod døde som 5-årig af strubebetændelse.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: (XV,43)

Notater:

De havde tre døtre Inger og Laurie samt Anna, der adopteredes af Petras søster Inger Marie (XV,40).

Petra blev gift med Peter Mikael Laurentius Pedersen den 26 okt. 1877 i Lille Lyngby. Peter (søn af Gregers Pedersen og Ane Nielsine f. Eriksen) blev født den 1 jan. 1846 i København; døde den 15 nov. 1931. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XV,44

Notater:

Gustav Oluf Valdemar Barfod blev student fra Borgerdydskolen i København og underviste i et par år i Maribos skole og i forskellige mindre pigeskoler, før han den 29/6 1875 blev cand.theol. I et halvt års tid underviste han i Maribos skole indtil den 1/2 1876, idet han den 15/2 blev personel kapellan i Karlebo. Den 10/9 1879 blev han sognepræst til Nørre Snede og Ejstrup og den 10/5 1884 sognepræst til Skævinge og Gørløse. Den 15/4 1902 blev han provst for Strø og Holbo herreder, og udnævntes den 7/7 1909 til Ridder af Dannebrog. Han var en dygtig og nidkær præst, som gik meget op i sin præstegerning, og desuden har han udført en litterær virksomhed ved at få sine prædikener trykt i forskellige kirkelige blade og bl.a. til bladet "Hindholm" samt fået trykt nogle optegnelser om sine forældre i et mindre oplag til slægt og venner. Han havde 9 børn (XVI,77-85).

Gustav blev gift med Gertrud Petronelle Edle Tagea Schack den 12 jun. 1877 i København. Gertrud (datter af Marcus Andreas Tage Schack og Hilleborg Marie f. Bruun) blev født den 21 jul. 1850 i Ring ved Horsens; døde den 11 mar. 1906 i Skævinge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,45

Notater:

De havde fire sønner og to døtre.

Vitta blev gift med Søren Kaspar Villiam Rostrup den 4 apr. 1873 i Helligånd sogn, Sokkelund herred. Søren (søn af Nicolaj Peter Rostrup og Bodil Hansdatter) blev født den 2 aug. 1845 i København; blev døbt den 26 okt 1845 i Trinitatis sogn, Sokkelund herred; døde den 7 nov. 1911; blev begravet den 13 jan. 1911 i Helligånd sogn, Sokkelund herred. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,46

Notater:

Katinka Elise Andrea Barfod døde ugift på diakonissestiftelsen.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,47

Notater:

Efter søsteren Vittas død styrede Nina Vilhelmine huset for sin svoger Rostrup. Hun døde ugift.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Student
• Referencenummer: XV,48

Notater:

(XV,48) Født 1848. Blev student privat 1867 og påbegyndte et medicinstudium, men døde allerede samme år.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,49

Notater:

(XV,49) Næste datter får samme navn.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,50

Notater:

(XV,50) Hun fik samme navn som søsteren, der kun blev 1½ år gammel og var død året før. Hun fik fire børn, af hvilke de tre yngste i maj 1957 fik Justitsministeriets tilladelse til at bære deres mors navn. Den ældste søn, Nils, der var født 16/2 1890 i Søby på Ærø, døde allerede den 25/5 1918.

Frederikke blev gift med Clemens Petersen den 11 nov. 1887 i Vaabensted. Clemens (søn af Niels Petersen og Julie Kirstine f. Bentzen) blev født den 18 jul. 1840 i Lindholm i Gjevning; døde den 12 jan. 1899 i Værum. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XV,51

Notater:

(XV,51) Født 1854 i Sørup i Angel og blev privat student 1874. Han kom derefter til landvæsenet indtil 1880; studerede senere teologi og blev cand. theol. den19/6 1885 og samme år den 22/10 blev han personlig kapellan i Vaabensted hos sin far. Den 21/7 blev han sognepræst til Øland ved Limfjorden, og den 23/5 1893 til Hvilsager og Lime, og endelig 31/10 1905 til Raarup. Han har skrevet "Bidrag til Øklosters og Oxholms Historie" i 1891 i Samlinger til jysk Historie og Topografi, og har desuden udgivet "Slægten Barfod" (Faxelinien) i 1898, samt i 1906-07 et par kirkelige taler. Han har seks børn.

Andreas blev gift med Ingeborg Prior den 24 okt. 1888 i København. Ingeborg (datter af Hans Vilhelm Prior og Anna Marie f. Wormer) blev født den 5 maj 1865 i København; døde den 7 mar. 1938 i Gentofte; blev begravet i Raarup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,52

Notater:

(XV,52) Var dødfødt.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XV,53

Notater:

(XV,53) Født 1858 og blev student fra Nykøbing Falster 1876, samt cand. theol. den 22/1 1884. Fra februar 1884 til sommeren 1885 var han religionslærer ved forskellige pigeskoler i København og den 22/10 blev han personlig kapellan i Vordingborg. Hér var han fra december 1886 til sommeren 1887 fungerende sognepræst og derefter lærer ved Melchiors Skole i København, indtil han 5/3 1888 blev kateket ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Den 1/4 1888 blev han tillige inspektør ved Linnésgades Latin- og Realskole i København. Den 1/4 1891 blev han sognepræst til Glenstrup, hvor hans kone døde 1898, få dage efter at have født en dødfødt søn. Han giftede sig atter i 1908 og ægteparret adopterede en datter i 1911 (XVI,96). 6/3 1909 blev han sognepræst til Alsted og Fjenneslev, men tog sin afsked 10/10 1924. Fra 1926 til 1932 var han præst ved Københavns Sygehjem i Ordrup, indtil han på grund af sygdom opgav dette arbejde. Han skrev fra 1898 til 1901 en række artikler i Højskolebladet og i Dansk Kirketidende. Som nævnt fik han en dødfødt søn med sin første kone og adopterede en datter med sin anden. Bopæl i Ordrup Clarasvej 11.

Benjamin blev gift med Anna Dorthea Vilhelmine Hjort Østergaard den 5 jun. 1894 i Randers. Anna (datter af Carl Christian Sophus Østergaard og Anna Dorteha Sofie f. Hjort) blev født den 15 jun. 1870 i Nykøbing Falster; døde den 24 mar. 1898 i Glenstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Benjamin blev gift med Else Spangenberg den 9 sep. 1908 i Frederikskirken i København. Else (datter af Carl Frederik Spangenberg og Gudrun Marie Katrine f. Madsen) blev født den 28 feb. 1888 i Frederiksberggade 34, Vor Frue Sogn, København; blev døbt i i Fremstillet Vartorv hospital; døde den 27 aug. 1958 i Gentofte Amtssygehus; blev begravet den 01 sep. 1958 i Ordrup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XV,54

Notater:

(XV,54) Født i 1860 og student fra Borgeredydskolen på Christianshavn 1879. Den 18/6 1884 blev han cand. theol. og fra efteråret samme år var han lærer ved forskellige private drenge- og pigeskoler i København. Den 6/1 1885 blev han ansat som lærer ved Vordingborg private Realskole og det private seminarium i Vordingborg. Den 20/2 1890 blev han sognepræst til Sønderholm og Frejlev og den 26/2 sognepræst til Hjørlunde, hvor han var til sin afsked i 1932. Han udgav "Iagttagelser over Sydsjællands Fugle" i 1892 og skrev siden adskillige artikler i "Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift" og i "Zeitschrift für Ornithologie und Oologie". Som ornitolog opnåede han europæisk berømmelse, og han studerede især gøgen, hvilket forårsagede, at han fik navnet "Gøgepræsten". Han havde i sin præstegård en af Europas største samlinger af gøgeæg, som blev overdraget til Zoologisk Museum efter hans død. Han var en særdeles efterspurgt foredragsholder både på grund af sit indgående kendskab og tillige fordi han var meget slagfærdig. Engang var han kommet med til et konfirmationsgilde og ved bordet sagde hans sidemand: "Det var ellers en velkonfirmerert snaps, pastoren har fået skænket op" "Nej, konfirmeret er den ikke" sagde pastoren, "Den skal først til præsten, og det gør den nu" hvorefter han drak den ud i et drag. Han var på mange rejser for at studere fugle, og mange ornitologer kom også til ham. Så længe han var i stand til det, kunne man finde ham forår og sommer strejfende om i skoven eller klatrende i træer, og lige til det sidste var han med vennerne vadende rundt i Esrum søs rørskove på jagt efter gøgeæg i rørsangernes reder. Som 75-årig deltog han endog i en ornitologisk ekspedition i Afrika, og den 25/7 1940 blev han Ridder af Dannebrog. Desuden havde han en poetisk åre, som han flittigt gjorde brug af. Han havde fem børn.

Kristen blev gift med Emilie Frederikke Marie Fogh den 22 maj 1885 i St. Jacobs-kirken i København. Emilie (datter af Edvard Adolph Christian Fogh og Henriette Louise f. Winstrup) blev født den 13 feb. 1860 i København; døde den 15 jul. 1913 i Hjørlunde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,55

Notater:

(XV,55).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,56

Notater:

(XV,56) Fik samme navn som sin søster, der var død året før, kun to år gammel.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XV,57

Notater:

(XV,57) Født 1862 i Nykøbing Falster og blev 1880 student fra Borgerdydskolen dér. Den 21/2 1887 blev han cand. theol. og den 1/10 samme år medhjælper hos psror Krebs i Nørre Aaby og Indslev, for så den 4/5 1888 at blive residerende kapellan i Sønder Omme og Houen. Den 7/6 1892 blev han sognepræst til Hyllested og Rosmos, den 8/5 1897 til Tanderup og den 15/2 1904 til Nørre Tranders. Han har skrevet artikler om plejehjemssagen samt nogle kirkelige artikler i forskellige blade foruden om afholdssagen. En af sønnerne har skrevet om ham "Han var en smuk mand. Det stærke ansigt var kronet af en vældig hvid manke. Samvittighedsfuld var han og gjorde meget ud af alt, hvad han havde med at gøre. Og så var han en glad mand, kendt for sin rungende latter. Han spredte fest om sig, hvor han kom". Han døde i 1922 efter langvarig sygdom for hvilken han forgæves havde søgt helbredelse i Hofgastein. Hans enke levede til 1952. Havde fem børn.

Hans blev gift med Thyra Dagmar Juliane Margrethe Christine Petersen den 8 aug. 1888 i Middelfart. Thyra (datter af Lars Peter Jeremias Petersen og Christiane Frederikke f. Smith) blev født den 4 dec. 1864; døde den 30 okt. 1952 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,58

Notater:

(XV,58).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Assistent
• Referencenummer: XV,59

Notater:

(XV,59) Født 1866 og tog præliminæreksamen i 1883. 1896 blev han student fra Odense og arbejdede siden på nogle forskellige mekaniske værksteder og på nogle private kontorer. Den 1/2 1899 blev han ansat som assistent i Landbygningernes almindelige Brandforsikring og døde ugift i København i 1933.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Bygningsinspektør
• Referencenummer: XV,60

Notater:

(XV,60) Født 1869 og tog præliminæreksamen i 1886, hvorefter han var tømrerlærling til 1890. Derefter kom han i hæren og blev den 3/10 1892 sekondløjtnant i Ingeniørkorpset. Den 1/9 1895 blev han vejassistent og bygningsinspektør i Middelfart. 1/1 1899 blev han løjtnant i forstærkningen. Har tre børn.

Ludvig blev gift med Ane Hedvig Poulsen den 31 aug. 1897 i Horsens. Ane (datter af Jens Christian Poulsen og Margrethe Christine f. Sørensen) blev født den 18 feb. 1875 i Harboøre. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,4

Notater:

Poul Herløw Barfoed blev student fra Metropolitanskolen 1892. I 1899 blev han forstkandidat og bosatte sig i Helsingør. De havde et barn (XVII,3).

Poul blev gift med Benthe Rasmussen den 29 jun. 1899 i Hellerup. Benthe blev født den 11 sep. 1874 i Fuglse Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt; blev døbt den 2 dec. 1874 i Fuglse Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt; døde den 15 mar. 1960 i Sankt Olai Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt; blev begravet den 19 mar. 1960 i Sankt Olai Kirke, Sankt Olai Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Inspektør
• Referencenummer: XVI,5

Notater:

Alfred Barfoed blev omkring 1885 vejer og måler i Frihavnen i København, hvor han var indtil 1900. Derefter blev han inspektør ved "Dansk Normal Tid" også i København. De havde fire børn (XVII,4-6 og 255).

Alfred blev gift med Juliane Eleonora Lützhøft den 23 mar. 1898. Juliane (datter af Lauritz Nicolaus Lützhøft og Christiane f. Eriksen) blev født den 20 nov. 1866 i Kalundborg; døde den 1 jan. 1934. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,6

Elna blev gift med Heinrich Julius Evald Harnisch den 9 dec. 1894 i Sct. Jakob kirke i København. Heinrich (søn af Johan August Vilhelm Harnisch og Louise Juliane f. Rosenfalk) blev født den 9 mar. 1861 i København; døde den 22 jul. 1944 i København; blev begravet den 26 jul. 1944 i Garnison kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,7

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,8

Valborg blev gift med Carl Frederik Petersen den 8 nov. 1896 i København. Carl (søn af Carl Frederik Rasmus Petersen og Rasmine Oline f. Therkelsen) blev født den 7 dec. 1867 i Vejle; døde den 31 dec. 1912 i Ny Sukkertoppen i Grønland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Christian Jensen. Niels (søn af Jens Christian Nielsen og Christiane f. Frost) blev født den 11 nov. 1866 i Skusted ved Thisted; døde i 1939. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Maskinassistent
• Referencenummer: XVI,9

Notater:

Vilhelm Barfoed blev udlært maskinsmed på "Atlas" i 1905. Derefter tog han i januar 1906 maskinisteksamen og tillægsprøve i elektroteknik, hvorpå han sejlede med "Heckscher & Co"'s både som assistent og 2. klasses mester indtil 1909 og derefter med ØK.s både. De havde to børn (XVII,7 og 216).

Vilhelm blev gift med Ellen Olga Riege den 28 mar. 1914 i Skt. Pauls kirke, København. Ellen blev født den 3 aug. 1891 i Skt. Pauls kirke sogn, København; blev døbt den 10 apr. 1894 i Skt. Pauls kirke, København; døde den 9 nov. 1947 i Bispebjerg Hospital, København; blev begravet den 14 nov. 1947 i Bispebjerg Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,10

Notater:

Caroline Christine Nikoline Barfoed har været ansat ved Finsens lysinstitut.

Karoline blev gift med Christopher Wirenfeldts Nyholm den 20 nov. 1914. Christopher (søn af L.C. Nyholm og Maren f. Gjedde) blev født den 7 jan. 1876 i København; blev døbt den 17 apr. 1876 i København; døde i mar. 1951 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landinspektør
• Referencenummer: XVI,11

Notater:

Henning Barfoed tog 1892 præliminæreksamen fra Melchiors Skole i København og i 1896 landinspektøreksamen. Fra den 1/7 1896 til den 30/9 1898 var han assistent ved landmålingsfagene ved Den kgl. Veterinær og Landbohøjskole, og da han den 15/9 1896 havde fået kgl. bestalling som landinspektør virkede han som sådn hos landinspektør, etatsråd P.Bentzon i København 1898-99 og i 1899 hos landinspektør L.Schmidt i Næstved. Fra den 1. maj 1899 til 1950 havde han selvstændig praksis i Næstved. Var fra 1/6 1899-1946 amtsvandinspektør i Præstø Amt og tilsyn med digelag, pumpelag og landvindingslag i Præstø Amt, var 1935-42 sagkyndigt medlem af vandingskommissionen for Præstø Amtsrådskreds og 1940-45 formand for kystkmmissionen for Præstø Amtsrådskreds. Ridder af Dannebrog. De havde 5 børn (XVII,8-12).

Henning blev gift med Else Valborg Trap Friis den 15 sep. 1909 i St. Peders Kirke i Næstved. Else (datter af Mauritz Trap Frederik Friis og Johanne Karoline Emilie f. Buch) blev født den 24 nov. 1889 i Næstved; døde den 22 jan. 1971. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Ingeniør
• Referencenummer: XVI,12

Notater:

Aage Olsen Barfoed tog præliminæreksamen i 1892 fra Melchiors Skole i København. Derefter var han maskinlærling hos Kofoed & Hauberg fra 1892 til 1897 og tog i 1898 konstruktøreksamen ved Teknisk Skole i København. 1898 blev han ansat ved Allgemeine Electr. Gesellschaft i Berlin og var fra 1898 til 1901 ingeniør ved anlægget af de elektriske sporveje på Frederiksberg. Han rejste nogle år udenlands, idet han fra 1901 til 1904 var ansat ved Elektricitets-selskabet Schenectady i staten New york.

Aage blev gift med Olga Bang den 15 dec. 1904 i Frederiksberg. Olga (datter af Frederik Ludvig Bang og Sophie Marguerite Fencker) blev født den 3 sep. 1875 i Nürnberg; døde den 16 jun. 1954. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,13

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,14

Notater:

Frode Barfoed tog 1897 præliminæreksamen og gik derefter i snedkerlære, hvorefter han nedsatte sig som snedkermester på Amager.

Frode blev gift med Anna Ingrid Jørgensen den 30 apr. 1921 i København. Anna (datter af Rasmus Jørgensen og Maren f. Rasmussen) blev født den 2 apr. 1889; døde den 19 jan. 1944. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,15

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,16

Notater:

Ellen Margrethe Ratjen Barfoed tog præliminæreksamen i 1897.

Ellen blev gift med Johannes Henrik Sick den 2 nov. 1906 i København. Johannes (søn af F.B. Sick og Amalie f. Lesser) blev født den 21 apr. 1865 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sømand
• Referencenummer: XVI,17

Notater:

Kristen Ratjen Barfoed tog præliminæreksamen 1899, hvorpå han gik til søs og forliste i februar 1900 med skonnerten Havnymfen ved Skotland.

Notater:

Knud Ratjen Barfoed blev student 1911 fra Birkerød Kostskole. 1913-14 var han officersaspirant ved gardehusarregimentet, men kom til skade under tjenesten og måtte forlade den. Herefter uddannede han sig som gartner og blev pladsforvalter og gartner ved Botanisk Have i København. De havde to børn (XVII,14-15).

Knud blev gift med Frideborg Maria Riise den 21 jul. 1922 i Kragelund kirke. Frideborg (datter af Charles August Bernhardt Petersson og Louise Johanne Dorothea f. Riise) blev født den 25 mar. 1900 i Stockholm; døde den 22 jan. 1965 i Silkeborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,19

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,20

Sofie blev gift med Hans Christian Cramer den 28 feb. 1879 i Skjern. Hans (søn af Hans Billeskov Jansen Cramer og Johanne Christiane f. Wigelsen) blev født den 27 aug. 1846 i Vorbasse sogn; blev døbt den 1 nov. 1846 i Vorbasse kirke; døde den 26 jul. 1935 i Sankt Thomas sogn; blev begravet den 1 aug. 1935 i Ringkøbing kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,21

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,22

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,23

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,24

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,25

Notater:

Magnus Kruse Barfoed blev 1883 student fra Ålborg. Den 8/1 1889 blev han cand.jur. og fra den 1/8 ansat som assistent i Finansministeriet. I 1890 flyttede han imidlertid til Århus, hvor han fra den 1/8 blev fuldmægtig ved Hasle m.fl. herreders kontor i Århus. Den 1/8 1895 blev han fuldmægtig ved Samsø birk og den 1/3 1899 fuldmægtig ved Fyns Stiftamt og stiftskasserer i Fyns stift. Den 11/9 1911 blev han byfoged og byskriver i Hjørring, herredsfoged og skriver i Vennebjerg herred, og den 27/9 1911 tilige borgmester i Hjørring. Da borgmestrene skulle folkevælges, blev han også i 1918 folkevalgt borgmester her. Han var tillige fra 1915 til 1919 formand for Hjørring Amts historiske Samfund og senere æresmedlem. Den 23/6 1919 blev han imidlertid kriminaldommer i Århus og den 1/10 1919 civildommer i Odense. En vej i Hjørring er opkaldt efter ham.

I tiden efter 1. verdenskrig var det civildommer Barfoed og hans kone, der havde et stort arbejde med at tage sig af wienerbørn, der kom til Odense for at komme til kræfter efter de hårde krigsår, og de blev begge dekoreret med Østrigs Røde Kors Hæderstegn for deres store og uegennyttige arbejde, ligesom han blev æresmedlem af Dansk-Østrigs Forening på Fyn. I 1920 blev han statens medlem af tilsynsrådet for Fyns Stifts Sparekasse og i 1922 Ridder af Dannebrog og i 1936 tillige Dannebrogsmand, og var desuden formand for Thomas B. Thriges Pensionsfond. Han tog sin afsked den 31/12 1935. De havde tre børn (XVII,16-18).

Magnus blev gift med Adolphine Vilhelmine Weimann den 18 okt. 1892 i Odense. Adolphine (datter af Frederik Christian Johann Weimann og Johanne Sophie Margrethe f. Seedorff) blev født den 10 sep. 1866 i Odense; døde den 9 jul. 1963. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,26

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,27

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,28

Notater:

Nielsine Christensen blev adopteret af Adolph Barfoed i 1888.

Nielsine blev gift med Anton Valdemar Laurentius Müller den 6 maj 1913 i Frederiksberg kirke. Anton (søn af Johannes Georg Müller og Annine Christine f. Kofoed) blev født den 8 feb. 1878 i Vallensgård i Åker sogn; blev døbt den 29 mar. 1878 i Åker kirke; døde den 7 maj 1941 i Vallensgård i Åker sogn; blev begravet den 15 maj 1941 i Åker kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,29

Notater:

Hun fik tre sønner og en datter.

Johanne blev gift med Rasmus Johansen Høj den 5 jun. 1908. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,30

Notater:

Adolph John Hugo Barfoed tog i juli 1916 dyrlægeeksamen, hvorefter han samme år blev assistent i Kirkehyllinge. Den 1/5 1917 blev han reservedyrlæge og i 1918 dyrlæge i Ousted ved Lejre. De har fire børn (XVII,19-22).

Adolph blev gift med Margrethe Andressen den 30 okt. 1912 i København. Margrethe (datter af Niels Andreassen og Hanne Sylvest f. Hansen) blev født den 9 jan. 1892 i Lystrup; blev døbt den 15 sep. 1892 i Uvelse kirke; døde den 30 dec. 1976. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Underofficer i militæret
• Referencenummer: XVI,31

Notater:

Hans Christian Theodor Barfoed kom på Hærens Elevskole i 1876, blev underkoporal den 24/4 1879 og den 1/10 1880 elev i Officersskolens yngste klasse som korporal. Siden blev han oversergent ved 17. bataillon og i 1885 udvandrede han til USA. Her blev han ejendomsmægler og deltog i krigen på Philipinerne. Han skrev sidst hjem i 1899 og menes omkommet ved et ulykkestilfælde.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,32

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Guvernante
• Referencenummer: XVI,33

Notater:

Vilhelmine Christiane Frederikke Barfoed blev musiklærerinde og senere selskabsdame og guvernante i adelige hjem.

Familie/Ægtefælle/Partner: H.O. Carlsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,34

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,35

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,36

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,37

Notater:

Anne Henriette Emilie Barfoed var modist og medlem af hattemagernes fagforening. De fik tre døtre.

Anna blev gift med Valdemar Martinussen den 2 mar. 1902 i Hellig Kors Kirke, København. Valdemar (søn af Christoffer Martinussen og Sophie f. Hansen) blev født den 15 aug. 1877 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kasserer i Sparekassen
• Referencenummer: XVI,38

Notater:

Orla Barfoed tog i 1894 4. klasses hovedeksamen fra Schneekloths Skole. Den 1/12 1894 blev han ansat ved Statsbanernes bogholderkontor og den 1/7 1895 assistent i Bikuben og den 1/1 1898 flyttede han til Sparekassen for København og Omegn. Den 1/10 1915 blev han fuldmægtig i Sparekassen og den 1/4 1921kasserer. De havde to børn (XVII,23-24).

Orla blev gift med Kate Edith Holm den 31 aug. 1909 i Frederiks kirke. Kate (datter af Christian Nicolai Holm og Alice Elisabeth Pigott f. Smith) blev født den 19 maj 1871 i Birmingham; døde den 15 nov. 1948 i Frederiksberg; blev begravet den 20 niv 1948 i Frederiksberg kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Forfatter
• Referencenummer: XVI,39

Notater:

Aage Barfoed tog i 1896 første del af artium fra Schneekloths Skole. 1897 til 1907 var han asssistent ved Statsbanernes hoved kassererkontor og han tog derefter med to års orlov på rejse i Italien, Frankrig, England, og schweitz og opholdt sig et halvt år i Afrika. Desuden studerede han engelsk klassisk litteratur ved Universitetet i Oxford samt kunst og litteratur i Italien og Frankrig. Han har udgivet: Viljer (1904), Væven (1905), Asta Kanning (1906, Det kgl Teater), Skyggen (1907), Blodet (1908), Søfolket (1908), Jørgen Gylling (1909, Det kgl Teater), Ovnen (1910), Mørkets kontrakt (1912), Granatæblet (1913), Madonnas ansigt (1916), Duen og Slangen (1923), Under Ørnens Vinger (1925), Storhedstid i Danmark, en cyklus historiske romaner i Herremanden på Kaas (1915), Den Store Bryllupsfest (1922), Den udvalgte Konge (1923), Staden falder (1924), Leonora Christina (1926, Det kgl Teater), Duen og Slangen (1926), Ivar på Storfangst (1933), Tempelherrene (1934), Madonnas ansigt (1935, Det kgl Teater), Tyge Brahe (1938, opført i radio 1940), Guds Stemme (1939, under pseudonym: Victor Fabricius), Aandelige Sange (1939), Leonora Christina i Maribo (1943).

Til "Nordisk Film" har han skrevet manuskripter til : De evige Flammer (1916), Troen, der frelser (1917), Synd, der skal sones (1917), Kvinden med de smukke øjne (1917), Under kærlighedens Aag (1917), Glædens Dag (1918), Fattigdrengen (1919), og desuden foretaget flere oversættelser og skrevet talrige filmtekster. Derudover var han redaktør i 1919 af Kino Revyen. Han var ugift.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,40

Notater:

Johanne Marie Tang Barfod havde to sønner og to døtre.

Johanne blev gift med Elis Ammitzbøll den 15 okt. 1891 i Ålborg. Elis (søn af Rasmus Ammitzbøll og Elisabeth Hansine Cathrine f. Vadum) blev født den 10 sep. 1862 i Postgården ved Ålborg; døde den 10 jan. 1923. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,41

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Husbestyrerinde
• Referencenummer: XVI,42

Notater:

Molly Elise Birgitte Tang Barfod blev i 1889 ansat på faderens kontor, indtil hun i årene 1892 til 96 lærte husholdning på landet. I 1897 blev hun husbestyrerinde hos medaillør og billedhugger Harald Conradsen indtil dennes død i 1905. Derefter styrede hun huset for sin mor og sine søskende og fra 1912 for sin mor og søsteren Anna. Under deres sædvanlige sommerophold på "Vosborglille" i nærheden af Nørre Vosborg døde hun i 1929 på Ringkøbing Sygehus af en ondartet halsbetændelse.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Skoleinspektør
• Referencenummer: XVI,43

Notater:

Anna Tang Barfod gik først i A. Mørcks Skole i Ålborg, men siden blev hun i 1891 elev på Tegneskolen på Frederiksberg og derefter i 1892 på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder i København, hvorpå hun i 1894 tog gymnastiklærereksamen. I 1894 til 96 var hun lærerinde i Ålborg og i sommeren 1896 elev på Askov Højskole. Senere i maj 1900 tog hun lærerindeeksamen fra N.Zahles Seminarium og fortsatte som lærerinde ved N.Zahles Skole fra 1900 til 1903.

I maj 1903 overtog hun sammen med svigerinden Marie Barfod f. Lønborg (gift med XVI,44) Pauline Lønborgs Pigeskole på Frederiksberg som medejer og leder, og da den i 1907 flyttede til Amicisvej, fik den navnet Anna Barfods Skole og udvidedes samtidig til en Mellem- og Realskole. Ifølge lov af 1918 overtog kommunen den 1/8 1918 skolens øverste klasser, nemlig Mellem- og Realskolen, og i 1919 fik Anna Barfod da udnævnelse til skoleinspektør. Den 31/3 1940 fratrådte hun og døde i 1957.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Farmaceut, apoteker
• Referencenummer: XVI,44

Notater:

Peter Christian Kierkegaard Tang Barfod blev cand.pharm. 1898. Allerede samme år blev han ansat på Vesterbro Apotek, hvor han var indtil 1907. Efter forskellig anden ansættelse blev han 1910 apoteker på Rigshospitalet, hvor han var begyndt at arbejde med præparater mod overfølsomhed og reagenser derfor. Han var fra 1912 til 30 konsulent ved Hærens Sanitetsdepot og blev 1917 chef for lazaretlejrenes apoteker. I 1928 forlod han Rigshospitalet, da han den 1. oktober oprettede Frihavns apoteket, hvor han startede et alergologisk laboratorium. I den anledning blev han inviteret til Stockholm og Helsingfors for begge steder at holde foredrag om sin virksomhed. Han foretog under 1. verdenskrig indkøb til fangelejrene i Horserød og Hald, hvorfor han for sit store arbejde for fangerne blev dekoreret med udenlandske Røde Kors ordener. I 1919 fik han Mindetegnet for danske krigsfangelejre, 1922 for Polsk Røde Kors og for Østrigs Røde Kors samt i 1926 Ungarns Røde Kors og i 1928 for Tysk Røde Kors. 1928 blev han Ridder af Dannebrog og i 1948 Dannebrogsmand. Han havde Frihavns Apoteket indtil 1962 og var i øvrigt i mange år censor ved Den farmaceutiske Læreanstalt og medlem af bestyrelsen for børneinstitutionen "Saxoly". Med sin 1. kone havde de fire børn (XVII,25-28).

Peter blev gift med Marie Frederikke Charlotte Lønborg den 7 feb. 1903 i Vartov kirke. Marie (datter af Christian Adolph Barfod Lønborg og Conradine f. Hansen) blev født den 27 nov. 1875; døde den 13 aug. 1924. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peter blev gift med Elly Johanne Woidemann den 4 mar. 1934 i Marmorkirken i København. Elly (datter af Johannes Woidemann og Kathrine Margrethe f. Kuhr) blev født den 11 mar. 1888 i Viborg; døde den 12 maj 1954. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Departementschef
• Referencenummer: XVI,45

Notater:

Aage Immanuel Tang Barfod blev student 1896 fra Ålborg Katedralskole. Den 10/6 1902 blev han cand.jur. og indtil 1919 var han fuldmægtig hos højesteretssagfører Chr. Shaw, hvor han allerede havde arbejdet i 4 år i sin studietid. I juni 1906 blev han tillige vikar i kultusministeriet, 1907 assistent og i 1914 konstitueret fuldmægtig og 1916 fuldmægtig. 1919 udnævntes han til ekspeditionssekretær, og 1921 konstitueredes han som kontorchef og blev 1923 kontorchef i Undervisningsministeriet. Han havde desuden fra 1912 til 1921 været sekretær ved Tandlægeskolen og 1919-23 sekretær for skolekommissionen og fra den 1/4 - 30/9 var han konstitueret administrator ved Det kgl. Akademi for de skønne Kunster. Fra 1921 til 1933 var han formand for styrelsen for Statens og Hovedstadskommunernes Kursus til Studentereksamen, mens han fra den 1/10 1933 til 1/4 1950 var administrator for Det kgl. Akademi. I 1925 blev han Undervisningsministeriets repræsentant i bestyrelsen for de private eksamenskolers pensionskasse af 1925. Fra 1925 til 1932 var han sekretær for Rosenborgsamlingens bestyrelse og i 1932 medlem af Rosenborgsamlingens revisionsudvalg. Endelig var han 1931-32 medlem af dobbeltscenens kontrolkomite.

Han udgav i 1930 sammen med fuldmægtig Hegermann-Lindencrone og Paludan-Müller den 3. udg. af "Håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" og i 1938 kom et tillæg hertil samt i 1950 en ny udgave. Han studerede svensk skolelovgivning i Stockholm 1930, norsk i Oslo 1933 og islandsk i Reykjavik i 1938. I 1927-28 konstitueredes han som departementschef og den 1/1 1933 blev han departementschef i Undervisningsministeriet, hvilket førte ham til en betydningsfuld position under Danmarks besættelse 1940-45, specielt efter regeringen fra den 19/8 1943 var ophørt med at fungere. Som medlem af departementschefstyret ydede han en væsentlig indsats, og den 28/2 1949 tog han sin afsked. Han var 1942 medlem af Foreningen Nordens repræsentantskab og var iøvrigt ivrig for et nært samarbejde med ministerierne i de andre nordiske lande og har deltaget i flere nordiske skolemøder og i tre nordiske undervisningsministermøder, nemlig i København 1938, i Stockholm 1946 og i Oslo 1948.

Den lidt reserverede, stilfærdige embedsmand havde en evne til at gøre sig fortrolig med sine arbjedsområder og lede deres udvikling ind i sunde og naturlige baner. Han var en dygtig embedsmand med en klar og skarp hjerne og en usædvanlig arbejdsevne. Ingen sag er nogensinde blevet syltet i bunker på hans arbejdsbord, for her lå der nemlig ingen. Han tjente under ialt 14 ministre og ført i pennen de mange forskellige love, der prægede Borgbjergs og Jørgen Jørgensens ministertid og arbejdet med deres gennemførelse. Som følge af sin indsats blev han 1922 Ridder af Dannebrog, 1923 Ridder af den svenske Nordstjerneorden, 1925 Officier de l'instruction publique, 1926 Ridder af 1. grad af Finlands Hvide Rose, 1928 Dannebrogsmand og i 1935 Kommandør af 2. grad af Dannebrog, 1937 Kommandør af 1. grad af den svenske Nordstjerneorden samt i 1943 Kommandør af 1. grad af Dannebrog. Efter krigen blev han i 1948 Kommandør med stjerne af den norske Sct. Olavsorden og den 1. maj 1950 fik han tildelt Storkorset af Dannebrog og han valgte som motto på sit skjold, der blev hængt op i Frederiksborg Slotskirke, ordene "Semper tiro", hvilket betyder "altid begynder", dvs aldrig udlært. De havde to sønner (XVII,29-30).

Død:
Begravet på Tibirke Kirkegård

Aage blev gift med Inger Marie Hammer den 15 sep. 1915 i Holmens kirke. Inger (datter af Rørd Regnar Johannes Hammer og Fanny Eleonora f. Hedemann) blev født den 28 jul. 1884 i København; døde den 22 jul. 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Tømrermester, vurderingsmand
• Referencenummer: XVI,46

Notater:

Poul David Tang Barfod tog præliminæreksamen i Ålborg 1896. Fra 1896 til 1900 var han i tømrerlære i Vinding ved Vejle. Efter en afbrydelse, hvor han i 1902 fik sekondløjtnanteksamen ved Søbefæstningen og udnævnelse ved genindkaldelse den 12/9 1903, arbejdede han som tømrersvend i København og i England 1901 og 1904-06 i Tyskland og Schweitz. I 1905 tog han afgangseksamen fra Teknisk Skole i København og blev den 1/1 1909 løntnant i Forstærkningen. 1906 til 1928 var han bygningskonduktør i København i forskellige entreprenørvirksomheder. Den 17/3 1914 fik han borgerskab som tømrermester i København og fra 1928 til den 31/12 1952 var han medindehaver af tømrermesterfirmaet Julius Nielsen og Søn. I september 1933 blev han vurderingsmester for Københavns Brandforsikring og magistrats vurderingsmand samt siden vurderingsmand for Bikuben og undervisningsministeriet ved vurderingen af seminarier, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, og desuden medlem af Bro- og Bolværkskommissionen i København, medlem af kommissionen vedr. boligtilsyn og sanering af usunde boliger. Fra 1914 var han medlem af bestyrelsen for Københavns Tømrerlaugs Understøttelsesforening, 1925 skuemester ved svendeprøver og æresmedlem af Københavns Tømrerlaug samt Ridder af Dannebrog. De havde 5 børn (XVII,31-35).

For Poul Tang Barfods forslægt, se i øvrigt: http://stamtavle.poulsteen.dk/extrastree.php?personID=I79&tree=Poul&showall=1&generations=6

Poul blev gift med Anna Elisabeth Raffenberg den 10 nov. 1910 i Hillerød Slotskirke. Anna (datter af Johan Peter Raffenberg og Marie Elisabeth f. Giersing) blev født den 4 dec. 1880. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,47

Notater:

Peter Noe Andreas Tang Barfod tog præliminæreksamen i 1898 samt afgangseksamen fra de Brockske Handelskolers Højskole i 1900. Derefter var han fra 1900 til 1908 ansat på margarinefabrikant Otto Mønsteds kontor, og blev samme år overbogholder hos Erith Oilworts Ltd. i London. Han blev senere sekretær hos Erith Oilworths Ltd. indtil 1923, da han sammen med søsteren Anna (XVI,43) overtog sin mors fødegård Nørre Vosborg og fra marts 1924 forestod han gårdens drift. Han lod med Nationalmuseets hjælp hovedbygningen istandsætte og restaurere i 1937, og fik i 1942 ved hjælp af Hedeselskabet afvandet 173 tdr. land eng, men han måtte på grund af svigtende helbred sælge gården, som han forlod den 22/5 1947 og flyttede til Kgs. Lyngby.

Peter blev gift med Julie Marie Zander den 12 sep. 1912 i København. Julie (datter af Christian Zander og Hanne Marie Hansine f. Møller) blev født den 24 jan. 1883; døde den 30 maj 1982. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sømand
• Referencenummer: XVI,48

Notater:

Niels Torsten Nielsen Barfod var fra 1888 til 1893 på DFDS kontor i København og senere i Esbjerg. Derefter gik han til søs og gjorde to jordomsejlinger, men ulykkeligvis druknede han på floden Mersey ved Liverpool i 1898.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,50

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,49

Notater:

Ellen Nielsen Barfod flyttede med sin mand, manufakturhandler Erik Christensen, i 1899 til Nordby på Fanø. Han gik fallit samme år, hvorefter han blev livsforsikringsagent. De havde fire sønner. De to første sønner havde "Barfod" som mellemnavn og efternavnet "Christensen". De to sidste sønner fik sløjfet navnet Christensen den 13/4 1956, så deres efternavn blev Barfod (XVII,218-219).

Ellen blev gift med Erik Christensen den 27 maj 1897 i Fur Kirke. Erik blev født den 13 maj 1870 i Ålborg; døde den 20 nov. 1920 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,51

Notater:

Inge Nielsen Barfod havde to sønner og to døtre. Den ene af sønnerne, Ib Jørgen Sønderby Barfod(?), adopteredes (vistnok) af Jens Ivar Barfod (XVII,218); den anden er forfatteren Knud Sønderby 1909-66.

Inge blev gift med Niels Christian Sønderby den 11 maj 1899 i Fur Kirke. Niels (søn af Christian Sønderby og Kirstine f. Sørensen) blev født den 12 jul. 1870 i Randers; døde den 20 mar. 1917. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Styrmand
• Referencenummer: XVI,52

Notater:

Christian Emil Ranfft Barfod tog præliminæreksamen i 1888. Umiddelbart derefter blev han ansat på DFDS's kontor og var der til 1890, da han kom ud at sejle. I november 1896 tog han styrmandseksamen og kom ud at sejle igen. Julenat 1904 forliste hans skib og han druknede i Atlanterhavet.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,53

Notater:

Helga Ranfft Barfod kom efter endt skolegang i 1893 i huset hos Mrs. Eliza Jane Younger i London. Hun kaldte hende sin engelsek mor, og da Mrs. Younger døde i 1912 tog hun i juli 1913 hjem til Danmark, men rejste allerede i juli 1914 til Philadelphia i USA sammen med sin søster Johanne (XVI,56). I 1916 blev hun husbestyrerinde hos Mrs. W.L.Suplee i Merion i Pennsylvania.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Journalist
• Referencenummer: XVI,54

Notater:

Einar Ranfft Barfod kom efter konfirmationen ti søs. Han foretog fire jordomsejlinger med danske, norske og tyske skibe. På sin sidste rejse ombord på det tyske skib Steinbeck af Hamburg, der skulle fra Java til USA med sukker, udbrød der - mens de var i Det indiske Ocean syd for Mauritius - Beri Beri ombord blandt hele besætningen. Efterhånden blev mandskabets forhold så elendige, at de intet kunne foretage sig ombord, og i syv måneder drev det 2000 tons store stålskib om uden at man kunne ændre sejlføringen. Da man passerede Kap Det gode Håb søgte man at komme så nær land, at man kunne signalere efter hjælp, men vinden øgede til storm med regn, sne og tykt vejr, så forsøget mislykkedes. Skibet drev ind i Atlanterhavet og det var uden styring indtil den engelske damper Britania tog det på slæb ind til Bermudaøerne. Herfra nåede besætningen som passagerer videre til Philadelphia. Af den 24 mand store besætning var der 11 overlevende, hvoraf 9 blev helbredte.

Han kom på Det tyske hospital i Philadelphia den 15. august 1898 og lægerne forbød ham at stå til søs igen, idet et nyt tilfælde af Beri-Beri ville betyde døden. Han blev derfor på hospitalet som sygeplejer, da der netop i 1899 udbrød en tyfusepidemi i Philadelphia. Samtidig med at han plejede tyfuspatienter, havde han indskrevet sig som studerende ved Drexel Institute og den 30/4 1902 fik han sin eksamen herfra som årets æresstudent med 400 punkter af 400 mulige og desuden en tredjepræmie for en trækulskitse i kunstklassernes udstilling. 1902 fik han straks stilling som journalist ved The Philadelphia Times, der blev slået sammen med The Public Ledger og kom siden til The Record, The Press og The North American. Han specialiserede sig i artikler om bekæmpelsen af svindel og afslørede herved bedragerierne i The Honduras Lottery, hvor alle 32 anklagede blev dømte. For sin deltagelsei opklaringen tilkendte kongressen ham 35.000 dollars i 1907. I 1909 afslørede han en kommissions svindel og sløseri i 11 år med 2 milioner dollars og året efter, i 1910, afslørede han svindel foretaget af det republikanske partis kandidat i The National Public Utilities Corporation.

I 1912 deltog han i organiseringen af det nye Roosevelt Party i Pennsylvania, og han blev en personlig ven af Theodor Roosevelt og støttede ham under hans kampagner i 1914 og 1915. I den forbindelse hjalp Roosevelt Barfod, da hans modstandere udsendte et smædeskrift mod ham. Da han blev renset ved en dom den 21. maj 1915, sendte Roosevelt ham et billede med teksten: "To Einar Barfod on his mothers birthday May 21 1915 from his friend Theodor Roosevelt". Samtidig bekæmpede han aktiebedragerier og fremlagde i 1912 beviser mod International Lumber and Development Company, der havde svindlet for 6 millioner dollars, og trods stærk politisk støtte belv alle de anklagede sendt i fængsel i 1915.

Under 1. verdenskrig var han i flådens hemmelige efterretningsvæsens tjeneste på grund af sit kendskab til de skandinaviske sprog og tysk. Han arbejdede en tid ved den mexikanske grænse, men det meste af tiden i i Philadelphia, New York og Washington.

Efter krigen blev han i 1919 finansiel rådgiver for The Asociated Advertising Clubs of the World, men efter et par måneder organiserede han The Investors protective Service med sig selv som formand, og han havde en stor del i opklaringen af de store mæglerbedragerier i 1922. Denne sag forårsagede en Securities Act of Pensylvania, der blev undertegnet i 1923, og Einar R. Barfod blev en af de to tilforordnede sekretærer, der bl.a. skulle undersøge alle værdipapirer, aktier og obligationer m.v. I løbet af det første år granskede de 1346 mænds ansøgninger om tilladelse til at handle med for 625 millioner dollars af værdipapirer. De forkastede for 400 millioner dollars, godkendte for 150 millioner dollars, mens de resterende 75 millioner skulle til nærmere undersøgelse ved årets slutning. De undersøgte 6469 agenter for retten til at handle med værdipapirer i løbet af det første år og godkendte 2807. Desuden medvirkede han ved udformningen af statens forsikringslove.

I 1927 sendte Clifford Pinchot, der var governor of the Commenwelth of Pennsylvania til Barfod et brev, hvori der bl.a. stod: "Det er ikke tilstrækkeligt blot at sige, at De var absolut frygtesløs og absolut umulig at bestikke. Disse store kvaliteter ville være intet, hvis ikke de var blevet forenet med Deres klare intelligens, Deres iver efter retfærdighed, Deres nægtelse af at være slået og Deres helhjertede hengivenhed for samfundet. Under de vanskeligste forhold, under forfølgelse af the Dauphin County Court og under konstant ild fra utallige mænd med den yderste hensynsløshed og stor magt stod De som en klippe."

I 1928 gik Einar R. Barfod over i privat virksomhed og sad i forskellige forsikringsselskabers bestyrelser, indtil han i 1943 blev alvorligt syg og måtte holde sengen til sin død i 1957. De havde fem børn (XVII,36-40).

Einar blev gift med Ella Laura Baer den 2 dec. 1902. Ella blev født den 13 sep. 1865 i Reding, USA; døde den 15 jun. 1917. [Gruppeskema] [Familietavle]

Einar blev gift med Anna Blanche Burns den 17 jul. 1918. Anna blev født den 7 jun. 1888 i Philadelphia; døde den 18 feb. 1957 i Harrisburg, Dauphin County, Pennsylvania, USA. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, ridelærer
• Referencenummer: XVI,55

Notater:

Frederik Ferdinand Ranfft Barfod blev sergent ved husarerne og landmand i Bygholm ved Horsens. I 1904 tog han over til broderen i USA, hvor han blev ridelærer og under 1. verdenskrig ansat ved US Shipping Board. Efter krigen blev han bestyrer af The Ord Orchand Farm i Devon i Pennsylvania. De har et barn (XVII,41).

Frederik blev gift med Elizabeth Henriette Wagner den 20 nov. 1914. Elizabeth (datter af Frederik Wagner og Mary f. du Mar) blev født den 13 okt. 1884 i Harrisburg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sygeplejerske
• Referencenummer: XVI,56

Notater:

Johanne Marie Ranfft Barfod blev boende hos forældrene til deres død, hvorefter hun i 1914 tog med søsteren Helga til USA. Her studerede hun børneopdragelse og fik stilling i nærheden af sin søster i Philadelphia. I 1943 overgik hun til sygeplejen og var indtil 1951 den ene af to residerende sygeplejersker i et hjem for ældre mennesker i Germantown i Philadelphia. Hun måtte imidlertid efter lægens ordre opgive sit arbejde og døde i 1957.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,57

Notater:

Knud Ostenfeld Barfod tog i 1886 præliminæreksamen. Derefter fik han tandlægeeksamen i 1893 og studerede i det følgende år i Berlin og London indtil han i 1894 nedsatte sig som praktiserende tandlæge på Frederiksberg. Fra 1903 til 1913 var han leder af en af ham oprettet folketandklinik. 1922 stiftede han Dansk-Finsk Forening og blev den 9/5 1924 Officier d'Akademie francaise og fik den 6/12 1924 Finlands Hvide Rose af 1. klasse samt den 1/1 1925 Finlands Skydskårs Förtjänstkors. I marts 1925 blev han overlæge på St. Josephs hospitals tandklinik, men blev siden indlagt på Oringe Sindsysgehospital.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,58

Notater:

Olaf Ostenfeld Barfod tog i 1888 1. del af Artium. I 1891 blev han boghandlerlærling hos Karl Schønberg og 1895 medhjælper her. Den 1/1 1898 overtog han firmaet som Olaf O. Barfod & Co. og købte den 30/8 1898 N.M. Kjærs Forlag af blanketter og skemaer samt protokoller til embedsbrug. Den 4/7 1901 fik han borgerskab som grosserer og købte den 9/7 1901 danske Bog- og Papirhandleres Forlag "Papirlageret", hvorefter han solgte boghandelen den 31/12 1902 af hensyn til forlaget, som han drev indtil den 1/10 1919, da han solgte det. Den 12/4 1905 købte han endvidere F.V. Backhausens Forlag af blanketter og skemaer samt protokoller til embedsbrug. I 1903 skrev han og fik udgivet "To biografiske skizzer". Han var forlægger fra 1898 til 1900 for ugebladet "Vor Tid" i hvis redaktion han ofte deltog og stiftede i 1908 Foreningen mod smudspressen og skrev iøvrigt talrige afhandlinger og artikler i tidsskrifter om Dr. med. H.P. Barfods 70 års Fødselsdag".

Den 25/10 1909 blev han Ridder af Dannebrog og i årene 1916 til 1920 var han medlem af Ordrup menighedsråd samt fra 1918 til 1928 hovedkasserer for landsindsamlingen for Taksigelseskirken, medlem af Kirkefondets komite for praktiske sager samt af udvalget for menighedskonventer af 1801 og af bestyrelsen for Frederik Neergaard Meyers legat. Desuden var han forretninskyndig rådgiver for den danske Santalmissionsforening og formand for Foreningen til fassige Konfirmanders opklædning. I 1920 knyttedes han til G.E.C.GadsForlag, hvor det især var den kirkelige litteratur, der optog ham. Han blev Dannebrogsmand den 27/12 1928. I 1939 måtte han af helbredshensyn trække sig tilbage fra sin virksomhed. De havde 3 børn (XVII,42-44).

Olaf blev gift med Margit Bech den 20 okt. 1899 i Immanuelkirken på Frederiksberg. Margit (datter af Peter Frederik Bech og Elisabeth Marie Rønneberg) blev født den 24 apr. 1878 i Frederiksberg; blev døbt den 30 maj 1878 i Vartov kirke; døde den 16 jan. 1956. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,59

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,60

Notater:

Agner Ostenfeld Barfod var landvæsenselev og forvalter. I årene 1892-94 var han elev på Lyngby Landbrugsskole derefter på Vallekilde Højskole. Den 17/8 1900 købte han Storgården ved Haslev på 230 tdr. land og 16 tdr. hartkorn for 84.000 kr., men solgte den atter den 29/2 1908.

Han styrede etatsråd H.N. Andersens ejendom Gl. Holtegårds avlsgård fra 1908 til 1912. den 13/3 1912 købte han Nørregård ved Saunte og solgte den igen den 12/6 1915, hvorefter han den 1/4 1915 forpagtede grev Brockenhuus-Schacks ejendom Prøvegården ved Ringsted. I ca. 14 år havde han tilsyn med Hendes Majestæt enkedronning Louises landejendom Egelund ved Fredensborg. De havde 1 barn (XVII,45).

Agner blev gift med Sophie Caroline Barner den 21 jun. 1901. Sophie (datter af Conrad Hartvig Frantz Barner og Charlotte Marie Jensine Dorph-Petersen) blev født den 21 feb. 1880; døde den 10 mar. 1970 i Sorø alderdomshjem. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,61

Notater:

Gudrun Ostenfeld Barfod var efter sin mands død konventualinde i Det Ny Kloster i Slagelse. De havde 1 søn og 6 døtre.

Gudrun blev gift med Poul Barfod Dornonville de la Cour den 4 sep. 1896 i Vartov kirke i København. Poul (søn af Jørgen Carl la Cour og Agathe Johanne Gote Birkedal Barfod) blev født den 6 jun. 1870 i Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev døbt den 11 jun. 1870 i Lyngby Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt ; døde den 3 dec. 1936 i Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev begravet den 9 dec. 1936 i Sorø Kirkegård, Sorø Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,62

Notater:

Emilie Birkedal Ostenfeld Barfod styrede huset efter moderens død i 1914. Efter faderens død i 1926 blev også hun konventualinde i Det Ny Kloster i Slagelse.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,63

Notater:

Hulda Charlotte Ostenfeld Barfod blev uddannet som sløjdlærerinde, hvorefter hun fik ansættelse som sådan ved N.Zahles Skole.

Notater:

Dornonville af 16/4 1907.

Notater:

Poul Barfod Dornonville de la Cour var forstander for landøkonomisk Regnskabskontor. Navnet Dornonville af Kgl. Bevilling 16/4 1907.

Poul blev gift med Gudrun Ostenfeld Barfod den 4 sep. 1896 i Vartov kirke i København. Gudrun (datter af Hans Peter Gote Birkedal Barfoed og Nielsmine Ostenfeld) blev født den 13 maj 1875 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Dornonville af 16/4 1907.

Notater:

Hjemmedøbt 29/1 1876.

Notater:

Hjemmedøbt 8 JAN 1884. Dornonville af 16/4 1907.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,64

Notater:

(XVI,64)

Ragnhild blev gift med Ernst Christian Kann den 15 maj 1908 i Gelsted Kirke, Odense Amt. Ernst (søn af Rudolph Marquard Kann og Johanne Frederikke Kann) blev født den 6 maj 1879 i Gevninge sogn, Roskilde Amt; blev døbt den 18 jul. 1879 i Gevninge kirke, Gevninge sogn, Roskilde Amt; døde den 15 okt. 1960 i Grøndals Sogn, Københavns Amt; blev begravet den 19 okt 1960 i Søndermarks Krematorium, Solbjerg Kirkegård, Københavns Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,65

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,66

Notater:

Kay Barfred Barfod tog præliminæreksamen i København 1895. I 1899 blev han snedkersvend og var 1899-1900 i Frankfurt am Main og i Paris, hvorefter han oprettede et møbeludsalg i København, hvor han tog grossererborgerskab. Den 15.12.1903 blev han gift i Gelsted med Karen Johanne Pedersen, der var født den 15.1.1884 i København som datter af arbejdsmand Hans Pedersen og Hansine f. Rasmussen. I 1912-13 tog han atter til Paris og var i 1913-14 ansat i J. Neyes forretning dels i København og dels i Odense. Under den 1. verdenskrig handlede han i Rusland og Tyskland, og efter krigen atter i København samt i Berlin med levnedsmidler. De havde 3 børn (XVII,46-48).

Kay blev gift med Karen Johanne Pedersen den 15 dec. 1903 i Gelsted Kirke. Karen (datter af Hans Pedersen og Hansine Rasmussen) blev født den 15 jan. 1884 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,67

Notater:

Halfdan Barfred Barfod tog i 1895 præliminæreksamen i Magleby på Møen. Han blev derefter lærling i søværnet og søkadet i 1899. Den 15/9 1903 blev han sekondløjtnant, den 1/4 1905 premierløjtnant og var 1907-09 på Søværnets Officersskole. I 1916 var han næstkommanderende på krydseren Hejmdal som kadetskib og blev den 10/4 1917 kaptajn og var 1917-18 chef for 4. torpedobådsdivision i Store Bælt og fra maj 1918 til krigens slutning var han chef for 2. torpedobådsdivision i Sundet, hvorefter han fra 28/2 til 25/6 1919 var stationschef i Lillebælt. I vinteren 1919-20 var han skoleofficer ved Søofficersskolen, 1920 i kystforsvarsskibet Peder Skram og 15/4 1921til 13/5 1922 adjudant hos viceadmiralen og blev den 29/1 1922 Ridder af Dannebrog. I 1922 og 1923 var han chef for inspektionsskibet Diana og fiskeriinspektionen i danske farvande. Han indsendte da forslag til fiskeriauktioner og fiskeindustri med statsforsøgstation efter norsk mønster.

Den 1/1 1923 blev han orlogskaptajn og var 1924 og 25 chef for inspektionsskibet Fylla til Island. Her modtog han den 14/12 1925 en anerkendelse fra det britiske admiralitet for udvist mod ved eftersøgningen af nogle savnede britiske trawlere i storm under Island i februar 1925. I 1926 var han skoleofficer ved kadetskolen og samme år chef for torpedobåden Havørnen. I 1926 var han medstifter af og til sin død formand for Mortorbådsforeningen. Fra oktober 1926 til april 1927 fulgte han undervisningen på Kungl. Sjökrigshögskolan i Stockholm, hvorefter han fra oktober 1927 til marts 1932 var lærer i taktik ved Søværnets Officersskole og i den forbindelse har han udarbejdet 8 bind foredrag i taktik, der blev udgivet på Marineministeriets foranstaltning.

I 1928 var han chef for krydseren Hejmdal som kadetskib og gjorde fra august 1928 til maj 1930 tjeneste ved marinestaben. I 1930 og 31 var han chef for kongeskibet Dannebrog og udnævntes den 6/4 1931 til kommandørkaptajn og den 2/4 1932 til Dannebrogsmand. 1932 var han chef for kadetskoledelingen og udnævntes den 1. juli til kommandør, hvorefter han den 1/9 1932 til den 7/5 1937 var kommandant for Søværnets kaserne og den 1/10 1932 - 15/10 1933 tillige chef for kvartermester- og underkvartermesterskolerne. Desuden var han i 1933 medstifter af og til sin død formand for Dansk Motorbådsunion. Den 9/5 1936 udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

Den forringelse af det danske forsvar, som var en følge af den socialdemokratisk-radikale regering, optog ham meget og hans kamp for at vække forståelse af sømagtens betydning for Danmark gav sig udslag i talrige artikler i dagblade og tidsskrifter samt i foredrag i mange foreninger. Han udgav derfor i 1936 bogen "Sømagt og dens indflydelse på Danmarks historie". Den 1/8 1937 blev han H.M.Kongens jagtkaptajn og chef for Kongens adjudantskab af søværnet samtidig med, at han fra 1937 til 1942 var formand for Søofficersforeningen.

I 1941 udgav han et to-bindsværk "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og fik kong Christian X til den 5. februar 1941 at give ordre til at landets flag på Holmen skulle sættes på halv stang, da regeringen udleverede nogle torpedobåde til tyskerne. Den 31/7 1942 fik han sin afsked p.gr. af alder og samme dag blev han udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 1. grad og den 26/9 1942 blev han kammerherre. I 1943 fik han udgivet som et illegalt skrift "Hvorfor England vinder krigen" og han lod sig opstille som kandidat for modstandspartiet "Dansk Samling" i 1943. Den 5/6 til den 21/7 sad han arrasteret af Gestapo i Vestre Fængsel og familien måtte efter denne tid leve "under jorden". I 1945 fik han tildelt Christian X.s Frihedsmedalje. I 1943 til 1947 var han medlem af Sø- og Handelsretten og 1947 medlem af Overskibssynet. Desuden nåede han i 1947 at få udgivet bogen "England blev verdensmagt".

Udover de ovennævnte ordener blev han den 6/6 Ridder af den russiske Stanislausorden, den 28/8 1912 fik han Kong Frederik VIII.s Mindemedaille og den 31/1 1919 blev han Ridder af den Kgl. Svenske Sværdorden af 1. kl., den 24/9 1924 Ridder af Islands Falk, den 28/1 1927 Søetatens Hæderstegn og den 15/5 1928 blev han kommandør af Finlands Hvide Rose af 2. kl. samt fik den 25/6 1947 den belgiske Leopoldorden. Endvidere fik han den 27/1 1939 tildelt Motorbådsforeningens Ærestegn i guld.

Halfdan blev gift med Helga Pagh den 25 apr. 1912 i Esbjerg. Helga (datter af Henrik Pagh Mortensen og Sophie Caroline Michelsen) blev født den 5 sep. 1889 i Esbjerg; døde den 23 jan. 1976. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,68

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,69

Notater:

Helga Barfred Barfod var lærerinde den 1/11 1899 - 30/4 1900 og den 1/11 1900 - 30/4 1901 ved Skjenkelsø Skole på Sjælland, hvorefter hun tog præliminæreksamen 1904 og blev ansat som lærerinde ved Privatskolen i Damsholte på Møen 1905 til 1907, da hun kom til Anna Barfods Pigeskole på Frederiksberg og var der til 1908. Samme år blev hun ansat ved Skolehjemmet på Åndssvageanstalten Gl. Bakkehus og var på studierejser til tilsvarende institutioner i Sverige og Norge i 1919, og i England 1932. I 1949 tog hun sin afsked på gr. af alder og sygdom og hun var fra 1951 medlem af slægtsforeningens bestyrelse til sin død.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,70

Notater:

Eli Barfred Barfod tog præliminæreksamen1904. I 1907 blev hun student fra Odense og tog i 1909 1. del af juridisk embedseksamen og var oppe til 2. del i julen 1912, men måtte forlade eksamen på gr. af sygdom. Den 1/1 1920 blev hun ansat som kontorist i justitsministeriet og fra den 1/6 1924 assistent i Indenrigsministeriet indtil den 31/1 1957, hvor hun tog sin afsked på gr. af alder og fik da tildelt fortjenstmedaljen i sølv. Hun og børnene tog navnet Barfod ved resolution af 1/10 1925.

Eli blev gift med Flemming Algreen-Ussing den 7 jul. 1912, og blev skilt den 2 maj 1923. Flemming (søn af Otto Algreen-Ussing og Vilhelmine Cecilie Marie f. Iversen) blev født den 23 apr. 1885 i København; døde den 10 mar. 1927. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,71

Notater:

Thorkild Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup 1904, hvorefter han blev student i Odense 1907 og stud.phil. 1908. Han studerede først teologi og siden medicin, og opholdt sig i 1910 syv måneder i Spanien. I 1911 kom han i boghandlerlære og debuterede samme år med "Andalusiske digte", "Kvindekys og "Anden gift" samt "Illusion". Han blev 1912-13 journalist ved Horsens Avis, og fik i 1913 udgivet "Hedt blod" og "Den grå sko". I 1915 blev han redaktionssekretær ved Illustreret Tidende og hans følgende digte var "Små kalamiteter" i 1915 og "Lille frøken Ilse" i 1916, og mens han i 1917-18 var redaktør "Sort på hvidt" fik han udgivet "Det evige forår" i 1917 og "Afdøde W. Schouwsen" og "Villa Tangloppen" i 1918. Han blev gift i 1914 med sin kusine Edith Barfod.

1919-20 var hen medarbejder ved Fyns Venstreblad og tildeltes 1919 Carl Møllers forfatterleget og fik samme år udgivet "Jordens børn" og "Spot og spe". Derefter blev han i 1920-21 ansat ved Berlingske Tidende og fik 1920 publiceret "Bobler" og "Jul i præstegaarden" samt i 1921"Snefnug" og "Den blaa sommerfugl". 1922-24 var han ansat ved bladet "København" og fik i 1923 udgivet "Drømmen om den blaa sommerfugt" samt 1924 "En hjærtefejl". 1925-27 kom han til de Ferslewske blade og fik i denne tid udgivet "Livets musik" 1925, hvorefter han blev litteratur- og teateranmelder ved "Morgenbladet" 1928-30. Han udgav 1929 "Stjernen i mulmet" og blev 1933 redaktør i "O.M.", Skandinavisk Blad for moderne Okkultisme. Han var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse 1920-26 og 1930-31, og skrev i øvrigt under pseudonymet Edith Egedal to bøger, "Ediths forvandlinger" 1921 og "Ediths lyksaligheder" 1923.

I 1939 udgav han "To mænd snakker sammen", men krigstiden ændrede hans forhold, idet han 1940-45 var ansat ved det nazistiske blad "Fædrelandet". Hans sidste arbejder "Jorden og stjernerne" kom i 1944 og "Solhverv" i 1946. De har tre børn (XVII,56-58)

Torkil blev gift med Edith Barfod den 12 maj 1914 i Frederikskirken i København. Edith (datter af Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod og Beate Ferdinandine f. Winther) blev født den 4 jul. 1886 i Svendborg; døde den 11 aug. 1979. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,72

Notater:

Ruth Fredborg Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup i 1907. 1909-10 var hun lærerinde på Søndergårde i Rørup på Fyn. De har 4 døtre.

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Anton Høgdall. Niels (søn af Christian Rasmussen og Frederikke Nielsen f. Høgdall) blev født den 16 okt. 1866 i Stenderup ved Horsens; døde den 29 sep. 1933. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,75

Notater:

Edith Barfod er uddannet som violinistinde, hvorefter hun optrådte ved forskellige koncerter. De har 3 børn (XVII,56-58).

Edith blev gift med Torkil Barfred Barfod den 12 maj 1914 i Frederikskirken i København. Torkil (søn af Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Gote Birkedal Barfod og Anna Marie Barfred) blev født den 24 jul. 1889 i Hjørlunde; døde i 1947. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,73

Notater:

Erik Egternak Barfod kom 1895-98 i lære hos Burmeister & Wain. I 1898 arbejdede han hos Siemens & Halske i Berlin og 1901 blev han elektroingeniør fra Elektronische Lehranstalt i Berlin, hvorefter han samme år blev ansat på tegnestuen og senere som tilsynsførende ved de elektriske baneanlæg under Union Elektricitäts Gesellschaft. I 1903 kom han til samme firmas London-selskab The Electrical Engineering Company, og i 1905 blev han ansat ved prof. Jørgensens Elektricitets Aktieselskab i København og beskæftiget med projektering og tilsyn med elektriske lys- og kraftanlæg.

1910-14 var han direktør for A/S Smiths røgforbrændende dobbeltfyr og berejste som sådan det meste af Europa. Han var en årrække medarbejder ved tekniske tidsskrifter og blade og bl.a. ansvarshavende redaktør 1926-27 af Motormandens Magasin og siden 1950 ved ingeniørsoldaten. Desuden har han drevet privat konsulentvirksomhed. De har 4 børn (XVII,59-62).

Erik blev gift med Asta Elisabeth Hansen den 17 jun. 1906 i Sionskirken i København, og blev skilt i 1907. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Hertha Elvira Kjær den 14 jan. 1918 i Aarhus Domkirke. Hertha (datter af Johannes Kjær og Maren f. Sørensen) blev født den 3 apr. 1885 i Hadsten; døde den 3 MAJ 1982 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,74

Notater:

Rigmor Egternak Barfod var fra januar 1904 til december 1906 elev på Det kgl. danske Musikkonservatorium, hvorfra hun fik afgangsbevis. I 1917 fik hun organisteksamen fra Københavns Organistskole og var siden musiklærerinde.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Direktør for Meteorologisk Institut

Notater:

Fysiker og meteorolog. Havde en original videnskabelig begavelse. Deltog i Adam Poulsens nordlysekspedition til Island 1899-1900 og ledede selv en nordlysekspedition til Finnmarken 1900-1901. På Meteorologisk Intitut siden 1900, direktør fra 1923. 1908 docent ved Polyteknisk Læreanstalt. Medl. af Videnskabernes Selskab 1927, af Akad. for de tekniske videnskaber 1939 og af mange internationale videnskabelige kommissioner. Æresdoktor ved George Washington Univ., Wash. D.C.

Dan blev gift med Maren Anna Sophie Momsen den 13 feb. 1903 i Malt sogn, Ribe amt. Maren (datter af Fritz Momsen og Vilhelmine Marie Aarestrup) blev født den 6 jul. 1876 i Folding sogn, Ribe amt; døde den 16 sep. 1965 i Søndenbro Hospital, Sundby, København; blev begravet den 22 sep. 1965 i Askov kirkegaard, Malt sogn, Ribe amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul Fogh-Petersen. Poul blev født den 6 okt. 1881; døde den 1 jan. 1958. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Navn:
Blev efter endt skolegang først landvæsenselev på Langø ved Nakskov 1892-93, siden elev på Landboskolen ved Lyngby 1895-96 og derefter forvalter på Brede Ladegaard 1896-97. Var trainskonstabel 1897-98 og blev underkorporal 1898. Forp agtede Lille Grammegård 1900-05, købte 1905 Sandbygård og i 1909 naboejendommen Frihavegård. Medlem af repræsentantskabet for Lollands Bank og Landbostandens Sygekasse.

Aage blev gift med Thora Marie Jensen den 28 sep. 1900. Thora blev født den 4 sep. 1875 i Grammegård, Bornholm; døde den 16 Maj 1952. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Annas mor var Petra Laurie Katinka (XV,43), søster til Inger Marie Barfod. Anna blev adopteret af Kristian Frank Henrik Sodemann og Inger Marie Barfod.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,76

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: XVI,77

Notater:

Rud Skak Barfod fik præliminæreksamen fra Frederiksborg Skole og blev derefter landvæsenselev og i 1897 forvalter på Kristianslund ved Bogense. Her var han dog blot et år, idet han i 1898 blev forvalter på Lundgård ved Brobyværk. I 1899 måtte han ind som soldat, men blev derefter i 1900 bestyrer af Lundegaard indtil 1902, da han ansattes som forvalter på Viborggaard ved Herlufmagle. Fra 1903 til 1905 var han på Thomasminde ved Hinnerup og siden fra 1905 til 1915 bestyrer af Laugsgaard ved Harløse ikke langt fra Skævinge i Nordsjælland. Han købte da Harløsegård ved Hillerød og blev ret sent gift, - i 1915. 1915-16 var han inspektør på Kjærup ved Ringsted og i 1916 solgte han Harløsegaard og købte i stedet Hvidesten og Toftehavegaard i Lillerød samt Engesyn i Grimstrup, som han ejede indtil 1917. Den 1. april 1918 forpagtede han Hellebæk Ladegaard indtil 1953, og fra 1926 til 1946 havde han desuden Borsholmegaard og Havegaard ved Hornbæk i forpagtning og boede på Havegaard fra den 1. april 1928 til 1. april 1946, hvorefter han atter flyttede tilbage til Hellebækgaard.

Fra 1930 til 1947 var han formand for mejeriet Enighedens Leverandørforening og i samme tidsrum medlem af Københavns Mælkenoteringsudvalg. 1930 til 1950 var han desuden formand for NØ-Sjællands Tolvmandsforening og fra 1930 ligeledes formand for Understøttelsesforeningen for trængende fhv. landmænd på Sjælland. Fra 1940 til 1953 var han formand for repræsentantskabet af Kreaturforsikringen og formand for Skævinge Hørskætteri A/S fra dets start i 1941, indtil det i 1945 overgik til et andelsforetagende foruden adskillige andre offentlige tillidserhverv.

I 1953 afstod han forpagtningen af Hellebækgaard og slog sig ned i Snekkersten, hvor både han og hans kone døde. De havde tre børn (XVII,63-65)

Rud blev gift med Catinka Mathilde Margrethe Traugott Schwensen den 16 nov. 1915 i Frederikskirken. Catinka (datter af Holger Fangel Schwensen og Anna Hilda Karoline Hilligsøe) blev født den 9 nov. 1895 i Skovbøllegård ved Nakskov; døde den 20 okt. 1981 i Snekkersten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,78

Notater:

Edle Katrine Skak Barfod hjalp til i hjemmet og styrede efter moderens død dette indtil faderen døde i 1919. Derefter indrettede hun pensionat i Hellebæk og havde senere fra 1925 til 1943 pensionatet og rekreationshjemmet Strandhøj ved Humlebæk sammen med sin søster Katinka.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,79

Notater:

Hilleborg Katinka Skak Barfod havde en lille skole i Skævinge indtil hendes fars død i 1919, da hun flyttede sammen med sin søster. Hun drev da sammen med hende pensionatet og rekreationshjemmet ved Humlebæk.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XVI,80

Notater:

Peter Marius Skak Barfod blev student fra Frederiksberg Skole i 1903. Den 15/1 1909 blev han cand.theol. og var først rejsesekretær for den vestindiske kirkesag, men boede dog fra den 11. juni 1909 til 1. februar 1910 på Elers Kollegium i København, og blev den 15. januar 1910 præsteviet medhjælper ved Kapernaumskirken. Den 24/4 1913 blev han andnepræst ved diakonissestiftelsen, hvor han virkede til han den 20/8 1921 kom til Moltrup og Bjerning ved Haderslev som sognepræst.

Som mange af hans slægt var han skrivende, og han udgav da også i 1931 en børnepostil "Jeg så ham som barn" og i 1938 fik han udgivet 12 taler til de unge "Befal du dine veje". I 1948 måtte han på grund af sygdom tage sin afsked og bosatte sig da først i Haderslev, men da sygdommen tog til, flyttede han og hans kone i januar 1955 til hvilehjemmet "Sarepta". Han var Ridder af Dannebrog. De havde 3 børn (XVII,66-68).

Peter blev gift med Dagmar Westergaard den 27 okt. 1910 i St. Jacobs Kirke, København. Dagmar (datter af Christian Carl Thomsen Westergaard og Anna Maria Jensen f. Østergaard) blev født den 29 mar. 1885 i Frederikshavn; døde den 9 nov. 1965. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,81

Notater:

Tage Skak Barfod tog i 1904 fjerde klasses hovedeksamen fra Frederiksborg Skole, hvorefter han blev elev ved ørredopdrættet "De danske Ferskvandsfiskerier" ved Vejen i 1904-05. Han var fra 1906 til 1911 elev ved Slangerup-banen og blev da i 1911 assistent ved Kolding Sydbaner til 1913, da han udlærtes ved landbruget. Fra 1917 til 1922 var han forstander for Blaa Kors redningshjem Kjærshovedgaard i Vrads ved Ikast. Den 1. april 1923 forpagtede han Teglværksgaarden i Aalsgaarde indtil 1937, hvor han erhvervede sig et husmandssted under Hellebækgaard og ejede det indtil 1947. Han var også næstformand i Hellebæk menighedsråd.

Fra 1947 drev han sammen med sin svigersøn Bjørn Andersen hotelpensionen Høje Hornbæk og arbejdede siden på Skibstrup Cementstøberi. Han ejede og boede i Yderledshuset i Apperup pr. Aalsgårde, der var det hus, der efter forlydende på egnen skal have inspireret H.C. Andersen til digtet "Hist hvor vejen slår en bugt". Iøvrigt tog han energisk del i menighedsarbejdet og var kasserer for Kristelig Lytterforening, repræsentant for Københavns Kirkesag og medlem af menighedsrådet og en lang tid dets formand. De havde tre børn (XVII,69-71).

Tage blev gift med Anna Hunsballe Jensen den 26 jun. 1918 i Skævinge. Anna (datter af Knud Hunsballe Jensen og Gundarine Daa) blev født den 18 aug. 1895 i Hvam; døde den 28 feb. 1983. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: XVI,82

Notater:

Poul Egede Skak Barfod lærte landbrug og forpagtede den 1. april 1923 sammen med broderen Tage Teglværksgaarden i Aalsgårde indtil 1937, da han overtog Havreholm ved Hornbæk. De havde ingen børn.

Poul blev gift med Agnes Hildur Birch den 5 jan. 1932 i Lutherkirken i København. Agnes (datter af Jens Vilhelm Birch og Johanne Margrethe Jenny f. Rasmussen) blev født den 11 feb. 1896; døde den 22 maj 1966. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,83

Notater:

Gustav Skak Barfod tog i 1905 præliminæreksamen. Efter 5 års læretid tog han derpå i 1913 afgangseksamen fra Københavns Maskinteknikum og blev siden leder af tegnestuen ved Kalundborg skibsværft. I marts 1920 blev han ansat ved Køge Værft A/S, men fra januar 1924 blev han selvstændig smedemester i Fjællebro ved Kværkeby. I 1929 bosatte de sig i Hørsholm, hvor han drev virksomhed som projekterende ingeniør i centralvarme. Fra 1933 var han desuden lærer ved Teknisk skole i Hørsholm og fra 1937 tillige ansat i Søminevæsnet hovedsagelig beskæftiget med bevæbning af torpedo- og undervandsbåde. Iøvrigt var han 1919-21 medlem af hovedbestyrelsen for Teknisk Landsforbund. De havde fire børn (XVII,72-75).

Gustav blev gift med Cæcilie Margrethe Pedersen den 7 maj 1918 i Fakse. Cæcilie (datter af Kristen Pedersen og Inge Marie f. Jensen) blev født den 12 nov. 1894. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,84

Notater:

Andreas Benedikt Skak Barfod blev i 1908 student fra Frederiksberg Statsskole og cand.jur. den 23/6 1914. Han var indkaldt til sikringsstyrken under den første verdenskrig fra den 29/1 1915 til den 5/9 1916, hvorefter han fra den 1/9 ansattes som sagførerfuldmægtig i Hillerød. Den 1/11 1916 blev han assistent i Københavns Magistrats 1. afdeling og fra den 1/4 1919 fuldmægtig her. Derefter tog han springet til en ansættelse pr. 1/11 1920 som politifuldmægtig i Hjørring og den 1/7 1937 blev han politimester i Hobro. I marts 1948 udnævntes han til Ridder af Dannebrog og pensioneredes den 1/9 1958. De havde ingen børn.

Andreas blev gift med Margrethe Pouline Græbe den 25 apr. 1919 i Frederiksberg kirke. Margrethe (datter af Jacob Peter Græbe og Anne Emilie f. Petersen) blev født den 28 mar. 1881 i København; døde den 7 maj 1963. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,85

Notater:

Hilleborg Maria Skak Barfod, også kaldet Trille, blev student fra Frederiksborg Statsskole i 1910, og efter at have taget filosofikum i 1911 tog hun lærerindeeksamen fra N. Zahles Seminarium i 1915. Hun fik ansættelse fra april 1916 til fabruar 1919 ved Københavns kommunale skolevæsen. De emigrerede til Sverige, som beskrevet under hendes mand, Niels Bech. Trille Bech blev 1941 chef for det svenske Lottekår og har fået Kgl. Förtjänstmedalj i sølv. Hun døde i 1986.

Hilleborg blev gift med Niels Jørgen Bech den 4 jun. 1919 i Skævinge. Niels (søn af Axel Bech og Ingeborg f. Brandt) blev født den 23 maj 1893 i Kaated sogn; døde den 17 nov. 1980. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Se stor artikel i Dansk Biografisk Leksikon, 1941.

Notater:

Teaterhistoriker.

Egill blev gift med Oda Ingeborg Alexandra Clausen den 03 jun. 1903 i København i Før 1913. Oda blev født den 14 maj 1879 i København (Pauls); blev døbt den 15 jun. 1879 i Garnisionskirke København; døde den 25 OKT 1955. [Gruppeskema] [Familietavle]

Egill blev gift med Ellen Henriette Marie Rovsing den 12 dec. 1913 i København. Ellen blev født den 09 jun. 1889 i Fredensborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Aage blev gift med Anne Cathrine Jensen [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kunstmaler

Notater:

Kunstmaler. Tvilling? Hans søskende tager i 1957 navnet Barfod, men han var allerede død i 1918. Han bliver gift med sin kusine, men dør allerede to år efter.

Niels blev gift med Tove Fogh Barfod den 13 jul. 1916 i Mariendalskirken på Frederiksberg. Tove (datter af Kristen Vøldike Thomsen Barfod og Emilie Frederikke Marie Fogh) blev født den 25 jun. 1896 i Sønderholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Musiklærerinde i København
• Referencenummer: XVI,86

Notater:

(XVI,86) Født 1890 i Søby. Hun blev musiklærerinde i København og døde ugift 1987. I maj 1957 fik hun Justitsministeriets tilladelse til at bære sin mors navn Barfod. Tvilling?

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XVI,87

Notater:

(XVI,87) Født 1892 og blev student fra Randers Statsskole 1911 og den 24/1 1918 cand. theol. Efter at have aftjent sin værnepligt 1918-19 blev han 1/2 1919 præsteviet medhjælper i Kolding, men allerede samme år blev han sognepræst i Lindknud ved Brørup i Ribe stift, hvor han var indtil 1929. 1929 til 1937 var han sognepræst i Flødstrup-Ullerslev i Fyns stift og fra 1937 valgmenighedspræst i Sdr. Næraa valgmenighed. Efter sin pensionering fortsatte han som gæsteprædikant. Han blev 1946 medlem af hovedbestyrelsen for Kirkeligt Samfund af 1898 og var en årrække redaktør af bevægelsens årsskrift "Vartov Bogen" og månedsbladet "Søndagslæsning". Havde tre børn.

Clemens blev gift med Asta Dalsgaard den 5 aug. 1919 i Sorø Kirke. Asta (datter af Anders Due Dalsgaard og Dorthea Margrethe f. Jørgensen) blev født den 8 aug. 1896 i Askov, Ribe; døde den 19 feb. 1986 i Flødstrup, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,88
• Beskæftigelse: 1918; Sygeplejerske ved Finseninstituttet

Notater:

(XVI,88) Født 1892 og færdiguddannet som sygeplejerske i 1918, hvorefter hun blev ansat ved Finseninstituttet 1918 til 1951, hvor hun blev pensioneret. I maj 1957 fik hun Justitsministeriets tilladelse til at bære sin mors navn: Barfod.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,89

Notater:

(XVI,89).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,90
• Beskæftigelse: 1914; Lærerinde

Notater:

(XVI,90) Født 1892 i Øland og tog 1910 præliminæreksamen fra N. Zahles Skole, hvorefter hun tog lærereksamen i Silkeborg i 1914. Har tre sønner, der alle har taget navnet Barfod.

Anna blev gift med Evald Christensen den 14 maj 1919 i Raarup. Evald (søn af Rasmus Christensen og Eline f. Hansen) blev født den 4 feb. 1892 i Overby i As sogn; døde den 25 nov. 1969. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,91

Notater:

(XVI,91) Har en søn.

Bodil blev gift med Oskar Loppnau Rasmussen den 8 feb. 1923. Oskar (søn af Michael Rasmussen og Olivia Camilla f. Loppnau) blev født den 14 apr. 1894 i Snøde på Langeland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Bankassistent, ansat i Kbhvn.'s kommune
• Referencenummer: XVI,92

Notater:

(XVI,92) Født 1897 og tog realeksamen i Fredericia i juli 1913. Den 1/6 1917 blev hun assistent i Landmandsbanken og senere ansat i Københavns kommune.

Else blev gift med Karl Christiansen den 18 sep. 1929. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Marie Birgitte Petersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Lærer, cand. mag.
• Referencenummer: XVI,94

Notater:

(XVI,94) Født 1905 og blev student fra Ordrup Gymnasium i 1923. Derefter læste han naturhistorie og geografi og blev cand. mag. januar 1929. Den 1/6 1930 blev han lærer ved Gentofte kommunes skolevæsen og medlem af eksamenskommissionen for alm. forberedelseseksamen, realeksamen og mellemskoleeksamen indtil 1960. Endvidere var han tillige fra den 1/4 1938 leder af Gentofte kommunes skolebotaniske have og var desuden lærer ved Ahms Kursus. Han skrev en række ornitologiske artikler i både videnskabelige og populære tidsskrifter og udgav i 1937 en skolebog for realklassen "Danske Fugle" ligesom han var medarbejder ved "Vort Lands Dyreliv" og "Faglig Læsning" m.v. I 1953 blev han overlærer og i 1960 fagkonsulent ved undervisningsinspektionen. Skilt. Har tre børn.

Knud blev gift med Regitze Ovidia Rasmussen den 30 jan. 1932 i Søllerød. Regitze (datter af Lars Peter Nilaus Rasmussen og Anna Kristine f. Jensen) blev født den 5 apr. 1907 i Slangerup; døde den 27 feb. 1981. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,95

Notater:

(XVI,95).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,96
• Adopteret: 18 jul. 1911

Notater:

(XVI,96) Født 1910 og adopteret i 1911. Var med sin engelske mand bosat i Cannes indtil 1940, hvor de flygtede (flyttede?) til England. Har to sønner. Blev kaldt LuLu.

Gudrun blev gift med John Achilles Angus den 19 apr. 1934 i Ordrup. John blev født i i England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Gartner
• Referencenummer: XVI,97

Notater:

(XVI,97) Født 1886 i Vordingborg og lærte landvæsen. Han blev gartner i Hareskov. Har to børn.

Volmer blev gift med Elin Andersen den 21 nov. 1909 i Hjørlunde kirke. Elin (datter af Anders Johansen og Agda f. Hanson) blev født den 24 okt. 1877 i Tranås i Malmøhus len. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, forsikringsagent
• Referencenummer: XVI,98

Notater:

(XVI,98) Født 1889 i Vordingborg og tog præliminæreksamen fra Frederikssund Realskole. Han var en tid landmand, men blev 1927 repræsentant for forsikringsselskabet Danmark og fik efter 25 års arbejde hér selskabets hædersdiplom "for trofast og dygtigt arbejde" samt sit navn indskrevet i selskabets "Gyldne Bog". Han har ét barn med hver af sine to første koner.

Kay blev gift med Gerda Emilie Holmelin Pedersen den 7 okt. 1916 i Lyngby kirke, og blev skilt den 22 dec. 1921. Gerda (datter af Jens Pedersen og Caroline f. Holmelin) blev født den 12 maj 1892 i Lyngby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kay blev gift med Anna Elisabeth Rigmor Møller den 26 okt. 1923 i St. Mathæus Kirke i København. Anna (datter af Christen Christensen Møller og Marie Cathrine f. Hansen) blev født den 10 jan. 1901 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kay blev gift med Ellen Margrethe Barfoed Martinussen den 29 jul. 1939. Ellen (datter af Valdemar Martinussen og Anna Henriette Emilie Barfoed) blev født den 16 sep. 1902 i Frederiksberg; blev døbt den 30 nov. 1902 i Sct. Thomas Kirke, København; døde den 26 jun. 1983. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,99

Notater:

(XVI,99).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,100

Notater:

(XVI,100). Kaldet "Lib".

Louise blev gift med Poul Holmstrup den 24 maj 1921 i Hjørlunde. Poul (søn af Peter Kristian Holmstrup og Gyda Maria Caroline f. Leifer) blev født den 28 jun. 1884 i Nykøbing Falster; døde den 13 mar. 1951. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Køkkenchef
• Referencenummer: XVI,101

Notater:

(XVI,101) Født 1896. I 1916 bliver hun gift med sin fætter, kunstmaler Niels Immanuel Barfod Petersen, som var søn af sognepræst Clemens Petersen og Frederikke Anna Gertrud Thomsen f. Barfod (XV,50). Han dør imidlertid allerede i 1918, hvorefter hun rejste til USA og blev vice-køkkenchef ved Military Academy i Palo Alto i Californien, hvor hun bliver gift igen. Med sin amerikanske mand har hun en søn og en datter.

Tove blev gift med Niels Immanuel Barfod Petersen den 13 jul. 1916 i Mariendalskirken på Frederiksberg. Niels (søn af Clemens Petersen og Frederikke Anna Gertrud Thomsen Barfod) blev født den 16 feb. 1890 i Søby på Ærø; døde den 25 maj 1918. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tove blev gift med Minet William Ott den 25 mar. 1925 i USA. Minet (søn af Adolph Ott og Elisabeth Walsh) blev født den 16 dec. 1896. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Handelsuddannet, sekretær
• Referencenummer: XVI,102

Notater:

(XVI,102) Født 1889 og tog april 1907 handelseksamen, hvorefter hun indtil 1914 dels var 6 år på cementfabrikkernes kontor i Ålborg og dels 1 år i huset i Norge. Fra 1914 til 1920 var hun sekretær ved KFUK i Silkeborg og fra 1920 til 1924 ved KFUK's missionskontor i København. Hun måtte dog forlade dette arbejde på grund af sygdom og styrede fra 1930 til 1944 hus for sin bror Viggo. I 1946 blev hun ansat på Santalmissionens kontor og fra 1952 var hun sekretær på Kofoeds Skole på Christianshavn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Journalist, forfatter
• Referencenummer: XVI,103

Notater:

(XVI,103) Kaldet PER. Blev født 1890 i Blaahøj præstegård og tog realeksamen 1905 i Ålborg. I april 1907 tog han handelseksamen og var 1907-08 ansat som journalist ved "Nordjylland" i Ålborg, hvorefter han kom til "Horsens Avis" indtil han fra 1911 til 1913 kom til "Berlingske Tidende" og var derefter til 1915 redaktionssekretær ved "Randers Amtsavis". I 1915-16 aftjente han sin værnepligt og fra 1916 til 1919 var han redaktionssekretær ved "Vort Land", derefter indtil 1921 redaktør af "Nordjylland", hvorpå han atter var ansat ved "Berlingske Tidende" fra 1921 til 1937 samtidig med at han fra 1928 til 1937 var redaktionssekretær ved B.T. I denne tid er det, at han slår sit navn fast under pseudonymet "Bror Mika" og ligeledes udgav flere samlinger digt-parodier under pseudonymet "P. Sørensen Fugholm". Professor Victor Kuhr har skrevet om ham: "Som med prinsen i æventyret, hvem det har behaget at formumme sig som Gråben, men hvis fornemhed stadig er let at kende bag pjalterne, således var det derfor ikke vanskeligt bag fiktionens særprægede mentalitet og stil at lytte sig ind til en forfatterpersonlighed med et fint og stille smil, en mild og klog menneskelighed, en humor i ordets strengeste forstand, som gennem tiderne har virket velgørende og befriende på langt flere læsere, end han rimeligvis selv har haft anelse om". Fra 1937 var han redaktør ved B.T. og tillige teksredaktør ved "Blæksprutten". Desuden, fra 1926 til 1937, var han medlem af journalistforeningens bestyrelse og fra 1928 til 1932 afPressens Fællesråd. Har to børn. (Se iøvrigt "Fodnoter" nr. 7, side 1-5, 1992).

Lars blev gift med Anna Elisabeth Hansen Fusager den 6 aug. 1915 i Randers. Anna (datter af Hans Peter Andreas Fusager og Adolina Kirstine Emilie f. Hansen) blev født den 24 jun. 1894 i Randers; døde den 29 jun. 1961. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,104

Notater:

(XVI,104).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Journalist, forfatter
• Referencenummer: XVI,105

Notater:

(XVI,105) Født 1895 og blev student fra Ålborg i 1913. Derefter begyndte hurtigt hans bane i avisverdenen. Fra 1913 til 1917 var han journalist ved Horsens Avis, hvorpå han et år 1917-18 var ved Aalborg Amtstidende. I 1918 kom han til B.T. i København og fortsatte derfra i 1926 til Dagens Nyheder for så endelig i 1933 at komme til Berlingske Tidende, hvor han var til sin død. Han debuterede allerede i 1917 med "Dagens Vers" og skrev siden næsten dagligt en humoristisk versificeret kommentar til døgnets store og små hændelser. 1922 til 1925 og 1928 til 1929 var han medlem af journalistforbundets bestyrelse og var desuden medarbejder ved Statsradiofonien, Blæksprutten og forskellige teatre. Desuden har han oversat en række operaer og lystspil. Hans elskværdige lune (ikke altid uden brod), hans rige metriske færdighed og en ægte parodisk sans har gjort hans vers til et enestående fænomen i dansk journalistik. Hans daglige digte i Berlingske Tidende i samarbejdet med tegneren Herluf Jensenius blev i en årrække udgivet hvert år i bogform. Fra 1930 skrev han endvidere "Ærbødigst Ugerevy" til radioen. I 1945 udgav han "Især for Slægt og Venner", der blev genoptrykt i 1949 under titlen "Rimede Barndomserindringer". I 1949 blev også udgivet "Ærbødigst. Udvalgte Vers og Viser 1919-1948". Har to børn.

Viggo blev gift med Rigmor Agnete Dina Nielsen den 31 dec. 1920 i Nørre Tranders. Rigmor (datter af Søren Rasmus Nielsen og Maren Kristine f. Andersen) blev født den 30 mar. 1896 i Hillerød; døde den 12 feb. 1930. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst, forfatter
• Referencenummer: XVI,106

Notater:

(XVI,106) født 1899 og blev student fra Aalborg Katedralskole i 1917. Den 10/1 1923 blev han cand. theol. og samme år fra den 29/1 1923 kaldskappelan i Humble på Langeland. Derfra kom han i 1927 til Romdrup og Klarup som sognepræst for endelig i 1932 at blive residerende kapellan ved Odense Sct. Hans Kirke. I 1936 debuterede han i "De Unges Julebog" og har siden skrevet en lang række bøger. I 1937 kom "Fra Land og By" og "Salmehåndbog", året efter kom "Som Folk er flest" og i 1939 "Et lille Hjørne af Verden" samt i 1940 "Fabrikant Holme". I 1941 fik han udgivet to bøger "Livet i Hverdag og Fest på Jesu Tid" og "Lykke" samt i 1942 "En Dør går op" og året efter "Vejene snor sig". I 1944 udgav han "Stride Vande" og i 1945 "En Stormfugl", hvorefter han i 1946 fik udgivet "Hist og Her fra" og "Faklen tændes". I 1947 kom "Et Kildevæld", i 1948 "En ensom Kæmpe" og "Syvogtyve Skrifter bliver til en Bog", og desuden oversatte han samme år R. Corstair: "Oprør i Junglen". I 1949 kom "Rigdom", i 1950 "Et helligt Kald" og "En Rose mellem Torne", og i 1951 "Den nye Dag". I 1952 fik han udgivet "En Håndfuld Historier" og "Spurveskjul". I 1953 "Santalmissionens Spedalsk-kolonier Saldoka og Santipara" samt "Storkansleren", hvorefter han i 1954 fik udgivet "Batakernes Bedstefar" og i 1955 "I en Hytte af Ler", i 1956 "Ufortrøden" og i 1957 "Og Stormen rev mine Fjedre" samt "Små Ting om store Ting". I 1958 udkom "En Dreng på Jesu Tid" og "Troskabens dyre Pris". Han døde i 1973. Har fire børn.

Niels blev gift med Karen Elisabeth Barsøe den 9 mar. 1933 i Budolfi Kirke i Ålborg. Karen (datter af Peter Barsøe og Elna f. Hartnack) blev født den 9 mar. 1908 i Fåborg; blev døbt den 20 apr. 1908 i F?borg kirke, Svendborg amt; døde i 2008 i Munkebjerg sogn, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ellen blev gift med Christian Møller [Gruppeskema] [Familietavle]

Ellen blev gift med Jens Christen Getler [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,108

Notater:

(XVI,108) Har to sønner.

Dagny blev gift med Svend Nicolaj Peter Buhl den 16 jan. 1925. Svend (søn af Jes Buhl og Louise Sofie Elisabeth f. Dreyer) blev født den 18 jan. 1902 i Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,109

Notater:

(XVI,109) Født 1905 i Middelfart og tog realeksamen hér i 1920. Har en søn og en datter.

Rigmor blev gift med Svend Munk Rasmussen [Gruppeskema] [Familietavle]