Mette Nielsdatter

Notater:

Datter af sognepræst i Dalby Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer. Efter Laurids Barfods død giftede hun sig med efterfølgeren Peder Christensen Humble sognepræst til Hesselager, provst i Gudme herred. Hun fik fem børn med Laurids Barfdod (IX,1-5); omtalt i kap. 6 side 53 og kap. 17 side 221.

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurits Clausen Barfod. Laurits (søn af Claus Lauritsen Barfod og Maren Knudsdatter) blev født i 1596 i Allerup præstegård; døde i 1634 i Hesselager; blev begravet i Hesselager kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Christensen Humble. Peder blev født cirka 1609; døde den 14 feb. 1675. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,1

Notater:

(IX,1) Blev kun 12 år gammel.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Herredsskriver
• Referencenummer: IX,2

Notater:

(IX,2) Født ca. 1625; flyttede til Bornholm, hvor han blev landstingsskriver. Da bornholmerne i 1658 havde befriet øen fra svenskerne, kom han sandsynligvis med som embedsmand i delegationen til København med et brev om det glade budskab fra Bornholm. I hvert tilfælde fik han den 10/8 1659 af kong Frederik III "for udvist tro tjeneste for egen, hustrus og barns livstid at nyde alle afgifter af Kobbegård i Øster Larsker sogn". Han fik yderligere konfirmation på brevet den 19. august 1670 af Christian V og brevet blev atter stadfæstet for hans enke. Kobbegården var med sine 169 tdr. land sognets næststørste gård og til den hørte også en skøn skov og ved Kobbeåen en vandmølle. I.C. Urne, der siden har fortalt om denne tid skriver bl.a.: "Peder Larsen Barfoed, da herværende Lands-Tings-Skriver, boende i Aakirkeby, skal have været dend som med nogle flere bragte sådant første Budskab, eller som blev siden oversendt med Gave-Brevet, underskrevet af samtlige Landets Stænder. Hand blev da fremstillet for det Høy-Kongelige Herskab, som sad til Taffel, hvor da Hands Mayt Kongen, Hendes Mayt Dronningen og Hands Kongelige Høyhed Kron-Printzen, hver skal have af et Sølv-Bægere eller Pocaler beteed den Naade at drikke Bornholms Landskabs Velgaaende. Dernæst skal hannem være bleven given Tilladelse at drikke det Høy-Kongelige Herskabs Sundhed og endelig blev ham foræret alle trende Bægere". Af disse tre bægre skal det ene i dag befinde sig på Nationalmuseet og et på Rosenborg. Imidlertid har Peder Barfoed næppe deltaget i opstanden mod svenskerne, da han ikke forekommer i et eneste dokument herom, og bornholmerne vil ikke rigtigt godkende, at det skulle være Barfoed, som fik bægrene. Ikke destomindre er der næppe anden grund til den store donation til ham end, at netop han skulle have overbragt det glædelige budskab til kongen (Bornholmske Samlinger 1. rk. bd. 12 side 17 ff, M.K. Zahrtmann: "Mænd fra 1658" og 2. rk. bd. 2 Fritze Lindahl: "Om tre forgyldte sølvpokaler" side 49 ff).
Han fik fire børn.

I 1600-tallet spredtes slægtens medlemmer over det ganske land. En søn af præsten Laurids Barfod (VIII,3) på Fyn, flyttede således til Bornholm sandsynligvis under et af Christian IV.s sidste regeringsår. Om han håbede at få en mere fredfyldt tilværelse der er det vanskeligt at sige. 1600-tallet var jo i Danmark i høj grad præget af krige. 1611-13 Kalmarkrigen, 1625-29 Danmarks deltagelse i 30-årskrigen, 1643-45 Torstensonkrigen og så de to Karl Gustavkrige 1657-58 og 1658-60, for så sidst i århundredet at have den skånske krig 1675-79. Ved freden i Roskilde den 26. februar 1658 måtte Frederik III afstå de gamle danske landskaber øst for Sundet: Skåne, Halland og Blekinge og Bornholm samt fra Norge, Bohuslen, og Tronheim len. Den 8/3 1658 blev den svenske oberstløjtnant Johan Printzensköld udnævnt til landshøvding på Bornholm og kort efter sin ankomst den 29/4 samme år begyndte han en ransagning af øen, der bl.a. skulle fastslå dens skatteevne og mulighederne for at fremskaffe soldater og bådsmænd til flåden. Hans hårdhændede optræden og fremfærd førte imidlertid til et oprør af øens beboere. Printzensköld blev dræbt og Bornholm befriet, hvorefter man sendte en delegation til Frederik III for at give meddelelse om svenskernes fordrivelse.

Peder blev gift med Margrethe Andersdatter i 1659 i Åkirkeby, Bornholm. Margrethe blev født i 1639 i Bornholm; døde den 1 juli 1712 i Åkirkeby, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,3

Familie/Ægtefælle/Partner: Rasmus Rasmussen. Rasmus blev født i 1620; døde i 1663. [Gruppeskema] [Familietavle]

Valborg blev gift med Jørgen Henriksen Randers efter ER 1663. Jørgen blev født i 1633; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,4

Notater:

(IX,4) Er afbilledet på faderens epitafium i Hesselager Kirke, men må være død som spæd.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: IX,5

Notater:

(IX,5) Født 1632 i Hesselager og blev student fra Odense i 1653, hvor han bliver immatrikuleret ved Københavns Universitet og fik mester Finchius som præceptor eller vejleder. Den 22/1 1660 blev han indsat som sognepræst i Fraugde, og i 1685 blev han tilmed provst i Aasum herred.
Han "var en brav og dygtig mand, men temmelig svag", så i 1695 fik han tilladelse til at have sin søn Christen som kapellan. Han er sælig kendt fordi han opbyggede Fraugde præstegård og anskaffede "en lille hvid flaske", som i mere end de følgende hundrede år brugtes ved sygeberettelser i sognet. Hans kone var datter af den tidligere sognepræst (se der), og de fik 11 børn.
Ved Claus Barfods død, får vi i skifteprotokollen en ganske nøje gennemgang af hans formue, der skulle deles mellem arvingerne. I store træk ser det således ud: Præstegårdens bygning er takseret i penge til 300 sletdaler. Diverse sølv- og kobbersager solgt for 149 sl.dl. 2 mrk. 9 sk. Besterne (hestene) 11 stk. solgt for 135 sl.dl. 2 mrk. Kvæg (køer og kalve) 17 stk. solgt for 97 sl.dl. 4 mrk. 4 sk. 13 får og en vædder solgt for 25 sl.dl. 12 svin og grise, 2 geder, 2 lam solgt for 21 sl.dl. 5 mrk. 4 sk. 8 bistader solgt for 18 sl.dl. 2 mrk. Desuden i køkkenet tin, kobber og jernsager solgt for 98 sl.dl. 4 mrk. 15 sk. Korn solgt 192 sl.dl. 1 mrk. 10 sk. Endvidere nævnes udi den store stue borde, kister m.v., i den øverste stue, trævarer i mellemstuen, det lille kammer, den daglige stue, det lille havekammer, køkkenet, sovekammeret, bryggerset, mælkehuset, Hr. Christens kammer og på studerekammeret står der ligeledes opført hvert stykke møbel for sig. Derefter følger, hvad der er på kornloftet, i kælderen og i gården, der alt blev solgt ved auktionen for 131 sletdaler 2 mark 6 skilling. Endvidere nævnes sengeklæder, omhæng, bænke, dyner og hynder i den store stue, i det øverste kammer, i pigernes seng, i havekammeret, i børnenes seng, i de daglige stue og i svendekammeret, der ialt solgtes for 84 sletdaler 1 mark 14 skilling. Linklæder solgtes for 38 sletdaler 2 mark. Alle bøgerne: 41 folio, 60 octavo, duo cirmo vurderes til ialt 28 sletdaler 3 mark 8 skilling, men de blev ikke sat til auktion, idet Hr. Mads Trane i Rønninge fik lov til at beholde dem efter vurderingen. Med diverse fradrag beløb boets formue sig da til ialt 1501 sletdaler 6½ skilling, hvorfra yderligere skal trækkes forskellige gældsposter samt løn til folkene på ialt 515 sletdaler 3 mark 20 skilling, hvorefter det beløb, som blev tilbage til deling mellem enken og børnene var 985 sletdaler og 12½ skilling. Det må vel siges at være en ganske velstående præst, der iøvrigt i folkehold havde haft 2 avlskarle, 2 tærskere og en karl samt 5 piger.

Epitafiet i Hesselager Kirke, som findes i Barfod Sagaen på side 55 forestiller ikke Claus Lauritsen Barfod, som tidligere antaget, men derimod Peder Christensen Humle, der var gift med Mette Nielsdatter. Hun var i første ægteskab gift med Laurids Clausen Barfod. Det nyrestaurerede epitafium (i 2012) forestiller således Peder Christensen Humle og til venstre to sønner samt til højre Mette Nielsdatter (der var gift i første ægteskab med Laurids Clausen Barfod og mor til Claus Lauritsen Barfod). Det er således kun Mette, der delvis kan kaldes for en Barfod på billedet.

Claus blev gift med Karen Christensdatter Braad den 9 jun. 1661. Karen (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter) blev født cirka 1637; døde den 25 apr. 1710. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,1

Notater:

(X,1) Var gift før den 29. maj 1687, da hun omtales som gift med landstingsskriver Morten Joensen, der var født ca. 1649. I 1690 bar hun sin søsterdatter til dåben og ved sin mors død (1712) arvede hun, som angivet i gavebrevet, nydelsen af Kobbegården indtil sin egen død den 27/7 1715. Hun havde en datter, som hendes søster Bertha bar til dåben 1693 i Åkirkeby.

Sidsel blev gift med Morten Joensen før 1687. Morten blev født cirka 1649. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,2

Notater:

(X,2) Hun nævnes som fadder i 1689 i Nexø. Hun begraves sammen med en datter den 28/9 1709 i Nexø.

Familie/Ægtefælle/Partner: Didrich Christiansen Funch. Didrich blev født i 1654. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,4

Notater:

(X,4) Han stod fadder for sin søsterdatter i 1687 og blev den 4/12 1689 gift med Dorthe Frølund i Nexø. Den 27/9 1693 omtales han i en sag vedr. en hare, som han hævdede at have samlet op som død for at bringe den til amtmanden. Da man ikke kunne bevise andet, blev han frikendt for krybskytteri. Han havde fire børn.

Hans blev gift med Dorthe Frølund den 4 dec. 1689 i Nexø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,3

Notater:

(X,3) Hun blev efter kgl. bevilling viet i huset til Valentin Dechner, der var byfoged i Nexø og herredsfoged i Østre herred. I 1693 bar hun sin søster Sidsels datter til dåben i Åkirkeby.

Bertha blev gift med Valentin Dechner i viet i huset efter kgl. bevilling. Valentin blev født den 10 feb. 1661 i Åkirkeby, Bornholm; døde den 20 juli 1707 i Ibsker, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,5
• Døbt: 10 jul. 1662

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,6

Notater:

Ved skiftet efter Edele barfod og Hans Hansen Bolting i 1698 ses, at der var efterladt tre børn: Johan Otto Bolting, Stephen Bolting samt Claus Barfod Hansen Bolting, der imidlertid altid blot kaldte sig Claus Barfod, ligesom hans børn.

Edele blev gift med Hans Hansen Bolting den 12 jan. 1687 i Fraugde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,7
• Døbt: 29 jan. 1665, Fraugde kirke

Notater:

(X,7) Født 1665 i Fraugde og blev student 1684 fra Odense. 17/11 1695 ordineredes han som kapellan hos sin far og efterfulgte senere ham som sognepræst i Fraugde ved et kaldsbrev af 3/1 1698 og med kgl. konfirmation den 15/3 1698. Gift 1698, og han fik 6 børn med sin kone, der iøvrigt giftede sig med hans efterfølger i embedet, da hun blev enke efter ham i 1707.

Christen blev gift med Karen Pedersdatter Vinding den 22 jun. 1698. Karen (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne) blev født i aug. 1669. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,8
• Døbt: 21 feb. 1666, Fraugde

Notater:

(X,,8) Født 1666 i Fraugde og er rejst udenlands efter 1687. Hans opholdssted kendes hverken i 1693, 1697 eller 1707, hvorfor han regnedes for at være død.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,9
• Døbt: 5 maj 1667

Notater:

(X,9).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,10

Notater:

(X,10).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,11
• Døbt: 13 aug. 1671, Fraugde

Notater:

(X,11) Født 1671 i Fraugde og blev student fra Odense og immatrikuleret på Københavns Universitet i 1691, hvor han fik mester Jan Jac. Bircherod som vejleder. Den kåde student indridsede i 1693 sit navn på Mette Brahes epitafium i Fraugde kirke. Samme år bad hans far biskop Bircherod om at få kost i klosteret i København til sønnen og dennes bror Hans, der begge studerede. Niels blev cand. theol. og siden kabinetspræst på Tåsinge. Han døde i Svendborg i 1727 og blev begravet i Svendborg kirkes kor.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,12
• Døbt: 29 dec. 1672, Fraugde kirke

Notater:

(X,12) Født 1672 i Fraugde. Han blev student fra Odense og kom til Københavns Universitet og immatrikuleredes samtidig med sin bror 24/7 1691, og han fik som præceptor Olig. Jacobæus. Mens han studerede var han i vinteren 1692-93 mellemste hører (lærer) i Nykøbing Falster og i 1693 søgte faderen ophold på Regensen for de to brødre. I 1693 til 1706 var han imidlertid hører og kantor i Christiansand i Norge, hvor han i 1704 havde en uheldig strid med rektor Tobias Jensen. Ifølge rektorens klage til biskoppen havde Barfod gjort ham stor uret i skolen noget før Jul 1702, og desuden havde han og en anden af hørerne spottet ham i godtfolks hus juleaften. Sagen kom for provsteretten og den 9. maj (1703) faldt dommen, at da rektor ikke kunne føre bevis for sine beskyldninger skulle han betale hørerne 3 rdl.. Da Tobias Jensen ankede dommen fastslog Overhofretten den 15. februar 1704, at da rektor ikke havde godtgjort sine hårde og nærgående beskyldninger og "mere på vrang måde havde procederet mod dem i retten" blev han dømt til at betale de to hørere 24 rdl. og til konsistorialretten 8 rdl. I sagen stod biskoppen på Barfods side og han berettede bl.a., at Barfod var kommet til bispen slagen og reven på næse og hænder og fortalte, at "han så var medhandlet af hans hustrus søskende og moder, så han måtte retirere sig fra sit hus om natten til hans genbo Monsieur Losbys hus uden hat og paryk". Meget tyder således på, at det har været en familiestrid, der har været baggrund for Tobias Jensens anklager. Den 1/9 1700 var han blevet gift med Sara Hansdatter, der var født 1675 som datter af Johanne Jensdatter og hendes anden mand Hans Tommesen. Sandsynligvis har forholdet mellem mand og kone ikke været det bedste, hvilket var nok så uheldigt for en præst. Hun var desuden en søster til rektor Tobias Jensen, som han var raget uklar med. Efter sin afsked i 1706 blev han personlig kapellan hos provst Turrimontan i Åmli i Christiansand stift, der var gift med Margrethe Barfod (IX,6). Da søetaten i disse år havde en flådestation i Christiansand blev han tillige i 1709-10 præst ved galejerne hér. Sandsynligvis er det schoutbynacht Georg Carstensen Nybuhr, som var chef for skærgårdsflotillen, der under et møde i Christiania har fået den kommanderende general i Norge Woldemar Løvendal til at skrive et anbefalingsbrev til kongen, hvor der står, at da sognepræsten i Hvaler fornylig var død "og en af de præster, som er på krigsfartøjet under schoutbynacht Nybuhrs kommando navnlig Hr. Hans Barfoed gør ansøgning samme kald igen at nyde, såsom han er en gammel mand og formedelst svaghed ikke kan tåle at være på søen, så indstilles allernådigst til Eders Kongl. Mayestæts allernådigste behag, om bemeldte Hr. Hans Barfoed dette kald, som er det ringeste og af de mindste indkomne heromkring findes, allernådigst må forundes". Med denmne anbefaling var embedet sikret og han fik sin bestalling den 5/12 1710. Man kan dog undre sig over, at han i anbefalingen som 37-årig kaldes gammel og svagelig. I 1713 søgte han et bedre kald i Tosnæs, da han "med kone og seks børn ej kan have livets ophold i Hvaler", og igen i 1718 søgte han væk til Vaaler i Christiania stift, men begge gange uden held. Helt ringe kan det dog ikke have stået til for ham, thi i 1720 købte han størsteparten af gården Sandbrekke og i 1724 yderligere en part af Gjurød, og disse drev han sammen med præstegården samt Brekke og Rove. Når man teger hans familiære forhold i betragtning kan det måske ikke undre, at hans interesse for jorddyrkningen har været større end hans præstelige gerning. Han var da også en af de største jordbrugere, som har været på Hvaler, og også den eneste, som har haft kapellan. Svigersønnen Thomas Vosgraff, der var gift med hans datter Karen, var således kapellan hos ham i hans seneste år. I sit signet førte han slægtsvåbnet med bogstaverne H.C.B. ovenover. Han døde i 1728 og hans kone i 1729 og de blev bisat i koret i Hvaler kirke. Da man restaurerede kirken i begyndelsen af 1950-erne åbnedes også deres grave, og man så, at Hans Barfod havde været usædvanlig høj, mens hans kone havde været "nærmest spædlemmet". De havde seks børn (Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, Oslo 1978, Atle Steinar Nielsen: Christian Hansen Barfod, side 274-284. Andreas Madsen: Sognepræst Hans Christian Barfods efterkommere, Oslo 1928 og Andreas Madsens artikel i Frederikstad Blad den 8/1 1972).

Hans blev gift med Sara Hansdatter den 1 sep. 1700. Sara (datter af Hans Tommesen og Johanne Jensdatter) blev født den 20 jul. 1675; døde den 7 jan. 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,13
• Døbt: 10 maj 1674, Fraugde kirke

Notater:

(X,13) Hun opdrog nevøerne Claus (XI,9) og Thomas (XI,8) på Sanderumgård.

Valborg blev gift med Jacob Rasmussen den 9 jul. 1706 i Skaarup. Jacob blev født i 1675; døde den 5 maj 1713. [Gruppeskema] [Familietavle]

Valborg blev gift med Manderup Clemmesen den 3 jan. 1720 i Fåborg. Manderup blev født i 1684; døde i 1757. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,14
• Døbt: 11 nov. 1677, Fraugde kirke
• Beskæftigelse: 1687; Tjenestekarl hos etatsråd Knud Urne på Julskov

Notater:

(X,14) Født 1677 i Fraugde. Vi ved, at han 1687 tjente etatsråd Knud Urne på Julskov. I 1714 stod han desuden fadder i Nicolaj Kirke i København, men herudover ved vi blot, at han i 1727 levede et eller andet sted på Sjælland.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,15
• Døbt: 6 jul. 1679, Fraugde kirke

Notater:

(X,15) Født 1679. Hun blev gift med Daniel Pedersen, der døde før 1745, hvor hun endnu levede.

Familie/Ægtefælle/Partner: Daniel Pedersen. Daniel døde før 1745. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Karen Mogensdatter i 1710 i Bornholm. Karen blev født i 1683 i Vester Marie, Bornholm; døde i mar. 1778 i Åker, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,1

Notater:

(XI,1).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,2
• Døbt: 23 jan. 1691

Notater:

(XI,2).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,3

Notater:

(XI,3).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sømand i Flåden (formentlig)
• Referencenummer: XI,4

Notater:

(XI,4) Flyttede åbenbart til København, hvor vi finder ham som pensionist i Hummergaden i Nyboder, da han begravedes den 4/11 1772. Han må derfor have været i Flådens tjeneste, men han havde tilsyneladende ingen arvinger, idet en gammel hofofficiant købmand Frederik Knudsen var hans universalarving ifølge testamente 4/11 1772.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kaptajn, gårdejer
• Referencenummer: XI,5
• Døbt: 28 nov. 1688, Rolsted sogn

Notater:

Claus Barfod blev i 1707 korporal og den 20/2 1712 blev han fendrik ved det fynske nationale infanteriregiment Ditlev Holstein. Den 18/11 1712 blev han sekondløjtnant ved samme regiment i Fredericia, og i 1714 blev han her gift med Christine Cirtzau, hvis far var sognepræst ved Michaelis kirke i Fredericia. Han blev forflyttet til København i 1716, da han den 7/9 blev garnisonsadjudant her. Vi ved, at han i 1719 boede i Anthonistræde 23, og i november 1722 blev han karakteriseret kaptajn, og i 1725 ejede han en gård i Gothersgade 173, der var et grundmuret hus i 2 etager med frontespice. Ulykkeligvis døde hans kone og blev begravet i 1726 ved Københavns Garnisonskirke. Han giftede sig igen i 1727. Selvom han efter den store brand i København i 1728 fik 10 års frihed for indkvartering i gården i Gothersgade flyttede han bort, da han den 10/4 1730 blev virkelig kaptajn ved det nordsjællandske infanteri regiment i Holbæk indtil korpsets reduktion i 1731. Han var da flyttet herud, idet han 1729 havde forpagtet Eriksholm og samme år købte han på auktion efter kommerceråd Chr. Hellegaard holbækgård med Merløse kirke for 3000 daler, men kirken solgte han dog igen for 650 daler.
Ulykkeligvis døde hans kone i 1726, og han giftede sig igen i 1727. Også hans anden kone døde tidligt, i 1734. Han blev da gift for tredje gang i 1739. Han ejede da foruden Holbækgård også to bondegårde i Kvanløse og én i Kyndby på ialt 25 tønder og 4 skæpper hartkorn samt en jord i Holbæks marker. I Holbæk kirkebog står i året 1751, at den 8. januar stod Karen Rasmusdatter skrifte for synd mod det sjette bud og udlagde til barnefader captajn Barfod, og en måned senere ser vi, at den 19/2 udstod captajn Barfod kirkens disciplin for synd imod det sjette bud. Han har da været 62 år. Efter et ulykkestilfælde den 7/6 1759 døde han. Arvingerne fragik arv og gæld og enken flyttede til København, hvor hun boede i Store Grønnegade nr. 228, men efter at hun et år tidligere havde haft et anfald af apoplexi, faldt hun pludselig om på gaden og brækkede et lårben og døde.
Han havde ni børn med sin første kone (XII,2-10), fire børn med sin anden kone (XII,11-13 samt XII,179) og to børn med sin tredje kone (XII,14-15).

Claus blev gift med Christine Cirtzau den 24 apr. 1714 i Fredericia. Christine blev begravet den 3 sep. 1726 i Københavns Garnisonskirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Claus blev gift med Catrine Aarbye den 27 maj 1727 i Holbæk. Catrine (datter af Henrik Jespersen Aarbye og Else Margethe Hellegaard) blev begravet den 18 jan. 1734 i Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Claus blev gift med Karen von Essen den 10 dec. 1739 i Skamstrup præstegård. Karen (datter af Nikolaj von Essen og Karen Pedersdatter Skade) døde den 5 jan. 1778; blev begravet den 9 jan. 1778 i Københavns Garnisonskirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,6

Notater:

(XI,6) Født i 1699 i Fraugde, hvor biskop Kingo døbte ham, mens bispinden holdt ham over dåben, men han blev dog kun 6 år gammel.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,7

Notater:

Else Cathrine Barfod kom som ung pige til København, hvor hun tjente hos generalfiskal kancelliråd Troels Smith. Her mødte hun sin tilkommende mand, Hans Pedersen, der da var fuldmægtig samme sted. Hendes bror, cand.theol. Thomas Barfod, lod trykke en hyldest til dem hos P:J.Phønixberg på Ulfelds Plads. Der stod:
Så parres Hjerterne, hvem Himlen selv vil bøje, (a)
Og lenke sammen ved sit Forsyyns Raad og Øje, (b)
To Hjerter bliver nu til eet (c) ved Egte-Baand
som fordum Træerne udi Prophetens Haand. (d)
I Troo-Foreenede, Jeg eder ynsker Lykke:
Gud med Velsignelser i Mengde Eder smykke. (e)
Hand lade alt sit Got for Eders Ansigt gaae, (f)
Indtil I Methed ved Hands Ansigts Lyys skal faae. (g)
(a) Prov.21.1 - (b) Psalm.32.8 - (c) Gen.2:24 - (d) Ezecb.37.17 - (e) Psalm 84.7 - (f) Exod.33.19 - (g) Psalm.17.15.

Da Hans Pedersen døde i 1743 havde de den 22/3 1743 fået bevilling for den længslevende til uskiftet bo og skifte med samfrænder, men Else Cathrine og hendes børn sad dog i trange kår. Den 20/9 samme år fik hun forundt i fæste den indhegnede have som hendes mand havde haft liggende norden for vejen, som løber fra provstegården til Kaals mølle og for den nordre ende af hr. krigsråd Ludvigsens Toft. Den havde efter jordebogen nr. 31. Hun havde pension af postkassen og opholdt sig sine tre sidste leveår hos sin datter Else Catharina og hendes mand Hans Broholm, der var kirkeværge i Assens, men også en kort tid hos sin søn Peder, da denne som dr.med. var flyttet til Mølleknap ved Assens, hvor hun døde 1776 og blev begravet i Kjerte kirke den 29/4. Hun skal i de sidste år have været vanskelig at omgås og været misfornøjet og klagende. De fik elleve børn, hvoraf de tre døde som små (XII,16-26). Som det var sædvane på denne tid, blev de opkaldt efter slægtninge.
Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præsteslægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver generation siden reformationen, men alligevel er det meget koncentreret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og Sneum, og fra præsten i Sneum, Claus Barfod, går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation foruden 3 præster i slægten i Skåne, mens XI generation havde 5 præster, hvoraf de 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de første to led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.



Da hendes far, Christen Barfod (X,7), døde allerede i 1707 blot 42 år gammel, var alle hans børn ganske små. Den ældste Else Cathrine var 7 år og den yngste Knud var knapt et år gammel. Christen Barfods yngre søster Valborg, der netop var blevet gift i 1706 med forpagteren af Sanderumgård, Jacob Rasmussen, tog sig herefter af de 4 børn. Sanderumgård ligger ikke langt fra Fraugde og børnene forblev således på deres hjemegn.

Else blev gift med Hans Pedersen den 9 dec. 1726 i København. Hans (søn af Peder og Christine) døde den 28 mar. 1743. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XI,8
• Døbt: 24 jul. 1701, Fraugde

Notater:

(XI,8) Han blev døbt i Fraugde den 24/7 1701 af selveste biskop Kingo og båret af bispinden. Da faderen døde allerede i maj 1707 blev han opdraget af sin faster på Sanderumgård. I 1719 blev han student fra Odense og den 4/7 samme år immatrikuleret ved Københavns Universitet med Joh. Bircherod som præceptor, hvorefter han studerede i fem år og blev cand. theol. den 21/2 1724. I 1728 søgte han præsteembede i Ølgod og Strelluf i Vestjylland, og da anbefalede magister Reenberg og magister Tommerup ham med at sige, "at alt det, som kan pryde et Gud menneske til det hellige embeds forretning har Gud hos ham nedlagt, som hans levned svarer til hans lærdom". Da han også søgte Skævinge og Gjorslev skrev magister Reenberg igen, "at han prædikede opbyggeligt med gode gaver og førte et skikkeligt levned". Til trods herfor kom han ingen af disse steder, men blev den 29/10 1728 ordineret som sognepræst til Hasle, Skejby og Lisberg ved Århus. Han blev gift 1729, og til brylluppet blev trykt et hyldestdigt, hvor der bl.a. stod:

En anden BARFOOD her har set den dag fremtrine
på vores glædes pool. Se, hvor i hver en mine
han lader hjerteglad, fra jyderne han går
til at erlange en hans hjerte høyt attrår:
I Sjælland vil han udi præstegårde lede,
før han en jomfrue STARCK udaf sit føde-sæde
kan få udvalgt til at forsukre dagene,
som vi vil håbe, at de på lykkens pool må se.
En dydig jomfru STARCK en sindig BARFOOD haver
du hellig ordensmand, se himlens nåde-gaver.
Hvad kan du bedre få end dyd?
Hvor dyden har sit slot blandt christne: der er fryd.

Man kan ikke sige andet end, at han med sin brud åbenbart havde alle muligheder for at gennemføre en heldig gerning som præst, men han blev desværre ikke så gammel. Han døde allerede 1743 og begravedes i Hasle kirke. Men livet skulle åbenbart leves videre for alle de efterladte, for blot to dage efter begravelsen, den 22/5 stillede en kreditor hos enken og forlangte 185 rdl. for varer indkøbt efter veksel den 14/2 samme år og siden da var der løbet yderligere 21 rdl. 2 mark 11 skilling på regningen. Vi får det hele præsenteret ved en regning hvorfra der kan nævnes i flæng af købmandsvarer: 1 pund rosiner 9 mark, 1 pund korender 10 mark og 1 pund kandis 1 rdl. 6 mark, og den 23/2 købtes der 1 pund tobak for 1 mark 4 skilling og nogle dage senere 3 pund engelsk tobak for 3 mark 12 skilling. Der var også regningen på bergefisk, sej og spegesild, sukker, humle og endnu en månedstid før hans død købte han atter 3 pund engelsk tobak og 2 pund hollandsk tobak. Hans enke flyttede til Mejercrones Stiftelse i Roskilde, og vi finder her et brev fra hende til svogeren Knud Barfod i Nyborg, der meget interessant er forsynet med et laksegl, hvor Thomas Barfod også har anvendt Barfod-våbenet. Brevet, der er dateret den 6/2 1747, er et takkebrev og en kvittering for modtagne penge. Der står bl.a.: "Dit kjærkomne brev af 25. januari tillige med en forseglet æske bekom jeg i dag den 6. fabruari med posten, som rider til Slagelse, men i løverdags aften klocken 9 fik jeg 13 rdl. af den agendes post og jeg gav ham da qvittering med for alle pengene og takker jer kære broder tusind gange for al den godhed og omsorg, som han har både for mig og mine stakkels børn, hvilket den nådige Gud rigeligt vil belønne dig". Hun fik otte børn med Thomas Barfod og en af dem blev præst (Meddelelser fra Slægtsforeningen Barfoed-Barfod, Sorø nr. 7, side 119-124).

Thomas blev gift med Anna Margrethe Starck den 6 maj 1729. Anna (datter af Christian Starck) døde efter ER 1747 i Roskilde(?). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker
• Referencenummer: XI,9
• Døbt: dec. 1703, Fraugde

Notater:

(XI,9) Født i 1703 og da hans far døde i 1707 blev han opfødt hos sin faster på Sanderumgård. Han blev apotekersvend og rejste derpå udenlands, hvor han blev immatrikuleret den 16 apr 1735 ved universitetet i Kønigsberg. Derefter kom han i 1739 til Zossen i Mark Brandenburg og erhvervede hér den 11/11 1739 det i 1707 grundede Stadtapotek fra materialvarehandler Fridrich Koehne. Han var den første uddannede apoteker hér og fik da i 1740 borgerret. Han blev i 1741 gift med Koehne's enke, der var født Meyer, og han blev en anset mand i byen, senere endog "stelvertretender" borgmester. Han fik en datter.

Claus blev gift med Dorothea Meyer den 10 aug. 1741 i Zossen, Mark Brandenburg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,10
• Døbt: 14 nov. 1704, Fraugde kirke

Notater:

(XI,10) Blev begravet kun en uge efter broderen Christopher (XI,6), der dog blev seks år gammel, hvor Peter kun blev ½ år.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker
• Referencenummer: XI,11

Notater:

(XI,11) Født 1706 i Fraugde. Han kom 1721 i apotekerlære hos Peter von Westen og dennes søn Johan Christopher von Westen i Odense, og hér var han først syv år som lærling og derefter tre år som svend, og fik den 26/9 1731 sit testamonium af von Westen. Efter at have været et halvt års tid hos broderen kom han til apoteker Claus Seidelin i Nykøbing Falster, hvor han var et år inden han drog udenlands. Først gik rejsen til Tilsit hos apoteker Samuel Schultz, hvor han efter 1½ års tjeneste fik sit testamonium den 11/3 1733, og så gik rejsen videre til St. Petersborg, hvor han var på Hofapåoteket den 16/10 1734. I november 1738 var han i et særligt ærinde i Moskva på Hofapoteket og vendte så tilbage til St. Petersborg, men denne gang tjente han fra april til den 1/7 1739 på General-Land-Hospitalsapoteket. Det var i en urolig tid, han var i Rusland. Peter den Store var død 1725 og de følgende czarer styredes af russiske adelsmænd, der intrigerede mod hinanden. 1730 kom imidlertid Anna Ivanovna på tronen og hun tog magten og styrede med hård hånd i de ti år, hun regerede sammen med tyske adelsmænd. Knud Barfod kom dog ud af landet før kejserinde Anna døde i 1740 og et barn blev sat på tronen. Han rejste tilbage til Tyskland og var fra den 29/9 1739 til den 29/9 1740 (St. Michaelis dag) på Rådhusapoteket i Ultzen i Hannover og videre 1½ år i Brunsvig indtil kancellirådinde Holmsted kaldte ham hjem for fra Påske 1741 at være provisor på Nyborg Apotek. Han var en stor støtte for sin slægt og hjalp, når det var muligt. Han var ugift og døde i Nyborg 1761 og blev begravet i fru Holmsted's gravsted.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand hos sorenskriveren
• Referencenummer: XI,13

Notater:

(XI,13) Vi kender ikke hans fødselsår, men han var i tjeneste hos sorenskriver i Idd og Marker, Andreas Hofnagell, der også var postmester i Frederikshald. Han blev gift med Guri Larsdatter Nordbye, som var født ca. 1708. Den 13/1 1741 fik han oprejsning for en beskyldning om begået lejermål (d.v.s. voldtægt) og samme år den 8/5 (1741) fik ægteparret kgl. konfirmation på deres gensidige testamente. Han har sikkert da været syg, for han dør samme år i Frederikshald. Hun blev derefter gift igen efter kgl. bevilling den 8/12 1741 med købmand Hans Michelsen Storm i Christiania, hvor hun døde og blev begravet 1775.

Familie/Ægtefælle/Partner: Guri Larsdatter Nordbye. Guri blev født cirka 1708; blev begravet den 2 nov. 1775 i Christiania. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,14

Notater:

(XI,14). Død i barselsseng. Se under hendes mands biografi.

Karen blev gift med Thomas Hansen Vosgraff den 20 maj 1728 i Hvaler. Thomas (søn af Hans ? og Bodil Pedersdatter Vosgraff) blev født i 1697 i Idd; døde i 1740 i Idd. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, bygdelensmand
• Referencenummer: XI,15

Notater:

(XI,15) Født 1709 og købte i 1729 halvdelen af gården Sandbrekke i tillæg til den del han havde arvet efter forældrene. Blev i 1730 gift med mari Andersdatter, der dog døde i 1738, hvorefter han giftede sig igen med Dorthe Olsdatter, der overlevede ham. Med sin første kone havde han to børn og med sin anden 5. Fra 1736 til 1740 var han bygdelensmand i Hvaler og i sit signet havde han en fritstående fod uden skjold og hjelm og med bogstaverne N.H.S.B..

Niels blev gift med Mari Andersdatter den 1 okt. 1730 i Hvaler. Mari (datter af Anders Stenersen og Mari Helgesdatter) blev begravet den 27 apr. 1738 i Hvaler. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Dorthe Olsdatter den 15 mar. 1739 i Hvaler. Dorthe blev født i 1716 i Holte i Hvaler; blev begravet den 2 maj 1787 i Hvaler. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Klokker
• Referencenummer: XI,139

Notater:

(XI,139) Kender vi blot fra 1732. Efter forældrenes død har han sandsynligvis med sine søskende boet hos svogeren Thomas Vosgraff, og den 23/7 1732 skrev sognepræst Lars Lange i Tune om ham til sin biskop Peder Hersleb, idet han beder om en ny klokker i "prestegjeldet". Han anbefalede da "et skikkeligt ungt menneske ved navn Christian Barfod. Hans far har været præst på Hvaløer, og er af slette vilkår, hvorover der var liden lejlighed at lade ham og hans andre søskende studere. Han er nu i hans svogers Hr. Thomas Vosgraffs hus, som er kapellan til Idd og Enningdalen, der læser han for en del af sognets ungdom". Vi ved ikke hvorledes det senere gik ham udover, at han var død før 1756 uden at efterlade sig livsarvinger. Muligvis er han død allerede i 1732, da en søstersøn i maj 1733 bliver døbt Christian.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,16

Notater:

(XI,16) Født i Christiansand og blev 1729 gift med Ole Simensen fra Langekil i Hvaler. Han købte i 1729 Gjurød og solgte den igen 1732, da de flyttede til Frederikshald (Halden), hvor han vistnok drev fiskeri. Han omkom imidlertid i tåge ved Lie-Landet og blev begravet i Hvaler i 1752, mens hans enke levede i små kår til hun døde i 1761.

Sille blev gift med Ole Simensen Langekil den 4 aug. 1729. Ole (søn af Simen Olesen og Helvig Helgesdatter) blev begravet den 7 apr. 1752 i Hvaler. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: (XI,17)
• Døbt: 1 okt. 1713, Hvaler kirke

Notater:

(XI,17) De boede i Frederikshald og mens han var død inden 1768 levede hun muligvis endnu hér i 1781.

Familie/Ægtefælle/Partner: Lorentz Hofman. Lorentz døde før 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]