Thomas Kingo Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XI,8
• Døbt: 24 jul. 1701, Fraugde

Notater:

(XI,8) Han blev døbt i Fraugde den 24/7 1701 af selveste biskop Kingo og båret af bispinden. Da faderen døde allerede i maj 1707 blev han opdraget af sin faster på Sanderumgård. I 1719 blev han student fra Odense og den 4/7 samme år immatrikuleret ved Københavns Universitet med Joh. Bircherod som præceptor, hvorefter han studerede i fem år og blev cand. theol. den 21/2 1724. I 1728 søgte han præsteembede i Ølgod og Strelluf i Vestjylland, og da anbefalede magister Reenberg og magister Tommerup ham med at sige, "at alt det, som kan pryde et Gud menneske til det hellige embeds forretning har Gud hos ham nedlagt, som hans levned svarer til hans lærdom". Da han også søgte Skævinge og Gjorslev skrev magister Reenberg igen, "at han prædikede opbyggeligt med gode gaver og førte et skikkeligt levned". Til trods herfor kom han ingen af disse steder, men blev den 29/10 1728 ordineret som sognepræst til Hasle, Skejby og Lisberg ved Århus. Han blev gift 1729, og til brylluppet blev trykt et hyldestdigt, hvor der bl.a. stod:

En anden BARFOOD her har set den dag fremtrine
på vores glædes pool. Se, hvor i hver en mine
han lader hjerteglad, fra jyderne han går
til at erlange en hans hjerte høyt attrår:
I Sjælland vil han udi præstegårde lede,
før han en jomfrue STARCK udaf sit føde-sæde
kan få udvalgt til at forsukre dagene,
som vi vil håbe, at de på lykkens pool må se.
En dydig jomfru STARCK en sindig BARFOOD haver
du hellig ordensmand, se himlens nåde-gaver.
Hvad kan du bedre få end dyd?
Hvor dyden har sit slot blandt christne: der er fryd.

Man kan ikke sige andet end, at han med sin brud åbenbart havde alle muligheder for at gennemføre en heldig gerning som præst, men han blev desværre ikke så gammel. Han døde allerede 1743 og begravedes i Hasle kirke. Men livet skulle åbenbart leves videre for alle de efterladte, for blot to dage efter begravelsen, den 22/5 stillede en kreditor hos enken og forlangte 185 rdl. for varer indkøbt efter veksel den 14/2 samme år og siden da var der løbet yderligere 21 rdl. 2 mark 11 skilling på regningen. Vi får det hele præsenteret ved en regning hvorfra der kan nævnes i flæng af købmandsvarer: 1 pund rosiner 9 mark, 1 pund korender 10 mark og 1 pund kandis 1 rdl. 6 mark, og den 23/2 købtes der 1 pund tobak for 1 mark 4 skilling og nogle dage senere 3 pund engelsk tobak for 3 mark 12 skilling. Der var også regningen på bergefisk, sej og spegesild, sukker, humle og endnu en månedstid før hans død købte han atter 3 pund engelsk tobak og 2 pund hollandsk tobak. Hans enke flyttede til Mejercrones Stiftelse i Roskilde, og vi finder her et brev fra hende til svogeren Knud Barfod i Nyborg, der meget interessant er forsynet med et laksegl, hvor Thomas Barfod også har anvendt Barfod-våbenet. Brevet, der er dateret den 6/2 1747, er et takkebrev og en kvittering for modtagne penge. Der står bl.a.: "Dit kjærkomne brev af 25. januari tillige med en forseglet æske bekom jeg i dag den 6. fabruari med posten, som rider til Slagelse, men i løverdags aften klocken 9 fik jeg 13 rdl. af den agendes post og jeg gav ham da qvittering med for alle pengene og takker jer kære broder tusind gange for al den godhed og omsorg, som han har både for mig og mine stakkels børn, hvilket den nådige Gud rigeligt vil belønne dig". Hun fik otte børn med Thomas Barfod og en af dem blev præst (Meddelelser fra Slægtsforeningen Barfoed-Barfod, Sorø nr. 7, side 119-124).

Thomas blev gift med Anna Margrethe Starck den 6 maj 1729. Anna (datter af Christian Starck) døde efter ER 1747 i Roskilde(?). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,27
• Døbt: 16 jul. 1730, Hasle

Notater:

(XII,28) Vi ved kun, at hun fik ophold på en mølle ved Roskilde.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,28

Notater:

(XII,28) Vi ved kun, at hun ligesom sin ældre søster fik ophold på en mølle ved Roskilde og døde på Strynø.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,29
• Konfirmation: 1750, Nyborg

Notater:

(XII,29) Hun kom til sin farbror Knud Barfod (XI,11) i Nyborg, hvor hun blev konfirmeret i 1750. Senere kom hun i huset hos sin bror Christen Barfod (XII,30) på Strynø og døde hér mellem 1785 og 1790.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XII,30

Notater:

(XII,30) Blev født i 1736 i Hasle. Da faderen døde i maj 1743, flyttede han med sin mor til Roskilde og kom 10 år gammel i Roskilde Katedralskole, hvorfra han blev student i 1756. Som mindrebemidlet fik han Universitetets kommunitet og boede på Regensen, indtil han blev cand. theol. den 25/6 1759 og begyndte at undervise i København og holdt froprædiken og ugeprædiken i Vor Frue Kirke. I 1766 søgte han til Skive, 1767 til Rødby, 1769 til Egens på Als, 1770 til Seden og Åsum og blev så endelig residerende kapellan i Slangerup og Uvelse den 25/11 1773, hvorefter han ordineredes den 13/5 1774. Den 30/4 1776 blev han af kammerherre Poul Abraham Lehn kaldet til sognepræst på Strynø, indtil han den 12/1 1793 ordineredes til sognepræst for St. Jørgens og Sørup. Han var i sin ungdom en yndet digterpoet og nogle af hans viser er trykt i visesamlinger som f.eks. H.I. Graaes, 1 bd., hvor han har viserne nr. 98 og 108. En af dem lyder:

1 En ærlig Ven er rar(sjælden) Thi Troskab er forsaget, og Sandhed rent bortjaget, den Sag er aabenbar, En ærlig Ven er rar. Guld er vel rar at vinde, Men ærlighed at finde, er mer end vanskeligt, enhver erfare sligt, som med fornuften Øje, ser Verdens væsen nøje. Den sag er åbenbar, en ærlig Ven er rar.

2 Al Glans er ej af Guld, thi mangen Skalk fremtriner med søde Ord og Miner, skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld. Mund-Venner fattes ikke, som vide at udstikke et Flag af Ærlighed skønt Hjertet ler derved. Een taler ord som Sukker, en anden Ryggen bukker skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld.

3 Vær Verden, som du vil, bliv ved din gamle Vane. Bryd frem og sving din Fane. Jeg slaar mig ej dertil. Vær Verden som du vil. Jeg ærlig dog vil blive og Troskab Prøver give til hver som viser sig en ærlig ven af mig. Slem er den Hyklemaade, som bliver og din Baade. Jeg slaar mig ej dertil, vær Verden som du vil.

Versemålet er tidligere brugt af Ambrosius Stub, men begyndelseslinien af Barfods sang er brugt som angivelse ved en masse forskellige viser fra samme tid og nogen senere tid og den blev meget brugt for melodiens skyld. Som ældre skrev han hellere salmer (Rasmussen og Nyerup; Udvalgte Viser I, nr. 28).
Se iøvrigt under hans ægtefæller. Han fik seks børn med sin første kone (diverse dokumenter i slægtsarkivet).

Christen blev gift med Cathrine Elisabeth Høyer den 29 jun. 1774 i Slangerup. Cathrine (datter af Johannes Høyer og Maren f. von Essen) blev født cirka 1746; døde den 10 mar. 1793. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Sophie Hansen efter ER 1793. Sophie (datter af Niels Hansen og Catrine f. Broholm) blev født den 17 sep. 1745; døde den 27 jun. 1806. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,31
• Døbt: 5 feb. 1738, Hasle

Notater:

(XII,31).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,32
• Døbt: 17 jun. 1739, Hasle

Notater:

(XII,32).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,33

Notater:

(XII,33) Blev kun fire timer gammel.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,34
• Døbt: 16 feb. 1742, Hasle

Notater:

(XII,34) Begravedes kun en måned efter søsteren Susanne.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,32

Notater:

(XIII,32) Blev kun godt en måned gammel.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Har formentlig fire børn mellem 29/1 1808 og 20/1 1817.
• Referencenummer: XIII,33

Notater:

(XIII,33).

Paulina blev gift med Gomme Christensen Graae den 02 apr. 1808 i St. Jørgens, Svendborg. Gomme blev født den 17 maj 1775 i Sct. Nikolaj, Svendborg; døde den 1 sep. 1851 i Anst, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,34

Notater:

(XIII,34).

Familie/Ægtefælle/Partner: Rasmus Peder Rasmussen. Rasmus blev født den 10 nov. 1776 i Odense; døde den 5 jan. 1825 i Femø, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIII,35

Notater:

(XII,35) Var den ældste af sønnerne. Han var født i 1780 på Strynø og ville egentlig helst til søs, men faderen besluttede, at han skulle studere, og han blev undervist i hjemmet af de teologiske kandidater Besser og hans senere svoger Chr. Holst. Han blev student i 1800 og den 8/10 1805 cand. theol. Han var en tid hjemme, men blev den 11/4 1808 sognepræst på Avernakø og ordineredes den 20/7 1808. Han havde tidlig følelse og talent for poesi, og det isolerede sted gav ham rig lejlighed til at dyrke denne kunstart, ligesom han studerede sin tids bedste digterværker og desuden tilbragte mange timer på jagt. En prøve på hans muntre digtning kan gengives hér. Fra hans tid på Avernakø findes en morsom historie om "De høje Stene", idet vi i begyndelsen af århundredet har et opsving og sværmeri for oldtiden, som f.eks. med Oehlenschlægers "St. Hans Aftensspil" fra 1802, og samtidig træder arkæologien sine børnesko med bl.a. oprettelsen af Oldnordisk Museum i 1807. Thomas Barfoed var mere rationalist og skrev derfor digtet "Korshavnshøjen" og nogle uddrag viser hans ironi (Thomas Barfoed: Smaating og Lejlighedsdigte fra 1799-1835, Kbhvn. 1849):

1 På Korshavns høje, bjergfuld Ø, der, hvor den nedluder mod salten Sø, der stander en hvælvet Høj saa ene, omkrandset af mosbegroede Stene.

2 Her staar I, knejsende Bautastene omkrind de Heltes muldene Bene. O, sleb jeg blot paa Eder min Kniv, jeg gik den djærveste Kæmpe paa Liv.

3 Røgelseskar og Urner små. Herop I skal i Museum stå. Herop Jeg Eder alt længe lugter antikvarisk Sved mig om Næsen fugter.

Og derefter kommer antiklimaks:

4 Den Høj, de Stene, som hist du ser, de har en anden betydning her. Engang i gamle forsvundne Dage der ramte Korshavn en bitter Plage

5 Og hør hvori den Plage bestod: Hver Hest var skrabet fra top til fod - at nu de Øg kunne klø sig rene, saa rejste man disse mærkværdige Stene.

Den 18/11 1818 blev han af Hs. Exellence hr. Geheimekonferentsraad Greve Bille Brahe kaldet til sognepræst til Jordløse og Haastrup, men her døde han kone den 3/11 1825. Med hende fik han ni børn. Hans næste kone var han kun gift med et år, før hun døde efter en fødsel (en pige), hvorefter han giftede sig med børnenes barnepige, med hvem han fik seks børn (se under ægtefæller). Thomas Barfoed var en stærk og temmelig korpulent mand og næsten aldrig syg før de to sidste år af hans liv. Det siges om ham, at han var almindelig agtet og elsket og en blid elskelig mand. Han var trofast i venskab og deltagende i andres nød. Det var til ham, at posten engang fandt ham med et brev adresseret: Til Præsten uden Strømper i Byen uden Jord (Thor Magnus Fog: Uddrag af Stamtavler over Slægterne Fog og Barfoed, Esbjerg 1918, og andre dokumenter i slægtsarkivet). Efter få dages sygdom døde han den 12/8 1845 i Jordløse og som et eksempel på hans digterkunst kan sættes tre vers fra en stabelafløbning i Troense for skibet NEPTUN:

1 Du Havets gamle Drot, Neptun. Du stolte Bølgers Tvinger. Højt blæser Stormen i Basun, naar du din Trefork svinger. Og atter følger Zephyr dig paa Floras Rosenblade, naar lette Vinde boltre sig på søens blanke flade.

2 Se her, i Dag en Snekke skøn går ud paa dine Vande. Det er din yngste Navnesøn, som her gik nys fra Lande. Stolt svæver den for Øjet hen med Spejl og trinde Bove til Fryd for ham som tømred den, til Zir for salten Vove.

3 Hurra for vakre Sømandsstand vort Danmarks stolte Ære. Og saa en Skaal for Thorsengs Land, for Koner, Piger kære. O, klinker Brødre. Haand i Haand - Hurra for alle gæve. Her knytter vi et Broderbaand - Hurra, vor Stand den leve.


Han fik med sin tre koner ialt 16 børn (XIV,43-58).

Thomas blev gift med Christine Qvist den 24 aug. 1808. Christine (datter af Christen Ludvig Quist og Birgitte Cathrine f. Bech) blev født i mar. 1790 i Svendborg; døde den 03 nov. 1826 i Jordløse. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Cathrine Elisabeth Haugsted den 21 dec. 1827. Cathrine (datter af Niels Henrik Haugsted og Johanne Kirstine f. Faaborg) blev født den 23 sep. 1807 i Juelskov; døde den 24 okt. 1828. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Anna Cathrine Clausdatter den 19 nov. 1830. Anna (datter af Claus Petersen og Maren Rasmusdatter) blev født den 27 feb. 1805 i Vester Aaby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,36

Notater:

(XIII,36) Ved sit bryllup opholdt hun sig på Frederiksdal hos justitsråd Dons. Hun var som enke i huset hos sin svigersøn, skolelærer og rigsdagsmand, Didrik Nicolaj Blicker Sidenius på Falster.

Maren blev gift med Christian Balthazar Porth Holst den 22 nov. 1808 i Sandby. Christian blev født den 12 maj 1778 i Skalbjerg i Vissenbjerg sogn; døde den 23 aug. 1830 i Skjelby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker
• Referencenummer: XIII,37

Notater:

(XIII,37) Var 1798 til maj 1804 på Svendborg Løve Apotek. Den 2/10 1804 blev han cand. pharm. og provisor på Bogense Apotak som han i 1808 købte for 1000 rdl. og indrettede det på Algade, hvor han den 16/12 1809 fik skøde på ejendommen, som han to dage senere skødede til sin efterfølger. Den 19/1 1810 blev han apoteker hér, men fik den 24/3 bevillingen kasseret. Dagen før, den 23/3 1810, var han blevet gift med Anneke Cathrine Laurberg. Han flyttede da til Stege, hvor han den 21/4 1810 købte apoteket for !0.000 rdl., og han var hér til han solgte det igen i 1842 for 30.000 rdl. Han blev imidlertid boende en tid og drev alvsbrug med undtagelse af 1844, da han var i København. I 1854-56 var han valgt til voldgiftsmand for afløsningen af husmænds pligtarbejde. Hos ham boede en længere tid en del af hans søstres mange børn, der i en tidlig alder var blevet forældreløse og var i trængende kår. Han havde tre børn.

Erik blev gift med Anneke Cathrine f. Laurberg den 23 mar. 1810. Anneke (datter af Laurits Laurberg og Ellen Cathrine f. Hatting) blev født den 2 jan. 1789 i Svendborg; døde den 11 nov. 1869. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gommine blev gift med Ole Bondo den 8 mar. 1836 i Gudbjerg, Svendborg. Ole blev født den 22 okt 1811 i Sct. Nikolaj, Svendborg; døde den 14 mar. 1837 i Den Engelske Kanal. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Forvalter til Hvidkilde.

Ernst blev gift med Thora Oline Christine Kongstad den 26 juni 1835 i Jordløse, Svendborg. Thora blev født den 11 aug. 1814 i Nakskov, Sct. Nicolaj; døde den 30 okt 1905 i Vor Frue, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Bolette Marie Louise Mackeprang den 22 sep. 1837 i Liselund, Magleby, Præstø. Bolette (datter af Antonius Johannes Mackeprang og Jacobine Marie Wismar) blev født den 27 nov. 1814 i "Marienborg gods", Mønbo, Præstø; døde den 8 juni 1869 i Sct. Mortens, Randers, Støvring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,43

Notater:

(XIV,43).

Birgitte blev gift med Peter August Wedel den 19 maj 1828 i Jordløse. Peter blev født den 21 apr. 1807 i Marstal; døde den 22 maj 1895 i Bøjden. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sømand, skibsfører, købmand, havnekommissær
• Referencenummer: XIV,44

Notater:

(XIV,44) Født i 1810 på Avernakø og begyndte at studere, men gik i 1828 til søs og tog styrmandseksamen i 1829, hvorefter han i 1832 blev styrmand og i 1839 skibsfører. I 1848 overtog han sin svigerfars købmandshandel i Svendborg og drev den til 1876. Han var en anset mand, der fra 1850 til 1864 var borgerrepræsentant og også havnekommissær indtil 1876, i hvilket år han overdrog købmandshandelen til sin søn Thomas. Han var desuden medlem af Sparekassens direktion indtil 1/1 1881 og formand for Navigationsskolen i Svendborg, som han iøvrigt havde været med til at oprette. Han havde ti børn (XV,83-92).

Christen blev gift med Petrine Andersine Carré den 25 feb. 1842 i Svendborg. Petrine (datter af Andreas Henrik Carré og Andrine Christine f. Andersen) blev født den 13 sep. 1817 i Svendborg; døde den 7 apr. 1885 i Svendborg; blev begravet den 13 apr. 1885 i Sct. Nicolaj Kirkebog, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand
• Referencenummer: XIV,45

Notater:

(XIV,45) Lærte handelen hos kgl. agent Voigt i Fåborg og her var han efter udstået læretid også handelsbetjent, indtil han i november 1838 blev købmand i Bogense og medlem af havnekommissionen hér. Han boede i Adelgade og kun 30 år gammel blev han i 1842 medlem af borgerrepræsentationen og kom derved til at sætte sit præg på byens udvikling og beklædte formandsposten 1843-45 og 1850-60. Da det nye byråd oprettedes var han ligeledes valgt medlem hér fra 1869-1870. Han var i 6 år i Odense amts skoleråd, indtil han i 1883 hævede sin forretning og udlejede den. Han havde fire børn (Hans Hansen: Bogenses Historie bd. 2, Bogense 1984).

Christian blev gift med Marie Dorothea Møller den 8 maj 1841 i Jordløse. Marie (datter af Herluf Møller og Anna Marie f. Waidtløw) blev født den 11 jun. 1816 i Fåborg; døde den 21 apr. 1910. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand
• Referencenummer: XIV,46

Notater:

(XIV,46) Er født 1814 på Avernakø og lærte efter konfirmationen handelen i 6 år hos købmand Christensen i Fåborg, hvorefter han var handelsbetjent hos købmand Nielsen i Odense i 3½ år. I november 1838 kom han til sin bror Christian Quist Barfoed (XIV,45) i Bogense og nedsatte sig den 23/11 1842 som købmand i Bogense. Han etablerede sig i en gård på Østergade og drev en forretning, der hørte til byens betydeligste. Han var sammen med to andre af byens købmænd medstifter af byens ældste pengeinstitut "Sparekassen for Bogense og Omegn", der startede sin virksomhed den 5/4 1854. Han blev medlem af direktionen fra 1854 til 1894 og desuden medlem af borgerrepræsentationen 1861-63 og af byrådet 1870-76 samt af ligningskommissionen og af bestyrelsen for "De Fattiges Kasse". I anledning af sit 50-års borgerjubilæum stiftede han et legat på 10.000 kr. til fordel for trængende købmænd og deres efterladte i Bogense og samtidig skænkede Bogense Sparekasse ham 1000 kr. til oprettelse af et legat, der skulle bære hans navn og anvedses efter hans bestemmelse. Den 23/12 udnævntes han til kancelliråd og var i det hele taget en retsindig og pligtopfyldende mand , der var jævn og nøjsom i sin ydre optræden. Har to børn.

Harald blev gift med Marie Christine Jensen den 19 maj 1843 i Bogense. Marie (datter af Niels Jensen og Christine Elisabeth f. Woldderich) blev født den 2 mar. 1816; døde den 6 sep. 1882. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,47

Notater:

(XIV,47).

Elisabeth blev gift med Even Christopher Meldal den 6 maj 1842. Even blev født den 14 jun. 1804 i København; døde den 6 dec. 1872 i Allesø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Exam. jur., godsforvalter
• Referencenummer: XIV,48

Notater:

(XIV,48) Født 1818 på Avernakø og blev den 5/5 1841 exam. jur. og godsforvalter på Rødkilde på Fyn. I 1844 blev han sagførerfuldmægtig i Odense og var 1845-1850 by- og herredsfoged i Rudkøbing på Langeland. 1850 blev han godsforvalter ved stamhuset Nedergaard, Stensgaard og Egelykke på Langeland og 1852 landvæsenskommissær. I 1859 ejede han Snøde Mølle. Har har syv børn.

Sophus blev gift med Grethe Nielsen den 20 dec. 1857 i hjemme i huset(?). Grethe (datter af Niels Nielsen og Anna Davidsdatter) blev født den 25 jul. 1828 i Tryggeløv Østerskov sogn på Langeland; døde den 1 aug. 1887 i Snøde; blev begravet den 6 aug. 1887 i Snøde kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Skibsbygmester
• Referencenummer: XIV,49

Notater:

(XIV,49) Er født 31/3 1820 i Jordløse og undervistes de første ni år i hjemmet, hvorefter han i de følgende fem år kom på Bojden, hvor han blev undervist af sin svoger lærer P.A. Vedel. Efter konfirmationen i Marts 1834 kom han i lære i Falsled på Fyn hos skibsbygmester Jens Møller, der var en streng læremester, men kendt for sit fine skibsbygningsarbejde selvom han ikke kunne udføre konstruktionstegninger og heller ikke forstod at bygge efter tegninger, men byggede "på klamp". Efter læretidens ophør i 1836 tog han i foråret 1837 arbejde hos bygmester Lars Møller, som havde sit værft på Øxenbjerg ved Christiansminde ved Svendborg. I de følgende år var han om vinteren hjemme i Jordløse, men tog om sommeren arbejde hos R. Dyreborg i Faaborg og P. Hansen i Troense. Da han gerne ville lære noget nærmere om skibskonstruktion, tog han med 100 rdl. på lommen, som han havde fårt af sin far, til København, hvor han efter noget besvær fik optagelse på skibskonstruktørskolen på Orlogsværftet. I efteråret 1840 lykkedes det ham gennem en farbror, der var apoteker i Stege, Erik Christian Barfoed (XIII,37), trods sin unge alder, at får i entreprise at bygge en skonnert til konsul Christopher Hage i Stege. Efter at have fået 300 rdl. i afregning rejste han i foråret 1843 til Königsberg og videre til Antwerpen, hvor han fik arbejde på et par værfter, hvorefter han i september 1843 rejste med en Troense-skonnert til Liverpool, hvor han traf broderen Christen og sammen fulgtes de til Danmark. I december 1843 kom han til Helsingør og etablerede sig som skibsbygmester og lejede et areal af havnen til værft. I grundkapital lånte han 1300 rdl. af apoteker Barfoed i Stege, der foruden at være hans onkel, i 1845 blev hans svigerfar. Han blev gift den 16/11 1845 med sin kusine Cathrine Elisabeth Barfoed, der var født den 1/4 1813 i Stege som datter af apoteker Erik Christian Barfoed og Anneke Cathrine f. Laurberg. Han begyndte at reparere skibe og i 1852 tog han sin bror Magnus til sig som lærling og regnede senere med at optage ham som kompagnon, men da han efterhånden blev nærmere tilknyttet søassurancevirksomhed solgte han i 1856 værftet til sin 19-årige bror Magnus Barfoed og Christian Rohmann, der blot var 23 år gammel (I Handels- og Søfartsmuseets årbog 1953 findes en artikel om P.A.Barfoeds selvbiografi: "Af skibsbygmester Poul Barfoeds Levnedsbeskrivelse"). I 1856 overtog han stillinge som havariekspert fro "Den kjøbenhavnske Søe-Assurance-Forening" og "Det kgl. Octroyerede Søe-Assurance-Compagni, hvor han var indtil 1900. Samtidig var han fra 1856 tik 1884 ekspert for Bureau Veritas. I denne forbindelse har han naturligvis foretaget mange rejser i ind- og udland for at varetage selskabernes interesser ved havarier, strandinger og reparationer. I 1865 deltog han i taksationen af de under krigen 1864 opbragte tyske handelsskibe, der blev solgt ved en offentlig auktion. Han var også medlem af en komité, som vurderede de svenske skibe, der blev overtaget af "Det Forenede Dampskibs Selskab", da dette blev dannet og fra 1888 til 1901 var han medlem af en voldgiftsret til afgørelse af bjærgningssager og havde tilsyn med fyrskibenes bygning og reparation, i hvilken egenskab han i løbet af 13 år var med til at behandle 359 sager. Den 6/3 1891 blev han Ridder af Dannebrog. Hans kone døde den 19/10 1883 og han selv af et hjerteslag på Frederiksberg den 7/3 1904. De fik tre børn.

Poul blev gift med Cathrine Elisabeth Barfoed den 16 nov. 1845. Cathrine (datter af Erik Christian Barfoed og Anneke Cathrine f. Laurberg) blev født den 1 apr. 1813 i Stege; døde den 29 okt. 1883. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,50

Notater:

(XIV,50) Efter sin mands død fik hun i 1859 fribolig i Jørgensens Stiftelse for lærerenker i Lunde herred og var også en tid som enke i huset hos svogeren pastor Meldal.

Johanne blev gift med Carl Adolf Nielsen den 28 maj 1852 i Allesø. Carl blev født den 15 maj 1821 i Odense; døde den 5 jun. 1858 i Allesø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Husbestyrerinde, kogebogsforfatter
• Referencenummer: XIV,51

Notater:

(XIV,51) Hun var fra 1. maj 1846 til 1851 husjomfru og senere husbestyrerinde og oldfrue hos den Bille-Braheske familie først på Svanholm og siden på Hvedholm indtil 1873. Hun udgav på eget forlag en i sin tid meget benyttet "Kogebog for store og små Husholdninger". Hun var en meget bestemt dame og levede sine sidste år af pension og af legater til hun døde den 18 aug 1902 i Faaborg.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,52

Notater:

Hendes mor døde en uge efter hendes fødsel. Var fra maj til november 1854 husjomfru hos forpagter Møller til Lundegaard, der ved hendes afsked i skudsmålsbogen skrev: "at hun stedse vil være i kjær Erindring hos enhver, som i den Tid har været her og at hele min Familie kun beklager, at skulle skilles fra hende". Adskillelsen har dog næppe været langvarig, for den 5/5 1856 blev hun gift med sønnen i huset.

Cathrine blev gift med Laurits Langhoff Møller den 5 maj 1856. Laurits (søn af Christian Møller og Cathrine Hedvig f. Hvalsøe) blev født den 25 nov. 1826 i Lundegård, Nørre Broby, Sallinge, Svendborg; døde den 16 feb. 1895 i Sankt Knuds, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Teologistuderende, apotekselev
• Referencenummer: XIV,53

Notater:

(XIV,53) Begyndte at studere teologi, men kom efter faderens død 1845 som elev på apoteket i Bogense, hvor han døde den 18/10 1849 efter et langvarigt sygeleje.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,54

Notater:

(XIV,54) De flyttede 1860 til Horsens, hvor hun døde. De havde 8 sønner og 3 døtre.

Christine blev gift med Jørgen Lemvigh Fog den 19 sep. 1854. Jørgen (søn af Jørgen David Fog og Regitze f. Weis) blev født den 19 apr. 1823 i Finderup; døde den 7 feb. 1900. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,55

Notater:

(XIV,55) Flyttede efter faderens død i 1845 med sin mor, søsteren Betty og brødrene Thomas og Magnus til Bogense. Hun boede i en ældrebolig på Østergade 210 i Bogense, hvor hun døde i 1908.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Skibsbygmester
• Referencenummer: XIV,56

Notater:

(XIV,56) Allerede i 1852 kom han skibsbyggerlære hos sin bror Poul Abraham (XIV,49) i Helsingør, og som 19-årig købte han foråret 1856 skibsværftet sammen med skibsbygmester Chr. Rohmann. På grund af sin ungdom tog han nogle år til England for at studere skibsbyggeri og da han som 25-årig kunne få borgerskab blev han medindehaver af værftet, der kom til at hedde Rohmann og Barfoed. I sin lærlingetid kom han meget i det Unmackske hjem, hvor han blev kammerat med med Rudolf Unmack og blev 1864 gift med hans søster. Hendes far var tømrermester Johan David Unmack, som var kendt for sin smukke træbuekonstruktion fra 1863 til Københavns gamle hovedbanegård i Jernbanegade og det var også hans firma, der i 1898 genopførte spiret på Sct Olai kirke i Helsingør. I 1882 omdøbtes værftet til Helsingør Træskibsbyggeri, da Helsingør Jernskibsværft og Maskinbyggeri opstod ved siden af. I 1892 blev Rohmann optaget i Jernskibsværftets bestyrelse og Magnus Barfoed blev dets revisor og i marts 1896 overtog jernskibsværftet "Helsingør Træskibsbyggeri" for en sum af 80.000 kr (Knud Klem: Træskibsbyggeriet i Helsingør i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1972). Han havde 11 børn.

Magnus blev gift med Thora Mathilde Unmack den 16 nov. 1864. Thora (datter af Johan David Unmack og Nicoline Christine f. Andersen) blev født den 15 aug. 1843 i Helsingør; døde den 25 apr. 1921 i Hillerød. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,57

Notater:

(XIV,57). Blev kun en måned gammel, hvorfor næste datter fik samme navn.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,58

Notater:

(XIV,58) Hun fik fem sønner og to døtre. Thomas B. (Barfoed) Thrige, der grundlagde den kendte virksomhed i Odense var en af dem.

Betty blev gift med Carl Mathias Thrige den 17 aug. 1860 i Bogense. Carl (søn af Mathias Jessen Thrige og Dorthea Marie f. Kragelund) blev født den 24 okt. 1831 i Krogsgaard i Flynder; døde den 16 jan. 1893. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Døbt: Hjemmedøbt
• Referencenummer: XIV,59

Notater:

(XIV,59) Hjemmedøbt. Der var 2 sønner og 2 døtre.

Laura blev gift med Peter Frederik Thaysen den 16 nov. 1842 i Stege. Peter blev født i i Husum (Slesvig); døde den 25 jul. 1887 i Baarse. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,60

Notater:

Datter af apoteker i Stege Erik Christian Barfoed (XIII,37) og Anneke Cathrine f. Laurberg. Kusine til Poul Abraham Barfoed. De får tre børn.

Cathrine blev gift med Poul Abraham Barfoed den 16 nov. 1845. Poul (søn af Thomas Barfoed og Christine Qvist) blev født den 31 mar. 1820 i Jordløse; døde den 7 mar. 1904 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Professor på Landbohøjskolen
• Referencenummer: XIV,61

Notater:

(XIV,61) Undervistes først hjemme af private lærere, men kom 1827 i Vordingborg Latinskole og blev student herfra 1832. I 1835 blev han cand. pharm. med Laud og i 1839 cand. polyt. i anvendt naturvidenskab. Han var i vinterhalvårene 1839-40 og 1841-42 i Berlin og om sommeren 1840 i Wien samt fra oktober 1840 til august 1841 i Paris og besøgte Norditalien, Schweiz, England, Holland og Belgien, hvor han især studerede kemi, mineralogi og spiritusfabrikation. Han blev på H. C. Ørsteds anbefaling optaget i Pelouzes privatlaboratorium i Paris, men vendte hjem i 1842 på grund af efterretninger om sin fars betænkelige sundhedstilstand. Han gav først privat undervisning i teoretisk og praktisk kemi og udgav i 1843 en oversættelse og bearbejdelse af Pistorius: "Vejledning til Brændevinsbrænderi". I 1844-46 var han alumne på Borchs Kollegium og begyndte allerede i 1844 at holde offentlige forelæsninger over agerdyrkningskemi, i de første år for Det kgl. Landhusholdningsselskab og senere for egen regning. I 1844 vandt han præmien for en af Det kgl. Videnskabernes Selskab for det Classenske Legat udsat prisopgave: "Årsagerne til den brændte Lers gavnlige Virkning paa Vegationen". 1845 blev han docent i kemi og fysik ved Den kgl. Veterinærskole på Christianshavn. 1845 til 1858 var han medlem af Landhusholdningsselskabets kunstkommission og fra den 2/6 1850 til 1858 var han konstitueret lektor ved Veterinærskolen og tillige 1850 til 1859 lærer i kemi ved Den kgl. militære Højskole og bestyrer af dennes øvelseslaboratorium. I 1851 udgav han "Den rene Krystallografis Hovedtræk" og fra 1/7 1851 til 1889 var han medlem af det veterinære sundhedsråd. I 1853 skete der en eksplosion i Den militære Højskoles øvelseslaboratorium ved et fra ældre tid henstående glas med ukendt indhold. Han såredes, og selvom han beholdt sit syn, forvandt han aldrig følgerne helt. Den24/8 1858 til den 22/8 1887 var han lektor i kemi og farmaci ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og havde forinden udarbejdet planen for det derværende kemiske laboratorium, hvorfor han i 1856 besøgte de nyere laboratorier i Tyskland og i 1863 udgav han "Lærebog i analytisk Kemi" (2. udg. 1880). Han holdt i disse år, på foranledning af Den danske Apotekerforening, offentlige forelæsninger over farmaceytisk kemi og ligeledes for Selskabet for Naturlærens Udbredelse og udgav i bl.a. i årene 1858, 1863, 1867, 1870 og 1877 Jonstons bog "Catechismus i Agerdyrkningskemi og Jordbundslære". 1863-70 var han medlem af forsteksamenskommissionen og den 22/12 1865 blev han medlem af Det kgl. danske Videnskabernes Selskab og den 22/1 udnævntes han til Ridder af Dannebrog. Den 25/9 1876 til 1889 var han medlem af Carlsbergsfondets direktion og af bestyrelsen for Carlsberglaboratoriet samt 1887 formand for direktionen. 1877 blev han dr. med. honoris causa ved Uppsala Universitets 400 års jubilæum og han udgav 1878 "De organiske Stoffers kvalitative Analyse". Den 21/12 1878 blev han Dannebrogsmand og den 14/5 1887 æresmedlem af Danmarks Apotekerforening og Kommandør af Dannebrog. I Biografisk Leksikon står der: "Som lærer ved Veterinær- og Landbohøjskolen fik Barfoed den største betydning for udviklingen af den danske dyrlæge- og landbostand. Hans forelæsninger var klare og letfattelige, selv for tilhørere med små forkundskaber og de ledsagende forsøg instruktive og vel gennemførte. Eleverne nærede stor tillid til ham, en tillid, der var grundet på respekt for den dygtighed og omsorg, hvormed han varetog såvel sine lærerpligter som elevernes interesser. Hans værk om de organiske stoffers kvalitative analyse er enestående i den kemiske litteratur, såvel i Danmark som i udlandet". Begge hans lærebøger var indtil begyndelsen af 1900-tallet de eneste anvendte lærebøger i kemisk analyse hér i landet. Han skrev også en del videnskabelige meddelelser i "Tidsskrift for Fysik og Kemi", i Videnskabernes Selskabs skrifter og oversigter, "Journal für praktische Chemie", i "Zeitschrift für analytische Chemie" samt skrev flere andre vigtige artikler bl.a. i "Farmaciens Historie i Danmark". Han døde efter et langt sygeleje 30/4 1889 i København og begravedes på Holmens Kirkegård. Har tre børn.

Christen blev gift med Elise Petrine Hedvig Mathilde Viborg den 30 okt. 1846 i København. Elise (datter af Erik Nissen Viborg og Anna Charlotte Amalie f. Nielsen) blev født den 13 mar. 1817 i København; døde den 13 jan. 1897 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]