Søren Barfod

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 1558; VI,6

Notater:

(VI,6) Var sandsynligvis søn af Claus (V,3), idet han boede i Ålborg. Han var medlem af "Guds Legems Laug eller Papegøjegildet" i Ålborg, hvor han sammen med 7 andre gildebrødre fastelavns søndag 1558 "indbad, at hvilken gildebroder, gildesøster eller andre, som sværger nogen ed hér i lauget eller laugsgården, da skal de give for hver ed 1 album i bøssen". Kort sagt: Det er forbudt at bande (Danske Magasin 4 rk. 1 bind side 123).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand?
• Referencenummer: VII,11

Notater:

(VII,11) Han har sandsynligvis boet enten i Ålborg eller Helsingør. Han har i hvart tilfælde haft 4 sønner, hvoraf de tre slog sig ned i Trondheim i Norge. Forbindelsen hertil er ganske naturlig, da man jo må huske, at på denne tid var det havet, der forbandt landsdelene. Det var nemmere og mere sikkert at sejle end at færdes til lands, hvor der ofte slet ikke var noget der hed landeveje.

Teori: Kåre Hasselberg, 6-6 2013:
Jørgen Nielsen Barfod i Trondheim (f.c1608, død 1663). Det er slett ikke sikkert at han var en Barfod. Jeg tror det var Henry Berg som introduserte ham som en Barfod i sin "Trondheim før Cicignon" på 1950-tallet. Jeg har ikke klart å finne hans kilde for denne påstanden. Jeg tvivler også på at han er bror til Claus og Laurids Nielssønner Barfod som også bodde i Trondheim på samme tid. Disse to har begge to en datter Anne/Anna og kan hermed godt være identiske med presten Niels Lauridsen Barfods sønner av samme navn. Disses mor var en Anna. Men Jørgen har ingen datter Anna. Derimot vet man om en datter Karen som døde som barn. Dessuten har han en K i sitt segl og burde da heller tilhøre en familie K... . I kilder fra Trondheim finner jeg heller ingen tegn til at at det har vært noen forbindelse mellom Jørgen og de to sikre Barføttene Claus og Laurids. Det eneste tegn som kan tale for at Jørgen har vært en Barfod er at på gravsteinen hans finner man initialerne G, N og så en bokstav som kan tolkes som en B. Men den kan også være en K, om strekene over og under B'en ikke er en del av bokstaven. Dette kan kanskje tolkes som en latinisering av navnet, Gregorius (for Jørgen) Nicolaii (for Nielsen). Den sidste bokstaven er mer usikker, siden der er tvivl om det er B eller K.
Mitt forslag er at Claus og Laurids overføres til barna til presten Niels Lauridsen Barfod, mens Jørgen kan til nød stå som en mulig sønn av Niels Barfod i Helsingborg eller Ålborg.
Inntil videre.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand?
• Referencenummer: 1560; VII,27

Notater:

(VII,27) Formentlig søn af Søren Barfod (VI,6) Bliver (som faderen) medlem af Guds Legems Laug i Ålborg; det sker St. Valborgs dag i 1560.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Tolder, foged, rådmand, proviantmester
• Referencenummer: VIII,21

Notater:

(VIII,21) Han var født ca. 1608 og blev ved kongebrev af 6/6 1640 tolder på Nordmøre og boede da i Kristiansund. I 1646 blev han foged i Inderøen og var der til han i 1655 blev rådmand i Trondheim. Efter kgl. ordre blev han ifølge statholderens brev af 4/2 1659 proviantmester nordenfjelds, hvilket han var indtil den 3/2 1661. Han døde i Trondheim den 4/6 1663 og blev begravet øst for koret på domkirkegården. Ved skiftet efter ham var der 1402 rdl. som broderlod og 690½ rdl. som søsterlod, hvilket er ganske anselige summer. Han skrev sig altid Jørgen Nielsen, hvilket også står på hans gravsten sammen med bogstaverne INSK, men hvad disse bogstaver hentyder til er ikke klart. Iøvrigt var hans segl ikke Barfodvåbnet. Det var jo heller ikke altid, at det faldt i god jord at henvise til et adelskab, da borger og adel ofte stod i et vist modsætningsforhold til hinanden. Han var gift med Abel Frantzdatter Frøling, som var født ca. 1612 og døde den 10/7 1683. Hun overlevede således sin mand og blev da gift igen med en anden købmand og rådmand i Trondheim Erich Erichsen Blix, der var født 1599 og døde 2/8 1669. Sammen med Jørgen Nielsen Barfoed havde hun 4 børn, vi kender til, en søn og tre døtre (Hornemanns Samlinger i Stadsarkivet i Trondheim, Berg: Trondheim før Cicignon, Brodahl: Trøndersk Personalhistorie).

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel Frantzdatter Frøling. Abel blev født cirka 1612; døde den 10 jul. 1683. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Rådmand, overformynder
• Referencenummer: VIII,22

Notater:

(VIII,22) Blev rådmand i Trondheim, og han var overformynder fra den 2. september 1639 til 10. april 1652. Vi finder ham bl.a. som vitterlighedsvidne den 29. juli 1640 af biskoppen i Trondheim. Vi ved ikke hvem han var gift med, men han døde i 1660 og er begravet "oppe i koret" i Vor Frue Kirke. Hans kone var død tidligere og i skiftet efter ham den 5/9 1660 opgøres boet til 340 3/4 rdl. og 10 skilling. En søn var nerop død året før og hans part blev delt til de to søstre. Siden er der i overformynderiprotokollen tilføjet, at overformynderen havde ingen ære af de to piger "så deres velmente møje var spildt forgæves. Gud bedre sådanne børn skal så ilde skikke dem" (Norske Rigsregistranter 1640, Fogedregnskaber for Inderøens Fogderi 1646, Ovenstad: Militærbiografier i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift III).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand i Trondheim
• Referencenummer: VIII,23

Notater:

(VIII,23) Udover at han var købmand i Trondheim, ved vi ikke meget mere om ham, end at han døde allerede i 1659, og ved skiftet (7/1 1662) var broderlodden på 221 rdl. 16 sk. og søsterlod på 110½ rdl. 8 sk.. Han var gift med Margrethe Pettersdatter, hvis far vistnok var Petter Mortensen Grum, der døde 1631 og hendes mor Kiersten Nielsdatter Skriver, der døde 1659. De havde en søn og tre døtre (Norsk Slekthist. Tidsskrift XVI side 114, Brodahl: Trøndersk Personalhistorie samt Hornamanns Samlinger i Statsarkivet i Trondheim).

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Pettersdatter. Margrethe (datter af Petter Mortensen Grum og Kiersten Nielsdatter Skriver) døde i 1669 i Trondheim. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kaptajn i flåden

Notater:

(VIII,24) Var vist kaptajn i flåden. Har fire børn (IX,49-52).

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen. Karen blev født i 1634; blev begravet den 12 feb. 1707 i Holmens kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,37
• Beskæftigelse: 1663; Student

Notater:

(IX,37) Studerede nogle måneder ved universitetet i Franecher som Olaus Frolichius (efter moderens pigenavn) Norwegus, jur & phil, og han blev siden indskrevet ved Københavns Universitet i 1660 under navnet Olaus Georgij Frøllichius, e schola Nidaros. Han angives som student i 1663 og døde formentlig 1674.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,38

Notater:

(IX,38) Hun overlevede sin mand med 10 år. Per Erik Bekken i Norge er efterkommer til hende (2014).

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Clausen Holst. Claus døde i 1694. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,39

Notater:

(IX,39) Hun døde året før sin mand, men kaldes ved skiftet dateret 15/6 1685 efter hendes mand for Elsebeth Jørgensdatter Frøling efter moderens pigenavn (ligesom iøvrigt hendes bror havde gjort).

Referencenummer:
Fik 9 børn. Efterkommer var (bl.a. ?) Inger Larsdatter Flensborg, født 1679, død 1748; gift med Christopher Jörgensen, født 1670, død 1739, i Trøndelag. Har efterkommere.

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurits Hansen Flensborger. Laurits døde i 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,40

Notater:

(IX,40).

Familie/Ægtefælle/Partner: Lorentz Hieronimussen Brüghman. Lorentz døde i OKT 1676 i Hjemrejse fra Romsdals marked. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,41
• Beskæftigelse: 1656; Student

Notater:

(IX,41) Sandsynligvis søn af Claus (VIII,22) og anføres som student ved Københavns Universitet i 1556 "ex privata institut" og med præceptor dr. Joh. Mullerus. Han har i et dokumant selv skrevet: "underskrevne Niels Clausen Barfoed, barneføed udi Trundhiemb", men han undertegnede sig blot: Niels Clausen. Han studerede teologi, og under Københavns belejring stod han i studenternes 1. kompagni 9. rode. Da København var blevet indesluttet og Frederik III havde besluttet at forsvare byen, opfordrede han til at frivillige meldte sig, da der manglede soldater. Studenterne erklærede sig straks villige til med liv og blod atforsvare fædrelandet, men de ansøgte dog kongen om, at de ikke måtte blive nødt til at adlyde andre overanførere end oberst Kjeld Lange og Mogens Krag, der var indfødte danske mænd og derfor "bedst kendte danske studenters humør" og at de måtte forblive under Universitetets jurisdiktion samt at det måtte forbydes officererne at "traktere dem med hug og slag" eller unødig overskælden, når de ellers gjorde deres pligt og adlød kommando. Dette og en del andet godkendte kongen omgående i et kongeligt frihedsbrev for de "militære studenter". Hvorledes Niels Barfoed har været placeret under kampene er det desværre ikke kendt, men en gang i 1659 måske under stormen eller som følge deraf døde han og han blev begravet i København den 3. maj samme år (Norske Herredags Dombøger 4 rk. 2 bd. side 529, og E. Marquard: Københavns borgere 1659, kbhvn. 1920).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,42

Notater:

(IX,42) Ved faderens død arver de to søstre alt, da broderen er død også, men overformynderen siger om dem, at han havde ingen ære af de to piger "så deres velmente møje var spildt forgæves. Gud bedre sådanne børn skal så ilde skikke dem" (se iøvrigt under faderen og broderens biografi).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,43

Notater:

(IX,43) Ved faderens død arver de to søstre alt, da broderen også er død, men overformynderen siger om dem: At han havde ingen ære af de to piger "så deres velmente møje var spildt forgæves. Gud bedre sådanne børn skal så ilde skikke dem" (se iøvrigt under faderen og broderens biografi).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kapellan
• Referencenummer: IX,44

Notater:

(IX,44) Han var den 1/6 1650 indskrevet ved Københavns Universitet fra "schola Helsingør" som Nicolaus Laurentij Norvegus og den 26/5 1652 som "ex privata institutione". Han var bortrejst ved skiftet efter moderen i 1669, men han blev residerende kapellan i Sparbu i det nordenfjeldske fra ca. 1674. Det angives efter hans død i 1728, at han var "en gammel og enfoldig, men redelig og flittig mand". Han har været gift, men vi kender hverken hans kone eller børn (Erlandsen: Geistligheden i Trondheim Stift).

Familie/Ægtefælle/Partner: Sara Jensdatter Parelius. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,45

Notater:

(IX,45) Står som ejer af faderens gård i Trondheim efter faderens død i 1662, men hun er død inden moderens død i 1669.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,46

Notater:

(IX,46) Levede endnu i 1682 og var muligvis gift med Peter Lorentzen Stadt, men han døde i så fald før hun.

Familie/Ægtefælle/Partner: Peter Lorentzen Stadt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 1669; IX,47

Notater:

(IX,47) Hun kendes kun fra skifterne efter forældrene i 1662 og 1669.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,49

Notater:

(IX,49) Blev født 1665. Hun bar i 1713 to børn til dåben i København. Hun og hendes mand boede i flere år hos en svigersøn, Christian Peter Getreuer, og hun blev begravet i 1724 i Ønslev, hvor svigersønnen var præst.

Dorthea blev gift med Niels Reinholdtsen Camp den 3 dec. 1699. Niels blev født i 1663; døde i 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Provisionsmester ved Holmen (?)
• Referencenummer: IX,50

Notater:

(IX,50) Ansøgte i 1689 gentagne gange om at blive antaget som lærling ved søetaten, men forgæves. Han anførte tilmed, at han havde været 7 år i Ostindien og henviste til sin aldrende far, der allerede havde tjent Hans Majestæt i mange år, og også i krigen og nu levede som pensionist. Johan er muligvis den Hans Barfod, der siden ses som provisionsmester ved Holmen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,51

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,52
• Beskæftigelse: 1695; Fyrværker, fændrik

Notater:

(IX,52) Var i 1695 fyrværker ved Københavns Tøjhus. Han fik den 6/7 1698 sin afsked for uskikkelighed, men fra den 6/9 1699 og til 1702 er han i drabantgarden som menig med fændriks karakter.