Christen Clausen Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,7
• Døbt: 29 jan. 1665, Fraugde kirke

Notater:

(X,7) Født 1665 i Fraugde og blev student 1684 fra Odense. 17/11 1695 ordineredes han som kapellan hos sin far og efterfulgte senere ham som sognepræst i Fraugde ved et kaldsbrev af 3/1 1698 og med kgl. konfirmation den 15/3 1698. Gift 1698, og han fik 6 børn med sin kone, der iøvrigt giftede sig med hans efterfølger i embedet, da hun blev enke efter ham i 1707.

Christen blev gift med Karen Pedersdatter Vinding den 22 jun. 1698. Karen (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne) blev født i aug. 1669. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,6

Notater:

(XI,6) Født i 1699 i Fraugde, hvor biskop Kingo døbte ham, mens bispinden holdt ham over dåben, men han blev dog kun 6 år gammel.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,7

Notater:

Else Cathrine Barfod kom som ung pige til København, hvor hun tjente hos generalfiskal kancelliråd Troels Smith. Her mødte hun sin tilkommende mand, Hans Pedersen, der da var fuldmægtig samme sted. Hendes bror, cand.theol. Thomas Barfod, lod trykke en hyldest til dem hos P:J.Phønixberg på Ulfelds Plads. Der stod:
Så parres Hjerterne, hvem Himlen selv vil bøje, (a)
Og lenke sammen ved sit Forsyyns Raad og Øje, (b)
To Hjerter bliver nu til eet (c) ved Egte-Baand
som fordum Træerne udi Prophetens Haand. (d)
I Troo-Foreenede, Jeg eder ynsker Lykke:
Gud med Velsignelser i Mengde Eder smykke. (e)
Hand lade alt sit Got for Eders Ansigt gaae, (f)
Indtil I Methed ved Hands Ansigts Lyys skal faae. (g)
(a) Prov.21.1 - (b) Psalm.32.8 - (c) Gen.2:24 - (d) Ezecb.37.17 - (e) Psalm 84.7 - (f) Exod.33.19 - (g) Psalm.17.15.

Da Hans Pedersen døde i 1743 havde de den 22/3 1743 fået bevilling for den længslevende til uskiftet bo og skifte med samfrænder, men Else Cathrine og hendes børn sad dog i trange kår. Den 20/9 samme år fik hun forundt i fæste den indhegnede have som hendes mand havde haft liggende norden for vejen, som løber fra provstegården til Kaals mølle og for den nordre ende af hr. krigsråd Ludvigsens Toft. Den havde efter jordebogen nr. 31. Hun havde pension af postkassen og opholdt sig sine tre sidste leveår hos sin datter Else Catharina og hendes mand Hans Broholm, der var kirkeværge i Assens, men også en kort tid hos sin søn Peder, da denne som dr.med. var flyttet til Mølleknap ved Assens, hvor hun døde 1776 og blev begravet i Kjerte kirke den 29/4. Hun skal i de sidste år have været vanskelig at omgås og været misfornøjet og klagende. De fik elleve børn, hvoraf de tre døde som små (XII,16-26). Som det var sædvane på denne tid, blev de opkaldt efter slægtninge.
Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præsteslægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver generation siden reformationen, men alligevel er det meget koncentreret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og Sneum, og fra præsten i Sneum, Claus Barfod, går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation foruden 3 præster i slægten i Skåne, mens XI generation havde 5 præster, hvoraf de 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de første to led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.



Da hendes far, Christen Barfod (X,7), døde allerede i 1707 blot 42 år gammel, var alle hans børn ganske små. Den ældste Else Cathrine var 7 år og den yngste Knud var knapt et år gammel. Christen Barfods yngre søster Valborg, der netop var blevet gift i 1706 med forpagteren af Sanderumgård, Jacob Rasmussen, tog sig herefter af de 4 børn. Sanderumgård ligger ikke langt fra Fraugde og børnene forblev således på deres hjemegn.

Else blev gift med Hans Pedersen den 9 dec. 1726 i København. Hans (søn af Peder og Christine) døde den 28 mar. 1743. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XI,8
• Døbt: 24 jul. 1701, Fraugde

Notater:

(XI,8) Han blev døbt i Fraugde den 24/7 1701 af selveste biskop Kingo og båret af bispinden. Da faderen døde allerede i maj 1707 blev han opdraget af sin faster på Sanderumgård. I 1719 blev han student fra Odense og den 4/7 samme år immatrikuleret ved Københavns Universitet med Joh. Bircherod som præceptor, hvorefter han studerede i fem år og blev cand. theol. den 21/2 1724. I 1728 søgte han præsteembede i Ølgod og Strelluf i Vestjylland, og da anbefalede magister Reenberg og magister Tommerup ham med at sige, "at alt det, som kan pryde et Gud menneske til det hellige embeds forretning har Gud hos ham nedlagt, som hans levned svarer til hans lærdom". Da han også søgte Skævinge og Gjorslev skrev magister Reenberg igen, "at han prædikede opbyggeligt med gode gaver og førte et skikkeligt levned". Til trods herfor kom han ingen af disse steder, men blev den 29/10 1728 ordineret som sognepræst til Hasle, Skejby og Lisberg ved Århus. Han blev gift 1729, og til brylluppet blev trykt et hyldestdigt, hvor der bl.a. stod:

En anden BARFOOD her har set den dag fremtrine
på vores glædes pool. Se, hvor i hver en mine
han lader hjerteglad, fra jyderne han går
til at erlange en hans hjerte høyt attrår:
I Sjælland vil han udi præstegårde lede,
før han en jomfrue STARCK udaf sit føde-sæde
kan få udvalgt til at forsukre dagene,
som vi vil håbe, at de på lykkens pool må se.
En dydig jomfru STARCK en sindig BARFOOD haver
du hellig ordensmand, se himlens nåde-gaver.
Hvad kan du bedre få end dyd?
Hvor dyden har sit slot blandt christne: der er fryd.

Man kan ikke sige andet end, at han med sin brud åbenbart havde alle muligheder for at gennemføre en heldig gerning som præst, men han blev desværre ikke så gammel. Han døde allerede 1743 og begravedes i Hasle kirke. Men livet skulle åbenbart leves videre for alle de efterladte, for blot to dage efter begravelsen, den 22/5 stillede en kreditor hos enken og forlangte 185 rdl. for varer indkøbt efter veksel den 14/2 samme år og siden da var der løbet yderligere 21 rdl. 2 mark 11 skilling på regningen. Vi får det hele præsenteret ved en regning hvorfra der kan nævnes i flæng af købmandsvarer: 1 pund rosiner 9 mark, 1 pund korender 10 mark og 1 pund kandis 1 rdl. 6 mark, og den 23/2 købtes der 1 pund tobak for 1 mark 4 skilling og nogle dage senere 3 pund engelsk tobak for 3 mark 12 skilling. Der var også regningen på bergefisk, sej og spegesild, sukker, humle og endnu en månedstid før hans død købte han atter 3 pund engelsk tobak og 2 pund hollandsk tobak. Hans enke flyttede til Mejercrones Stiftelse i Roskilde, og vi finder her et brev fra hende til svogeren Knud Barfod i Nyborg, der meget interessant er forsynet med et laksegl, hvor Thomas Barfod også har anvendt Barfod-våbenet. Brevet, der er dateret den 6/2 1747, er et takkebrev og en kvittering for modtagne penge. Der står bl.a.: "Dit kjærkomne brev af 25. januari tillige med en forseglet æske bekom jeg i dag den 6. fabruari med posten, som rider til Slagelse, men i løverdags aften klocken 9 fik jeg 13 rdl. af den agendes post og jeg gav ham da qvittering med for alle pengene og takker jer kære broder tusind gange for al den godhed og omsorg, som han har både for mig og mine stakkels børn, hvilket den nådige Gud rigeligt vil belønne dig". Hun fik otte børn med Thomas Barfod og en af dem blev præst (Meddelelser fra Slægtsforeningen Barfoed-Barfod, Sorø nr. 7, side 119-124).

Thomas blev gift med Anna Margrethe Starck den 6 maj 1729. Anna (datter af Christian Starck) døde efter ER 1747 i Roskilde(?). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker
• Referencenummer: XI,9
• Døbt: dec. 1703, Fraugde

Notater:

(XI,9) Født i 1703 og da hans far døde i 1707 blev han opfødt hos sin faster på Sanderumgård. Han blev apotekersvend og rejste derpå udenlands, hvor han blev immatrikuleret den 16 apr 1735 ved universitetet i Kønigsberg. Derefter kom han i 1739 til Zossen i Mark Brandenburg og erhvervede hér den 11/11 1739 det i 1707 grundede Stadtapotek fra materialvarehandler Fridrich Koehne. Han var den første uddannede apoteker hér og fik da i 1740 borgerret. Han blev i 1741 gift med Koehne's enke, der var født Meyer, og han blev en anset mand i byen, senere endog "stelvertretender" borgmester. Han fik en datter.

Claus blev gift med Dorothea Meyer den 10 aug. 1741 i Zossen, Mark Brandenburg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,10
• Døbt: 14 nov. 1704, Fraugde kirke

Notater:

(XI,10) Blev begravet kun en uge efter broderen Christopher (XI,6), der dog blev seks år gammel, hvor Peter kun blev ½ år.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker
• Referencenummer: XI,11

Notater:

(XI,11) Født 1706 i Fraugde. Han kom 1721 i apotekerlære hos Peter von Westen og dennes søn Johan Christopher von Westen i Odense, og hér var han først syv år som lærling og derefter tre år som svend, og fik den 26/9 1731 sit testamonium af von Westen. Efter at have været et halvt års tid hos broderen kom han til apoteker Claus Seidelin i Nykøbing Falster, hvor han var et år inden han drog udenlands. Først gik rejsen til Tilsit hos apoteker Samuel Schultz, hvor han efter 1½ års tjeneste fik sit testamonium den 11/3 1733, og så gik rejsen videre til St. Petersborg, hvor han var på Hofapåoteket den 16/10 1734. I november 1738 var han i et særligt ærinde i Moskva på Hofapoteket og vendte så tilbage til St. Petersborg, men denne gang tjente han fra april til den 1/7 1739 på General-Land-Hospitalsapoteket. Det var i en urolig tid, han var i Rusland. Peter den Store var død 1725 og de følgende czarer styredes af russiske adelsmænd, der intrigerede mod hinanden. 1730 kom imidlertid Anna Ivanovna på tronen og hun tog magten og styrede med hård hånd i de ti år, hun regerede sammen med tyske adelsmænd. Knud Barfod kom dog ud af landet før kejserinde Anna døde i 1740 og et barn blev sat på tronen. Han rejste tilbage til Tyskland og var fra den 29/9 1739 til den 29/9 1740 (St. Michaelis dag) på Rådhusapoteket i Ultzen i Hannover og videre 1½ år i Brunsvig indtil kancellirådinde Holmsted kaldte ham hjem for fra Påske 1741 at være provisor på Nyborg Apotek. Han var en stor støtte for sin slægt og hjalp, når det var muligt. Han var ugift og døde i Nyborg 1761 og blev begravet i fru Holmsted's gravsted.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,16
• Døbt: 22 sep. 1727

Notater:

Truels Barfoed blev døbt med bl.a. kaptajn Barfoed som fadder, men døde dagen efter og begravedes på Vor Frue Kirkegård i København.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,17
• Døbt: 29 nov. 1728, Nikolaj Kirke

Notater:

Ellen Cathrine Barfoed blev døbt i Nikolaj Kirke den 29/11 1728 "såsom det var kort efter den jammerfulde ildebrand her i København". Hun begravedes i december i Garnisons Kirke.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XII,18

Notater:

Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev.
Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis.
Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden.
Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756.
Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende:
O, lille søde glut og yndige Christiane.
Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane
hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig.
O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave,
I dig jeg mere får, end som jeg burde have,
Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan,
det viser visselig min Gud og Skabermand.
I øvrigt må de vist forsikre dig om dette,
at du og ingen mer skal eje mig med rette,
så jeg af Hjertet skal dig elske redelig
så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig.
Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster".
Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild.
De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke.
Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.

Christen blev gift med Christiane Elisabeth Kruuse den 15 jun. 1762 i Segeberg, Schleswig-Holstein. Christiane (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen) blev født den 21 jan. 1736; døde den 17 jul. 1777 i Tirstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Inger Kirstine Kjersgaard den 24 maj 1780. Inger (datter af Peter Kjersgaard) blev født den 16 maj 1743 i Randers; døde den 29 maj 1824 i Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Konsumptionsforvalter
• Referencenummer: XII,19
• Døbt: 18 jun. 1731, Assens

Notater:

Hans Christian Treven Barfoed kom som sin bror til Nyborg hos sin morbror og gudfar Knud Barfoed og gik i skole her i Påsken 1743. Seks år senere blev han student, men måtte som sin bror tjene til livets ophold ved at undervise, og allerede sommeren 1749 overtog han sin ældre brors plads som huslærer hos madame Landorph i Nakke fra den 2. juli. Han vendte dog snart tilbage til København og boede 1751 i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde, men var så heldig at han ved midsommer 1751 blev alumne på Regensen og senere på Valkendorphs kollegium, hvor han den 5. april 1760 forsvarede sin "Dissertationis qvæ modum ad veram felicitatem perveniendi exponet particulam I de falsa indivitiis beatitudines specie" samt 1761 sin dissertion "particulum II de falsa in honore beatitudini specie". Endnu 1776 kaldes han studiosus jura, og han tog ingen eksamen. Han fik alligevel fra den 1. maj 1776 stilling i Horsens som konsumptionsforvalter.
To år senere giftede han sig 1778. Ved folketællingen i 1787 boede de i Søndergadens søndre Side nr. 41 sammen med deres 6 årige søn Joachim Otto. Han var agtet og elsket og hans heldige formueomstændigheder skyldtes nok for den største del hans ægteskab. Nogle år efter sin mands død 1788 flyttede hans enke fra gården i Horsens til sin ejendom Donsgaard i Dons, hvor hun boede sammen med en søster, og også hun var en from og elskelig sjæl, der døde 1821. De fik tre børn (XIII,21-23)

Hans blev gift med Zidsel Flensborg den 4 nov. 1778 i Horsens. Zidsel (datter af Andreas Flensborg og Anna Cathrine f. Stephansen) blev født den 30 dec. 1757 i Horsens; døde den 27 maj 1821. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,20
• Døbt: 1 dec. 1732, Assens

Notater:

Christine Susanne Barfoed blev opkaldt efter sin farmor og sin mormors mor. Hun begravedes i Assens kirkes nordre gang.

Christine blev gift med Jean Pelsner i 1752. Jean blev født i 1723; døde den 12 feb. 1807. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,21
• Folketælling: 1801, Mørkøv by, Tuse hd., Holbæk amt

Notater:

Anna Catharina Barfoed blev opkaldt efter hvad faderen kalder sin svigermor og svigerfars hr. Jørgen Bangs mor, dvs hendes mors stedfars mor. Hun boede som enke i Mørkøv ved Frydendal i 1796.

Anna blev gift med Søren Møller den 22 sep. 1776. Søren blev født i ca. 1736; døde i i Mørkøv; blev begravet den 4 sep. 1793 i Mørkøv kirke. Tuse hd., Holbæk amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,22
• Døbt: 19 mar. 1735

Notater:

Elisabeth Christina Becker Barfoed blev opkaldt efter kommerceråd og borgmester Bless og frue i Odense.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,23
• Døbt: 7 apr. 1736

Notater:

Peder Barfoed blev opkaldt efter sin farfar. Han har tilsyneladende studeret i udlandet og var i 1761 på apoteket i Slesvig. Han kaldes medicus, da han blev gift i 1774. Et par år senere den 22/4 1776 kaldes han dr. med. og boede da på Mølleknap. Hans kone døde i 1783 på Mølleknapgård og blev den 19/9 "med et hæderligt og fornemme følgeskab geleidet til sit sovekammer udi Kjerte kirke ligefor pillen ved prædikestolen, hvor hun nu hviler ved siden af sine tvende velsignede unge poder, en og en datter, samt sin kære svigermor på højre hånd mod kapellet". Han levede endnu på gården i 1786, men flyttede herefter til Assens, hvor han døde 1792 og blev begravet i kirkens nordre gang. Hans testamente, i hvilken han hensatte 1000 rdl. til rentenydelse for sin svagelige søsterdatter Louise Pelsner, blev kgl. konfirmeret den 20/3 1795. De havde tre børn (XIII,24-26).

Peder blev gift med Sophia Catharina Bærens den 27 maj 1774 i København. Sophia blev født i 1737; døde i 1783. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,24
• Døbt: 15 jul. 1737, Assens

Notater:

Elsa Catharina Barfoed var tydeligvis opkaldt efter sin mor.

Else blev gift med Hans Broholm den 17 okt. 1770. Hans blev født i 1729; døde den 6 maj 1798. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker, købmand
• Referencenummer: XII,25
• Døbt: 14 dec. 1741, Assens

Notater:

(XII,25) Ved dåben 14/12 1741 i Assens blev han opkaldt efter geheimeråd, stiftamtmand og greve Christian Rantzau og han blev båret til dåben af grevinde Eleonore Hedevig Rantzau. Han studerede til farmaceut og var nogle år hos apoteker Jessen i Nakskov, men den 19/2 1777 er han slået over i en anden branche, idet han får borgerbrev som købmand i Nakskov. Han bliver gift i 1783, men dør allerede i 1791, hvorefter Anna Margrethe gifter sig igen. De havde fem børn (XIII,27-31), og fra dem udgår en linie af akademikere med blot et par præster. Den nulevende gren af linien bor i Norge.

Christian blev gift med Anna Margrethe Bech den 28 nov. 1783 i St. Nikolaj kirke i Flensborg. Anna (datter af Bech) blev født den 19 maj 1763 i Flensborg; døde den 10 nov. 1814 i Sæby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,26
• Døbt: 9 ap. 1743

Notater:

Det siges om Johanne Pedernille Barfoed at kun levede "et kummerligt liv med sin underlige mand".

Johanne blev gift med Hans Jørgensen Hjort Heeboe den 25 jun. 1773 i Tølløsegaard i Tølløse. Hans (søn af Jørgen Andersen Heeboe og Christine Elisabeth Laurenberg) blev født i 1740 i Svallerup sogn, Holbæk amt; døde den 30 jun. 1799. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,27
• Døbt: 16 jul. 1730, Hasle

Notater:

(XII,28) Vi ved kun, at hun fik ophold på en mølle ved Roskilde.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,28

Notater:

(XII,28) Vi ved kun, at hun ligesom sin ældre søster fik ophold på en mølle ved Roskilde og døde på Strynø.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,29
• Konfirmation: 1750, Nyborg

Notater:

(XII,29) Hun kom til sin farbror Knud Barfod (XI,11) i Nyborg, hvor hun blev konfirmeret i 1750. Senere kom hun i huset hos sin bror Christen Barfod (XII,30) på Strynø og døde hér mellem 1785 og 1790.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XII,30

Notater:

(XII,30) Blev født i 1736 i Hasle. Da faderen døde i maj 1743, flyttede han med sin mor til Roskilde og kom 10 år gammel i Roskilde Katedralskole, hvorfra han blev student i 1756. Som mindrebemidlet fik han Universitetets kommunitet og boede på Regensen, indtil han blev cand. theol. den 25/6 1759 og begyndte at undervise i København og holdt froprædiken og ugeprædiken i Vor Frue Kirke. I 1766 søgte han til Skive, 1767 til Rødby, 1769 til Egens på Als, 1770 til Seden og Åsum og blev så endelig residerende kapellan i Slangerup og Uvelse den 25/11 1773, hvorefter han ordineredes den 13/5 1774. Den 30/4 1776 blev han af kammerherre Poul Abraham Lehn kaldet til sognepræst på Strynø, indtil han den 12/1 1793 ordineredes til sognepræst for St. Jørgens og Sørup. Han var i sin ungdom en yndet digterpoet og nogle af hans viser er trykt i visesamlinger som f.eks. H.I. Graaes, 1 bd., hvor han har viserne nr. 98 og 108. En af dem lyder:

1 En ærlig Ven er rar(sjælden) Thi Troskab er forsaget, og Sandhed rent bortjaget, den Sag er aabenbar, En ærlig Ven er rar. Guld er vel rar at vinde, Men ærlighed at finde, er mer end vanskeligt, enhver erfare sligt, som med fornuften Øje, ser Verdens væsen nøje. Den sag er åbenbar, en ærlig Ven er rar.

2 Al Glans er ej af Guld, thi mangen Skalk fremtriner med søde Ord og Miner, skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld. Mund-Venner fattes ikke, som vide at udstikke et Flag af Ærlighed skønt Hjertet ler derved. Een taler ord som Sukker, en anden Ryggen bukker skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld.

3 Vær Verden, som du vil, bliv ved din gamle Vane. Bryd frem og sving din Fane. Jeg slaar mig ej dertil. Vær Verden som du vil. Jeg ærlig dog vil blive og Troskab Prøver give til hver som viser sig en ærlig ven af mig. Slem er den Hyklemaade, som bliver og din Baade. Jeg slaar mig ej dertil, vær Verden som du vil.

Versemålet er tidligere brugt af Ambrosius Stub, men begyndelseslinien af Barfods sang er brugt som angivelse ved en masse forskellige viser fra samme tid og nogen senere tid og den blev meget brugt for melodiens skyld. Som ældre skrev han hellere salmer (Rasmussen og Nyerup; Udvalgte Viser I, nr. 28).
Se iøvrigt under hans ægtefæller. Han fik seks børn med sin første kone (diverse dokumenter i slægtsarkivet).

Christen blev gift med Cathrine Elisabeth Høyer den 29 jun. 1774 i Slangerup. Cathrine (datter af Johannes Høyer og Maren f. von Essen) blev født cirka 1746; døde den 10 mar. 1793. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Sophie Hansen efter ER 1793. Sophie (datter af Niels Hansen og Catrine f. Broholm) blev født den 17 sep. 1745; døde den 27 jun. 1806. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,31
• Døbt: 5 feb. 1738, Hasle

Notater:

(XII,31).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,32
• Døbt: 17 jun. 1739, Hasle

Notater:

(XII,32).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,33

Notater:

(XII,33) Blev kun fire timer gammel.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,34
• Døbt: 16 feb. 1742, Hasle

Notater:

(XII,34) Begravedes kun en måned efter søsteren Susanne.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,35
• Døbt: 19 okt. 1742

Notater:

(XII,35).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,16

Notater:

Den 7. april 1763 blev "blev min ejegode kone forløst efter 3 dages jammerlig barselsnød med stor besværlighed ved Monsieur Siersted, grev Rantzous kammertjener, med en datter, som ej af sine forældre blev set i dette liv".

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,17

Notater:

To år senere den 14. februar 1765 fødte min ejegode kone mig en liden datter, som kom død til verden i Skalkendrup præstegård ved Nyborg og blev begravet i Avnslev kirke.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,18

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,19

Notater:

Da hendes mor døde i 1777, kom hun i pension i København det samme sted, hvor hendes mor havde været, men da hun skulle konfirmeres, kom hun atter hjem og derefter omkring 1792 i huset hos sin farbror, købmand Christian Barfoed i Nakskov. Samme år blev hun gift i Madame Barfoeds hus i Nakskov med Peter Trolle Priergaard. Hun fik den 9/3 1792 bevilling til, at en under Århus stifts gejstlige overformynders indestående arv på 136 rdl. måtte flyttes til Lollands Nørre Herreds gejstlige overformynderi. Efter hendes mands død flyttede hun til sin bror i Fakse præstegård, hvor hun døde 1848.

Else blev gift med Peter Trolle Priergaard den 18 dec. 1792 i Madame Barfoeds hus i Nakskov. Peter blev født den 18 dec. 1767 i Nakskov; døde den 1 feb. 1834 i Søllested. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst, seminarieforstander
• Referencenummer: XIII,20

Notater:

Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter).

I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen.

Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult."

Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred.

Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn (XIV,22-35), af dem blev de 4 præster.

Hans blev gift med Marie Catharine Hjort den 24 jun. 1797 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Marie (datter af Jørgen Hansen Hjorth og Dorethea Marie Ørsland) blev født den 31 dec. 1776 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt den 7 jan. 1777; døde den 17 jan. 1816 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet den 24 jan. 1816 i Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Charlotte Christine Guldberg den 25 mar. 1817 i Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt. Charlotte blev født den 10 jun. 1777 i Skagen Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt; blev døbt den 20 jul. 1777 i Skagen Kirke, Horne Herred, Hjørring Amt; døde den 28 feb. 1826 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt,; blev begravet den 8 mar. 1826 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Christine Elisabeth Priergaard den 8 aug. 1827 i Halsted. Christine (datter af Peter Trolle Priergaard og Else Cathrine Dorthea Barfoed) blev født den 5 aug. 1800 i Lille Løjtofte; døde den 11 mar. 1887 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,21
• Døbt: 1 aug. 1779

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,22

Notater:

Joachim Otto Barfoed blev student fra Horsens i 1803. Vi kender ikke så meget til hans liv, men ved at i 1807 til 1819 var ejer af Kollekolle. Den 5/12 1820 var han te- og kaffeskænker i København, og i 1822 blev han ansat ved Almindelig Hospitals skole. Han døde i 1828 og hans kone overlevede ham til 1853, da hun døde af kronisk diarré. De havde to børn (XIV,36-37).

Joachim blev gift med Christine Marthea Schreiber den 10 jul. 1807. Christine (datter af Johan Christian Gottfried Schreiber og Marie Elisabeth f. Saltoft) blev født den 24 feb. 1780; døde den 24 jul. 1853. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,23
• Døbt: 23 maj 1783, Horsens

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,24

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,25
• Døbt: 22 jun. 1776

Andre begivenheder:

• Døbt: 22 feb. 1779, Kjerte

Notater:

Johan Frederik Albrecht Barfoed blev begravet i Kjerte kirke på højre side af moderen i 1786.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,27
• Døbt: 27 apr. 1785, Hjemmedøbt i Nakskov

Notater:

(XIII,27).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIII,28

Notater:

(XIII,28) Født 1786 i Nakskov og blev student i 1804. I det latinske borgerbrev fra Københavns Universitet af den 11/11 1804 kaldes han iøvrigt Johannes Petrus Barfoed. Den 20/4 1812 blev han cand. theol. og i de første år var han huslærer på hovedgården Overgaard. Hér bliver han gift i 1816 og forloverne var kammerherre von Arenstorff til Overgaard og løjtnant von Poulsen til Fuglsøe. Den 15/6 1818 blev han sognepræst til Haderup og den 7/6 1827 til Nørre Snede og Elstrup. Han havde fem børn.

Hans blev gift med Georgine Dorothea Albertine von Bentzon den 26 mar. 1816 i Overgaard hovedgård. Georgine (datter af Hans Peter Bentzon og Antoinette Charlotte Christiane von Arenstorff) blev født den 11 feb. 1788 i Jordbjerggaard; døde den 27 maj 1844 i Frederiks Hospital i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,29

Notater:

(XIII,29).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Farmaceut, købmand
• Referencenummer: XIII,30

Notater:

(XIII,30) Født 1789 i Nakskov og tog 1804 til Christiania i Norge som farmaceut. Hér lærte han handelen hos købmand Frederik Berg og senere hos dennes enke. I 1834 blev han købmand i kompagniskab med Gullovsen, men de gik fallit i 1840. Det siges, at han alt for rigeligt havde understøttet sine søskende og deres børn og tillige lod sig narre af sin kompagnon. Han drev derefter en lille handel under en af sine forrige handelsbetjentes navn. Han døde 1861 i Christiania.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,31

Notater:

(XIII,31).

Christiane blev gift med Rasmus Laulund den 15 jul. 1815 i Sæby. Rasmus blev født den 5 dec. 1790 i Skagen; døde den 24 sep. 1859 i Sæby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johannes Joachim Hjort Heeboe konfirmeres 3. okt. 1790 som 16 årig af provst Brøndsted. Han rejser med faderen til Horsens 1776, og er student 1794 fra Horsens Latinskole med 2. karakter = haud illaudabilis. Tog et par mindre eksaminer på Københavns Universitet. Blev huslærer bl.a. på Erholm ved Årup på Fyn, senere sognedegn i Eltang. 1798-1814 degn og kirkesanger. Fra 1814 til kort før sin død i 1852 var han desuden skoleholder/lærer.

Johannes blev gift med Birgitte Sophie Albertsen i 1798. Birgitte blev født i 1773; døde i 1810. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Pedersdatter Bruun. Sophie døde i før 1850. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,32

Notater:

(XIII,32) Blev kun godt en måned gammel.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Har formentlig fire børn mellem 29/1 1808 og 20/1 1817.
• Referencenummer: XIII,33

Notater:

(XIII,33).

Paulina blev gift med Gomme Christensen Graae den 02 apr. 1808 i St. Jørgens, Svendborg. Gomme blev født den 17 maj 1775 i Sct. Nikolaj, Svendborg; døde den 1 sep. 1851 i Anst, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,34

Notater:

(XIII,34).

Familie/Ægtefælle/Partner: Rasmus Peder Rasmussen. Rasmus blev født den 10 nov. 1776 i Odense; døde den 5 jan. 1825 i Femø, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIII,35

Notater:

(XII,35) Var den ældste af sønnerne. Han var født i 1780 på Strynø og ville egentlig helst til søs, men faderen besluttede, at han skulle studere, og han blev undervist i hjemmet af de teologiske kandidater Besser og hans senere svoger Chr. Holst. Han blev student i 1800 og den 8/10 1805 cand. theol. Han var en tid hjemme, men blev den 11/4 1808 sognepræst på Avernakø og ordineredes den 20/7 1808. Han havde tidlig følelse og talent for poesi, og det isolerede sted gav ham rig lejlighed til at dyrke denne kunstart, ligesom han studerede sin tids bedste digterværker og desuden tilbragte mange timer på jagt. En prøve på hans muntre digtning kan gengives hér. Fra hans tid på Avernakø findes en morsom historie om "De høje Stene", idet vi i begyndelsen af århundredet har et opsving og sværmeri for oldtiden, som f.eks. med Oehlenschlægers "St. Hans Aftensspil" fra 1802, og samtidig træder arkæologien sine børnesko med bl.a. oprettelsen af Oldnordisk Museum i 1807. Thomas Barfoed var mere rationalist og skrev derfor digtet "Korshavnshøjen" og nogle uddrag viser hans ironi (Thomas Barfoed: Smaating og Lejlighedsdigte fra 1799-1835, Kbhvn. 1849):

1 På Korshavns høje, bjergfuld Ø, der, hvor den nedluder mod salten Sø, der stander en hvælvet Høj saa ene, omkrandset af mosbegroede Stene.

2 Her staar I, knejsende Bautastene omkrind de Heltes muldene Bene. O, sleb jeg blot paa Eder min Kniv, jeg gik den djærveste Kæmpe paa Liv.

3 Røgelseskar og Urner små. Herop I skal i Museum stå. Herop Jeg Eder alt længe lugter antikvarisk Sved mig om Næsen fugter.

Og derefter kommer antiklimaks:

4 Den Høj, de Stene, som hist du ser, de har en anden betydning her. Engang i gamle forsvundne Dage der ramte Korshavn en bitter Plage

5 Og hør hvori den Plage bestod: Hver Hest var skrabet fra top til fod - at nu de Øg kunne klø sig rene, saa rejste man disse mærkværdige Stene.

Den 18/11 1818 blev han af Hs. Exellence hr. Geheimekonferentsraad Greve Bille Brahe kaldet til sognepræst til Jordløse og Haastrup, men her døde han kone den 3/11 1825. Med hende fik han ni børn. Hans næste kone var han kun gift med et år, før hun døde efter en fødsel (en pige), hvorefter han giftede sig med børnenes barnepige, med hvem han fik seks børn (se under ægtefæller). Thomas Barfoed var en stærk og temmelig korpulent mand og næsten aldrig syg før de to sidste år af hans liv. Det siges om ham, at han var almindelig agtet og elsket og en blid elskelig mand. Han var trofast i venskab og deltagende i andres nød. Det var til ham, at posten engang fandt ham med et brev adresseret: Til Præsten uden Strømper i Byen uden Jord (Thor Magnus Fog: Uddrag af Stamtavler over Slægterne Fog og Barfoed, Esbjerg 1918, og andre dokumenter i slægtsarkivet). Efter få dages sygdom døde han den 12/8 1845 i Jordløse og som et eksempel på hans digterkunst kan sættes tre vers fra en stabelafløbning i Troense for skibet NEPTUN:

1 Du Havets gamle Drot, Neptun. Du stolte Bølgers Tvinger. Højt blæser Stormen i Basun, naar du din Trefork svinger. Og atter følger Zephyr dig paa Floras Rosenblade, naar lette Vinde boltre sig på søens blanke flade.

2 Se her, i Dag en Snekke skøn går ud paa dine Vande. Det er din yngste Navnesøn, som her gik nys fra Lande. Stolt svæver den for Øjet hen med Spejl og trinde Bove til Fryd for ham som tømred den, til Zir for salten Vove.

3 Hurra for vakre Sømandsstand vort Danmarks stolte Ære. Og saa en Skaal for Thorsengs Land, for Koner, Piger kære. O, klinker Brødre. Haand i Haand - Hurra for alle gæve. Her knytter vi et Broderbaand - Hurra, vor Stand den leve.


Han fik med sin tre koner ialt 16 børn (XIV,43-58).

Thomas blev gift med Christine Qvist den 24 aug. 1808. Christine (datter af Christen Ludvig Quist og Birgitte Cathrine f. Bech) blev født i mar. 1790 i Svendborg; døde den 03 nov. 1826 i Jordløse. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Cathrine Elisabeth Haugsted den 21 dec. 1827. Cathrine (datter af Niels Henrik Haugsted og Johanne Kirstine f. Faaborg) blev født den 23 sep. 1807 i Juelskov; døde den 24 okt. 1828. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Anna Cathrine Clausdatter den 19 nov. 1830. Anna (datter af Claus Petersen og Maren Rasmusdatter) blev født den 27 feb. 1805 i Vester Aaby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,36

Notater:

(XIII,36) Ved sit bryllup opholdt hun sig på Frederiksdal hos justitsråd Dons. Hun var som enke i huset hos sin svigersøn, skolelærer og rigsdagsmand, Didrik Nicolaj Blicker Sidenius på Falster.

Maren blev gift med Christian Balthazar Porth Holst den 22 nov. 1808 i Sandby. Christian blev født den 12 maj 1778 i Skalbjerg i Vissenbjerg sogn; døde den 23 aug. 1830 i Skjelby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker
• Referencenummer: XIII,37

Notater:

(XIII,37) Var 1798 til maj 1804 på Svendborg Løve Apotek. Den 2/10 1804 blev han cand. pharm. og provisor på Bogense Apotak som han i 1808 købte for 1000 rdl. og indrettede det på Algade, hvor han den 16/12 1809 fik skøde på ejendommen, som han to dage senere skødede til sin efterfølger. Den 19/1 1810 blev han apoteker hér, men fik den 24/3 bevillingen kasseret. Dagen før, den 23/3 1810, var han blevet gift med Anneke Cathrine Laurberg. Han flyttede da til Stege, hvor han den 21/4 1810 købte apoteket for !0.000 rdl., og han var hér til han solgte det igen i 1842 for 30.000 rdl. Han blev imidlertid boende en tid og drev alvsbrug med undtagelse af 1844, da han var i København. I 1854-56 var han valgt til voldgiftsmand for afløsningen af husmænds pligtarbejde. Hos ham boede en længere tid en del af hans søstres mange børn, der i en tidlig alder var blevet forældreløse og var i trængende kår. Han havde tre børn.

Erik blev gift med Anneke Cathrine f. Laurberg den 23 mar. 1810. Anneke (datter af Laurits Laurberg og Ellen Cathrine f. Hatting) blev født den 2 jan. 1789 i Svendborg; døde den 11 nov. 1869. [Gruppeskema] [Familietavle]