Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Knud Barfod

Mand 1706 - 1761  (55 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Knud Barfod blev født den 3 apr. 1706 i Fraugde; døde den 23 okt. 1761 i Nyborg; blev begravet den 28 okt. 1761 i Holmsteds gravsted i Nyborg.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Apoteker
    • Referencenummer: XI,11

    Notater:

    (XI,11) Født 1706 i Fraugde. Han kom 1721 i apotekerlære hos Peter von Westen og dennes søn Johan Christopher von Westen i Odense, og hér var han først syv år som lærling og derefter tre år som svend, og fik den 26/9 1731 sit testamonium af von Westen. Efter at have været et halvt års tid hos broderen kom han til apoteker Claus Seidelin i Nykøbing Falster, hvor han var et år inden han drog udenlands. Først gik rejsen til Tilsit hos apoteker Samuel Schultz, hvor han efter 1½ års tjeneste fik sit testamonium den 11/3 1733, og så gik rejsen videre til St. Petersborg, hvor han var på Hofapåoteket den 16/10 1734. I november 1738 var han i et særligt ærinde i Moskva på Hofapoteket og vendte så tilbage til St. Petersborg, men denne gang tjente han fra april til den 1/7 1739 på General-Land-Hospitalsapoteket. Det var i en urolig tid, han var i Rusland. Peter den Store var død 1725 og de følgende czarer styredes af russiske adelsmænd, der intrigerede mod hinanden. 1730 kom imidlertid Anna Ivanovna på tronen og hun tog magten og styrede med hård hånd i de ti år, hun regerede sammen med tyske adelsmænd. Knud Barfod kom dog ud af landet før kejserinde Anna døde i 1740 og et barn blev sat på tronen. Han rejste tilbage til Tyskland og var fra den 29/9 1739 til den 29/9 1740 (St. Michaelis dag) på Rådhusapoteket i Ultzen i Hannover og videre 1½ år i Brunsvig indtil kancellirådinde Holmsted kaldte ham hjem for fra Påske 1741 at være provisor på Nyborg Apotek. Han var en stor støtte for sin slægt og hjalp, når det var muligt. Han var ugift og døde i Nyborg 1761 og blev begravet i fru Holmsted's gravsted.