Margrethe Elisabeth Winge

Notater:

Flyttede efter faderens død i 1940 fra Nysted til Køge, hvor hun i 1845 boede Broegade matr.nr.283, sammen med sin mor og sin søster.

Margrethe blev gift med Adolf Andreas Barfred den 25 sep. 1849 i Sct. Nicolaj sogn, Køge, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Adolf (søn af Frederik Matthias Barfred og Ane Marie Hoffgaard) blev født den 22 maj 1820 i Benzonsdal, Torslunde sogn, Smørum Herred, Københavns Amt; blev døbt den 11 aug. 1820 i Torslunde sogn, Smørum Herred, Københavns Amt; døde den 9 feb. 1910 i Valby Sogn, København; blev begravet den 15 feb. 1910 i Assistens Kirkegård, Køge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge.

Begravet:
Hendes mand forestod selv bisættelsen.

Anna blev gift med Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Gote Birkedal Barfod den 26 jul. 1874 i Køge. Nikolaj (søn af Poul Frederik Barfod og Emilie Birkedal) blev født den 16 mar. 1848 i København; døde den 14 jan. 1928. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,64

Notater:

(XVI,64)

Ragnhild blev gift med Ernst Christian Kann den 15 maj 1908 i Gelsted Kirke, Odense Amt. Ernst (søn af Rudolph Marquard Kann og Johanne Frederikke Kann) blev født den 6 maj 1879 i Gevninge sogn, Roskilde Amt; blev døbt den 18 jul. 1879 i Gevninge kirke, Gevninge sogn, Roskilde Amt; døde den 15 okt. 1960 i Grøndals Sogn, Københavns Amt; blev begravet den 19 okt 1960 i Søndermarks Krematorium, Solbjerg Kirkegård, Københavns Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,65

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,66

Notater:

Kay Barfred Barfod tog præliminæreksamen i København 1895. I 1899 blev han snedkersvend og var 1899-1900 i Frankfurt am Main og i Paris, hvorefter han oprettede et møbeludsalg i København, hvor han tog grossererborgerskab. Den 15.12.1903 blev han gift i Gelsted med Karen Johanne Pedersen, der var født den 15.1.1884 i København som datter af arbejdsmand Hans Pedersen og Hansine f. Rasmussen. I 1912-13 tog han atter til Paris og var i 1913-14 ansat i J. Neyes forretning dels i København og dels i Odense. Under den 1. verdenskrig handlede han i Rusland og Tyskland, og efter krigen atter i København samt i Berlin med levnedsmidler. De havde 3 børn (XVII,46-48).

Kay blev gift med Karen Johanne Pedersen den 15 dec. 1903 i Gelsted Kirke. Karen (datter af Hans Pedersen og Hansine Rasmussen) blev født den 15 jan. 1884 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,67

Notater:

Halfdan Barfred Barfod tog i 1895 præliminæreksamen i Magleby på Møen. Han blev derefter lærling i søværnet og søkadet i 1899. Den 15/9 1903 blev han sekondløjtnant, den 1/4 1905 premierløjtnant og var 1907-09 på Søværnets Officersskole. I 1916 var han næstkommanderende på krydseren Hejmdal som kadetskib og blev den 10/4 1917 kaptajn og var 1917-18 chef for 4. torpedobådsdivision i Store Bælt og fra maj 1918 til krigens slutning var han chef for 2. torpedobådsdivision i Sundet, hvorefter han fra 28/2 til 25/6 1919 var stationschef i Lillebælt. I vinteren 1919-20 var han skoleofficer ved Søofficersskolen, 1920 i kystforsvarsskibet Peder Skram og 15/4 1921til 13/5 1922 adjudant hos viceadmiralen og blev den 29/1 1922 Ridder af Dannebrog. I 1922 og 1923 var han chef for inspektionsskibet Diana og fiskeriinspektionen i danske farvande. Han indsendte da forslag til fiskeriauktioner og fiskeindustri med statsforsøgstation efter norsk mønster.

Den 1/1 1923 blev han orlogskaptajn og var 1924 og 25 chef for inspektionsskibet Fylla til Island. Her modtog han den 14/12 1925 en anerkendelse fra det britiske admiralitet for udvist mod ved eftersøgningen af nogle savnede britiske trawlere i storm under Island i februar 1925. I 1926 var han skoleofficer ved kadetskolen og samme år chef for torpedobåden Havørnen. I 1926 var han medstifter af og til sin død formand for Mortorbådsforeningen. Fra oktober 1926 til april 1927 fulgte han undervisningen på Kungl. Sjökrigshögskolan i Stockholm, hvorefter han fra oktober 1927 til marts 1932 var lærer i taktik ved Søværnets Officersskole og i den forbindelse har han udarbejdet 8 bind foredrag i taktik, der blev udgivet på Marineministeriets foranstaltning.

I 1928 var han chef for krydseren Hejmdal som kadetskib og gjorde fra august 1928 til maj 1930 tjeneste ved marinestaben. I 1930 og 31 var han chef for kongeskibet Dannebrog og udnævntes den 6/4 1931 til kommandørkaptajn og den 2/4 1932 til Dannebrogsmand. 1932 var han chef for kadetskoledelingen og udnævntes den 1. juli til kommandør, hvorefter han den 1/9 1932 til den 7/5 1937 var kommandant for Søværnets kaserne og den 1/10 1932 - 15/10 1933 tillige chef for kvartermester- og underkvartermesterskolerne. Desuden var han i 1933 medstifter af og til sin død formand for Dansk Motorbådsunion. Den 9/5 1936 udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

Den forringelse af det danske forsvar, som var en følge af den socialdemokratisk-radikale regering, optog ham meget og hans kamp for at vække forståelse af sømagtens betydning for Danmark gav sig udslag i talrige artikler i dagblade og tidsskrifter samt i foredrag i mange foreninger. Han udgav derfor i 1936 bogen "Sømagt og dens indflydelse på Danmarks historie". Den 1/8 1937 blev han H.M.Kongens jagtkaptajn og chef for Kongens adjudantskab af søværnet samtidig med, at han fra 1937 til 1942 var formand for Søofficersforeningen.

I 1941 udgav han et to-bindsværk "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og fik kong Christian X til den 5. februar 1941 at give ordre til at landets flag på Holmen skulle sættes på halv stang, da regeringen udleverede nogle torpedobåde til tyskerne. Den 31/7 1942 fik han sin afsked p.gr. af alder og samme dag blev han udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 1. grad og den 26/9 1942 blev han kammerherre. I 1943 fik han udgivet som et illegalt skrift "Hvorfor England vinder krigen" og han lod sig opstille som kandidat for modstandspartiet "Dansk Samling" i 1943. Den 5/6 til den 21/7 sad han arrasteret af Gestapo i Vestre Fængsel og familien måtte efter denne tid leve "under jorden". I 1945 fik han tildelt Christian X.s Frihedsmedalje. I 1943 til 1947 var han medlem af Sø- og Handelsretten og 1947 medlem af Overskibssynet. Desuden nåede han i 1947 at få udgivet bogen "England blev verdensmagt".

Udover de ovennævnte ordener blev han den 6/6 Ridder af den russiske Stanislausorden, den 28/8 1912 fik han Kong Frederik VIII.s Mindemedaille og den 31/1 1919 blev han Ridder af den Kgl. Svenske Sværdorden af 1. kl., den 24/9 1924 Ridder af Islands Falk, den 28/1 1927 Søetatens Hæderstegn og den 15/5 1928 blev han kommandør af Finlands Hvide Rose af 2. kl. samt fik den 25/6 1947 den belgiske Leopoldorden. Endvidere fik han den 27/1 1939 tildelt Motorbådsforeningens Ærestegn i guld.

Halfdan blev gift med Helga Pagh den 25 apr. 1912 i Esbjerg. Helga (datter af Henrik Pagh Mortensen og Sophie Caroline Michelsen) blev født den 5 sep. 1889 i Esbjerg; døde den 23 jan. 1976. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,68

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,69

Notater:

Helga Barfred Barfod var lærerinde den 1/11 1899 - 30/4 1900 og den 1/11 1900 - 30/4 1901 ved Skjenkelsø Skole på Sjælland, hvorefter hun tog præliminæreksamen 1904 og blev ansat som lærerinde ved Privatskolen i Damsholte på Møen 1905 til 1907, da hun kom til Anna Barfods Pigeskole på Frederiksberg og var der til 1908. Samme år blev hun ansat ved Skolehjemmet på Åndssvageanstalten Gl. Bakkehus og var på studierejser til tilsvarende institutioner i Sverige og Norge i 1919, og i England 1932. I 1949 tog hun sin afsked på gr. af alder og sygdom og hun var fra 1951 medlem af slægtsforeningens bestyrelse til sin død.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,70

Notater:

Eli Barfred Barfod tog præliminæreksamen1904. I 1907 blev hun student fra Odense og tog i 1909 1. del af juridisk embedseksamen og var oppe til 2. del i julen 1912, men måtte forlade eksamen på gr. af sygdom. Den 1/1 1920 blev hun ansat som kontorist i justitsministeriet og fra den 1/6 1924 assistent i Indenrigsministeriet indtil den 31/1 1957, hvor hun tog sin afsked på gr. af alder og fik da tildelt fortjenstmedaljen i sølv. Hun og børnene tog navnet Barfod ved resolution af 1/10 1925.

Eli blev gift med Flemming Algreen-Ussing den 7 jul. 1912, og blev skilt den 2 maj 1923. Flemming (søn af Otto Algreen-Ussing og Vilhelmine Cecilie Marie f. Iversen) blev født den 23 apr. 1885 i København; døde den 10 mar. 1927. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,71

Notater:

Thorkild Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup 1904, hvorefter han blev student i Odense 1907 og stud.phil. 1908. Han studerede først teologi og siden medicin, og opholdt sig i 1910 syv måneder i Spanien. I 1911 kom han i boghandlerlære og debuterede samme år med "Andalusiske digte", "Kvindekys og "Anden gift" samt "Illusion". Han blev 1912-13 journalist ved Horsens Avis, og fik i 1913 udgivet "Hedt blod" og "Den grå sko". I 1915 blev han redaktionssekretær ved Illustreret Tidende og hans følgende digte var "Små kalamiteter" i 1915 og "Lille frøken Ilse" i 1916, og mens han i 1917-18 var redaktør "Sort på hvidt" fik han udgivet "Det evige forår" i 1917 og "Afdøde W. Schouwsen" og "Villa Tangloppen" i 1918. Han blev gift i 1914 med sin kusine Edith Barfod.

1919-20 var hen medarbejder ved Fyns Venstreblad og tildeltes 1919 Carl Møllers forfatterleget og fik samme år udgivet "Jordens børn" og "Spot og spe". Derefter blev han i 1920-21 ansat ved Berlingske Tidende og fik 1920 publiceret "Bobler" og "Jul i præstegaarden" samt i 1921"Snefnug" og "Den blaa sommerfugl". 1922-24 var han ansat ved bladet "København" og fik i 1923 udgivet "Drømmen om den blaa sommerfugt" samt 1924 "En hjærtefejl". 1925-27 kom han til de Ferslewske blade og fik i denne tid udgivet "Livets musik" 1925, hvorefter han blev litteratur- og teateranmelder ved "Morgenbladet" 1928-30. Han udgav 1929 "Stjernen i mulmet" og blev 1933 redaktør i "O.M.", Skandinavisk Blad for moderne Okkultisme. Han var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse 1920-26 og 1930-31, og skrev i øvrigt under pseudonymet Edith Egedal to bøger, "Ediths forvandlinger" 1921 og "Ediths lyksaligheder" 1923.

I 1939 udgav han "To mænd snakker sammen", men krigstiden ændrede hans forhold, idet han 1940-45 var ansat ved det nazistiske blad "Fædrelandet". Hans sidste arbejder "Jorden og stjernerne" kom i 1944 og "Solhverv" i 1946. De har tre børn (XVII,56-58)

Torkil blev gift med Edith Barfod den 12 maj 1914 i Frederikskirken i København. Edith (datter af Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod og Beate Ferdinandine f. Winther) blev født den 4 jul. 1886 i Svendborg; døde den 11 aug. 1979. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,72

Notater:

Ruth Fredborg Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup i 1907. 1909-10 var hun lærerinde på Søndergårde i Rørup på Fyn. De har 4 døtre.

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Anton Høgdall. Niels (søn af Christian Rasmussen og Frederikke Nielsen f. Høgdall) blev født den 16 okt. 1866 i Stenderup ved Horsens; døde den 29 sep. 1933. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Arkitekt

Notater:

Student 1929 fra Haslev Gymnasium. Afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole 1945. Arkitektpraksis i København indtil 1948, derefter i Helsingør.

Carl Kann udarbejde og udgav "Slægten Kann i Danmark 1787-1963", den første Kann-slægtsbog. En 2. og væsentligt udvidet udgave blev udarbejdet af Aage Kann Rasmussen og B. Hvidberg Hansen. Den udkom i 1980.

Carl blev gift med Ellen Eltong Andersen den 20 jan. 1940 i Hornbæk kirke. Ellen (datter af Georg Christian Andersen og Torun Cecilie Lauritzen) blev født den 23 apr. 1914 i Sorø; døde den 26 okt 1992 i Hillerød. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Konfirmation: 11 apr 1926, Haslev Sogn, Sorø Amt
• Beskæftigelse: Afdelingsingeniør ved Nordisk Ventilator Co., Næstved

Notater:

Tog realeksamen i 1929 fra Haslev Gymnasium. Uddannede sig derefter til maskinarbejder og videre som ingeniør ved Københavns Maskinteknikum, hvorfra han dimmitrede 1938. Ansat som ingeniør hos De Forenede Jernstøberier (DFJ) i Frederiksværk indtil 1946, hvor han blev forflyttet til virksomhedens afdeling i Næstved. I 1952 blev han ansat hos Nordisk Ventilator Co A/S i Næstved. Fungerede her som afdelingsingeniør i Anlægsafdelingen indtil pensionering i 1974.

1941-46: Bor Godthåbsvej, Frederiksværk
1946: Bor Ørnevej, Næstved
1949: Bor Præstøvej 141, Næstved
1976: Bor Marie Bregendalsvej 23, Næstved

Ernst blev gift med Ulla Margrethe Bech den 1 jun. 1940 i Sct. Peders Sogn, Slagelse, Sorø Amt. Ulla (datter af Jørgen Rudolf Bech og Margrethe Vinge Leisner) blev født den 29 okt 1918 i Løngangsstræde 21, København; blev døbt den 23 mar. 1919 i Jorløse sogn, Skippinge herred, Holbæk Amt; døde den 10 aug. 2007 i Næstved. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kontorassistent

Agnes blev gift med Sven Hall den 5 nov. 1935, og blev skilt i 1939. Sven (søn af Gunnar Lykke Hall og Karen Margrethe Aksel-Hansen) blev født den 7 jun. 1912 i Lyngby Sogn; blev døbt den 13 jul. 1912 i Søllerød Kirke, Søllerød Sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,46

Notater:

Eyvind Barfod tog mellemskoleeksamen i Sorø i 1922, hvorefter han indtil 1924 var i handelslære i Køge. I april 1924 tog han handelsskoleeksamen i Køge og blev derefter kontorassistent i København. I 1938 blev han vejassistent i Nykøbing Sjælland og den 1.8.1958 vejassistent i Brøndbyernes kommune ved København. De har fire børn (XVIII,32-35).

Eyvind blev gift med Estrid Hagen den 2 aug. 1927 i Helligåndskirken. Estrid (datter af Ludvig Wilhelm Hagen og Hansine Kathrine f. Nielsen) blev født den 18 dec. 1908; døde den 19 jul. 1996. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,47

Notater:

Grete Barfod tog realeksameni 1926 fra Komtesse Moltkes Pigeskole, hvorefter hun fra 1928 blev ansat som telefonistinde i K.T.A.S. Hun pensioneredes i 1959.

Grete blev gift med Adolf Lytton Haag den 7 apr. 1936 i Frederiksberg kirke. Adolf (søn af Adolf Herman Oluf Haag og Elisabeth f. Ude) blev født den 7 okt. 1909 i København; døde den 30 sep. 1991. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,48

Notater:

Finn Barfod tog realeksamen i 1930. Fra 1931 til 1939 var han ansat på ingeniør V. Henckels ejendomskontor, og blev den 1/10 1939 politibetjent og overpolitibetjent den 1/10 1946. Den 1/6 1948 trådte han ud af politiet og kom i bagerlære i svigerfaderens forretning, som han overtog den 1/6 1951.

Finn blev gift med Grethe Julie f. Schiller den 26 jan. 1941 i Vanløse kirke. Grethe (datter af Louis Thorvald Leopold Schiller og Astrid Eleonora Anna Amalie) blev født den 21 feb. 1915 i København; døde i 02/02 2002 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,49

Notater:

Egil Pagh Barfod tog i 1928 mellemskoleeksamen fra Metropolitanskolen. 1929-35 var han ansat i Østasiatisk Kompagni i København og tog samtidig afgangseksamen fra Købmandsskolens aftenskole i tysk, engelsk og fransk. 1935-36 var han ansat hos Brdr. Friis-Hansen, i 1937 hos Grue og Co. samt 1938-46 ved Carlsberg Bryggerierne og i 1938 tog han bogholdereksamen fra Translatørskolen.

Han deltog særdeles aktivt i illegalt arbejde under den tyske besættelse fra 1940 som medlem af hovedledelsen af partiet Dansk Samling. Han blev arresteret som politisk gidsel den 29. august 1943 indtil oktber 1943, hvorefter han af Frihedsrådet blev sat til som repræsentant for Dansk Samling sammen med en kommunist og en repræsentant for faldskærmsfolkene at stifte den illegale militære Københavnsledelse. En overgang i vinteren og foråret 1944 var han tillige leder af sabotageorganisationen Holger Danske, men den 6. december 1944 arresteredes han af Gestapo og førtes den 12. december til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg, hvor han var indtil han i april førtes hjem med "De hvide busser". Efter befrielsen indtrådte han atter i Københavnsledelsen og fik af Kirkeministeriet pålagt opgaven at organiserer begravelsen af frihedskæmperne i Mindelunden, hvis indvielse han også forestod den 29/8 1945.

I 1946 blev han medlem af landsledelsen af Hjemmeværnsforeningerne indtil oprettelsen af det statslige frivillige hjemmeværn. Den 2. april 1947 stiftede han sit eget firma: Egil Barfod & Co. A/S, der eksporterede til de fleste lande i Europa og Amerika, og i 1950 var han medstifter af Atlantsammenslutningen. Desuden overtog han udgivelsen af "Forsvarsbroderen", der er organ for De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaer. I tidsskriftartikler og i læserbreve apellerede han til en styrkelse af forsvaret og han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1962. Fra 1965 til 1973 var han hovedkasserer i Danmarks Samfundet og som sådan med til at organisere festlighederne ved Dannebrogs 750-årsdag i 1969. Samme år modtog han Forsvarsbrødrenes Fortjenstmedalje samt i 1973 forsvarsbrødrenes Æreskors, og i 1974 fik han Hjemmeværnets Fortjenstmedalje. Da Holger Danske statuen på Kronborg var ved at forvitre, skaffede han i 1985 den halve million, der skulle til for at sikre det nationale symbol. De har tre børn XVIII,37-39.

Egil blev gift med Gunvor Elisabeth Larson den 28 aug. 1937 i Marmorkirken i København. Gunvor (datter af Anders Pontus Larson og Elise Kristina Karlberg) blev født den 6 jul. 1911 i Malmø; døde den 1 sep. 2003 i Hørsholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Døbt: Holmens kirke
• Referencenummer: XVII,50

Notater:

Asger Halfdan Pagh Barfod blev i 1933 student fra Metropolitanskolen, nysproglig linie. Fra 1933 til 36 var han i tømrerlære om sommeren og gik på Teknisk Skole om vinteren, hvorfra han tog afgangseksamen. 1936 til 40 gik han på Kunstakademiets arkitektskole med afgangseksamen september 1940 og var 1939 til 41 ansat hos arkitekt Fritz Schlegel.

Fra 1941 til udgangen af 1945 var han ansat i Byggenævnet, men deltog samtidig i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse dels ved tegningsoplysninger til sabotører om fabrikker, der arbejdede for tyskerne og dels ved tegning til de illegale blade og tryksager. Han var medstifter af det illegale vittighedsblad "Muldvarpen" sammen med Halfdan Lefevre og Holger Philipsen. Fra efteråret 1943 blev han tilsluttet sabotageorganisationen Holger Danske. Han arresteredes 5/2 1945 af Gestapo og sad i Vestre Fængsel til den 27. april 1945. Efter befrielsen var han medlem af bestyrelsen af Frit Danmarks arkitektgruppe.

Fra den 1/1 til 1/4 1946 var han ansat hos arkitekterne Chr., Erik og Aage Holst. Efter at have vundet en arkitektkonkurrence etablerede han den 1/4 1946 sin egen tegnestue i kompagni med sin fætter Carl Kann. Dette kompagniskab varede til april 1954. Fra 1947 har han for arkitekt og kgl. bygningsinspektør Thomas Havning administreret konsulentvirksomheden for Socialministeriet vedr. børneforsorg og for Undervisningsministeriet vedr. højskoler, landbrugsskoler, efterskoler og andre frie skoler. Endvidere blev han i 1948 forretningsfører for "Foreningen for Erhvervelsen af Kunstnerboliger m.v. for ubemidlede kunstnere og kunstneres enker" med tegnestue i dennes ejendom i Gothersgade. Han organiserde foreningens medlemsliste og var initiativtager til foreningens køb af ejendommen Bartholinsgade 7. I 1967 overtog han kgl. bygningsinspektør Havnings konsulentvirksomhed for Undervisningsministeriet indtil 1965, da ministeriets byggeadministration oprettedes, og for Socialministeriet indtil 1972, hvor dette ministeriums byggeadministration oprettedes.

Som selvstændig arkitekt har han bl.a. tegnet skovtofte Pigehjem på Frederiksberg, Nødebo Behandlingshjem og behandlingshjemmet Stutgården i Hillerød samt flere daginstitutioner. Blandt andre vuggestue og børnehave på Høgevej i St. Magleby, i Asminderød og på Ahornsvej i Hørsholm, hvor han også byggede et fritidshjem. For Red Barnet i Danmark, Norge, Sverige og Canada har han tegnet børnehave, seminarium og kollegium samt personaleboliger i Zeytinburnu, Istanbul, Tyrkiet. For Dansk UNICEF har han tegnet børnehave og familiecenter i lagos, Nigeria, for Spejderhjælpen en børnehave i Megalopolis i Grækenland, men denne blev dog stoppet af oberstkuppet i 1967. for Red Barnet og Danida har han tegnet børnehave og familicenter i Erzerum i Tyrkiet. Han har sammen med arkitekt Helmer Remark og Tutti Lütken omkring 1963 udarbejdet en type-børnehave, som er blevet brugt i de københavnske omegnskommuner. Der er opført 200 af denne 120m2 store typehus-institution, som i høj grad vidner om sans for barnets skala (Ning de Coninck-Smith i "Barndom og arkitektur, Rum til danske børn gennem 300 år"). Desuden forestået opførelsen heraf i Ålborg, Odense, Roskilde og Hørsholm. I øvrigt har han tegnet Skovtofte Seminarium, der blev præmieret af Lyngby-Tårbæk kommune. Han har Hjemmeværnets 25- og 40 årstegn.

Fra 1972, da han opgav sin selvstændige arkitektvirksomhed, indtil 79 var han ansat i Socialstyrelsens byggeadministration som souschef i arkitektafdelingen. I 1979 blev han af stadsarkitekt Børge T. Lorentzen hentet til Rødovre kommunes arkitektafdeling, hvor han arbejdede som souschef indtil sin pensionering den 30/9 1984. Siden har han helliget sig maling og tegning. Han har haft flere udstillinger (med salg) af malerier og tegninger bl.a. i New York, København, Cortona, Hørsholm, Julianehåb i Sydgrønland m.fl. ligesom han illustrerede flere bøger under besættelsen: "Digte af Nordahl Grieg", hvoraf de fleste dog blev beslaglagt af Gestapo, samt "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og efter krigen bl.a. "Christian IV's Nyboder" m.fl. Hans kunstneriske evner har også givet sig udslag i poesien, og han har skrevet et utal af digte og versificerede taler. Et udsnit af hans tale til hans mors 75-års dag den 5/9 1964 kan give et indtryk. Her beskriver han hjemmet i Nyboder:

Hvordan skal man beskrive solens punktlys på Nyboder
igennem grå forrevne sprækker i en sky.
Dens fejen over røde tage, lave gule længer,
hvor skrå, blå skygger tegner mønstre på facaden?
dens forårskåde smut på våde pigsten hen ad gaden?
Hvordan kan man med nutids-sprog få skik på versets roder
så man - blot i en brøkdel af et glimt - er barn påny?
Hvordan beskrives vindens muntre leg i lindens lokker?
Dens dyk imod syrenens våde duft,
så blomsten taber dråber ned på tørresnorens sokker?
Hvor hentes mindet om harmonikaens himlen
fra de små muntre haver mellem vaskehus og das?
Hvor høres hjulets skrumplen, mælkeklokkens bimlen
og spurves leg i solen, når de slås om plads?
Hvor høres det vel bedre, så det aldrig går i glemme
end i mindet om din moders blide stemme.

Jeg mindes vores dagligstues aftenmørke hygge,
den ring på gulv og vægge som et silhuet-klips skygge
fra kredsen omkring bordet under lampens solsystem.
De sammenbundne kæmper - og den gamle Polyfem,
hvis skulpturelle drama lissom faldt til ro ved te'en,
når vor familie bytted dagens sværd med skeen.
Og når jeg ser tilbage på mindets gamle mur
og følger den stykke for stykke
- og lytter til tidernes fuglesang og - klatter
til stenenes stemmer af gråd og af latter -
jeg nyder den vekslen i moll og i dur
og føler - far og mor - et glimt af lykke.

De har 3 børn (XVIII,40-42)

Asger blev gift med Jytte Novotny Hansen den 12 mar. 1940 i Frederiksberg kirke. Jytte (datter af Aage Carl Christian Hansen og Franziska f. Novotny) døde den 26 aug. 1998. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,51

Notater:

Jørgen Henrik Pagh Barfod begyndte at studere historie ved Københavns Universitet, men afbrød dette for at blive værnepligtig soldat fra maj 1942, blev kornet maj 1943 og interneredes den 29/8 1943 ved tyskernes angreb på de danske kaserner. Da soldaterne blev løsladt den 13/10 blev han straks medlem af sabotageorganisationen Holger Danske indtil han i foråret 1944 blev overført til militærgrupperne, hvor han blev delingsfører i Gentofte. På grund af en stikker blev han arresteret den 5/12 1944 af Gestapo, da han var ved at instruere en gruppe og under arrestationen blev et gruppemedlem dødeligt såret. Efter forhør i Shellhusetblev han den 11/1 1945 ført til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg, hvorfra han førtes til udekommandoen Dessauer Ufer i Hamburgs frihavn i en bomberamt lagerbygning og senere til Bullenhuser Damm indtil den 11/4, da han sammen med de andre danskere førtes tilbage til Neuengamme og den 21/4 kørte med "De hvide busser" hjem til Danmark. I 1944 udarbejdede han et skrift "Partisankrigen", der blev trykt illegalt.

Han var aktivt medlem af partiet Dansk Samling fra 1938 og deltog i "Landsforeningen Frivillig Dansk Arbejdstjeneste"s arbejdslejre i 1939 og 40 og blev formand for landsforeningen 1945-47. Han fuldførte sit studium efter krigen og blev cand.mag. i historie januar 1947, hvorefter han var ansat som voluntør ved Tøjhusmuseet fra 1/2 til 1/9 1947, og den 1/6 1947 blev han ansat som marinehistoriker under Forsvarsministeriet indtil den 1/12 1953. I juni 1945 til oktober 1950 kompagnichef i Hjemmeværnet, hvorefter han blev flotillechef i Det maritime Hjemmeværn fra 1/11 1950 til 1/9 1961. Den 1/4 1959 fik han som en af de første tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn.

Den 5/3 1951 var han initiativtager til oprettelsen af "Marinehistorisk Selskab" og har siden da været medlem af styrelsen. Desuden fik han genoprettet slægtsforeningen "Barfod-Barfoed" i 1952 og har siden været formand for denne. Den 1/8 1954 blev han timelærer ved Lyngby Statsskole, den 1/7 1956 adjunkt og den 22/4 1961 lektor. 1959 til 61 var han medlem af styrelsen for Lyngby Private Skole, og fra 1964 til 69 censor ved Handelshøjskoleni København samt censor ved universiteterne i København, Århus og Odense fra 1969 til 88, og bestyrelsesmedlem i Gymnasieskolens Historielærerforening fra 1963 til 67. Samtidig var han formand for Landsforeningen Gestapofangerne fra 1963 til 68 og medstifter af og formand for "Sammenslutningen af danske fanger fra Frihedskampen 1945-45" fra 1967 til 74. Endvidere var han medstifter af og bestyrelsesmedlem i "Foreningen til gamle skibes bevarelse" fra 1963 til 78.

I 1971 blev han opfordret til at blive leder af "Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945" og var her indtil sin pensionering i 1987. Han var initiativtager til oprettelsen af "Foreningen Frihedsmuseets Venner" 1972 og "Frihedsmuseets Venners Fond" 1975. Ved et besøg af Yogoslaviens præsiden, marskal Tito, i 1974 fik han tildelt den yuogoslaviske Zastava Orden. Desuden var han medstifter og bestyrelsesmedlem af Bernadottefonden 1970-77, hvis opgave det var at indsamle penge til opførelse af plejehjem for tidligere modstandsfolk. Han stod for opførelsen af disse plejehjem, Bernadottegården i Roskilde og i Hadsund, i samarbejde med Foreningen Frihedskampens Beteraner. De indviedes henholdsvis den 29/8 1976 og den 5/5 1977. I 1973 var han initiativtager til stiftelsen af "Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning" og har 1973-92 været formand for dette, der fra 1980 har udsendt en række værdifulde skrifter under navnet "Maritim kontakt". Den 27/10 1982 blev han Ridder af Dannebrog, og ved hans 70-årsdag 2/3 1988 fik han tilegnet et festskrift "Maritim Kontakt til Jørgen H.P.Barfod" skrevet af kolleger. 1991 blev han æresmedlem af Foreningen Frihedsmuseets Venner.

Han har skrevet en række artikler i faglige og populære tidsskrifter og udgivet en række bøger, hvoraf de væsentligste er "Slaget i Køge Bugt den 1. juli 1677" 1952, "Danmark under 2. verdenskrig I-II" 1959 sammen med rektor Edele Kruchow. Den anvendtes i gymnasiet og udkom i flere oplag. Slægsbogen "19 generationer" udkom 1960 og "19 generationer i billeder" udsendtes i hæfter af slægtsforeningen 1963-80. "Danmark i 60-erne", en samfundslære i samarbejde med lektor P. Askgaard og redaktør Carl Kauffeldt udkom 1964 og kom ligeledes i flere oplag. "Danmarks-Norges Handelsflåde 1648-99" udkom 1967, "I kamp for friheden" 1966, "Helvede har mange navne" 1969, der omtaler alle de lejre og fængsler i Tyskland, hvor der har siddet danske modstandsfolk under krigen, "Et centrum i periferien" 1976, om Bornholm under besættelsen, "Niel Juel, liv og gerning" 1983, "København kampklar" 1988, "Flådens Fødsel 1414-1530" 1990 og "Folkets oprør, modstandskamp på Amager" 1991. De har børnene XVIII,43-46.

Jørgen blev gift med Sigrun Sams den 27 apr. 1947 i Hellerup kirke. Sigrun (datter af Helge Sams og Anna Sofie Marie f. Hvidkjær) blev født den 31 jan. 1921 i Hørve; døde den 6 nov. 2015 i Lyngby; blev begravet den 17 nov. 2015 i Lyngby Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,52

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,53

Notater:

Vibeke Pagh Barfod tog pigeskoleeksamen fra Ingrid Jespersens Skole i 1939. Under den tyske besættelse tog hun aktivt del i Densk Samlings illegale arbejde bl.a. som kurer mellem landsdelene, og var fra foråret 1944 "under jorden", men rejste i foråret 1945 illegalt til Sverige for at deltage i forberedelserne af det legale blad "Morgenbladet", hvis første nr. udkom den 5. maj 1945. Hun udgav den 9/4 1991 bogen "Kurer til Aalborg 1944", der på en meget sympatisk måde fortæller om hendes oplevelser under krigen.

De har en søn Søren og to døtre Lene og Lisbeth. Lene har taget navnet Barfod.

Vibeke blev gift med Elvin Ingvard Peter Karl Pedersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,54

Notater:

Tage Barfod blev student fra Metropolitanskolen i 1933 og cand.polit. i juni 1940. Han var ansat i Socialministeriet og arbejdede samtidig i invalideforsikringsretten indtil han omkom ved en kuldsejling med sejlbåd ved Karrebæksminde.

Tage blev gift med Maja Kemp den 25 okt. 1939. Maja blev født den 22 feb. 1908; døde den 16 maj 2000. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,55

Notater:

Annemarie Barfod (Pie) blev student fra Akademisk Kursus 1936. I 1948 blev hun cand.polit og ansat som sekretær i Statsministeriets 2. departement (Grønlandsdepartementet). I 1955 blev hun fuldmægtig, siden ekspeditionssekretær og 1965 overtog hun posten som Grønlandsministeriets konsulent i økonomisk-statistiske spørgsmål. Hendes særlige viden og erfaringer på disse områder er blevet udnyttet i kommissioner og udvalg og deriblandt for det stående udvalg for samfundsforskning i Grønland.

Hendes fornavn Annemarie har hun af Kirkeministeriet fået tilladelse til at erstatte med sit kaldenavn Pie. Hun har haft et uformelt ægteskab med Lars Andersen f. 29/1 1915 fra 1939 - 44.

Annemarie blev gift med Lars Andersen i 1939 (Papirløst), og blev skilt i 1945. Lars blev født den 29 jan. 1915. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,56

Notater:

Ilse Barfod har været syg af dårlige nerver og siden sit tyvende år været uarbejdsdygtig.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,57

Notater:

Bjørn Erling Barfod sejlede efter endt skolegang i 1934 med skoleskibet Georg Stage. Derefter var han i 1935 ungmand på amerikabåden Frederik VIII og kom i 1935-36 ud med skoleskibet Danmark. I 1936-37 var han letmatros på DFDS skib Rota og var i 1937 med den finske bark Hertiginde Cecilie i australien, hvor han pådrog sig malaria og en øjenlidelse, der forhindrede videre sejlads. Han belv da den 18/8 1938 tegneelev hos stadsarkitekten i København og den 18/9 1942 teknisk assistent her. Fra den 1/7 1943 var han teknisk tegner og konstruktør ved forskellige ingeniør- og entreprenørvirksomheder.

I 1946-47 tog Bjørn Erling til Grønland med sin 2. kone, Nuka Asiarpa, og fra maj 1947 var han ansat som teknisk assistent ved A/S De danske Sukkerfabrikker og fra 1/12 1953 ansat i Ministeriet for Grønland, Grønlands Tekniske Organisation, hvor han var til 1966, da de flyttede til Narssaq og her oprettede privat rådgivende ingeniørvirksomhed, som han havde til 1970, da han blev ansat som teknisk leder på flyvepladseni Narssarssuaq indtil 1972, da han lod sig pensionere. Hans interesse for geologi og smykkestensslibning resulterede imidlertid i, at hans smykkefremstilling blev en turisattraktion og han skabte i sit "Krystalpalads" Grønlands største og mest spændende mineralsamling, der hvert år besøgtes af 3-4000 turister. Hans kone arbejdede samtidig som pelssyserske på "Eskimopels" i Narssaq.

Bjørn blev gift med Tove Siri Binger [Gruppeskema] [Familietavle]

Bjørn blev gift med Nuka Asiarpa Lund den 31 dec. 1943 i Vor Frelsers Kirke i København. Nuka (datter af Jacob Henning Henrik Lund og Malene Karoline f. Egede) blev født den 24 nov. 1918 i Narssak i Grønland; døde den 29 jan. 1998. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,58

Notater:

Uddannet og virkede som husmoderafløser i Lyngby.

Nynne blev gift med Hilmer Jensen Gade [Gruppeskema] [Familietavle]