Anne Marie f. Smollerup

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Grouleff. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johanne Marie fik som enke i 1860 fribolig i Treschows Stiftelse på Christianshavn, men flyttede senere til sin datter Anna på Frederiksberg, hvor hun døde i 1874.

Johanne blev gift med Christian Severin Barfoed den 26 mar. 1834 i Fakse. Christian (søn af Hans Peter Barfoed og Marie Catharine Hjort) blev født den 13 aug. 1804 i Brænderup, Haderslev; døde den 23 jan. 1857 i Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Hospitalsforstander
• Referencenummer: XV,27

Notater:

Hans Peter Barfod blev 1854 exam.jur. og året efter ansat som fuldmægtig hos justitsråd Svanenskjold i Nykøbing Sjælland og i 1861 blev han skriver i Indenrigsministeriets sekretariat. Samme år oprettede han "Aalborg Posten", som han tillige var redaktør af indtil 1865. Dette år blev han ammanuensis hos biskop Kierkegaard i Aalborg og senere hos bisperne Lind og Schousboe, og desuden blev han samme år også stiftskasserer i Aalborg. I 1875 blev han hospitalsforstander. Han var meget optaget af tidens problemer og udførte et stort arbejde som hospitalsforstander, og da han desuden havde en digterisk åre skrev han mange vers. Omkring 1860 foretog han en rejse gennem Tyskland og Schweitz til Italien. Han skrev en bog om sine indtryk fra rejsen: "Efter en rejse", som blev udgivet i 1861.

Han døde 1896 i Ålborg, hvorefter hans enke i 1896 flyttede til København, og siden alle sønnerne havde fået eget hjem flyttede hun i 1912 sammen med døtrene Anna og Molly på Frederiksberg, hvor hun døde i 1928. De havde otte børn (XVI,40-47).

Hans blev gift med Marie Cathrine Tang den 24 sep. 1868 i Ulfborg. Marie (datter af Andreas Evald Meinert Tang og Molly Elise Fenger) blev født den 9 mar. 1840 i Nørre Vosborg; døde den 2 mar. 1928 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Husbestyrerinde
• Referencenummer: XV,28

Notater:

Anna Marie Adelaide Barfod var 1860 til 1872 husbestyrerinde hos biskop N.F.S.Grundtvig, hvorefter hun fra 1872 til 1876 havde et pensionat på Frederiksberg. Derefter boede hun fra 1876 til 1892 hos broderen Hans Peter i Ålborg indtil dennes død, hvorefter hun fik ophold i "Trøstens Bolig" i Ålborg indtil 1909, da hun flyttede til sin broderdatter Johanne Ammitzbøl i København, hvor hun døde 1909.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kaptajn i handelsflåden
• Referencenummer: XV,29

Notater:

Jens Ivar Barfod gik straks efter sin konfirmation til søs. Han fortæller herom i en bog "Da jeg var matros", som han udgav i 1895. Han skriver bl.a.: "Det var midt i vinterens hjerte, nogle dage før Jul, da mine forældre indså, at de ikke kunne bøje min ubetvingelige lyst til søen, og derfor "lod drengen få sin vilje". De afsendte mig pr. post fra en af småøerne, måske med det stille håb i hjertet, at det barske vejrlig - vi havde nemlig det år en meget streng vinter - snart skulle få mig til at vende om igen og atter søge hjemmets kødgryder." Han fortæller videre om vanskelighederne ved at få hyre og om de barske forhold den unge dreng pludselig blev stillet overfor, men matros blev han da. I 1866 blev han styrmand på briggen Marie Augusta, hvor han var indtil 1874. Derefter blev han i 1875 ansat som styrmand i DFDS. Den 22/12 1881 fik han skipperborgerskab i København, i 1882 blev han kaptajn i DFDS. I 1888 blev han ansat som forvalter ved selskabets kontor i Esbjerg og flyttede 1895 til Fur og derfra til Fanø og Esbjerg. Han døde 1913 og han s kone 1918 i København. De havde fire børn (XVI,48-51).

Jens blev gift med Sophie Vilhelmine Mariane Nielsen den 26 apr. 1872 i Vor Frue, København. Sophie (datter af Hans Nielsen og Anna Carldine f. Petersen) blev født den 26 aug. 1847 i Christianshavn; døde den 2 aug. 1918 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,31

Notater:

Caroline Amalie Barfoed og Laurits Christian Clausen Barfod er tvillinger.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Manufakturhandler
• Referencenummer: XV,30

Notater:

Laurits Christian Blausen Barfod kom i handelslære i Kalundborg og blev kommis her i 1859. I 1868 aftjente han sin værnepligt og året efter blev han kommis i Roskilde. Allerede i 1870 fik han sin egen forretning som manufakturhandler i Helsinge. Fra 1885 til 1889 var han passiv deltager i en forretning i København, og den 1. maj 1893 belv han ansat i Københavns Magistrats 3. afdeling. De havde fem børn (XVI,52-56).

Laurits blev gift med Marie Augusta Ranfft den 31 aug. 1871 i Kalundborg. Marie (datter af Ferdinand Ranfft og Emilie Øvre) blev født den 21 maj 1842; døde den 9 feb. 1907. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,40

Notater:

Johanne Marie Tang Barfod havde to sønner og to døtre.

Johanne blev gift med Elis Ammitzbøll den 15 okt. 1891 i Ålborg. Elis (søn af Rasmus Ammitzbøll og Elisabeth Hansine Cathrine f. Vadum) blev født den 10 sep. 1862 i Postgården ved Ålborg; døde den 10 jan. 1923. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,41

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Husbestyrerinde
• Referencenummer: XVI,42

Notater:

Molly Elise Birgitte Tang Barfod blev i 1889 ansat på faderens kontor, indtil hun i årene 1892 til 96 lærte husholdning på landet. I 1897 blev hun husbestyrerinde hos medaillør og billedhugger Harald Conradsen indtil dennes død i 1905. Derefter styrede hun huset for sin mor og sine søskende og fra 1912 for sin mor og søsteren Anna. Under deres sædvanlige sommerophold på "Vosborglille" i nærheden af Nørre Vosborg døde hun i 1929 på Ringkøbing Sygehus af en ondartet halsbetændelse.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Skoleinspektør
• Referencenummer: XVI,43

Notater:

Anna Tang Barfod gik først i A. Mørcks Skole i Ålborg, men siden blev hun i 1891 elev på Tegneskolen på Frederiksberg og derefter i 1892 på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder i København, hvorpå hun i 1894 tog gymnastiklærereksamen. I 1894 til 96 var hun lærerinde i Ålborg og i sommeren 1896 elev på Askov Højskole. Senere i maj 1900 tog hun lærerindeeksamen fra N.Zahles Seminarium og fortsatte som lærerinde ved N.Zahles Skole fra 1900 til 1903.

I maj 1903 overtog hun sammen med svigerinden Marie Barfod f. Lønborg (gift med XVI,44) Pauline Lønborgs Pigeskole på Frederiksberg som medejer og leder, og da den i 1907 flyttede til Amicisvej, fik den navnet Anna Barfods Skole og udvidedes samtidig til en Mellem- og Realskole. Ifølge lov af 1918 overtog kommunen den 1/8 1918 skolens øverste klasser, nemlig Mellem- og Realskolen, og i 1919 fik Anna Barfod da udnævnelse til skoleinspektør. Den 31/3 1940 fratrådte hun og døde i 1957.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Farmaceut, apoteker
• Referencenummer: XVI,44

Notater:

Peter Christian Kierkegaard Tang Barfod blev cand.pharm. 1898. Allerede samme år blev han ansat på Vesterbro Apotek, hvor han var indtil 1907. Efter forskellig anden ansættelse blev han 1910 apoteker på Rigshospitalet, hvor han var begyndt at arbejde med præparater mod overfølsomhed og reagenser derfor. Han var fra 1912 til 30 konsulent ved Hærens Sanitetsdepot og blev 1917 chef for lazaretlejrenes apoteker. I 1928 forlod han Rigshospitalet, da han den 1. oktober oprettede Frihavns apoteket, hvor han startede et alergologisk laboratorium. I den anledning blev han inviteret til Stockholm og Helsingfors for begge steder at holde foredrag om sin virksomhed. Han foretog under 1. verdenskrig indkøb til fangelejrene i Horserød og Hald, hvorfor han for sit store arbejde for fangerne blev dekoreret med udenlandske Røde Kors ordener. I 1919 fik han Mindetegnet for danske krigsfangelejre, 1922 for Polsk Røde Kors og for Østrigs Røde Kors samt i 1926 Ungarns Røde Kors og i 1928 for Tysk Røde Kors. 1928 blev han Ridder af Dannebrog og i 1948 Dannebrogsmand. Han havde Frihavns Apoteket indtil 1962 og var i øvrigt i mange år censor ved Den farmaceutiske Læreanstalt og medlem af bestyrelsen for børneinstitutionen "Saxoly". Med sin 1. kone havde de fire børn (XVII,25-28).

Peter blev gift med Marie Frederikke Charlotte Lønborg den 7 feb. 1903 i Vartov kirke. Marie (datter af Christian Adolph Barfod Lønborg og Conradine f. Hansen) blev født den 27 nov. 1875; døde den 13 aug. 1924. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peter blev gift med Elly Johanne Woidemann den 4 mar. 1934 i Marmorkirken i København. Elly (datter af Johannes Woidemann og Kathrine Margrethe f. Kuhr) blev født den 11 mar. 1888 i Viborg; døde den 12 maj 1954. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Departementschef
• Referencenummer: XVI,45

Notater:

Aage Immanuel Tang Barfod blev student 1896 fra Ålborg Katedralskole. Den 10/6 1902 blev han cand.jur. og indtil 1919 var han fuldmægtig hos højesteretssagfører Chr. Shaw, hvor han allerede havde arbejdet i 4 år i sin studietid. I juni 1906 blev han tillige vikar i kultusministeriet, 1907 assistent og i 1914 konstitueret fuldmægtig og 1916 fuldmægtig. 1919 udnævntes han til ekspeditionssekretær, og 1921 konstitueredes han som kontorchef og blev 1923 kontorchef i Undervisningsministeriet. Han havde desuden fra 1912 til 1921 været sekretær ved Tandlægeskolen og 1919-23 sekretær for skolekommissionen og fra den 1/4 - 30/9 var han konstitueret administrator ved Det kgl. Akademi for de skønne Kunster. Fra 1921 til 1933 var han formand for styrelsen for Statens og Hovedstadskommunernes Kursus til Studentereksamen, mens han fra den 1/10 1933 til 1/4 1950 var administrator for Det kgl. Akademi. I 1925 blev han Undervisningsministeriets repræsentant i bestyrelsen for de private eksamenskolers pensionskasse af 1925. Fra 1925 til 1932 var han sekretær for Rosenborgsamlingens bestyrelse og i 1932 medlem af Rosenborgsamlingens revisionsudvalg. Endelig var han 1931-32 medlem af dobbeltscenens kontrolkomite.

Han udgav i 1930 sammen med fuldmægtig Hegermann-Lindencrone og Paludan-Müller den 3. udg. af "Håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" og i 1938 kom et tillæg hertil samt i 1950 en ny udgave. Han studerede svensk skolelovgivning i Stockholm 1930, norsk i Oslo 1933 og islandsk i Reykjavik i 1938. I 1927-28 konstitueredes han som departementschef og den 1/1 1933 blev han departementschef i Undervisningsministeriet, hvilket førte ham til en betydningsfuld position under Danmarks besættelse 1940-45, specielt efter regeringen fra den 19/8 1943 var ophørt med at fungere. Som medlem af departementschefstyret ydede han en væsentlig indsats, og den 28/2 1949 tog han sin afsked. Han var 1942 medlem af Foreningen Nordens repræsentantskab og var iøvrigt ivrig for et nært samarbejde med ministerierne i de andre nordiske lande og har deltaget i flere nordiske skolemøder og i tre nordiske undervisningsministermøder, nemlig i København 1938, i Stockholm 1946 og i Oslo 1948.

Den lidt reserverede, stilfærdige embedsmand havde en evne til at gøre sig fortrolig med sine arbjedsområder og lede deres udvikling ind i sunde og naturlige baner. Han var en dygtig embedsmand med en klar og skarp hjerne og en usædvanlig arbejdsevne. Ingen sag er nogensinde blevet syltet i bunker på hans arbejdsbord, for her lå der nemlig ingen. Han tjente under ialt 14 ministre og ført i pennen de mange forskellige love, der prægede Borgbjergs og Jørgen Jørgensens ministertid og arbejdet med deres gennemførelse. Som følge af sin indsats blev han 1922 Ridder af Dannebrog, 1923 Ridder af den svenske Nordstjerneorden, 1925 Officier de l'instruction publique, 1926 Ridder af 1. grad af Finlands Hvide Rose, 1928 Dannebrogsmand og i 1935 Kommandør af 2. grad af Dannebrog, 1937 Kommandør af 1. grad af den svenske Nordstjerneorden samt i 1943 Kommandør af 1. grad af Dannebrog. Efter krigen blev han i 1948 Kommandør med stjerne af den norske Sct. Olavsorden og den 1. maj 1950 fik han tildelt Storkorset af Dannebrog og han valgte som motto på sit skjold, der blev hængt op i Frederiksborg Slotskirke, ordene "Semper tiro", hvilket betyder "altid begynder", dvs aldrig udlært. De havde to sønner (XVII,29-30).

Død:
Begravet på Tibirke Kirkegård

Aage blev gift med Inger Marie Hammer den 15 sep. 1915 i Holmens kirke. Inger (datter af Rørd Regnar Johannes Hammer og Fanny Eleonora f. Hedemann) blev født den 28 jul. 1884 i København; døde den 22 jul. 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Tømrermester, vurderingsmand
• Referencenummer: XVI,46

Notater:

Poul David Tang Barfod tog præliminæreksamen i Ålborg 1896. Fra 1896 til 1900 var han i tømrerlære i Vinding ved Vejle. Efter en afbrydelse, hvor han i 1902 fik sekondløjtnanteksamen ved Søbefæstningen og udnævnelse ved genindkaldelse den 12/9 1903, arbejdede han som tømrersvend i København og i England 1901 og 1904-06 i Tyskland og Schweitz. I 1905 tog han afgangseksamen fra Teknisk Skole i København og blev den 1/1 1909 løntnant i Forstærkningen. 1906 til 1928 var han bygningskonduktør i København i forskellige entreprenørvirksomheder. Den 17/3 1914 fik han borgerskab som tømrermester i København og fra 1928 til den 31/12 1952 var han medindehaver af tømrermesterfirmaet Julius Nielsen og Søn. I september 1933 blev han vurderingsmester for Københavns Brandforsikring og magistrats vurderingsmand samt siden vurderingsmand for Bikuben og undervisningsministeriet ved vurderingen af seminarier, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, og desuden medlem af Bro- og Bolværkskommissionen i København, medlem af kommissionen vedr. boligtilsyn og sanering af usunde boliger. Fra 1914 var han medlem af bestyrelsen for Københavns Tømrerlaugs Understøttelsesforening, 1925 skuemester ved svendeprøver og æresmedlem af Københavns Tømrerlaug samt Ridder af Dannebrog. De havde 5 børn (XVII,31-35).

For Poul Tang Barfods forslægt, se i øvrigt: http://stamtavle.poulsteen.dk/extrastree.php?personID=I79&tree=Poul&showall=1&generations=6

Poul blev gift med Anna Elisabeth Raffenberg den 10 nov. 1910 i Hillerød Slotskirke. Anna (datter af Johan Peter Raffenberg og Marie Elisabeth f. Giersing) blev født den 4 dec. 1880. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,47

Notater:

Peter Noe Andreas Tang Barfod tog præliminæreksamen i 1898 samt afgangseksamen fra de Brockske Handelskolers Højskole i 1900. Derefter var han fra 1900 til 1908 ansat på margarinefabrikant Otto Mønsteds kontor, og blev samme år overbogholder hos Erith Oilworts Ltd. i London. Han blev senere sekretær hos Erith Oilworths Ltd. indtil 1923, da han sammen med søsteren Anna (XVI,43) overtog sin mors fødegård Nørre Vosborg og fra marts 1924 forestod han gårdens drift. Han lod med Nationalmuseets hjælp hovedbygningen istandsætte og restaurere i 1937, og fik i 1942 ved hjælp af Hedeselskabet afvandet 173 tdr. land eng, men han måtte på grund af svigtende helbred sælge gården, som han forlod den 22/5 1947 og flyttede til Kgs. Lyngby.

Peter blev gift med Julie Marie Zander den 12 sep. 1912 i København. Julie (datter af Christian Zander og Hanne Marie Hansine f. Møller) blev født den 24 jan. 1883; døde den 30 maj 1982. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sømand
• Referencenummer: XVI,48

Notater:

Niels Torsten Nielsen Barfod var fra 1888 til 1893 på DFDS kontor i København og senere i Esbjerg. Derefter gik han til søs og gjorde to jordomsejlinger, men ulykkeligvis druknede han på floden Mersey ved Liverpool i 1898.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,50

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,49

Notater:

Ellen Nielsen Barfod flyttede med sin mand, manufakturhandler Erik Christensen, i 1899 til Nordby på Fanø. Han gik fallit samme år, hvorefter han blev livsforsikringsagent. De havde fire sønner. De to første sønner havde "Barfod" som mellemnavn og efternavnet "Christensen". De to sidste sønner fik sløjfet navnet Christensen den 13/4 1956, så deres efternavn blev Barfod (XVII,218-219).

Ellen blev gift med Erik Christensen den 27 maj 1897 i Fur Kirke. Erik blev født den 13 maj 1870 i Ålborg; døde den 20 nov. 1920 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,51

Notater:

Inge Nielsen Barfod havde to sønner og to døtre. Den ene af sønnerne, Ib Jørgen Sønderby Barfod(?), adopteredes (vistnok) af Jens Ivar Barfod (XVII,218); den anden er forfatteren Knud Sønderby 1909-66.

Inge blev gift med Niels Christian Sønderby den 11 maj 1899 i Fur Kirke. Niels (søn af Christian Sønderby og Kirstine f. Sørensen) blev født den 12 jul. 1870 i Randers; døde den 20 mar. 1917. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Styrmand
• Referencenummer: XVI,52

Notater:

Christian Emil Ranfft Barfod tog præliminæreksamen i 1888. Umiddelbart derefter blev han ansat på DFDS's kontor og var der til 1890, da han kom ud at sejle. I november 1896 tog han styrmandseksamen og kom ud at sejle igen. Julenat 1904 forliste hans skib og han druknede i Atlanterhavet.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,53

Notater:

Helga Ranfft Barfod kom efter endt skolegang i 1893 i huset hos Mrs. Eliza Jane Younger i London. Hun kaldte hende sin engelsek mor, og da Mrs. Younger døde i 1912 tog hun i juli 1913 hjem til Danmark, men rejste allerede i juli 1914 til Philadelphia i USA sammen med sin søster Johanne (XVI,56). I 1916 blev hun husbestyrerinde hos Mrs. W.L.Suplee i Merion i Pennsylvania.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Journalist
• Referencenummer: XVI,54

Notater:

Einar Ranfft Barfod kom efter konfirmationen ti søs. Han foretog fire jordomsejlinger med danske, norske og tyske skibe. På sin sidste rejse ombord på det tyske skib Steinbeck af Hamburg, der skulle fra Java til USA med sukker, udbrød der - mens de var i Det indiske Ocean syd for Mauritius - Beri Beri ombord blandt hele besætningen. Efterhånden blev mandskabets forhold så elendige, at de intet kunne foretage sig ombord, og i syv måneder drev det 2000 tons store stålskib om uden at man kunne ændre sejlføringen. Da man passerede Kap Det gode Håb søgte man at komme så nær land, at man kunne signalere efter hjælp, men vinden øgede til storm med regn, sne og tykt vejr, så forsøget mislykkedes. Skibet drev ind i Atlanterhavet og det var uden styring indtil den engelske damper Britania tog det på slæb ind til Bermudaøerne. Herfra nåede besætningen som passagerer videre til Philadelphia. Af den 24 mand store besætning var der 11 overlevende, hvoraf 9 blev helbredte.

Han kom på Det tyske hospital i Philadelphia den 15. august 1898 og lægerne forbød ham at stå til søs igen, idet et nyt tilfælde af Beri-Beri ville betyde døden. Han blev derfor på hospitalet som sygeplejer, da der netop i 1899 udbrød en tyfusepidemi i Philadelphia. Samtidig med at han plejede tyfuspatienter, havde han indskrevet sig som studerende ved Drexel Institute og den 30/4 1902 fik han sin eksamen herfra som årets æresstudent med 400 punkter af 400 mulige og desuden en tredjepræmie for en trækulskitse i kunstklassernes udstilling. 1902 fik han straks stilling som journalist ved The Philadelphia Times, der blev slået sammen med The Public Ledger og kom siden til The Record, The Press og The North American. Han specialiserede sig i artikler om bekæmpelsen af svindel og afslørede herved bedragerierne i The Honduras Lottery, hvor alle 32 anklagede blev dømte. For sin deltagelsei opklaringen tilkendte kongressen ham 35.000 dollars i 1907. I 1909 afslørede han en kommissions svindel og sløseri i 11 år med 2 milioner dollars og året efter, i 1910, afslørede han svindel foretaget af det republikanske partis kandidat i The National Public Utilities Corporation.

I 1912 deltog han i organiseringen af det nye Roosevelt Party i Pennsylvania, og han blev en personlig ven af Theodor Roosevelt og støttede ham under hans kampagner i 1914 og 1915. I den forbindelse hjalp Roosevelt Barfod, da hans modstandere udsendte et smædeskrift mod ham. Da han blev renset ved en dom den 21. maj 1915, sendte Roosevelt ham et billede med teksten: "To Einar Barfod on his mothers birthday May 21 1915 from his friend Theodor Roosevelt". Samtidig bekæmpede han aktiebedragerier og fremlagde i 1912 beviser mod International Lumber and Development Company, der havde svindlet for 6 millioner dollars, og trods stærk politisk støtte belv alle de anklagede sendt i fængsel i 1915.

Under 1. verdenskrig var han i flådens hemmelige efterretningsvæsens tjeneste på grund af sit kendskab til de skandinaviske sprog og tysk. Han arbejdede en tid ved den mexikanske grænse, men det meste af tiden i i Philadelphia, New York og Washington.

Efter krigen blev han i 1919 finansiel rådgiver for The Asociated Advertising Clubs of the World, men efter et par måneder organiserede han The Investors protective Service med sig selv som formand, og han havde en stor del i opklaringen af de store mæglerbedragerier i 1922. Denne sag forårsagede en Securities Act of Pensylvania, der blev undertegnet i 1923, og Einar R. Barfod blev en af de to tilforordnede sekretærer, der bl.a. skulle undersøge alle værdipapirer, aktier og obligationer m.v. I løbet af det første år granskede de 1346 mænds ansøgninger om tilladelse til at handle med for 625 millioner dollars af værdipapirer. De forkastede for 400 millioner dollars, godkendte for 150 millioner dollars, mens de resterende 75 millioner skulle til nærmere undersøgelse ved årets slutning. De undersøgte 6469 agenter for retten til at handle med værdipapirer i løbet af det første år og godkendte 2807. Desuden medvirkede han ved udformningen af statens forsikringslove.

I 1927 sendte Clifford Pinchot, der var governor of the Commenwelth of Pennsylvania til Barfod et brev, hvori der bl.a. stod: "Det er ikke tilstrækkeligt blot at sige, at De var absolut frygtesløs og absolut umulig at bestikke. Disse store kvaliteter ville være intet, hvis ikke de var blevet forenet med Deres klare intelligens, Deres iver efter retfærdighed, Deres nægtelse af at være slået og Deres helhjertede hengivenhed for samfundet. Under de vanskeligste forhold, under forfølgelse af the Dauphin County Court og under konstant ild fra utallige mænd med den yderste hensynsløshed og stor magt stod De som en klippe."

I 1928 gik Einar R. Barfod over i privat virksomhed og sad i forskellige forsikringsselskabers bestyrelser, indtil han i 1943 blev alvorligt syg og måtte holde sengen til sin død i 1957. De havde fem børn (XVII,36-40).

Einar blev gift med Ella Laura Baer den 2 dec. 1902. Ella blev født den 13 sep. 1865 i Reding, USA; døde den 15 jun. 1917. [Gruppeskema] [Familietavle]

Einar blev gift med Anna Blanche Burns den 17 jul. 1918. Anna blev født den 7 jun. 1888 i Philadelphia; døde den 18 feb. 1957 i Harrisburg, Dauphin County, Pennsylvania, USA. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, ridelærer
• Referencenummer: XVI,55

Notater:

Frederik Ferdinand Ranfft Barfod blev sergent ved husarerne og landmand i Bygholm ved Horsens. I 1904 tog han over til broderen i USA, hvor han blev ridelærer og under 1. verdenskrig ansat ved US Shipping Board. Efter krigen blev han bestyrer af The Ord Orchand Farm i Devon i Pennsylvania. De har et barn (XVII,41).

Frederik blev gift med Elizabeth Henriette Wagner den 20 nov. 1914. Elizabeth (datter af Frederik Wagner og Mary f. du Mar) blev født den 13 okt. 1884 i Harrisburg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sygeplejerske
• Referencenummer: XVI,56

Notater:

Johanne Marie Ranfft Barfod blev boende hos forældrene til deres død, hvorefter hun i 1914 tog med søsteren Helga til USA. Her studerede hun børneopdragelse og fik stilling i nærheden af sin søster i Philadelphia. I 1943 overgik hun til sygeplejen og var indtil 1951 den ene af to residerende sygeplejersker i et hjem for ældre mennesker i Germantown i Philadelphia. Hun måtte imidlertid efter lægens ordre opgive sit arbejde og døde i 1957.